I need some sleep...

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Anessa vendte sig med en hidsig bevægelse i sin seng bag det mørkeblå forhæng og stirrede frustreret op i loftet på sin sengehimmel. Hun havde ikke tal på hvor mange gange hun allerede havde vendt sig, og hvor længe hun havde ligget uden at kunne falde i søvn. Ligesom dagen før. Og dagen før det. Hun sukkede dybt og frustreret mens hun lukkede øjnene hårdt i og trak tæppet helt op over hovedet i et sidste forsøg på at tvinge sig selv til at sove.

Lige meget hjalp det dog. Det var det samme som alle de andre aftener siden det sammenstød hun havde haft med sin formodede bedste ven og hun endte med at trække tæppet ned over hovedet igen og se op i sengehimlen igen. Hun lå flere minutter før hun tog en impulsiv beslutning og satte sig op. Fra fodenden hev hun hurtigt de lune sokker frem der altid lå der og trak dem på, før hun lydløst trak forhænget lidt tilside og så ud i den mørklagte sovesal. Der var helt stille ud over lyden af dybe åndedræt og diskret snorken og efter et kig på uret på sit sengeborg, kunne hun konstatere at klokken lige havde passeret tre.

Hun svingede benene ud over sengekanten og bed sig spekulativt i underlæben, før hun greb den nærmeste trøje indenfor rækkevidde og tog den på uden at lyne den, mens hun på lydløse fødder listede mod døren og ud af den. Hun skuttede sig i køligheden på trappen mens hun lukkede døren til sin sovesal og fortsatte et lille stykke hen ad gangen, til hun nåede døren ind til 7. årgangs sovesal. Hun tøvede igen et sekund med hånden på håndtaget og lukkede den så forsigtigt op. Den knirkede højt og hun frøs fast på stedet, mens hun med tilbageholdt åndedræt lyttede intenst om noget af de ældre piger vågnede.

Da det ikke virkede som tilfældet listede hun videre ind og lukkede kun døren på klem bag sig, før hun gik et par skridt frem og så stoppede igen. Hun så ubeslutsomt fra den ene til den anden til den tredie af de senge hun vidste indeholdt hendes tre bedste veninder. Det tog hende dog alligevel ikke længe at beslutte sig og hun satte kursen mod Julies seng, og smuttede ind bag forhænget og forsigtigt op i sengen ved siden af den sovende veninde. Hun lagde sig på siden og stak den ene arm under hovedet mens hun nogle minutter bare så på den anden og så tøvende rakte ud og strøg en mørk hårlok væk fra venindens kind sammen med et hviskende, men indtrængende ”Jules...?”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Det kolde vejr gjorde luften tør, og Julie havde flere gange vågnet hostende op blot for at finde sig selv viklet ind i sin egen dyne. Nu var hun dog endelig faldet i en dybere, drømmeløs søvn, og hun lå på ryggen med let åben mund, som om hun ubevidst var forbløffet over, at hun, når hun sov, ikke var plaget af bekymringer og hjertesorger.

Selvom Julie havde en tendens til at sove let, vågnede hun denne nat ikke af lyden af den knirkende dør. Den eneste reaktion hun viste på at have registreret lyden, var at hun vendte hovedet med et lydløst suk, stadig sovende, og hun bemærkede ikke, da hendes veninde sneg sig ind til hende i sengen. Først da Nessies kølige fingerspidser snittede hendes kind, rynkede hun panden. "Ja..?" mumlede Julie uden rigtig at opfatte, hvad hun svarede på, og hun glippede træt med øjnene og så på Nessie. Først flere sekunder senere, registrerede hun, at hun ikke var alene i sengen, og hun kastede sig instinktivt bagud med et lydløst gisp, blot for at støde hovedet ind i sengekanten med et dæmpet 'bump'. På en eller andet måde fik hun undertrykt trangen til at hvine ukontrollabelt, men hendes hjerte tæskede afsted, og hun glemte at trække vejret. "Nessie!" vrissede hun hviskende med sammenbidte tænder, da hun havde samlet sig lidt, og kastede sig tilbage mod sin hovedpude, mens hun knugede sine hænder mod sit bryst under dynen.

outfit

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Anessa var en smule overrasket over, at Julie slet ikke reagerede da hun krøb op i sengen ved siden af hende, og lagde sig ned, tæt på kanten og med den ene arm under hovedet. Nogle minutter lå hun bare og betragtede den sovende veninde og kunne alligevel ikke helt får sig selv til at forstyrre hendes søvn. Behovet for at sætte ord på sine modstridende tanker og i samme ombæring dele dem med nogen vandt dog til sidst over fornuften og hun kaldte hviskende venindens navn, mens hun strøg en vildfaren hårlok væk fra hendes kind.

Hendes bryn gled lidt op da den anden mumlende svarede på hendes spørgende tonefald, tilsyneladende uden rigtigt at være vågen alligevel. Hun bed ned omkring sin egen underlæbe for at forhindre sig selv i at komme til at fnise, da Julie for alvor registrerede at hun ikke var alene i sengen og rynkede så brynene bekymret, da veninden med en tydelig lyd, slog hovedet mod sengekanten.

Et stik af dårlig samvittighed rørte på sig, og hun slog blikket ned uden at gøre anstalter til at flytte sig. Hun lod hånden falde til tæppet og tegnede et usammenhængende mønster med pegefingeren mens Julie lagde sig ned igen og så så beklagende op igen ”Undskyld..” hviskede hun stille og tøvede et øjeblik før hun fortsatte ”Men jeg har virkelig brug for at snakke med nogen..” hun så med ukarakteristisk alvor indtrængende på den anden og tav igen mens hun krydsede fingre for hun ikke bare blev bedt om at skrubbe tilbage i sin egen seng.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Selvom hun havde følt sig klar i hovedet på grund af den bratte opvågnen, gik Julie hurtigt tilbage til at være søvnig. På trods af postyret Julie havde lavet, virkede det ikke som, at nogen af de andre i sovesalen var vågnet. Det dunkede let i hendes baghoved uden rigtig at gøre ondt, og hun gned sine søvndrukne øjne i stedet for fortsat at klamre hænderne til sit bryst. "Det er ok," gabte hun og var for træt til at tilføje en joke om, at hun kunne have været lidt mere smooth. "Selvfølgelig..." sagde hun ment som, at Nessie sagtens kunne snakke med hende, uden rigtig at opfatte alvoren hos veninden.

Der var så mørkt inde på sovesalen, at man alligevel ikke kunne se noget med åbne øjne, men Julie tvang sig selv til at se ud i mørket, da hun ellers ville ende med at slumre igen. "Hvad er der?" spurgte hun, da hun på trods af at have misset alvoren, godt vidste, at når man opsøgte en veninde midt om natten, så var der som regel noget, der plagede en. Julie brugte begge sine ben til at løfte dynen, så Nessie kunne komme ind under den, men hun blev liggende på ryggen, fordi hun var ret overbevist om, at hendes ånde ikke var så fantastisk.

outfit

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Anessa smilede taknemmeligt, uden at det helt nåede hendes øjne, og åndede lettet op, da veninden ikke fejede hende af og bad hende smutte. Ikke at hun egentligt havde regnet med det, men hele grunden til hun lå der, gjorde hende usikker og ubeslutsom.

Hun forholdt sig tavs mens Julie lagde sig ned igen og betragtede det svage omrids af veninden da hendes øjne vænnede sig tilstrækkeligt til mørket. Det var nemt at bilde sig ind, at de var helt alene bag det lukkede forhæng, men hun vidste lidt for klart, at det ikke var tilfældet. Hun smilede svagt igen over den åbenlyse invitation til varme under dynen og møvede sig hurtigt ind under den løftede dyne, før hun selv vendte sig på ryggen og så op i den mørke sengehimmel ”Hvordan slår man nogen ud af hovedet som man ved man burde holde op med at tænke på, men som alligevel hele tiden tramper rundt i ens tanker?” hviskede hun ud i mørket og mærkede knuden i maven stramme sig lidt til alene ved de få ord.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Det gyste helt ind til benene, da den kolde luft strømmede ind under dynen, som hun løftede for at få Nessie ind under den, og hun klaprede med tænderne, som om det ville hjælpe. Imens veninden møvede sig ind under dynen, gabte Julie endnu en gang, hvorefter hun lå tilbage og afventede svaret på hendes spørgsmål. I stedet fik hun et andet spørgsmål, og det mindede Julie om, hvor hjælpeløs hun selv følte sig. "Jeg ville ønske, jeg havde et svar." sagde hun ærligt og havde på fornemmelsen, at Nessie ikke havde forventet at høre andet. Alligevel følte hun, at hun burde kunne hjælpe sin veninde lidt bedre end at dele sin opgivenhed med hende, og hun tyggede på ordene i de sekunders stilhed, der var i mellem dem. "Jeg tror... Man skal lade være med at kæmpe så meget imod. Det er lidt ligesom, når jeg siger, at du ikke skal tænke på en elefant," sagde Julie og rettede lidt på sig i sengen, "så tænker du på en elefant. Så hvis du går rundt og siger til dig selv, at du ikke skal tænke på... på Sam hele tiden... Eller jeg mener selvfølgelig ikke Sam, men du ved, hvad jeg mener." afbrød Julie sig selv og var glad for, at Nessie ikke kunne se hendes ansigt lige nu. Faktum var, at hun havde været ved at sige et helt andet navn end Sam, men på trods af det sene tidspunkt på døgnet fik hun stoppet sig selv tidsnok, omend redningen ikke var videre elegant - men at nævne Sam rejste ikke nogen nye spørgsmål. Hun tog en hurtig, og meget hørlig indånding, før hun fortsatte i et forsøg på at gøre sig forståelig. "Min pointe er bare, at du kommer til at tænke på ham lige meget hvad, så du kan lige så godt lade være med at blive frustreret over, at du ikke kan lade være." Julie sukkede atter en gang og vendte ansigtet mod sin veninde, selvom hun ikke kunne se andet end omridset af hendes ansigt. I mørket rynkede hun brynene i et spekulativt udtryk. "Eller hende... Hvem snakker vi egentlig om, Nessie?" spurgte hun og havde for længst opgivet at hviske.

outfit

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Da Anessa først var krøbet ind til varmen under Julies dyne, lå hun et øjeblik og stirrede op i sengehimlen over dem, mens hun i hovedet vendte og drejede hvordan hun skulle få taget hul på det der holdt hende vågen. Hendes ene side rørte svagt ved venindens og følelsen i sig selv var underlig betryggende i forhold til at ligge alene i sin egen seng.

Hun tog en dyb indånding og skar en lille grimasse i mørket over Julies indledende ord der dog ikke kom som nogen overraskelse ”Det ville jeg også..” mumlede hun lavmælt og sukkede dybt, for så at forblive tavs de få sekunder der gik før veninden alligevel fortsatte.

Hun drejede hovedet, der havde indtaget det yderste af venindens hovedpude, så hun kunne se på den andens ansigt, eller i det mindste der hvor hun vidste det var i halvmørket, og lyttede opmærksomt. Elefant-sammenligningen trak en lille, munter lyd fra hende, før hun igen så op i sengehimlen og med en tænksom panderynke nikkede. Så indså hun, at Julie sikkert ikke ville kunne se hende nikke, men kun mærke og høre bevægelsen og tog en dyb indånding igen ”Ja.. men når først elefanten er der, så er den ret svær at få til at skride igen.” kommenterede hun lavmælt og skar en grimasse.

Hun havde ikke opfattet noget underligt ved, at den anden havde bragt Sam op og var i sikker forvisning om, at ingen andre end hende selv havde luret noget i forhold til hende selv, så da Julie talte igen, drejede hun endnu engang hovedet mod den anden. Hun stivnede mærkbart og spærrede øjnene vidt op over ordvalget ”Hvorfor..” hun bed sig selv af og bekæmpede en impulsiv trang til at sætte sig op og begyndte at forsvare sig, uden at der egentligt var noget at forsvare sig imod. Så hun tvang sig selv til at blive liggende. i hvert fald lige indtil Julie tilføjede flere ord. De fik hende til resolut at vende sig om på maven og begrave ansigtet i puden, mens et frustreret udbrud undslap hende og blev dæmpet af selvsamme pude.

Hun så lidt før hun løftede hovedet igen og stak armene under hovedet som hun igen vendte mod veninden. Hun tog tilløb til at svare flere gange, men havde pludselig en fornemmelse af, at den anden allerede havde en ret klar formodning ”Vær sød at sig jeg ikke er så nem at læse, vil du?” hviskede hun i stedet for rent faktisk at svare på venindens spørgsmål.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Julie rynkede panden, da Nessie ikke forstod hendes pointe, men hun var hvor træt til at blive utålmodig. "Det er det, jeg mener. Elefanten er der, om du prøver at lade med at tænke på den eller ej. Så prøv - jeg ved godt, det er svært, men prøv at lade være med at prøve på at slå den ud af hovedet. Det hjælper på humøret, fordi man ikke føler, at man fejler hver gang, man kommer til at tænke på elefanten." hun stirrede ud i mørket og prøvede at genskabe det, hun lige havde sagt i sit stille sind, før at høre, om det gav mening, men hun opgav hurtigt og håbede bare, at veninden i det mindste kunne se hendes forsøg på at hjælpe, hvis hun ikke lige fangede pointen.

Nessies reaktion på, at Julie havde sagt ham først, gik hende forbi, da hun var mere optaget af at tilføje et 'hende'. Det var først, da veninden vendte sig om i sengen og lavede lyde ned i puden, at Julie vendte sig om på siden, så hun havde fronten vendt med hende. "Du er ikke så nem at læse." sagde hun automatisk og så alvorligt på sin veninde, hvem hun egentlig kun kunne se omridset af. Julie ville ikke grave mere i det, hvis Nessie ikke ville ud med, men samtidig undrede hun sig også over, at der var en 'nogen', som den anden ravn ikke kunne slå ud af hovedet, uden at Julie kendte til det. Hun sukkede let og lagde sin ene hånd på hendes skulder. "Altså, nu kan jeg jo læse dig, fordi du er min bedste veninde. Og fordi du vækker mig midt om natten for at snakke, men altså.. Det er ikke så vigtigt!" tilføjede hun i et forsøg på at være lidt sjov.

outfit

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Anessa tav igen og lod Julie tale. Hun rynkede panden lidt i mørket over den kringlede forklaring, der alligevel, på en eller anden sær måde, gav mening. Hun lå lidt og kiggede op i sengehimlen for så at nikke langsomt og sukke dybt ”Ja.. ja du har ret. Det er bare..” hun slog ud med begge hænder i mørket og lod dem så falde tungt ned mod dynen igen på hver side af sig selv.

Hun mærkede veninden vende sig mens hun selv lå med ansigtet begravet i puden og fnøs halvhjertet da veninden gjorde nøjagtigt hvad hun selv lige havde bedt hende om ”Ha ha..” mumlede hun ned i puden før hun løftede hovedet og så på omridset af den anden uden at kunne lade være at smile svagt over sarkasmen der mødte hende ”Du er sgu så klog du kunne undvære hovedet.” gav hun igen og puffede til Julies ene ben under dynen.

Hun tav igen og lå nogle sekunder og så spekulativt på den anden i mørket uden helt at kunne finde ud af, hvordan hun skulle fortsætte og til sidst kapitulerede med, at der ikke var nogen perfekt måde ”Det er desuden ikke en elefant jeg har i hovedet, men en Slange.” hun bed ned omkring sin underlæbe og tog så en dyb indånding ”En Slange som jeg overhovedet ikke skulle tænke på, på den måde.”

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i am looking for

Om meningen endelig var blevet klar for Nessie, kunne Julie ikke rigtig afgøre, før veninden talte. Et dybt suk kom over hendes læber, og hun færdiggjorde gjorde den andens sætning med et toneløst "Umuligt." Så fik hun vendt sig i sengen med fronten mod sin veninde, glad for at mørket skjulte hendes eget bekymrede ansigtsudtryk.

Julies reaktion havde været automatisk, og først da Anessa påpegede det, kom et smil over hendes læber, og hun lo mildt. "Ravn for livet, du ved." kommenterede hun men havde ikke glemt, hvad samtalen egentlig handlede om. Derfor lod hun være med at sige mere men ventede blot for at se, om Nessie ville betro sig til hende eller ej.

De var åbenbart to, der havde valgt at tie, men Julie havde ingen intentioner om at snakke løs, bare fordi stilheden herskede i nogle sekunder. Dette viste sig tydeligvis at være den rigtige strategi, da Nessie snart begyndte at fortælle. Julie rynkede øjenbrynene over det nye stykke information og gentog lydløst ordet 'slange', mens veninden snakkede videre. Hun var lige ved at spørge, hvilken måde Nessie egentlig snakkede om, men hun måtte ty til et helt andet spørgsmål, fordi hun ærligt talt ikke fattede en brik. "Ok Nessie, nu er jeg forvirret. Hvad fanden snakker du om?" spurgte hun og løftede sig op på den ene albue, så hun så lige ned i Anessas nakke i stedet. Spørgsmålet var ikke irettesættende, blot hudløst ærligt.

outfit

[Anessa Llewellyn Yates]

I try counting sheep
but there's one I always miss

~ ~ ~ ~ ~
Tag: Julie Young - Outfit: Here

Anessa skar en grimasse i mørket da Julie gjorde hendes egen sætning færdig for hende og nikkede ned mod puden, mens hun brummede et lavmælt, bekræftende ”Mhm..” og efterfølgende sukkede både tungt og opgivende.

Hun kunne dog ikke lade være at trække på smilebåndet over Julie både velkendte og velkomne tørre humor, som gjorde det hele lidt nemmere og var lige hvad hun havde brug for ”Hørt, hørt..” gav hun veninden ret og tav så nogle lange øjeblikke, mens hun forsøgte at finde ud af hvordan hun skulle formulere sig og hvor meget hun i det hele taget havde lyst at sige.

Hun forsøgte sig tøvende, men det blev hurtigt ret klart, at det eneste hun havde opnået, var at gøre Julie endnu mere forvirret, end hun sikkert allerede var. Hun skar ansigt over det spørgsmål hun blev stillet og udstødte en lidende lyd, før hun tog en dyb indånding og vendte sig om på ryggen igen, mens hun med et flakkende blik mødte venindens blik ”Simon..” fik hun spagt frem og bed hårdt sammen efter at have lukket det ene ord ud i mørket og slog frustreret ud med begge arme ”Det er skrupforkert, men jeg kan ikke klare at se ham sammen med hende Løven.” hun tav et øjeblik igen og kneb øjnene hårdt sammen mens knuden i hendes mave strammede sig lidt igen ”Vi skændtes efter botanik den anden dag og jeg har ikke talt med ham siden.” hun åbnede øjnene igen og så nervøst mod det sted i mørket hvor hun svagt kunne ane Julies siluet.