Godt selskab

[Elisabeth Arrington]

Selskab når det er bedst

Ellie glattede den røde- og gul-plisserede nederdel og fjernede et par fnuller fra strømpebukserne. Så så hun sig en sidste gang i spejlet, og gik ud fra toilettet efter at have vasket hænder i fem minutters tid.
Inde i kollegiets fællessal var der en tung stemning. De fleste havde adskillige eksamener tilbage og sad derfor begravet bag store tårne af bøger. Andre slumrede dovent i lænestolene ovenpå middagen.
Ellie lod blikket glide rundt i rummet indtil hun fandt Gareth siddende i en blød, grøn lænestol. Hun tilbagelagde afstanden mellem dem og satte sig forsigtigt i sofaen overfor ham. Dernæst glattede hun atter nederdelen, strøg en hårlok om bag øret og sagde ”Hej Gareth”, med et glad smil på læben. Efter at have terpet hele dagen, tillod hun sig selv en times fri. Og hvilken bedre måde at bruge den på, end i godt selskab?
Ellies hænder greb efter sin taske og sørgede omhyggeligt for ikke at røre bunden, der havde været i nærkontakt med det beskidte gulv. Idét hun gravede et par strikkepinde og garn op fra den, landede hendes blik på hænderne, der var dækket af store røde plamager, og på de nedbidte negle. Med et immunt ansigtsudtryk løftede hun blikket mod Gareth og spurgte nysgerrigt, ”vidste du egentlig, at der er de samme stoffer i negle som der er i flue-fæces?” Med et lille bekræftende nik satte hun tasken ned på gulvet igen og gjorde sit strikketøj klar.

Tag: Gareth

[Gareth Collins]

Wrong - In all the right ways

[/b]
TAG - ELLIE
WORDS - 426
OUTFIT[/color][/center]

Det var ikke lige fordi opholdsstuen var det bedste sted at læse til eksamen, men alligevel var det der Gareth havde besluttet sig at være i dag. Han sad og skrev med en mørkegrøn blæk, på et groft stykke pergament, og håbede at det at han tog noter ville gøre det nemmere for ham at huske det til eksamen. Denne plante skal plukkes i løbet af fuldmåne, skrev han og bed sig i læben, mens han koncentreret rynkede øjenbryene og kiggede op. I dette øjeblik kom en skikkelse ind i hans synsfelt og hans opmærksomhed blev fanget af en pige, som han efterhånden havde kendt længe og været venner med i lige så lang tid. Ellie, som kom fra en familie der mindede meget om hans egen, var på vej over til stolen og han gengældte hendes smil og nikkede kort.

”Hej Ellie.” Sagde han, mens han balancerede med bogen på knæene. Blækglasset havde han dog stående på et bord ved siden af, og pergamentet lå på venstre side af bogen. Gareth var vandt til hendes meget præcise bevægelser, så hun undgik skidt og møg, og fandt det efterhånden ikke særlig mærkeligt. Det passede til hende og sådan var det. At hun tog strikketøjet frem overraskede ham heller ikke, og i virkeligheden kendte de hinanden så godt at Gareth kun sjældent blev overrasket af hendes dagligdags handlinger. Gareth var allerede ret tidligt i deres skoleforløb blevet venner med hende, og selvom hun havde beholdt sin families holdninger et stykke tid, havde han altid prøvet at få hende væk fra hendes families meninger, ved at støtte hende når Jack pressede på.

”Nej, men jeg er sikker på at jeg med den viden du har fortalt mig, nu vil gå ud i verden med fornyet styrke og måske endda bestå min eksamen i Eliksirer.” Sagde han og sendte hende et skævt smil. Han lagde fjerpennen på blækhuset og strøg fingrene gennem håret, mens han betragtede hende gøre strikketøjet klar.

[Elisabeth Arrington]

Selskab når det er bedst

Ellie placerede snoren rundt om langefingeren og gik så videre med strikningen. Halstørklædet i rødt og gult var efterhånden flere meter langt, men hun hadede at afslutte og starte på et nyt. Så kunne det godt være, at der ikke var nogen der gad gå med det, fordi det var for klodset.
Der lød små beroligende klik-lyde fra strikkepindende når de mødte hinanden i en ny maske, og roligt betragtede Ellie Gareth studere. Der var noget fascinere ved at se ham i processen: måden han balancerede med bogen på benet, de små tænkerynker der udformede sig i hans ansigt, og hans sirlige drengehåndskrift der hoppede og dansede over pergamentet.
Ved Gareths bemærkning tiltede hun hovedet den anden vej og rynkede lettere undrende panden. ”Jeg tror altså ikke, det kan hjælpe dig med at bestå eliksireksamen”, sagde hun en smule undskyldende. Hun var dog hurtig til at besvare hans smil og fortsatte, ”føler du dig klar? Du ligner én, der har terpet mere end godt er”. Hænderne bevægede sig i et moderat tempo og affærdigerede maske efter maske, uden Ellie behøvede at se ned. Det faldt hende ikke ind, at strikkeret måske kunne irritere Gareth, når han sad og studerede seriøst. "Men nu er det heldigvis snart overstået".

Tag: Gareth

[Gareth Collins]

Wrong - In all the right ways

[/b]
TAG - ELLIE
WORDS - 313
OUTFIT[/color][/center]

Gareth smilede blot over hendes bemærkning og nikkede. Det ville ikke hjælpe ham overhovedet, snarere tværtimod, han burde fokusere på viden om eliksirer, men i stedet var hans hoved nu fyldt af fluer og negle. Hvilket i sig selv var rimelig sygt. Gareth rakte ud efter låget til blækhuset og sukkede dybt over hendes spørgsmål.
”Nej. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få den viden til at sidde fast i min hjerne. Den gider bare ikke blive siddende – tror jeg må købe mig noget super lim” Sagde han og gabte stort, mens han dovent lod bogen falde ned mod gulvet, så den faldt sammen med et smæk. Derefter lagde han sig komfortabelt til rette i lænestolen, med benene over det ene armlæn og ryggen lænet mod det andet og smilede tilfreds.
”Det er jo alligevel lige meget, jeg skal ikke være noget særlig fancy – jeg vil meget hellere være quidditchspiller og de der bøger hjælper mig jo ikke meget der” Forsatte han og vendte ansigtet mod hende, med et skævt smil. Han nikkede til hendes sidste kommentar og kløede sig i hovedbunden.
”Har du terpet?” Spurgte han og så undrende på hende, med munden let åben, hvilket fik ham til at se en smule dum ud. I mens han lyttede til hendes svar, begyndte han rastløst at kaste låget til blækhuset op i luften for så at gribe det igen.

[Elisabeth Arrington]

Selskab når det er bedst

Ellie smilede og udstødte et lille fnis. Dén vittighed forstod hun. Problemer med hukommelsen havde hun heldigvis aldrig haft. De fleste informationer klæbede sig fast uden videre og gjorde hende næsten altid i stand til at svare på spørgsmål. Nej, det var mere social etikette hun havde problemer med. Men det var der heldigvis ikke noget fag, der hed.
Da Gareth afslappet lænede sig tilbage i stolen, slog det hende hvordan hun sad anstrengt på spidsen af sofaen. I et forsøg på at se ligeså afslappet ud som sin ven, møvede hun sig forsigtigt tilbage og lænede sig op af det bløde, polstrede ryglæn. Strikketøjet holdt en lille pause fra den endeløse klik-lyd da Gareth snakkede. Det var ikke til at sige hvad han mente med ”fancy”, men hun forstod betydningen i sætningen.
”Nej, ikke rigtigt. Medmindre du vil bruge talmagi til at udregne din kosts kapacitet i forhold til sving, finter og vejret”, filosoferede Ellie og trak en anelse på skulderen. Hun genoptog roligt strikkearbejdet mens tankerne svømmede af sted. Af og til løftede hun blikket mod Gareth for at betragte ham.
”Ja, helt vildt meget. Det bliver skønt at være færdigt med eksamenerne. Selvom…” Der tegnede sig en lille bekymret rynke i panden da hun lod sætningen hænge i luften. Efter eksamenerne kom sommerferien, og det betød tilbage til verbale hug og dårlig behandling derhjemme. Nogle af de få ting der kunne bløde op på det, var hvis hun fik gode karakterer, og netop derfor havde hun terpet dag og nat. Ellie vidste, at Gareth stod i den samme situation.
”Skal du være hos dine forældre i sommerferien?” Ellies ansigtsudtryk viste dyb medfølelse. Det var ikke svært at have empati, når man var i samme båd.

Tag: Gareth

[Gareth Collins]

Wrong - In all the right ways

[/b]
TAG - ELLIE
WORDS - 425
OUTFIT[/color][/center]

Gareth svarede med en hæs dyb latter og rystede på hovedet. Han ville aldrig bruge talmagi til det, for ham var flyvning intuitivt, ikke noget man kunne måle og dreje på den måde. Selvom der selvfølgelig nok ville være nogen der mente noget andet.
”Aldrig noget jeg kunne finde på” Sagde han med et skævt smil og betragtede hende mens hun begyndte at strikke igen. Gareth faldt dog i staver et øjeblik, han kunne godt mærke at han havde siddet indenfor det meste af dagen og læst. Det gjorde ham altid rimelig sløv, når han ikke kom ud og bevægede sig. Hendes tøven bragte ham dog tilbage igen og han betragtede hende afventende, mens hans tanker gik hen mod hvad hun forsatte med. De tanker han altid prøvede at udskyde så længe som muligt, til aftenen før han skulle hjem.

”Det meste af tiden.” Mumlede han mens han kiggede på sine fingre og rastløst pillede ved sit slips.
”Jeg håber dog Jess kan forbarme sig over mig og måske kan lokke sine forældre til at lade mig bo hos dem lidt tid. Ferien er dog så lang jeg ikke kan regne med at bo der hele tiden” Sagde han og sukkede opgivende. Tanken om at komme hjem til sin hysteriske og manipulerende mor, samt bruge tid med sin søster der mindede alt for meget om moren, var ikke særlig rar og han ville egentlig helst undgå det. Han vidste dog godt at Ellie var i en værre situation end ham. At hun skulle hjem og bo sammen med Jack gav ham lyst til at lure uden foran deres hus 24/7 for at være sikker på de ikke gjorde hende fortræd for hendes forkerte holdninger. ”Hvad med dig? Du kan bo hos mig hvis du har lyst, men som du ved er det ikke så meget bedre” Sagde han med et skævt smil, der ikke rigtig nåede op til hans øjne, da der gemte sig en nervøsitet og et skær af angst deri.