|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 22, 2011 17:27:45 GMT 1
TAG: MEREDITH ABBEY
Opholdsstuen summede af aktivitet og liv, men Jess lignede stadig ikke rigtig sit sædvanlige overaktive og ivrige selv. Hun sad sammensunket i en sofa og stirrede lige frem for sig, overordentlig tænksom, især for hende. Fra tid til anden rykkede hun lidt på sig, udvekslede et par meningsløse fraser med en klassekammerat eller kiggede over på en mindre flok af sjetteårsløver, der blandt andet talte hendes bedste ven. Hun sendte ham et skævt smil, som de i et sekund fik øjenkontakt og vendte så tilbage til en ligegyldig samtale med en af pigerne på sin egen årgang, imens hun, stigende desperat, registrerede de sommerfugle, der var begyndt at røre på sig i hendes mave, hver gang hun så på netop Siôn.
Efter længere tids spekulativ tavshed, undskyldte hun sig, foregivende munterhed. Hun rejste sig fra sofaen, satte kurs imod trappen op til pigernes sovesale og spænede op af dem, mere målbevidst end hun havde følt sig længe. Hun standsede foran døren indtil den ældre årgangs, undlod at banke på og flåede ganske enkelt helt ugenert i håndtaget, før hun halvvejs væltede ind, antydningsvis rød i kinderne af løbeturen.
På et øjeblik registrerede hun tilstedeværelsen af lige præcis den person hun søgte og overvejede vagt simpelthen at flå hende med sig ud på gangen. ”Mary!” Hun tog en dyb indånding og kastede et enkelt blik på den eneste anden pige i rummet, der forlod dem med et sideblik på Jess, der antydede at hun anså hende som værende en anelse vanvittig. Det rørte dog ikke den yngre løve en tøddel. Hun ved blev blot at se på sin veninde og slog en anelse ud med armene. ”Hvordan får man nogen til at lægge mærke til en? Ikke som en god quidditch-spiller eller en brandgod kammerat men ligesom en... Pige? Du skal hjælpe mig, jeg er helt på bar bund her!”
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Oct 25, 2011 12:32:09 GMT 1
every friend is a new door
to a different world
[/size] Tag: Jessie Blythe • Outfit: Here[/center] Efter at hun sidste år havde frasagt sig al hjælp fra den ældre ravn til astronomi, var faget ikke blevet den mindste smule lettere og en anelse frustreret havde Mary knyttet fingrene i det røde hår og blev ved med at læse den samme sætning igen og igen uden at føle sig den mindste smule mere informeret. Pergamentet hun havde placeret oven på sin forvandlingbog var endnu blankt og hun havde ikke den fjerneste idé om hvor hun skulle begynde. Nej, hvor hun virkelig godt kunne bruge nogens hjælp… Den lille rest af fokus der havde været rettet imod astronomistilen til Professor Mowett blev brat revet bort da Jessie dramatisk flåede døren op og kaldte Marys navn. Begge de røde øjenbryn hævede sig og hun så på veninden med et spørgende ansigtsudtryk. "Jess?" spurgte hun forvirret og fulgte med blikket hendes veninde fra sovesalen forlade rummet. Så snart de to var alene bralrede Jessie løs igen og Mary måtte koncentrere sig lidt for at følge med, overrasket over den pludselige mængde af informationer. Så snart Jessie holdt mund igen lod Mary fjerpennen falde ned på det tomme papir og lukkede uden eftertanke astronomibogen i. Hun kunne være brudt ud i latter, men som en trofast veninde så hun blot seriøst på den yngre løvinde med en overvejende rynke mellem øjenbrynene. "Som udgangspunkt vil jeg sige at du skal være dig selv… Men det har selvfølgelig aldrig skadet nogen at vugge lidt med hofterne." Hendes læber trak sig op i et skævt smil og hun klappede en enkelt gang på sengen, som tegn til at den anden skulle bevæge sig derover. "Hvem vil du gerne have til at lægge mærke til dig?"[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 25, 2011 15:56:01 GMT 1
TAG: MEREDITH ABBEY
Jessie så en anelse panisk på veninden og gjorde intet nummer ud at skjule, at hun følte sig på dybt vand. Alligevel fnøs hun muntert over forslaget om at vugge med hofterne. ”Vær dig selv, men vrik lidt imens?” Kom det ironisk og med et lavt grin. ”Skide godt råd, Mer.” Hun strøg en rød hårlok om bag øret og fangede usikkert underlæben mellem tænderne, før hun passerede rummet og dumpede ned ved siden af veninden med et lavmælt suk.
Hun rynkede lidt utilfredst på næsen og krydsede armene over hinanden, imens hun stirrede lige ud i luften. ”Det er en kliché,” bemærkede hun, en anelse gnavent. ”... Og jeg havde virkelig ikke planlagt det, ikke så kort tid efter Joseph, men...” Hun drejede hovedet med en enkelt prominent rynke i panden og så på veninden. ”... Siôn,” mumlede hun. ”Siôn Llewellyn.” Uden at hun egentlig ville det, trak et lille smil alligevel op i hendes mundvige, som hun sagde hans navn.
|
|
|
|
Post by Meredith Abbey on Oct 25, 2011 23:59:44 GMT 1
every friend is a new door
to a different world
[/size] Tag: Jessie Blythe • Outfit: Here[/center] Marys alvorlige mine forvandlede sig hurtigt og inden længe hvilede et let spøgende smil på hendes læber. "Ja, ja. Det ved jeg da godt," pointerede hun sarkastisk og fulgte Jessie med blikket indtil hun dumpede ned på sengen ved siden af Mary, som slog svagt ud med hænderne. "Men helt seriøst. Drenge er hulemænd. Alle kneb gælder." Et sigende blik faldt i Jessies retning, inden Mary spurgte ind til den heldige fyr. Hendes øjenbryn røg opfordrende i vejret, men hun havde alligevel ikke forventet det svar der kom. Hun rynkede lidt på brynene og kløede sig ved hårgrænsen med et par halvlange negle. Det var ikke ligefrem ofte Mary blev spurgt til råds på den måde og hun overvejede grundigt situationen. Hun kunne dog ikke holde et smil tilbage over det der hvilede på Jessies læber og lod hovedet falde en anelse på skrå. "Og du vil gerne have ham til at lægge mere mærke til dig som en pige…" Mary tyggede ned på sin underlæbe. "En nederdel eller kjole af og til ville måske være godt på vej?"[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 26, 2011 13:19:17 GMT 1
TAG: MEREDITH ABBEY
Jessies smil var skævt og trak yderligere op, indtil hun fremviste sine tænder i et lydløst grin. ”Hulemænd?” Hun rømmede sig lidt, betragtede veninden med hævede øjenbryn og forsøgte at falde ind i tankegangen. ”Så du foreslår at jeg rækker en kølle frem og beder ham om at trække mig tilbage til hulen, eller smider alt tøjet og danser lidt rundt?” En munter lyd forlod hende, før hun strøg endnu en hårtot om bag øret og rynkede panden en anelse. Hendes jokes løb en anelse ud i sandet og hun bed lidt ned omkring sin underlæbe, inden hun begav sig ud i en lang omvej omkring det egentlig ret simple svar på venindes spørgsmål.
Vel ankommet, med antydningen af et drømmende smil på læberne og stjerner i øjnene, endte hun i stedet hurtigt med at se lettere håbløs ud. Hun nikkede bekræftende og skar så lidt ansigt. ”Sagde du ikke, at man skulle være sig selv?” En kritisk rynke fandt vej til hendes pande og hun lagde hovedet lidt på skrå. ”Skørter... Er de virkelig så simple, Mary?”
|
|
