|
Post by Gareth Collins on Oct 2, 2011 10:37:00 GMT 1
Opholdsstuen var lettere fyldt med mennesker, men stadig ikke vildt befolket. Gareth kom travende ned ad trappen fra sovesalene, med nogle bøger i favnen. Han og Jessie havde planlagt at læse lektier sammen, hvilket nok kun var godt, siden ellers ville han ikke få lavet noget som helst. Han var allerede bagud med en aflevering til Magiens Historie, verdens kedeligste fag efter hans mening.
Gareth lod alle bøgerne dumpe ned på et mindre bord i en afsides krog af opholdsstuen og lod sin krop falde ned på sofaen ved siden af bordet. Han lå med knæene på armlænet og hænderne under hovedet og betragtede loftet. Han ville først gå i gang med lektierne, når Jessie var hernede, endnu en lille regel han havde opdigtet for at undgå at lave lektier. De havde en stil om heksejagtene i middelalderen, egentlig et okay interessant emne, men alligevel svært at tage sig sammen til, mest fordi det føltes nærmest mærkeligt at ville skrive en stil. Gareth kiggede lidt rundt omkring iopholdsstuen og satte sig så op igen, samlede sin fjerpen op og begyndte at rode rundt i sin taske efter et stykke pergament der ikke var helt ødelagt.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 2, 2011 23:15:57 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jess kom ind i opholdsstuen udefra med rygsækken over den ene skulder og røde kinder, efter at have løbet. Hun så sig lidt rundt, før hun styrede direkte imod en bekendt hårtop bukket frem hen over en taske i en af sofaerne. Bag ved selve sofaen standsede hun op, så lydløst hun nu kunne. Hun ventede til Garreth rettede sig op igen og rakte så hurtigt sin ene hånd frem og purrede op i hans hår. ”God eftermiddag professor klovn,” hilste hun med sædvanlig entusiasme, før hun kravlede over sofaryggen og væltede direkte ned ved siden ham, imens hun lod tasken falde til gulvet med et tungt bump. ”Har du savnet mig?”
Hun smilede bredt, blinkede en enkelt gang og fiskede selv historiebogen og en notesblok frem fra sin taske. Da hun lænede sig bagud i sofaen, var det med et teatralsk suk. ”Maaand. Kan vi ikke få en af nørderne til at skrive det i stedet? Hvad skal vi bruge magiens historie til alligevel? Jeg kunne være ude og træne Olsson-manøvren lige nu,” brokkede hun sig halvhjertet. Det var næsten et ritual. At få utilfredsheden ud inden man alligevel kastede sig over arbejdet fungerede glimrende.
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 4, 2011 17:16:49 GMT 1
Garreth kiggede op på hende og sendte hende et sarkastisk fornærmet blik, hvorefter han begyndte at rette på sit hår. Han snøftede fornærmet og rystede på hovedet. ”Jessie. Se nu hvad du gjorde.” Sagde han og grinede skævt til hende med et blink i øjet. ”Utrolig meget din lille abe.” Forsatte han og klappede hende muntert på toppen af hovedet. Søde lille Jessie, hans aller bedste Quidditch partner og kammeratinde. Hun var en stor hjælp, også når det galt andre ting end lektier.
Garreth smilede bredt til mens hun brokkede sig over deres lektier, egentlig ikke fordi han kunne lide det, men der var for det meste et smil på Garreths ansigt, hvis ikke der var sket noget virkelig dårligt i løbet af dagen, som fx at hans lillesøster ville gå amok på ham med et af hendes raseriudbrud. ”Du kan den jo alligevel perfekt allerede, så der er ingen grund til at gå ud og øve. Du kan roligt sætte dig ned.. Og læse lektier, sammen med din ynglings kammerat Garreth og hans smukke røde lokker.” Sagde han og blinkede charmerende til hende. ”Så galt er det heller ikke! Se det fra den lyse side.” Sagde han og tænkte på noget der var godt ved det, hvorefter han rynkede lidt på øjenbrynene og forsatte ”Nerj glem det.. ” Derefter åbnede han, med et suk meget lig hendes, historiebogen og bladrede formålsløst i den.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 4, 2011 17:53:59 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jessie grinede bredt og flabet, som hun dumpede ned ved siden af Garreth. Hun undlod at løfte hånden og gentage sin bevægelse og nøjedes med at se på ham med øjne, der spillede af ballade. ”Årh, ødelagde jeg din frisure, tøsedreng?” Spurgte hun drillende, før hun fandt skolesagerne frem og gav sig til at brokke sig over konceptet lektier.
Garreths svar fik et muntert fnys fra hende. Hun drejede hovedet og stak en albue i siden på ham. ”Som om,” kommenterede hun tørt. ”Intet bliver nogensinde perfekt, men besked modtaget, jeg skal nok holde op med at brokke mig.” Hun blinkede til ham og slog så endelig op på den rigtige side i bogen.
Med en lille rynke i panden kiggede hun ned på sine egne noter og skar så ansigt. Jess var ingen fan af Magiens Historie. ”Så... Hvor synes du vi skal lægge vores fokus henne?” Hun så over på vennen og lagde hovedet lidt på skrå, imens et drillende glimt fandt vej til hendes brune øjne. ”Skal vi skrive om det totalt irrelevante i at lære om flammefrysningsbesværgelser, kendte hekse fra middelalderen og en fiks idé hos mugglerne fra før selv den gamle Hump kunne gå?” Med et fnys, himlede hun lidt med øjnene. ”Eller bare om inkvisitionens effekt på det magiske samfund i Storbritannien?”
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 6, 2011 16:22:05 GMT 1
Gareth smilede lidt af hende og tænkte sig lidt om, måske kunne han godt klare lidt af hendes brokkerier, han havde det jo egentlig på samme måde. ”Bare rolig Jessie, jeg tilgiver dig din negative indstilling, mest fordi jeg kan forstå det” Sagde han og svarede hendes blink med et skævt smil og et lille fingerpeg med sin højre hånd.
Gareth blev dog trukket pludseligt ind i lektierne, da hun var så handlekraftig og spurgte direkte ind til emnet. Han sukkede lidt og udtrykte en lang, tænksom hmmm-lyd. ”Altså det første lyder sjovest, men jeg er bange for at vores lærer måske vil stille sig ret negativt an på vores ellers nyskabende og moderne måde at se på den tid på. Vi må nok erkende at han ikke er så innovativ som os. Vi må nok hellere skrive om inkvisitionens .. ja, hvad det nu var.. ” Sagde han og åbnede sit blækhus og dyppede pennen i det. ”Så.. I hvert fald.. kan man sige at på trods af denne besværgelse måtte hekse og troldmænd vel færdes i større hemmelighed end før? Hvis de først fik fat i deres tryllestav og smed den væk var de jo på den.” Sagde han, prøvende på at få et eller andet semi genialt frem til deres stil.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 8, 2011 20:25:24 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jessie smilede skævt, undlod at ugle Garreths hår yderligere og lænede sig blot tilbage i sofaen, med både historiebog og notesblok i skødet. Hun sukkede lidt, men nikkede så opgivende. Vennen havde ret. De måtte nok begge erkende, at den eneste vej frem var professorens vej. Et gab blev kvalt i opløbet, før hun kiggede søvnigt ned på siden foran sig. ”Inkvisitionens effekt på det magiske samfund i Storbritannien,” gentog hun, uden videre dedikation.
Hun drejede hovedet imod ham og havde ikke taget en eneste note. Emnet interesserede hende ikke det fjerneste. ”Hey... Tror du egentlig vi kan prøve den der Olsson-finte i kampen mod Ravenclaw? Det kan godt ske at hende Anessa der, Siôns fætter, er lidt vel gammel i gårde til at falde for den, men tænk på hvor godt det ville se ud, maaand.” Hun viftede lidt med den ene hånd og var nær ved at få væltet bogen ned på gulvet. ”... Det ville være så blæret. Og så i vores første kamp!” Hendes brune øjne skinnede en anelse, som hun forestillede sig hvor berusende det ville føles at score imod ravnene på den omgang.
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 9, 2011 15:33:50 GMT 1
”Mhm.” Sagde han uoplagt og stirrede på bogens sider, uden at fokusere på noget specielt. Han hvilede albuen på bordfladen, ved siden af bogen, og støttede hovedet ved at have hånden på panden. Gareths tanker føjtede lidt af sted fra det emne han burde tænke på, og landede på den kommende halloween fest. Det lod til at Jessie havde problemer med at fokusere også, da hun også bragte et emne op der ikke helt var det de burde snakke om.
”Helt klart!” Sagde Gareth med mere enthusiasme og rettede sig op i sofaen. ”Det ville se ret smukt ud, og det ville ligesom vise dem at vi er totalt klar på kamp, og regner med at vinde i år. Vi må virkelig træne godt, så vi rigtig kan vise dem.” Sagde han og bed sig i læben, for at skabe et råt udtryk i ansigtet, mens han knyttede sine hænder og slog ud i luften, som var der en usynlig boksebold. ”Vi kan sagtens slå Ravenclaw. De kan jo ikke noget.” Sagde han og anlagde en arrogant attitude. Han vidste ikke helt om det var sandt, men det var ikke det var var pointen, pointen var at det i hvert fald ikke skulle lyde som om de regnede med at tabe, for det ville være endnu værre end at tro man ville vinde og så tabe.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 10, 2011 23:54:04 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jessie lyste mærkbart op, som hun brød deres aftale om lektielavning fuldstændig og skiftede emnet til deres fælles yndlingssport. Hun nikkede heftigt og smilede bredt. ”Ja præcis! Det ville bare slå helt igennem, at vi har tænkt os at vinde pokalen igen i år og at vores nye hold er mindst lige så kampklare som flokken var inden sommeren.” Hun grinede lidt af Garreths minespil og boksen ud i luften og hævede derpå sin ene hånd i en tydelig opfordring til, at han skulle stikke hende en høj femmer. ”Ja for faen,” erklærede hun enigt, med strålende øjne. ”Jeg tror ikke vi skal undervurdere ravnene, selvom de godt nok både havde en elendig sæson sidste år og startede denne her mindst lige så dårligt. Men det ville være blæret at tæve dem lige så stort som Hufflepuff gjorde, mand,” Hun viftede sine fingre i luften, som om hun havde brændt sig og spidsede læberne, imens hun rynkede panden. ”Auch, siger jeg dig.” Et sekund efter grinede hun igen. ”... Det ville sgu være skidt hvis ravnene tæskede os på den omgang – så ender de der grævlinge bare med at tro, at de har en chance!”
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 12, 2011 14:57:07 GMT 1
”Nemlig, det vil vi da! Vi kan ikke have at Gryffindor ikke vinder! Det er jo fysisk umuligt for os ikke at vinde.” Sagde han rapt og hilste hendes hånd med et lettere voldsomt klask, på grund af hans ivrige sindstilstand. Gareth forestillede sig hvor fedt det ville se ud. Det så jo altid fedt ud når de vandt, men alligevel. ”Man skal aldrig undervurdere de andre, for så bliver man doven og træner mindre fordi man tror kampen er i hus – sådan har jeg det i hvert fald!” Sagde han og nikkede sigende til hende. ”God ide, lad os sige det, en ordentlig skuffelse for Ravenclaw og en stor glæde for os!” Sagde han og grinede dæmpet med et skævt smil på læben. ”Ej.. Det går bare ikke.” Sagde han og skar en grimasse mens han forestillede sig at tabe til Ravenclaw, så groft som de havde tabt sidste år. ”Vi kan ikke lade det ske.” Sagde han og greb Jessie om skuldrene og så alvorligt ind i hendes øjne. ”Ellers kan vi jo aldrig vise os igen.. ” Sagde han tøvende og lod hænderne falde.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 12, 2011 18:22:51 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jess grinede bredt og lettere selvfedt af både Garreths ord og deres håndflader, der smækkede sammen med et højlydt smæld. Hun hoppede en anelse i sofaen, havde glemt alt om bogen og notesblokken og var desuden eminent ligeglad med, at de burde sidde og fordybe sig i inkvisition, hekseafbrænder og flammefrysningsbesværgelsers historiske betydning. Som sædvanlig var hun helt overbevist om at det alt sammen nok skulle gå helt fint. Hun var også en del mere optaget af forestillinger om årets første kamp, end hun var af lektier.
Som vennen greb omkring hendes skuldre løftede hun begge øjenbryn. En kort forundret mine var dog hurtigt erstattet af hendes sædvanlige muntre smil. Hun rakte sin frie hånd frem, purrede lidt op i de rødbrune hår og endte med at skubbe drillende til hans ene skulder. Den alvorlige og tøvende mine af hans tiltalte hende overhovedet ikke og hun kvitterede med et beroligende og selvsikkert ”slap af, Gar, vi giver dem lammetæv!” Et skævt smil hvilede på hendes læber, som hun rettede sig lidt op fra en halvt sammenskvattet position og kneb øjnene en anelse sammen. ”Hende der Imogen Ivory er sikkert ganske ferm, men med det der temperament hun har sig, skulle det ikke være et problem at fjerne hendes opmærksomhed lidt. Fern og Leroy skal bare smække nok smashere i retning af deres søger, så skal du se løjer!” Et muntert fnys forlod Jessie, der ikke havde de fjerneste skrupler omkring brugen af halvbillige tricks, så længe de var indenfor reglerne.
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 22, 2011 17:21:11 GMT 1
Gareth der ellers tidligere havde besluttet sig for at begynde at skrive stil, dyppede i stedet fjerpennen ned i blækket og begyndte at tegne. Han smilede let til hende da hun muntrede ham op og nikkede. Der var ikke noget at bekymre sig om. Ravenclaw ville blive smadret godt og grundigt i denne kamp, og dette inspirerede Gareth til det der dukkede op på hans pergament i stedet for stilen.
Gareth, hvis tegneegenskaber ikke strak længere end til tændstiksmænd, lavede et par figurer med henholdsvist et R og et G på deres trøjer og fik dem med Ret på deres trøjer til at se meget kede af det ud, og dem med et G på deres trøjer, meget glade ud. En af dem med R på, forestillede Imogen, og hun havde et mere vredt udtryk og sad på sin kost og fægtede med hånden af Gryffindors spillere. Gareth tilføjede et par mål på begge sider af spillerne, samt som et prik over iet, et lyn i Gryffindors søgers hånd. "Ja, Nessie bliver helt klart den største udfordring. Hun er ret udholdende." Sagde han og så kort op på hende, før han lod blikket vandre over til blækhuset og satte fjerpennen derned. Gareth grinede let af hende og nikkede. "Et par smashere burde klare hende ja" Sagde han og tilføjede en bandage rundt om Ravenclaws søgers arm.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 23, 2011 20:46:28 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
”Ja ja, men hende tæver vi også,” sagde Jess selvsikkert. Hun skævede hen på Gareths blok og fnes muntert over det hun så. ”Kan du fortrylle dem, så de bevæger sig også?” Hendes blik fandt hans igen og hun smilede skævt. ”Få Leroy til at banke en af dem oven i hovedet med en basker, f.eks?” Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og undlod strategisk at plante en albue i siden på ham, for at han ikke fik blæk ud over det hele.
I et øjeblik kneb hun øjnene sammen, så slog hun lidt ud i luften og tog en dyb indånding. ”Hey Gar? Har du egentlig en aftale til Halloweenfesten?” Hun hævede begge øjenbryn og så spørgende på ham. ”Det var bare fordi... Ellers kunne vi måske følges? Som venner selvfølgelig.”
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 26, 2011 16:07:00 GMT 1
Gareth lavede en grimasse, det kunne være sjovt hvis de bevægede sig, men han kendte faktisk ikke nogen brugbar besværgelse. Han så tænksomt ud af det nærmeste vindue, og mumlede nogle ord, hvorefter han svang tryllestaven, hvilket resulterede i at hele tegningen formede sig til en stor cirkulær form af blæk. Gareth grinede en smule og sagde: ”Det virkede tydeligvist ikke”
”Øh.. Aftale?.. Det mener jeg ikke.. ” Sagde han og han havde aldrig rigtig skænket det en tanke før nu. Det der med at aftale noget med en anden til en fest var ikke lige ham, specielt hvis den anden var af det kvindelige køn, og ikke var hans ven som Jessie var, som han jo aldrig ville tænke på på den måde. ”Heeey.. ! God ide! Det gør vi da.. ” Sagde han begejstret og krøllede pergamentet sammen og smed det ned på gulvet. ”Vi skal have det mest fantastiske kostume.. Ingen vampyrer.. Hvad med sådan et af de slags der hænger sammen?” Spurgte han med et stort smil på læben.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 26, 2011 17:06:16 GMT 1
one and a half page ofwords we know wellTag: Garreth - Outfit: Here
Jess klappede Garreth lidt på skulderen og kunne ikke helt lade være med at trække på smilebåndet over hans mislykkede blækklat, det var dog ikke skadefro, men nærmere blot sympatisk. Hun slap ham igen og skiftede emnet brat, uden at smilet forlod hendes læber.
Det voksede derimod blot og blev skævt, før hun til sidst fnøs muntert over hans egne konklusioner og spørgsmål. ”Hænger sammen? Du mener ligesom en hest eller sådan noget?” Hun hævede begge øjenbryn og så på ham med undertrykt sjov og ballade i blikket. ”Så skal det næsten være noget magisk, ikke?” Begge hendes brune øjne blev knebet lidt sammen og hun så tænksomt på vennen.
Efter et par sjældne øjeblikke i stilhed gav hun et lille hop. ”Vi skal sgu da klæde os ud som en hippogrif! Ingen vil se det komme,” forsikrede hun ham. ”Det er en skide god idé, Gar. Shotgun! Jeg vil være forrest.”
|
|
|
Post by Gareth Collins on Oct 30, 2011 9:36:41 GMT 1
”Ja præcist!” Sagde han med et skævt smil, men han tænkte med det samme at det måtte være noget andet end en hest, da det var en smule almindeligt. ”Helt klart den er jeg med på, vi kan jo finde ud af alt muligt med vores tryllestave så det kan ikke være så svært at lave et kostume der er et magisk dyr” Sagde han muntert, lettere optimistisk over hans egne evner. ”Hippogriiiiif! Wow! Det er en virkelig god ide Jes! Du har ret, det skal vi være!” Sagde han energisk og stødte entusiastisk en knytnæve i sofaen. Smilet på hans læber forsvandt dog lidt da hun mente hun skulle være forrest, da han ikke lige var helt enig i den sag. ”Jeg er højere end dig, det giver kun mening at jeg skal være forrest!” Sagde han og skubbede venskabeligt til hendes skulder med sin højre hånd. ”Du kan få lov til at have vingerne på din side så.. ” Sagde han og forsøgte derved at gøre bagdelen lidt mere attraktiv.
LUKKET
|
|