Shared sorrow is half sorrow

[Jessie Taylor Blythe]

A friend is the one who comes in
when the whole world has gone out
Tag: Siôn - Outfit: Here

Jessie havde aldrig været den store tilhænger af makeup. Faktisk vidste hun ikke rigtig hvordan nogen holdt ud at bruge det til hverdag. Lige i dag kunne hun dog vældig godt have brugt at eje enten dækkecreme eller pudder, til at lette synet af den vældig blå plamage på det øverste af hendes kæbe. Hun undersøgte sig selv lidt i spejlet på sovesalen, bedømte at der ikke var andet for end at fyre en fed løgn og tog en dyb indånding, før hun stak fødderne i sine hjemmesko. I og med at det var torsdag, og at både hun og resten af hendes klasse havde fri i de første timer, havde hun sovet længe, men nu kaldte først lektielæsningen og siden frokosten.

Hun anede virkelig ikke hvordan hun skulle overleve dagen, men trøstede sig selv lidt med, at hun i det mindste forhåbentlig kunne nyde godt af enten Siôn, Mary eller Garreths selskab, når først hun dukkede op nede i opholdsstuen. Den fikse forklaring på de helt tydelige blå og gule farver lå klar på hendes tunge, som hun traskede ned af stentrapperne. Et øjeblik inden hun tog de sidste trin skruede hun op for sit sædvanlige overenergiske smil, sandede at det gjorde ondt at smile så meget og opgav med en grimasse og en lille lyd. Hun så sig rundt, fandt en bekendt rød hårtot og dumpede ned i en lænestol over for ham med et vældig vågent ”godmorgen, Llewellyn,” der fik flere af hendes egne klassekammerater til at se lettere bittert i hendes retning.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

På trods af at de ikke havde skullet møde tidligt, hindrede det langt fra Siôn Llewellyn i at sidde og småslumre åbenlyst i en af lænestolene. Han var langt fra et morgenmenneske og havde aldrig påstået at være det og den morgen var ingen undtagelse. Han kunne mærke hvordan søvnen trak i ham og han gled længere ned i stolen. Han var lige ved at døse hen da en som altid overenergisk stemme lød og fik ham til at rette sig forskrækket op med et sæt. Siôn glippede med øjnene og gned den ene hånd i dem. "Prøv da lige at sl…" Han afbrød sin sætning og det muntre smil der trods forskrækkelsen var vokset frem, da hans blik faldt på Jessie.

I et stykke tid stirrede han bare med et intetsigende ansigtsudtryk på den blå plamage omkring hendes kæbe. Hans blik blev langsomt krævende og bestemt som han så veninden direkte i øjnene, uden spor af den tidligere munterhed på læberne. "Hvad er der sket?" sagde han i et tonefald, der bestemt indikerede at han ikke havde nogen intention om at blive spist af med en dårlig undskyldning.

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

A friend is the one who comes in
when the whole world has gone out
Tag: Siôn - Outfit: Here

Jessie fulgte udviklingen i Siôns ansigtsudtryk, uden selv at fortrække en mine. Hun kløede sig lidt på den ene arm uden på trøjen og besvarede hans blik næsten en anelse stædigt og temmelig opsat på ikke at afsløre noget af alt det, der buldrede rundt inden i hende. Et lille, skævt, undskyldende smil hev antydningsvis i hendes mundvige, før hun trak på skuldrene. ”Jeg var temmelig klodset i går,” svarede hun, før hun, helt overlagt, skar en lille grimasse og udstødte et muntert fnys. ”Det der med at jorden er blød gælder ikke helt, hvis man vælter ned på den fem meter oppefra, desværre. Det kunne ellers have været rart.”

Hun smilede stadig, selvom hun kæmpede lidt for at bevare munterheden i sine øjne. ”Nu skal du ikke til at begynde at gå og bekymre dig, som en anden hønemor,” drillede hun halvhjertet. ”Det gør Matt allerede.” Hun fnøs, tog sig instinktivt lidt til kæben igen og skar ansigt over, at hun ikke bare var gået direkte på hospitalsfløjen med den. ”Jeg tror måske jeg smutter over og ser om ham Grey der kan gøre noget ved klodsede quidditch-spillere,” bemærkede hun fraværende, uden dog at gøre mine til at rejse sig op.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôns blik dvælede åbenlyst ved Jessies kæbe der så ganske forfærdelig ud, mens han utålmodigt ventede på at hun skulle forklare sig. Siôn følte sig overraskende klar i hovedet og lå ikke længere henslængt i lænestolen, men sad ret oprejst med overkroppen lænet den mindste smule frem. Jessies ord frembragte en tydelig rynke mellem hans øjenbryn og han skar et ansigt af hende. "Gem det til Professor McFarlane, Jessie." Siôn satte hænderne imod lænestolens armlæn og skubbede sig på benene for at krydse afstanden til den rødhårede løvinde.

Uden tøven lænede han sig tættere på og så på mærket på hendes kæbe, der mest af alt lignede noget der havde været i frontalt sammenstød med en Smasher. Han så hende ikke i øjnene, men holdt blikket på plamagen med rynkede øjenbryn da han mumlede: "Lad være med at lyve for mig, gider du?" På et andet tidspunkt på dagen ville han nok ikke have været helt lige så stor en dødbider, men dog seriøs uanset hvad. Han og morgener havde aldrig været særligt gode venner.

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

A friend is the one who comes in
when the whole world has gone out
Tag: Siôn - Outfit: Here

Jessie fornemmede at hendes løgne ikke rigtig virkede. Hun mente ellers selv, at hun var nogenlunde overbevisende, selvom hun måske underbevidst ønskede at plapre ud med lige præcis det, som hun ikke fortalte ham.

Hendes tænder lukkede sig omkring underlæben, som Siôn rejste sig op og nærmede sig. Hun klarede halsen og så skyldbevidst op i hans lyse øjne, før hun tog sig til kæben igen og sænkede blikket. Hendes sædvanlige, denne gang indbildte, muntre humør var veget fuldstændig og hun havde det som om hun havde slugt en kampesten. ”Det var ikke med vilje,” mumlede hun usikkert.

Hun rynkede panden, rykkede prøvende lidt på sig og så på ham igen, med et bekymret udtryk i ansigtet. ”Du må ikke sige det til nogen,” sagde hun lavmælt. ”Jeg er helt sikker på det ikke var med vilje.” Hendes blik var indtrængende, som det hvilede i hans. ”Du må ikke sige det til nogen, Siôn. Hvis det kom ud...” Hun bed let ned omkring sin underlæbe igen og så bedende på ham.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôns blik løftede sig og mødte hendes øjne. Det var godt at han havde placeret sig i det yderste hjørne af opholdsstuen, hvor de kunne sidde nogenlunde uforstyrret på dette tidspunkt, for måden Siôn tårnede over Jessie i sin fulde højde og ansigtsudtrykket der gik fra at være svagt protesterende til direkte vredt så måske særligt truende ud imod pigen i andres øjne, skønt det ikke var tilfældet. Siôn rettede ryggen brat op, men så stadig ned mod hende med læberne klemt hårdt sammen til en tynd streg. "Har det m…" begyndte han højere end nøvendigt, men afbrød hurtigt sin egen sætning inden han lænede sig lidt ned mod hende igen og støttede hænderne imod armlænene på hver side af hende, dels for at kunne se hende i øjnene og dels fordi det gjorde det sværere for andre at følge med i samtalen.

Selvom hun havde slået blikket ned blev han ved med at se intenst på hende. "Det var Joseph, ikke? Ellers ville du ikke forsvare ham på den måde," sagde Siôn lavt og skubbede sig op at stå igen. Han placerede sin ene hånd i siden og lod den anden løbe en enkelt gang ned over sit ansigt, i en tydelig kamp med sit temperament, der ellers normalt ikke var tilstedeværende. Hendes sætninger kørte gentagne gange i hans tanker og efter kort tid drejede han sig og så på hende igen. "Ingen kan forsage sådan noget der uden at det er med vilje." Rastløst bevægede han sig frem og tilbage på fødderne og vidste ikke helt om han skulle sprinte ned efter synderen eller omfavne sin veninde. Det blev derfor blot til et lavmælt, opgivende: "For helvede, Jessie."

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

A friend is the one who comes in
when the whole world has gone out
Tag: Siôn - Outfit: Here

Jessie var ikke bange for det brød af en bedste ven hun havde sig, selv om han tårnede sig op i tydelig vrede. Hun kunne dog ikke lade være med at være ved at gå til af nervøsitet over hvordan Siôn kunne finde på at reagere. Han kunne gå til deres overhoved og informere ham om den hændelse, som han allerede havde regnet sig frem til. Han kunne gå direkte til Joseph...

Kun modvilligt nikkede hun antydningsvist til spørgsmålet om hvorvidt det var netop hendes kæreste, der havde forårsaget den blå og gule hævelse på hendes kæbe. Hun betragtede vennen reagere i nervøs tavshed, før hun til sidst også selv rejste sig op og lagde en arm på hans ene skulder.

Hendes blik var lige bekymret, nervøst og indtrængende, som hun så på ham. ”Det kommer ikke til at ske igen,” forsikrede hun ham lavmælt, nogenlunde lige så dumstædig i sin tiltro til Joseph, som hun normalt var i sin tiltro til sig selv. ”Du må ikke sige det til nogen,” gentog hun så, nu for tredje gang. Hun så bedende på ham og benyttede sig af femten år som lillesøster til at fremstille et tilpas ynkeligt syn. Tanken om konsekvenserne hvis det kom videre var for uoverskuelige og hun var stadig af den overbevisning, at hun kunne klare det hele selv. Hun var stadig ikke fuldstændig sikker på om hun havde tænkt sig at give Joseph sparket eller ej, men det måtte være hendes egen beslutning, ikke andres.

Hun sænkede blikket i et øjeblik men så så op på ham igen. ”Du er min bedste ven,” mindede hun ham om. ”Sødeste, Siôn...” Igen bed hun ned omkring sin underlæbe og igen gav hun sig ufrivilligt lidt, før hun hævede sin ene hånd til kæben og skar ansigt igen. Hun slap ham og lod begge hænder falde.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôn stod endnu væk fra hende, som Jessie selv kom på benene og trådte i hans retning, men var dog stoppet med at gå frem og tilbage. De røde øjenbryn var trukket tydeligt sammen, som han vendte fronten imod hende og søgte hendes blik. Han stirrede på Jessie, uden helt at kunne forstå hvorfor hun forsvarede Joseph på den måde, men han kommenterede det ikke. I stedet skulede han halvhjertet til hende og fnøs lydløst over hendes ord.

Siôn måtte til sidst ende med at vende øjnene mod himlen og slå desperat ud med armene i mangel på ord, før han trådte væk fra Jessie og smed sig tungt i den lænestol han havde siddet i før, uden at stoppe med at skule barnligt med sammensnerpede læber. Til sidst sukkede han igen og foldede armene over kors. "Fint. Jeg siger ingenting. Men sker det én gang mere…"

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

A friend is the one who comes in
when the whole world has gone out
Tag: Siôn - Outfit: Here

Jess blev stående som hun var, da Siôn slog ud med armene og endte med at dumpe surmulende og skulende ned i lænestolen. Hun krydsede armene over brystet, bed ned omkring sin svagt bævende underlæbe og blev ved med at betragte ham, selv da han havde medgivet, at han ville holde tand for tunge. Hun rynkede panden en anelse, før hun rystede lidt på hovedet. ”Hvordan...?” Hun løftede to fingre og strøg dem atter engang over kæben. ”Det sker ikke igen,” sagde hun alvorligt. ”For jeg skal slet ikke se ham igen.” Hun rankede sig en anelse, nogenlunde stolt ved den nyfundne beslutning, selvom den skar hende i hjertet.

Med de ord tog hun en dyb indånding. Hun sendte vennen et enkelt prøvende smil, der aldrig nåede hendes øjne. Så nikkede hun lidt. ”Det var hospitalsfløjen,” mumlede hun, før hun drejede rundt på hælen uden yderligere at sige og forlod opholdsstuen, med alle intentioner om at slippe af for den svage rytmiske dunken i hendes kranie.

OUT