Shared joy is double joy

[Jessie Taylor Blythe]

Only your real friends will tell you
when your face is dirty
Tag: Siôn ● Outfit: here

Opholdsstuen emmede af aktivitet og energi, men få var mere energiske end Jessalyn Blythe. Efter sin første træningstime med quidditch-holdet var hun fuldstændig ustyrligt entusiastisk. Hun havde absolut ingen fornemmelse af det, men det var næppe usandsynligt, at hun allerede havde fået Christiane til at fortryde valget af sin ene angriber, med den ustoppelige række af kommentarer hun havde haft efterfølgende. Selv efter at have leveret dem til både anføreren og Mary, var hun dog stadig alt andet end træt.

Hendes hår var stadig fugtigt af badet efter træningen, men hun kunne umuligt fryse i den velopvarmede opholdsstue, der var fyldt til randen. Hun så sig rundt, da hun trådte ned fra sovesalen, og fandt hurtigt den hun søgte. Uden det store omsvøb, væltede hun direkte ned på skødet af Siôn, med et lille krigshyl. ”Hej!” Eksklamerede hun eksalteret. ”Du skulle have set det, mand!” Hendes øjne strålede, som hun rejste sig op igen, kun for at dumpe ned på armlænet, i mangel af siddepladser.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Der var som sædvanlig nogen der sendte ham underlige blikke, men som han lå der med benene i vejret mod ryglænet på stolen og hovedet hængende ud over sædet, var han jævnt ligeglad. I hænderne havde han sin gamle, slidte guitar som han uden overvejelse komponerede svage melodier på og fulgte tonerne med en lige så svag nynnen. Han var alt for klar over at Gryffindors Quidditchhold drønede rundt nede på banen og testede de nye spillere, hvilket fik Siôn til at føle sig mere rastløs end sædvanlig.

Han var ikke klar over hvor længe han lå der, men så snart de hurtigste af de nye spillere kom ind i stuen stoppede han brat og vendte sig rigtigt i stolen efter at have sat instrumentet fra sig. Han var ikke bitter eller vred på deres spillere, og det glædede ham at det nye hold så lovende ud, han fandt det bare ærgerligt at han ikke selv kunne være med. Dog var den tilbudte stilling som kommentator et ret stort plaster på såret og gjorde det meget nemmere at overkomme end det egentlig var. Siôn lænede hovedet tilbage imod stolen og betragtede flammerne i stilhed indtil noget brat dumpede ned i skødet på ham og fremkaldte et forvirret og forskrækket blik.

Da chokket kort efter havde lagt sig, flækkede hans ansigt dog i et bredt smil, mens han møvede sit ben en smule til den ene side for at sidde mere komfortabelt. "Hey Jessie." Han var bestemt glad på venindens vegne, udmærket klar over hvor meget hun havde kæmpet for at komme på holdet. En brummende latter fløj over hans læber, før han slog en smule ud med begge hænder. "Det kan være jeg skal komme og se på næste gang. Jeg er sikker på at du var fantastisk," begyndte han og sendte hende et skeptisk blik: "Og vildt irriterende."

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

Only your real friends will tell you
when your face is dirty
Tag: Siôn ● Outfit: here

Jessie morede sig helt tydeligt over Siôns overraskelse. Hun yndede at tage fusen på ham og blev lige selvtilfreds hver evig eneste gang det lykkedes. Da han fandt ben at stå på igen, efter det bratte overfald, smilede hun dog stadig bredt. Hun dumpede tungt ned på armlænet og drejede sig, så hun alligevel fyldte det meste af lænestolen med benene. Det var en særligt exceptionel præstation, med tanke på hendes ikke særlig imponerende længde, men hun havde års øvelse. Hun nikkede bestemt til hans ord, men kneb så øjnene sammen til små sprækker over den uvelkomne tilføjelse. ”Jeg er aldrig irriterende,” proklamerede hun selvsikkert, før hun rakte ud og uglede hans hår med sin ene hånd. ”Derimod er jeg altid fantastisk. Det skulle man efterhånden tro du havde lært, du er jo slet ikke så dum endda,” bemærkede hun.

Hun knyttede hånden, der før havde været i hans hår, og bankede lidt på siden af hans hoved. ”Niks. Der er ikke hult derinde,” forsikrede hun, som om han måske havde været i tvivl. Det trak op i hendes mundvige og hun kunne fremvise et flabet smil fra sin glimrende placering på armlænet. ”Du skulle helt sikkert tage at komme til næste træningskamp. Vi er selvfølgelig ikke halvt så gode som vi ville være hvis du var med på holdet, men man skal ikke græde over spildt mælk. Selv uden dine fænomenale afleveringer skal vi nok vinde den pokal. Jeg er stensikker!” Hun markerede sin ord ved at klappe sig selv lidt på låret og nikkede. Det skulle nok blive godt.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôn hævede et rødt øjenbryn og sendte Jessie et lige vel tvivlende blik. Dog måtte han droppe attituden hurtigt, da hans læber bredte sig i et vidt smil og han prøvede på at dukke sig under hendes hånd der sigtede efter hans hår. Han måtte dog indse at der var for lidt plads i lænestolen til at en ordentlig undvigemanøvre var mulig og han måtte finde sig i at blive uglet i håret, der som altid ikke ligefrem sad særligt pænt i forvejen. Han slog halvhjertet ud efter hendes hånd og fnøs. "Du er ikke særligt god til at argumentere for din sag," sagde han halvt foroverbøjet i en akavet positur, inden han besværet lænede sig tilbage igen, stadig ikke fri for Jessies hånd.

Denne gang lykkedes det ham at gribe fat om hendes håndled og han sendte hende et drillende, overlegent blik, skønt han ingenlunde holdt hårdt nok fast til at hun ikke ville kunne trække den til sig. "Pas på hvad du siger. Det kan godt være at du er vældig hård, Jessalyn. Men jeg er stadig væsenligt større og tungere end dig." Han vippede provokerende med øjenbrynene og sendte hende et helhjertet, flabet smil, velvidende om at Jessie absolut ikke var nogen svag lille pige der ikke kunne gøre modstand. Størrelsesaspektet passede dog med Siôns enseksogfirs centimer og Jessies... Vel omtrent entres eller enhalvfjerds.

Siôn gav hurtigt slip fra hende igen og lænede sig lidt længere tilbage for bedre at kunne se hende. En varm latter gled over hans læber og han måtte ryste lidt på hovedet af hendes iver. "Selvfølgelig gør I det. Gryffindor vinder altid." pointerede han med et sigende blik og drejede sig således i stolen at hans ryg var halvt imod ryglænet og den anden halvdel imod det modsatte armlæn end det Jessie sad på, mens hans albue og arm lagde sig hen over hendes ben.

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

Only your real friends will tell you
when your face is dirty
Tag: Siôn ● Outfit: here

Jess smilede bredt over Siôns usuccesfulde undvigemanøvrer og grinede uforstyrret af bemærkningen om hendes argumentations-evner – eller manglen på samme. Da vennens hånd lukkede sig omkring hendes håndled fnøs hun muntert og himlede med øjnene, men hendes navn fik hende alligevel til at knibe øjnene sammen til små sprækker igen. ”Hellere lille og hurtig, end gigantisk og sløv,” stak hun igen, før hun trak hånden til sig og stak ham et nakkedrag. Der var dog ikke meget vægt bag hendes ord, eftersom vennen hverken var det ene eller det andet. ”Hvis du skal have nogen tæsk, så siger du bare til,” opfordrede hun, imens et bredt smil atter indfandt sig.

Hun knyttede begge næver og lod som om hun var klar til en boksekamp. ”Ooog letvægteren Blythe undviger. Hun laver en finte, hun træffer Llewellyn lige i maven. Han vælter, hun sejrer, pokalen er hendes!” Imens hun imiterede en kommentators ord, puffede hun drillende til Siôns skuldre, men hun gjorde ikke alvorlige anstalter til nogen form for bokse- eller brydekamp.
I stedet uglede hun atter engang hans lange garn og smilede over hele hovedet over hans forsikrende ord. Gryffindor vinder altid. Det var lidt af et pres, men hun var, som sædvanlig, fyldt med selvsikkerhed og tro på, at det nok skulle lykkes. Hendes tidligere konfrontation med Matthew omkring hendes placering på holdet i det hele taget var gemt langt væk i baghovedet og hun hoppede en anelse i sin placering på armlænet, imens hun så på Siôn med strålende øjne.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôn skar en grimasse da Jessies hånd kulminerede med hans nakke og så bebrejdende på hende. "Hvis du virkelig gerne vil sende mig tilbage til Hospitalsfløjen, kan du så ikke bare få det overstået?" Han puffede til hendes ben og smilede flabet. "Du er altid så fuld af trusler, Blythe, men ser man dig nogensinde gøre noget seriøst ved det?" Smilet voksede og et øjenbryn røg en anelse længere op, mens han hævede sig en smule i stolen, ved at skubbe sig op med armene og lænede sig lidt frem imod Jessie.

Han måtte dog igen forsøge at undvige da hun imiterede en boksekamp og rakte ud efter hans hår på ny. Siôn trak benene længere op til sig i stolen. "Du beder selv om det, din lille terrorist," advarede han og lavede et udfald efter hendes talje med sin arm for at vippe hende ned fra armlænet, selvfølgelig sikker på at det ikke ville få hende til at tippe bagover ned på gulvet. Et bredt, drenget grin smøg sig over hans læber, fuldstændig ignorant overfor det faktum at tumulter i en relativt lille lænestol måske ikke ligefrem var verdens bedste idé. "Du kan ikke blive ved med at påstå at det ikke indimellem er en fordel at være større!"

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: -
outfit: her.

[Jessie Taylor Blythe]

Only your real friends will tell you
when your face is dirty
Tag: Siôn ● Outfit: here

Jessie skar ansigt og rakte tunge af Siôn. På nul komma fem var det brede smil dog tilbage og afslørede de lidt brede fortænder, imens hun lod som om, at hun lagde an til en boksekamp. Et muntert fnys forlod hende, da han kaldte hende en terrorist og hun lagde netop an til at stikke ham drillende i siden, da han langede ud efter hende.

Hun grinede, slog ud efter hans arm, og præsterede derpå at vælte klodset ned på hans skød uden den store fortrydelse. ”Det eneste der er stort her, er dit enorme ego,” proklamerede hun useriøst, før hun droppede hans side, for i stedet at række ned og lukke sine fingre omkring det nederste af hans lår, lige før knæet.

Hun fnes og gav ham et hårdt hestebid, uden at gøre nogen mine til at rejse sig eller skubbe sig op på ryglænet igen. Hvad eventuelle kollegianere mente omkring deres mindre slåskamp i lænestolen havde ingen interesse, hun slap hans lår for i stedet at gå efter kildne punkter under hans arme.

[Siôn Llewellyn]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Siôns udfald gik som planlagt og Jessie væltede ned fra sin plads på armlænet. Han havde selvfølgelig ikke overvejet konsekvensen af at hun faldt ned i skødet på ham og derved næsten havde bedre tilgang. Han vred sig lidt da hendes hænder lukkede sig om hans lår og modreagerede ved at ugle hende en anelse i håret. "Giv nu op, Blythe" Hans smil voksede og påtog sig et smørret udtryk, mens han i stille sind kort strejfede tanken om at en af dem ville ende med at komme til skade en dag.

Det var dog snarligt glemt igen, som hun gik efter et andet sted på ham og som en ganske naturlig reaktion greb han igen ud efter hendes håndled, en metode han for længst havde lært at bruge. Det var nogenlunde den eneste måde det efterhånden var muligt at have den mindste kontrol over den rødhårede vildbasse. En latter steg op fra hans bryst og larmede i den ellers rolige opholdsstue.

tag: Jessalyn Taylor Blythe
notes: Lukket.
outfit: her.