|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 25, 2011 21:18:34 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Ilden blussede lystigt i den sjælent brugte pejs og spredte et varm og dansende lys rundt i det lille glemte lokale, hvor Kathleen havde slået sig ned. Hun havde fundet det allerede på sit første år på skolen og brugt det, når hun trængte til en stunds ro fra den altid snakkende mængde af andre elever alle andre steder på slottet. Alt det krævede var et par sving med staven og så forduftede støvet ud i hjørnerne, ladende den gamle slidte sofa stå indbydende tilbage foran pejsen klar til brug.
Der sad hun nu med fødderne mod kanten af et lille bord og skitsebogen liggende på benene. Hendes hånd var dog gået i stå med stiften over den blanke, påbegyndt-tegnede flade og hendes blik forsvundet ind i de dansende flammer. Det var snart jul, men hun kunne ikke finde den samme glæde frem som hun havde de tidligere år. Ikke med sine forældre så bekymrede eller sig selv værende det. Ildens evigt forandrende flammer, skabte billeder til afledning og distraktion, så mens den brændte digtede hun stille fortællinger om det hun forestillede sig deri.
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 26, 2011 15:50:36 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Annabel følte sig stadig lettere tung i hovedet, selvom hun havde indhentet det meste af den tabte søvn i løbet af natten og hendes ben protesterede efter først at have båret hende fra krypten og hele vejen op i toppen af slottet, ned til toiletterne og op af trapperne igen til et afsides og ukendt lokale. Der var gået omkring et døgn siden Anna havde været på besøg på Hospitalsfløjen og hendes tanker var i mellemtiden ikke blevet bedre til at slappe af. Tværtimod kværnede de stadig løs i hovedet på hende, da hun forsigtigt skubbede døren ind til lokalet op og til sin store fornøjelse ikke blev mødt af synet af et støvet lokale. I stedet genkendte hun med det samme skikkelsen i sofaen, sukkede let og trådte så ind før hun forsigtigt lukkede døren bag sig. "Kate!" begyndte hun opgivende og spurgte ikke om lov før hun tog de sidste skridt over til veninden og dumpede ned i sofaen ved siden af hende. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 26, 2011 19:30:56 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Kathleen fór overrasket sammen ved lyden af den knirkende dør og vendte sig brat i sofaen for at se hvem hvem, der havde fundet hende. Et lydeligt plump ved siden af hende fik hende dog hurtigt tilbage ned at sidde og halvvejs ned på gulvet efter skitsebogen og hendes tegneredskaber. Hun nåede dog et hurtigt smil ved genkendelsen af skikkelsen i døren. Anna var altid et velkomment syn i hendes halvhemmelige ikke særligt huleagtige hule.
Hun poppede bog og stifter op på det lille bord, før hun selv faldt tilbage ned i sofaen og hørte håret til siden. Ikke noget det godvilligt ville finde sig i, men som hendes hænder bestemte. "Anna!" Den umiddelbare glæde i hendes stemme over at se veninden tonede ud som hun fik hovedet lagt på sned og set rigtig på hende. Der var svage skygger under den andens øjne og i det hele taget noget træt og afmægtigt over hendes udstråling. "Noget galt? Noget mere....?" Hun bed sig i underlæben for ikke at nævne de to syn hun havde kendskab til højt. For ikke at invitere flere ulykker ind.
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 26, 2011 23:57:28 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Annabel tøvede kortvarigt i sine skridt da Kate tabte sine ting og smilede svagt undskyldende og fortsatte indtil hun var langt nok til at kunne dumpe ned ved siden af den jævnaldrende veninde. Selvom Anna smilede, var der alligevel en svag rynke at finde mellem hendes øjenbryn, som hun først reelt forsøgte at glatte ud da det gik op for hende at veninden med god grund forventede noget slemt. Hastigt rystede brunetten på hovedet og holdt hænderne afværgende op. "Nej, overhovedet ikke." sagde hun og trak beklagende på smilebåndet igen, noget varmere og mindre officielt end da det havde været Kates mor hun sad overfor. "Har du hørt noget nyt på den front?" spurgte hun med oprigtig interesse og tilsidesatte sine egne, langt mindre betydelige bekymringer lidt endnu. Da det var gjort, skubbede hun det løse hår om bag øret i den ene side og så på Kate med meget unaturlig ubeslutsomhed i blikket. "Men jeg kom egentlig fordi der er noget jeg behøver råd til," fortalte hun og sukkede svagt, inden hun lænede sig lidt tungere imod sofaens ryg. "Og jeg anede virkelig ikke hvem jeg ellers skulle gå til."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 27, 2011 10:30:02 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Kathleen fulgte anspændt venindens ansigtsudtryk, før hun åndende lettet ud og lod sig synke lidt mere ned i sofaen. En del af hendes hår udnyttede chancen og faldt atter frem foran hendes ansigt, hvorfra hun skubbede det væk, beholdende kun en enkelt lok mellem fingrene og snoende den rundt. "Nej, ikke endnu..." Hun fandt venindens blik og derefter et smil, der kun skælvede en smule i kanterne. "Men intet nyt er godt nyt, er det ikke sådan man siger?" Hun havde ikke lyst til at tænke på den anden mulighed. At det var for alvorligt til en ugle.
I stedet fandt hun en hårnål frem, stak om bunden af den snoede lok hår og førte den om til baghovedet og fast i resten. Hendes blik blev hængende ved Anna og som denne ændrede udtryk mod et der slet ikke lignede den altid så selvsikre slange, gled Kates eget smil over i skævt et af slagsen. "Så der var noget galt, bare ikke sådan galt galt, men bare galt..." Hun snoede øvet en matchende tot fra den anden side af hovedet rundt og om til hun kunne sætte den fast sammen med den anden. Så trak hun et ben op i sofaen og drejede sig rundt mod veninden. "Jeg er glad for du kom, og ikke kun fordi du brød min egen tankerække...."
Hun lænede sig til siden op at ryglænet, seende på spørgende og opfordrende på brunetten ved siden af. "Lidt ord og så må vi se om jeg kan være til nogen hjælp overhovedet." Hun håbede det lidt, men ville ikke love mere end hun vidste hun kunne holde. Slet ikke når det kunne dreje sig om noget så flyvsk som tolkningen af et syn eller forståelsen af en dreng. Det sidste værende langt det værste af de to.
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 28, 2011 14:55:52 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Annabel så på Kathleen med antydningen af en rynke imellem de mørke øjenbryn og måtte endnu engang opleve at de billeder hun et par dage forinden til sin gru havde set, strøg forbi hendes indre blik igen. Sådan noget var ikke bare lige til at glemme igen og hun tvivlede på at hun nogensinde ville – sammen med så mange andre tidligere syn. Det lykkedes dog alligevel at trække halvt lettet på smilebåndet over den andens svar, overvejede kort og nikkede så svagt. "Jo, det må det være," gav hun og rakte frem for at give den andens arm et kort, beroligende klem, før hun tog hånden til sig igen og i stedet brugte den til at stryge de lange, brune krøller bagud en enkelt gang. Så snart emnet slog over i det Annabel selv havde bragt op, drejede hun sig let i sofaen, sukkede opgivende og lænede nakken tilbage imod stoffet. "Jeg ved ikke engang om det er galt," svarede hun og betragtede stenloftet, uden egentlig interesse i lige det. Hun drejede hovedet og smilede let til veninden, mens hendes hænder placerede sig på hendes egen mave. Fingrene trommede let og lydløst imod stoffet, før hun fortsatte. "Jeg havde et syn den anden dag... Eller det tror jeg i hvert fald det var. Det gik så stærkt, at jeg næsten er i tvivl." rynken mellem øjenbrynene blev særligt fremtrædende igen. "Det skete da jeg rørte Matthew Blythe på Hospitalsfløjen."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 28, 2011 18:08:43 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
"Andet er ikke til at holde ud at tænke på..." Selvom det var sagt med et skævt smil var der bekymring at finde i Kathleens øjne, før hun skjulte dem bag hår og bevægelse. Intet godt kom af at dvæle i det dog og Annabels tilstedeværelse var en kærkommen distraktion, der kun blev mere fyldig, som den jævnaldrende veninde åbnede lidt op for egne bekymringer.
Kathleen skubbede sig bedre til rette, mens hun lyttede og betragtede den anden. Et lille smil kom langsomt krybende frem over hendes læber og op i hendes øjne til de glimtede let mod den andens da de lige så mørke som hendes egne blev vendt fra loftet og tilbage mod hende. Kathleen hævede opfordrende et øjenbryn og mærkede det glide mod det andet, som hun rynkede panden i fornyet svag bekymring. Annas syn havde haft en tendens mod det brutale de sidste gange hun havde hørt om dem, så kunne et mere være tredje gang, lykkens gang?
Får tanken nåede videre spruttede et fnis ud af hende og begge øjenbryn røg overrasket i vejret. "Og hvor, om jeg må spørge, rørte du ham så henne?" Hun blinkede drillende med vipperne, før en svag rødmen over så meget som at komme med en mindre stueren kommentar steg op i hendes kinder. Hun rømmede sig let og smilede så undskyldende til veninden. "Undskyld, men du virkede ikke ligefrem varm på så meget som at tale med ham sidst vi snakkede...." Tingene kunne dog hurtigt tage fart og ændre sig, som hun udemærkede vidste og selv havde oplevet.
I stedet for at træde mere rundt i det lod hun sin kind falde ned i sin hånd, mens hun smilede varmt til veninden. "Men hvad glimtede forbi dig? Fortæl nu!" Hun kunne forestille sig ikke så få ting, der kunne være forstyrrende at få i glimt, men uden Annas evne ville hun aldrig opleve det. Nok også godt det samme. Hun havde rigeligt i egen fantasi uden at virkeligheden skulle blande sig i hendes forestillingsevne.
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 28, 2011 20:13:16 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Annabel rystede svagt på hovedet over Kathleens ord og kunne sagtens følge hende i det. Dog havde hun selv et alt for klart billede i hovedet af hvad 'andet' var, men valgte at holde lige netop det for sig selv. Det var bestemt ikke noget hun havde lyst til at gå i detaljer med og hun var fuldstændigt overbevist om at veninden absolut heller ingen interesse ville have i at høre det. Som hun fortsatte gled det også hurtigt fra hende igen og mindet om den ældre slange trådte i stedet tydeligt frem. Venindens ord fik hende til at fnyse med en munter undertone og Annabel rettede sig lidt op i sofaen igen, for blot at sende Kate et skælmsk blik. "Jeg vil ikke vide mere om hvad det er du insinuerer," svarede hun igen og hævede et enkelt øjenbryn en anelse, før det alligevel trak antydningsvist op i hendes ene mundvig. "Men siden det åbenbart er vigtigt, så var det på brystet. Og det var helt og aldeles uskyldigt." Hun fnøs igen og lænede siden ind imod hynden. Det blev hurtigt efterfulgt af et suk over Kates følgende ord. "Men lige det der er netop problematikken."Hun løftede den ene arm og lod albuen hvile imod sofaens ryglæn, før hendes fingre gled ind i det brune hår igen, denne gang for at blive der. Hun så på Kate, mens det trak faretruende i hendes ene mundvig igen. "Et kys. Det var hvad jeg så," fortalte hun ærligt og uden forsøg på at tale i gåder. "Og efter at have afskrevet ham som værende en anelse inkompetent over en længere periode... Er jeg pludselig kommet i tvivl."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 28, 2011 21:45:31 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Kathleen smilede muntert tilbage til Annabel, før hun foldede hænderne i skødet og lagde ansigtet om til det perfekte udtryk for den komplete uskyldighed. Noget hun kunne være, men sjældent var. "Jeg ved slet ikke hvad du taler om! jeg ville da aldrig insinuerer noget... sådan!" Hun blinkede med sine lange vipper og holdt masken til veninden med sin mimik gjorde det oplagt at lade den falde og smile skævt igen. "Det er altid vigtigt med detaljerne, men jeg skal spare dig for at udpensle det hele til en malerisk grad jeg kunne gengive på pergament!" Det ville både være for stort et sidespring og alt for atypisk med så personlig en episode af de, lød det som, bedre af slagsen.
Endnu engang måtte hun hæve et øjenbryn, men denne gang spørgende og ikke opfordrende, samtidig med at hun lænede sig til siden i sofaen igen. Et varmt smil afløste det skæve og et lille "Uhhhh..." undslap hendes læber, før hun lænede kinden mod hånden og lyttede til resten. Alvoren var faldet over hende til trods for det vedhængende smil i hendes mundvige og i hendes øjne. "Ahh ja, men han er jo noget mere vant til mugglernes verden og dens mistro til seere og spådomme end til at have en ægte seer kommende med ægte forudsigelser for ham selv. Det er meget at sluge og for Matt..." Hun himlede en anelse med øjnene uden dog at kunne lade være med at smile muntert som hun fortsatte. "Så tror jeg stadig nogle ting skal opleves på egen krop, før de kan tros på - og det kun hvis han ikke kan bortforklare det som humbug."
Hun så undersøgende på den anden og smilede så sigende. "Så kombinér det med dit åh så rolige temperament og lange lunte med tåber..." Hendes sarkasme var næsten til at tage og føle på, men kærligt ment. "Så synes jeg bestemt du skulle lade tvivlen komme ham til gode. Han er god nok på bunden og den er ikke så dybt under overfladen at den ikke er til at komme til."
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Dec 28, 2011 23:55:37 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Det andet øjenbryn fulgte det første kort efter og efterlod dem begge hævet en anelse, mens hun så stærkt tvivlende på Kate. "Selvfølgelig ikke," svarede hun og smilede påtaget sødt og løftede og sænkede øjenbrynene en enkelt gang, før de langt om længe faldt tilbage ned på plads og hun fortsatte sin fortælling. Et nyt muntert fnys gled i stedet over hendes læber. "Det værdsættes."Annabel kløede sig lidt eftertænksomt i hovedbunden uden nogen egentlig grund, mens hun lyttede opmærksomt til Kates ord. Pludselig følte hun sig lidt led over sin egen tidligere irritation, som hun hele tiden havde prøvet på at undertrykke lidt. "Jeg ved du har ret, Kate. Og jeg er ikke i tvivl om at hans tvivl er falmet." Hun skar en lille grimasse, velvidende om at hun var meget øm når det kom til hendes Seer-evner. Det havde ikke ligefrem hjulpet på det med mistroen gennem hele hendes barndom og efterhånden havde det gjort hende på grænsen til kynisk. Det trak lidt op i hendes læber igen og halvhjertet puffede hun til Kates ben. "Han har vist lidt af det..." hun slog blikket væk og betragtede i stedet sofaens stof. "Og med synet oveni, nok til at jeg har svært ved at se og tænke på ham på samme måde som før." Hun sukkede frustreret og så op igen. "Det er min egentlige bekymring. At synet har tvunget noget ind, som måske ikke ellers ville være opstået."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Dec 29, 2011 11:24:04 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Kathleen løftede en hånd og skjulte en fnisen bag den, før hun vrikkede let med øjenbrynene og sluttede med at blinke drillende til den anden pige. Det var en lettelse at have andet end bekymringer i hovedet og alligevel kunne hun ikke få hjertet helt med i de luftige skæmterier, så hendes smil falmende ned, mens alvoren trådte ind.
"Men du hader når folk ikke tror dig på dit ord om dine evner." Hun sukkede forstående. Det var ikke nemt at blive mødt med mistro på den måde eller ligefrem afvist for at være hvad man nu engang var. Om det så var ren uvidenhed eller manglende forståelse var underordnet. Det gjorde stadig ondt dybt inde. Så glimtede det igen let muntert fra bunden af hendes blik. "Du må hellere lade være med at fortælle ham om nogle af de syn du selv har afvist... som det med trappen?" At falde på en trappe virkede også som noget irrelevant at få syn om i det hele taget.
Kathleen grinede let da hun fik et puf og hævede et øjenbryn. "Lidt? Han er noget af det mest jordbundne...." Hendes stemme tonede ud, som eftertænksomheden lagde sig om hende igen sammen med et lille smil. Dilemmaet var dog åbenlyst. Hvordan vidste man hvad der var ægte og hvad følelser opstået af forventningen? "Hmm ja..." Hun bed sig let i underlæben, før hun spørgende fortsatte. "Før du fik synet, altså mens du besøgte Matt på hospitalsfløjen, hvordan havde du det der? Havde du allerede blødt op overfor ham, før du fik lidt ekstra fyld til fantasien?" Hendes smil gled over i skævt. "Og du må indrømme... det er ikke svært at lade fantasien lege med den tanke..." At hun aldrig havde gjort det med Jess' bror var så noget helt andet. Det ville hun nu lade Anna om.
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Jan 2, 2012 14:28:01 GMT 1
this is the dawning of
the rest of our lives
[/size] Tag: Kathleen Kennith • Outfit: Here[/center] Annabel rynkede kraftigt på panden over venindens ord og nikkede svagt. "Jeg bryder mig ikke om det, men ja. Sådan er det med tiden blevet." Hun lod hånden i håret falde ned i skødet igen og sank lidt længere ind imod den bløde sofa. Hun rystede lidt på hovedet af det Kate fulgte op med, men kunne ikke lade være med at fnyse muntert. "Lige det eksempel er også ren idioti. Men ikke desto mindre gik det i opfyldelse," pointerede hun og trak lettere opgivende på smilebåndet ved tanken. "At det så skete i samme øjeblik gør det bare værre."Annabel kunne ikke lade være med at smile varmt igen og gestikulere mildt med armene i frustration, dog stadig smilende. "Du har nok ret. Lige nu vil jeg dog forsøge at gøre som du siger og satse på at han i det mindste ikke er alt for tykpandet." Hun pillede lidt ved sømmen på sin kjole og drejede kroppen igen, for at kunne læne ryggen og nakken helt imod hynden. "Jeg må indrømme at det var svært at opretholde modviljen efter Simon og jeg blev bedt om at se til de tilskadekomne og det endte med at være mig der måtte våge over ham hele natten. Men andet end det... Måske. Han var i hvert fald anderledes da han vågnede, end sidst jeg talte med ham," Hun betragtede en plet i loftet, uden egentlig at se den. "Men tanken er fristende. Trods alt."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jan 4, 2012 14:21:10 GMT 1
Anna's got a secret, but she don't wanna tell no one
Anna's got her demons, her passion and her kicks for fun.
I won't let no one in tomorrow - Get back, on track
Love's cheap when it's for sale this fast...
Kathleen skjulte en let fnisen bag en hastigt hævet hånd, men gjorde intet ved den medfølgende glimten i hendes mørke øjne. ”Det må man sige det gjorde. Flot, spektakulært og med et par blå mærker til os begge…” Hun smilede til den anden og lod minde dækket ind over alt andet for det øjeblik det kunne det. Det var ikke let og lykkedes også kun delvist, afsløret af en vaklen i mundvigene og øjenkrogene. Hun håbede virkelig snart hun fik bud fra sine forældre.
Hun lænede sig dybere ind i sofaen og lyttede med hele sin opmærksomheden på veninden, nikkede let, mens hendes fingrer trommede svagt raskløst mod hendes underben. Først da den anden tav åbnede hun munden igen. ”Men måske skal du ikke fortælle ham det syn mmm? Så han ikke tror du kun er interesseret på grund af det?” Hun smilede varmt Anna, mens hun rakte ud og fandt den andens hånd for at give den et klem. ”Livet skal leves ikke kun forudses, så ud og lev det med dig!” Hun rejste sig fra sofaen i en glidende bevægelse, trækkende i venindens arm da hun ikke havde sluppet hånden først og stillende sig foran hende.
”Hvad siger du til at vi undersøger om køkkenet har varm chokolade med vores navne på?” Hun så opfordrende på den anden, før hun hurtigt pakkede sine få ting sammen og væk i taskens dyb. Rammen kom over skulderen, før hun gjorde et kast med hovedet mod døren. ”Kommer du?”
CLOSED
Tag: Annabel Baker ¤ Outfit: Here ¤ Notes: ---
|
|
