|
Post by Thomas Chancellor on Nov 14, 2011 12:30:04 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas rettede ryggen lidt og kiggede ud over lokalet, for at betragte sit eget arbejde. Det før helt tilstøvede lille klasselokale var rent, præcis ligesom vinduerne, der gav en helt hæderlig udsigt ud over den mørke, dybe. Tæpperne på gulvet var tillokkende, ligesom hans fremtryllede puder indbød til at slænge sig komfortabelt og lege skovtur i Hogwarts højder. Han stak hænderne i lommerne på sine bukser, smilede svagt og fremdrog lommeuret i den ene hånd, for at undersøge hvor meget klokken efterhånden var.
Viserne nærmede sig halv otte, som han stak uret tilbage i lommen, før han traskede roligt igennem lokalet og endte lænet imod væggen lige ved siden af et af de små vinduer, hvor hans blik fandt månen, der allerede havde overtaget solen som primære lyskilde. Den sendte sit hvide, glitrende lys ud over søens let krusede overflade og han betragtede sceneriet, lettere fortryllet, afventende Heathers ankomst uden andet end en svag antydning af nervøsitet.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 15, 2011 14:59:21 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Heather nærmede sig døren til et af de ubrugte klasselokaler, mens hun lod blikket glide undersøgende over den mennesketomme gang. Det var ikke en del af slottet hun kom tit i, men Thom havde udstukket lokalet med et hemmelighedsfuldt smil, der stadig sendte små nervøse sommerfugle rundt i hendes mave, så her var hun. De tog til som hun stoppede foran døren og selvbevidst glattede skørtet på kjolen, før hun løftede hånden og bankede let på med det resultat at døren selv gled op.
Hun skubbede den videre op og tittede rundt om den med forventning om at se et støvet rum med slidte borde og andre ting udgået fra brug. Det var på ingen måder det syn hun fik og et overrasket smil blomstrede frem, mens hun lod blikket glide over tæpperne og puderne på gulvet til den velkendte skikkelse ved vinduet. ”Åhh…!” Den lille overraskede lyd kom fra hende, før hun fik tænkt nærmere over det og et næsten genert smil overtog pladsen fra det første, kun for selv at blive til et varmt et. Smile kunne hun ikke lade være med nær ham. ”Det havde jeg aldrig gættet på…”
Hun trådte helt ind og lukkede døren bag sig, sikrende sig at den forblev det med et lille ekstra puf, før hun gled over gulvet og helt hen til Thomas, som hun stillede sig foran, strækkende sig op og kyssende ham blidt. ”Aften, Thomas…” Månens lys faldt ind over dem og slørede alle farver med dens kolde skær, men satte også stemningen med sit nærvær. Hun sank ned på flad fod igen, men lod hænderne hvile på hans hofter, hvor de var endt seende forventningsfuldt op på ham. Det var hans aften og hun var spændt på hvad han havde mere i tankerne og gemmerne.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 15, 2011 17:55:52 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Som Heather skubbede til døren, knirkede det gamle træ i sine rammer og afslørede med det samme hendes tilstedeværelse. Lokalet i sig selv var simpelt, stort set tømt og med de tilbageværende borde og stole stablet op i et hjørne, men der var rent og pænt efter en simpel indsats fra den unge Ravenclaw-elev og samlingen af tæpper og puder på gulvet indbød til at gøre sig det behageligt. Ovre ved vinduet drejede Thomas hovedet imod den knirkende dør med en forventningsfuldt mine. Der var ingen overraskelse at spore i hans ansigt over det han fandt, men tilgengæld overmåde tilfredshed med hendes skikkelse og den reaktion hun slap over hans relativt simple forberedelser. Han hævede begge øjenbryn lidt og blev stående, som han var, med månen som eneste lyskilde lidt endnu. ”Heldigt,” bemærkede han lavmælt, men med en hvis tør humor. ”Det var heller ikke meningen.”
Han smilede varmt til hende, lagde som det naturligste i verden sin ene arm omkring hende og trak hende tæt ind imod sig selv, som han bøjede hovedet og mødte hendes læber. Der var intet flagrende eller nervøs over hans handlinger længere, ligesom han ikke gjorde yderligere forsøg på at undgå hende eller skjule sine åbenlyse følelser, når de var i enrum. Han plantede et vandt, omsorgsfuldt kys på hendes pande, da hun sank ned på hælene igen og kærtegnede hendes ryg blidt, før han kastede endnu et blik ud over søen og tog en dyb indånding. ”Det er ikke spektakulært,” konkluderede han, lidt for sig selv, før han så ned på hende igen, uden at løsne sit greb. ”Men det er privat og jeg synes vi kunne bruge et par stjålne øjeblikke, kun os to, mmh?”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 17, 2011 21:13:42 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Det glimtede muntert i Heathers grågrønne øjne ved Thomas noget tørre svar, men hans selvtilfredse udtryk før det bekræftede hende i at han virkelig havde gjort en indsats for at overraske. Det udstrålede opstillingen i lokalet også og månens position på himlen kunne ikke være bedre til at oplyse det hele. Gennemtænkt og planlagt. Et par af Thoms kendetegn hun var begyndt at lægge rigtig mærke til og det meste af tiden sætte pris på. "Ummm, det fornemmes..."
Hun lod armene glidende længere omkring ham som han træk hende ind til sig og lænede sit hoved let mod hans skulder, som hun fulgte hans blik ud gennem vinduet. Der var intet nyt ved udsigten, men alt ved at se den stående som de gjorde nu. Søen genspejlede månen og kastede dens lys tilbage mod den og op under de nærvedstående træers kroner, givende dem et næsten overjordisk skær med lys fra oven og forneden. Det eneste der rigtig manglede var en snigende tåge til at udviske tingene den sidste smule i nattens første mørke.
Thoms stemme trak hendes blik fra udsigten og tilbage op til hans ansigt, mens det drømmende skær blev, det korte blik på landskabet havde kaldt frem i hendes øjne. Et skær der slørede den fokuserede målrettethed der ellers altid var at finde der og tilføjede hendes blik en grad af blødhed også. "Men det ser meget behageligt og tillokkende ud..." Hun løftede hovedet fra skulderen, så hun kunne dreje sig til at se hans ansigt klarere og møde hans blik bedre. "...og meget privat..." Hun smilede til ham, før hun så hen på puderne og så tilbage op på ham, givende hans side et lille klem. "Det kan vi bestemt bruge! Efter de sidste uger..." De havde været fyldt med efterdønninger fra halloween-festen og årets anden quidditch kamp foruden lektier og undervisning. Ikke meget tid til at fordybe sig i tosomheden eller opnå tosomheden. Hendes smil til ham havde fået et længselsfuldt islæt som også var at finde i hendes øjne.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 18, 2011 13:41:59 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas lod sine fingre stryge kærtegnede op og ned af Heathers ryg, før de fandt hvile imod hendes lænd, trykkende hende let ind imod sig selv og svælgende i hendes duft, der sneg sig ind i hans næsebor og fyldte hans sanser. Han så ned på hende med et mildt smil og nikkede bekræftende, uden skyggen af uenighed. Mest af alt havde han egentlig lyst til at blive stående præcis som de var, tætte og lige ved den smukke udsigt, der alligevel knap kunne konkurrere med hendes øjne.
Han havde dog arrangeret tæpperne af en grund og løsnede langsomt sit greb omkring hende. ”Mmh.” Endnu engang sneg han sig til at bøje hovedet og fange hendes læber i et hurtigt kys, før han slap hende helt. ”Det er ikke alene om at se tillokkende ud,” bemærkede han, før han snuppede hendes hånd, flettede sine fingre ind imellem hendes. Han trak hende med sig hen til tæpperne og puderne, slap hende atter engang og dumpede selv ned at sidde.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 18, 2011 23:42:23 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Heather strøg blidt fingrene over Thomas ryg, som hans tag om hende minimerede luften mellem dem til hvad tøjet gav og smilede op mod ham. Udsigten var glemt, men månen det ikke, som dens skær oplyste Thomas ansigt og ved sin fjernelse af de fleste farver fremhævede hans mørke øjne. Øjne hun kunne forsvinde i og var lige ved som han bøjede sig frem. Atter løftede hun sig en smule på tæer og mødte hans læber flygtigt, men nok til bringe glød frem i hendes blik som de skiltes.
Hun sank ned på flad fod og flettede sine fingre ind mellem hans for at følge ham hen til tæpperne. "Det er også om at være det... " Hun smilede til ham med et blik der tydeligt sagde hun nu tænkte på ham mere end puderne, som han slap hendes hånd og lod sig så glide ned at sidde på tæpperne hos ham. Til en start overfor ham, så hun kunne holde øjenkontakten. Hendes fingre glattede ubevidst kjolens skørt ud over hendes ben, mens hun fik sig sat og forhindrede sig selv i med det samme at flytte sig over og læne sig op af ham, flette sin fingre med hans og... Hun rømmede sig let, men kunne ikke skjule smilet tankerækken havde efterladt - ikke at hun havde helt lyst til det. "Noget bestemt du har på hjerte?"
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 20, 2011 2:23:57 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas smilede antydningsvist skævt i et øjeblik og undlod at kommentere på hendes ord, der var præcis lige så ledende og ladede af flertydighed som hans egne. Han slog sig ned i skrædderstilling, halvt ønskende, at hun ville lægge sig ned med sit hoved på hans lår, sætte sig helt tæt eller enhver anden handling, der bragte dem i tæt fysisk nærhed. I stedet måtte han dog væbne sig lidt med tålmodighed og mindede i sit indre sig selv om, at det var den sødeste pine i verden at trække tiden inden han kyssede hende igen ud, lige til det punkt hvor han umuligt kunne vente.
Han lænede sig bagud og hvilede på sine egne hænder, imens han betragede Heather med et lille smil, der for tiden næsten altid ventede på lige netop hende. Det voksede lidt ved hendes ord og fik en særlig glød, som han hævede et øjenbryn. ”Dig?” Han så på hende med et nærmest flabet udtryk i et kort øjeblik og rømmede sig derpå lidt. ”Du har fødselsdag lige om lidt, er det ikke rigtigt?”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 20, 2011 18:31:12 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Heather lod blikket glide ned til sine fingre strygende over skørtets bløde uld, for at se over på Thomas under stadig sænkede vipper. Han havde lænet sig afslappet tilbage og mødte hendes blik med en glød hun aldrig troede hun blev træt af at se lyse op i hans øjne. Den og hans ord træk i hendes smil og gav det og hendes blik et ekstra skær. Langsomt lod hun sig glide tilbage op på knæ holdende sit blik fast i hans. "Er det rigtigt..." Hendes stemme havde fået en skælmsk undertone, som ikke var til at tage fejl af.
Heller ikke glimtet i hendes øjne, som hun lænede sig frem, sættende en hånd på hver side af ham og stoppede med få centimeter imellem dem, holdende sig der som hun smilede til ham. "Ummm, ja, den syttende i denne måned..." Hun så spørgende ned på ham, før hun sænkede ansigtet ned og strejfede hans læber. Med vilje holdende sig tilbage og ikke gøre det til et fuldt kys.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 21, 2011 12:54:51 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas bøjede hovedet i et enkelt nik, uden at se væk fra Heather. Det flabede i hans øjne var hurtigt væk igen og smilet mildt, selvom det fik en anden glød, da hun lænede sig frem imod ham, placerede hænderne mod gulvet på hver sin side af ham og nærmede sig faretruende. Hans blik faldt hurtigt til hendes læber, imens han fugtede sine egne. ”Mmm,” brummede han lavmælt, før hun bøjede hovedet, lige præcis nok til at strejfe ham.
Den flygtige berøring var alt andet end nok og Thomas løftede den ene hånd, balancerende sin vægt på den anden, som han fandt Heathers baghoved. Han pressede blidt, men insisterende, fangede hendes læber og blev belønnet af sin egen hjernes gavmilde portion af endorphin. En tilfreds lyd forlod ham, uden at han slap hende igen. Tværtimod lod han sine fingre glide ind i hendes hår og tog sig tid til at forsvinde i udforskningen af hendes kys og reaktioner.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 22, 2011 15:17:07 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Heather kom med en latterfyldt lyd, som Thomas’ hånd fandt hendes baghoved vidende hvorfor og intet havende imod det. Det drillende der havde ligget i at holde sig tilbage var ikke noget hun hverken kunne eller havde lyst til at trække i langdrag. Blot markere, det var nok. I stedet fandt hun beredvilligt hans læber og gengældte kysset, som han førte hende ned mod sig. Presset forplantede sig og fik hende til at slække på opretholdelsen i armene og lige så roligt lod hun sig sænke ned til hun hvilede hele sin vægt mod Thom. Det gav hende hænderne fri til andet.
Brydende fri for en smule luft, strøg hun fingrene op af hans bryst, mens hun bøjede let tilbage i ryggen og så på ham. Findende hans nakke begravede hun fingrene i hans bløde hår og bøjede sig frem for at fange hans læber igen, ignorerende den flagrende fornemmelse hendes hjerte stadig gav, når hun var ham tæt. Hun fangede hans blik igen som hun lod sine læber forlade hans og mærkede smilet flyde frem på sine læber, som den inderlige tilfredshed ved øjeblikket. Det holdt dog kun til hendes underbevidstheds nysgerrighed slog til. ”Du ville sige noget med min fødselsdag?”
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 23, 2011 12:39:23 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas hev insisterende i Heather og endte uden de store problemer til at læne sig længere og længere tilbage, før han til sidst havnede med ryggen imod de tæpper, som han selv havde lagt frem. Hans fingre forblev begravet ind det bløde, lyse hår og han smilede tilfredst op til hende, da hun kortvarigt brød fri. Luft var en nødvendighed, men ikke en, der fik lov at dominere længe. Det var en sjældenhed at få hende helt for sig selv og han svælgede yderst tilfreds i sit held.
Først da hun for alvor trak sig lidt væk, rynkede han panden antydningsvis. Han fugtede sine læber, betragtede hende spørgende og kom så til at grine lavmælt. Det var med et tenderende flabet smil, at han hævede sig lidt op på en enkelt albue igen og plantede et kys på hendes pande, med øjne, der spillede af morskab. ”Ville jeg det?” Han hævede et øjenbryn, så drillende på hende og løftede sin frie hånd, for at stryge en hårtot om bag hendes øre. ”Nu hvor du siger det... Der er måske en gave et sted.”
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 24, 2011 12:55:44 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
Heather strøg legende fingrene igennem Thomas hår og over hans nakke så meget som de nu kunne komme til, når de lå som de gjorde, men værdsættende hvert et minut de hade alene. Hans grin og efterfølgende smil fik hende til at slippe hans hår for at puffe let til ham uden at kunne lægge noget reelt i det. Hendes smil forhindrede også effektivt en påtaget surmulen i at blive til mere end et halvhjertet forsøg. I stedet lod hun smilet vinde og satte selv en hånd ned på tæppet, som han skubbede sig op og fandt sig til rette siddende på ham og ganske tæt op af ham.
Hun hævede et øjenbryn til svar på hans. ”Ville du ikke?” Den drillende tone var helt gengældt hos hende og underholdtheden dansede frit i hendes blik. Så lukkede hun øjnene halvt i og vippede ansigtet ind mod hans hånd med en lille tilfreds lyd, før hun åbnede dem igen med slet skjult forventning og overraskelse. ”Er der?” Hun holdt blikket på ham, lænede sig så atter frem og fandt hans læber et dvælende langt øjeblik, før hun næsten fortrydelsesfuldt trak sig tilbage igen. ”Det behøvede du da ikke, Thom….” Glæden i hendes stemme var dog ikke til at tage fejl af, som hun smilede til ham og derefter ikke kunne lade være med at glide blikket over de nærmeste omgivelser, før hun fandt hans blik igen med en ekstra gnist. ”Hvor tæt ved mon….?”
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 25, 2011 0:37:49 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here Thomas mærkede blot sit smil vokse, da Heather puffede til ham. Han grinede lavt, purrede op i hendes hår og løftede sig lidt, for at møde hendes læber igen, ganske tilfreds med effekten af hans afsløring. Hendes konstatering om hvorvidt han behøvede at fremskaffe en gave eller ej ignorerede han pænt, lænet tilbage imod sin albue og smilende op til hende med let hævede øjenbryn. ”Ja hvor mon?” Drillede han videre, uden at kunne skjule sin morskab over hendes tydelige nysgerrighed. ”Du kunne eventuelt prøve at kigge i min skoletaske, derovre,” foreslog han uskyldigt, nikkende imod den omtalte taske. Han slap hende, for dernæst at sætte sig roligt op med benene strakt frem for sig og en afventende mine. Ovre i tasken befandt en lille bitte pakke sig. Den var blød af stof, der omgav den lille bitte gave og i helt mørkt papir, uden mønstre. Omkring pakken var et enkelt hvidt bånd, der bar et simpelt kort, hvor der udelukkende stod Heathers navn i Thoms egen håndskrift.
|
|
|
Post by Heather Heartfield on Nov 26, 2011 19:45:37 GMT 1
Moonlight falling over me From the sky into the night have I need your leading light
"Thomas!" Navnet røg over Heathers læber, som hun løftede hænderne til håret, slog Thoms fingre væk og forsøgte at få det svævende, nu let uglede, lyse hår til at lægge sig rimeligvis pænt ned igen. Det protesterende tonefald var ikke til at tage fejl af, men afledningen lige til og meget mere interessant end at holde udseendet ved lige. Hun smilede let drillende til ham, mens hun strøg en finger ned over hans bryst. "Og her så jeg frem til at føle mig frem..." Hun lod fingere fortsatte lidt længere ned, før hun blinkede til ham og så i en glidende sidelæns bevægelse kom fri af ham og på benene for at undersøge hans taske.
Det tog hende ikke længe at finde en indpakket ting, der ikke virkede til at høre til tasken normale indhold og hente den frem. Den var ikke stor, men pakket pænt ind. Hun lod blikket glide over den, vendende kortet og læsende sit navn på det, før hun tog blikket til sig og fandt Thomas igen. Med opmærksomheden delvist på pakken og delvist på ham vendte hun tilbage til tæpperne og puderne og sank ned ved siden af ham, men med benene let bøjede og ind over hans. Hun gav sig tid til at løsne knuden båndet var bundet med og læggende det til side, før hun løsnede papiret uden at ødelægge det. "Åh!" Forsigtigt lod hun fingrene glide over smykket, før hun løftede det op og lod papiret falde hvis det mente det skulle det. "Hvor er den smuk!" Hun drejede sig i en flydende bevægelse, slog armene om halsen på ham og pressede læberne insisterende mod hans.
Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her
|
|
|
Post by Thomas Chancellor on Nov 27, 2011 13:15:07 GMT 1
you're not the silver moon in the nightyet in my eyes you shine as brightTag: Heather - - - Outfit: Here
Thomas så ikke det mindste fortrydelig ud, som Heather gav sig til at glatte sit hår. Han betragtede hende blot med spillende øjne, hævede begge øjenbryn og smilede derpå skævt og temmelig tilfredst. ”Ikke denne gang,” kommenterede han, en anelse tørt, selvom glimtet i hans blik talte en anden historie end hans ord gjorde.
Som Heather rejste sig op, satte han sig selv bedre til rette. Han fulgte hende med blikket hele vejen og gjorde plads, da hun dumpede ned ved siden af ham. Hans ene hånd fandt hendes knæ og han strøg sine fingre lidt tilfældigt over den bløde hud på hendes lår, imens hun pakkede gaven op. Den første lyd, hev smilet helt i forgrunden. Det forsvandt ikke ligefrem, som hun fulgte den op med et verbalt udbrud og hev ham ind i både kram og kys, der var hele summen af gaven værd i fjerde potens.
Han lod sine fingre forvilde sig i hendes lyse lokker og grinede lavmælt, da hun brød fri. ”Den kan lagre følelser, tanker,” forklarede han lavmælt, før han rakte ud og løftede vedhænget fra hende i sin ene hånd. ”Det kræver en temmelig indviklet besværgelse at få dem ud af hovedet, men det kan læres. Hvis du vil...” Han gav hende både vedhæng og kæde tilbage og kyssede hendes kind blidt. ”Og så er den ganske køn i tilgift.”
|
|