I'm home with you

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather træk sig, da manglen på luft krævede det og mødte Thomas blik med glædestrålende øjne. Han havde i den grad ramt et smykke der faldt i hendes smag og han medfølgende uddybende ord gjorde den ingenlunde dårligere valgt. Hun lod sig synke en smule tilbage fra ham, mens hun løsnede taget om hans hals og trak hånden med gaven frem så hun kunne se den igen. "Virkelig? Jeg havde fået det indtryk, det krævede et størrere kar..." Ikke at hun havde undersøgt det nærmere og de gange det var nævnt havde beholderen sjældent været beskrevet mere uddybende end lige netop 'kar'.

Hun lod ham tage det fra hendes hånd, mens hun vippede ansigtet let på skrå og lod det finde til hvile let mod hans, seende på vedhænget hængende mellem dem. Så drejede hun det let og plantede et flygtigt kys ved hans tinding. "Meget gerne." Hendes blik fandt atter hans som et smil kun for ham fandt vejen frem. "Nogle stunder er for vigtige, for dejlige, for betydningsfulde til at risikere at glemme..." Ved den minterste grund havde hendes stemme samlet en varm og blød klang frem, som ikke var helt så tydelige i de ellers alvorligt sagte ord.

Hun tog imod kæden, tøvede med den i hånden og rakte den så tilbage til ham, før hun rakte om bag sig, samlede håret og løftede det væk. En stille opfordring til at han måtte hænge den om hendes hals. Hun smilede varmt til ham, mens hun svarede næsten skælmsk til hans sidste ord. "Foruden i farver der passer ind..." Det var en lille ting, som drenge sjældent tænkte over, men som piger - hun - tilgengæld vægtede højt i smykke valg. Kæden var kølig mod hendes hud, men hans læber varme, som hun endnu engang stjal sig til at lade sine møde hans.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas hævede et øjenbryn og betragtede hende i et kort øjeblik, smilende, selvom han havde en lettere bedrevidende smøre i baghovedet. For øjeblikkets skyld holdt han den dog for sig selv og rystede blot lidt på hovedet. ”Nej. Opbevaring alene kræver samme størrelse som det fylder.” Han lod sine fingerspidser glide over hendes knæ og rømmede sig lavmælt, uden at tænke videre over hvor hendes mangelfulde viden var kommet fra.

I stedet smilede han fuldbyrdet til hende over hendes svar på det underliggende spørgsmål og hendes blide kys. Han holdt allerbedst af hende sådan, let, ukompliceret og tilfreds, måske endnu mere fordi han vidste, at hun kunne være som et helt flammehav, når det stak hende. At gaven på sin hvis var møntet på netop de øjeblikke, hvor hun hendes temperament flammede op, undlod han strategisk at nævne. Han var ikke sikker på, at hun ville tage det helt lige så godt.

Af samme grund kommenterede han ikke hendes ord om minder, men lod hende blive i troen. Han tog imod smykket igen, betragtede hende og løftede hånden, for at køre sin pegefinger i en cirkel, der tydeligt indikerede, at hun skulle dreje sig. Et skævt smil hvilede på hans læber, som hun fulgte opfordringen og han fik låsen fumlende op. Han lukkede den igen et øjeblik efter, slap kæden helt og smilede stadig, da hun trykkede sine læber imod hans igen.

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather gengældte det hævede øjenbryn ved selv at hæve et. Det var delvist opfordrende og delvist spørgende, vidende at der lå noget bag hans og på den ene side ønskende at vide hvad, mens en lille del af hende helst ville lade det blive i det uvisse. At for ofte ville den slags uddybninger ende i belæringer blot fordi han havde sat sig ind i et emne hun aldrig før havde set det interessante ved og disse prikkede til hendes temperament i usigelig grad. Forsøgsvis holdt hun den lette, drilske tone. "Så det er en måde at formindske enkelte følelser eller tanker..." Hun flyttede let på benet under hans vandrende fingre og mærkede det trække i hendes mundvige over den kildrende fornemmelse.

Hun lod som ham det andet være det sidste sagt og drejede sig med et lille skælmsk smil tilbage mod ham over skulderen, som han dirigerede hende til at vende sig rundt. Håret holdt hun samlet og væk, slippende det først, som kæden faldt ned til at hænge løst og sikkert om hendes hals, og glattende det let ud før hun fandt hans læber. En fred var atter opstået mellem dem, som hun slap alle løbske tanker om meninger bag en betænkelighed, som på ingen måde behøvede dem. Alt hun for nu ville huske var at den var fra ham og formeneligt udvalgt til hende specielt med hans sædvanlige omhu for alle detaljer.

Med det på plads mentalt og alt andet lukket ude af øjeblikket, slap hun hans læber for at finde hans mørke øjne. Smilet var stadig i dem og fik hende til at række op, stryge fingrene over hans kind og ind i hans hår, for så at pjuske op i det med et drillende smil og lægge sig tilbage ned i puderne. Stadig smilende foldende hun hænderne under nakken og så op på ham. "Det klæ'r dig med pjusket..." Latteren var i hendes blik så meget som det lokkende i hendes smil.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas rokkede hovedet en anelse fra side til side med let sammenklemte øjne. ”Ikke helt.” Han tog en dyb indånding imens han overvejede hvordan han skulle forklare det ordentligt. ”Du kender til mindekar? Det er samme praktik, der er i spil. En lettere modificeret udgave, men som udgangspunkt samme koncept.” Han rømmede sig lidt og så i et øjeblik på hende, for at se om hun var med. ”Minderne fjernes, så at sige. Der er med mindekarret tale om en form duplikeringsproces, fordi du i realiteten ikke slipper mindet, men derimod blot overfører den, så den også befinder sig i et andet medie. Med perlen her er der intet der skal duplikeres – det skulle efter sigende også gøre det simplere – men derimod blot en overførsel, som skal finde sted.” Han tog en dyb indånding og fortsatte, lettere energisk, fordi han personligt fandt emnet temmelig interessant. ”Jeg har prøvet det – det blev jeg lidt nødt til – og det er ligesom... Som om bekymringen eller vreden eller sorgen bare forlader en, sammen med dele af det specifikke emne. Det er ikke fordi man reelt glemmer at der skete noget, men detaljerne, ansigter; det forsvinder indtil man så at sige genindsætter det i sit hoved igen.” Han havde talt sig varm, men tav nu, klarede halsen og smilede en anelse selvbevidst, før han smilende fik hende til at dreje sig rundt og placerede et enkelt kys på hendes hals, før han lukkede smykket omkring den.

Han var alt andet end utilfreds med endnu engang at have sine læber imod Heathers og smilede stadig lettere fjoget, da hun trak sig tilbage. Hans fingre var krummet imod hendes lår og hans vejrtrækning en anelse hurtigere end sædvanligvis, da hun pjuskede op i hans hår, kun for at lade sig falde tilbage imod puderne. Han rykkede i midlertidig på sig, glattede sit eget hår igen med et skævt smil og rystede lidt på hovedet af hende, før han drejede sig helt og satte sig med et ben på hver side af hende. ”Så det mener du?” Begge hans øjenbryn røg lidt op, før han placerede begge hænder mod tæpperne og lænede sig lidt ned imod hende. ”Vil du gerne matche mig, Ericaceae?” Mumlede han drillende, med en lettere kryptisk hentydning til hendes navn.”

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather så Thomas tage opfordringen, før han åbnede munden og satte sig både gruende og forventningsfuld en smule bedre til rette, mens hun så op på ham. Hun nikkede let for sit kendskab til mindekar og fandt sig efter få øjeblikke indfanget i Thoms medrivende ordstrøm. Det var ikke nyt for hende, men hans iver og entusiasme smittede til et punkt hvor hun åbnede munden for at blande sig og indføre sit til mængden. Så fortsatte han og hun lukkede lige så stille munden igen, mens en rynke trådte frem i hendes pande, mens hendes ene hånd rakte op og rørte det nye smykke. At kunne fjerne en følelse helt… Det lød for godt til at være sandt, men måske var det lige det, for hvad han beskrev var følelsen oplevet i et bestemt øjeblik. Kunne hun fjerne det stik det gav når hun så ham stå tæt med en anden pige? Hvis ja, ville det så betyde hun skulle forholde sig til det på ny, som det skete på ny fordi den gamle følelse ikke længere var der? Ville det være en fordel? Ville det fungere sådan eller kunne hun engang for alle fjerne den svage jalousi? Hunså søgende mod månen, men den gav intet svar. Hans læber mod hendes hals, fik dog smilet tilbage hos hende og hendes stemme frem igen. ”Så glemmer, men glemmer ikke… noget der skal opleves tror jeg… prøves…” Hun smilede til ham, strøg blidt over hans kind og strejfede hans læber igen. ”… med omtanke. Tak Thom…” Hun lyssede ham igen og mente det.

Hun rykkede lidt på sig som han satte sig over hende og så med latter i blikket op på ham, mens hun hævede et ben og puffede let til ham med et knæ. ”Mmmm helt bestemt….” Hun lod hænderne glide fri fra hendes nakke, som han lænede sig frem og lod dem glide op og lægge sig om hans i stedet, før en lille overrasket lyd undslap ende fulgt af et varmt drillende smil. ”Det ville du da ikke gøre, Thom?” Hendes tone var koket, mens hun forsøgte at gøre sine øjne store og uskyldige vel vidende hun fejlede bravt. Det nye kælenavn tiltalte hende og vidende om at hendes interesse for botanik heller ikke var gået ham forbi. Hun bed sig let i underlæben og fugtede dem så uden at slippe ham med øjnene eller lægge skjul på hvad hans nærhed gjorde ved hendes hjerterytme.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas nikkede lidt med et vagt smil. Han slap Heather modvilligt, før hun dumpede ned på ryggen og var hurtigt over hende igen med begge øjenbryn hævet og et drillende glimt i blikket, der hvilede på hende. ”Mmh,” brummede han bekræftende, med slet skjult udfordring.

Hun var et vældig tiltalende syn, som hun lå og han fulgte hendes tungespids' vej over de lyserøde læber med svagt udvidede pupiller. ”Øje for øje,” sagde han lavmælt, inden han gav lidt efter i armene, bøjede sig ned og fangede hendes læber igen, temmelig insisterende.

Hans ene albue fandt hvile imod underlaget, før hans fingre forvildede sig ind i det lyse hår, kærtegnende hendes nakke, også da han brød lettere stakåndet fri. ”... Tand for tand,” mumlede han drillende, uden at fjerne sig meget mere end et par centimeter. ”Har du nogensinde forsøgt at udøve din magi på et villigt offer, der allerede synes du er skolens smukkeste, dejligste pige?”

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather vedblev med at se op på ham med store så godt som uskyldsrene øjne, som han bare så ned på hende, men spærrede dem påtaget chokeret op, som han svarede og sænkede sig ned mod hende. En lille veltilfreds lyd undslap hende dog, før deres læber mødtes og hendes ene hånd gled helt op i hans hår og tog fat. Strammende som han fjernede sig igen, men uden helt at forsøge at forhindre ham i det.

Hendes vejrtrækning kom hurtigere og hendes hud sitrede let hvor hans fingre rørte den, så små spor var at føle og fik hende til at længes efter endnu tættere kontakt og efter at gengælde den fornemmelse. Så fandt hun hans øjne og mærkede smilet trænge frem, fulgt af et forundret hævet øjenbryn og en let leg med en finger snoet ind i hans hår. "Aldrig..." Hun løsnede grebet om hår og nakke og lod fingrene glide ned og omkranse hans ansigt, seende ham dybt i øjnene et øjeblik, før hun hævede sig op ved mavemusklernes styrke og fandt hans læber igen. "Tror du det ville have en effekt, chiliarches meus?"

Hun lod sig synke tilbage og ned i puderne, mens hendes hænder slap hans ansigt, en til hans skulder og en tilbage til hans nakke. "Eller er det nok at du allerede er den eneste mine øjne følger og mit hjerte slår for?" Hun smilede op til ham over den minimale afstand der var mellem deres ansigter og kærtegnede igen hans nakke uden helt at være sig det bevidst.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas smilede vagt, som Heather slap en lille tilfreds lyd, men kastede sig derpå helhjertet ind i noget, der fik hans hjerte til at hamre og hans lunger til at kræve mere ilt end han gav dem. Han fugtede læberne, da han flyttede sig et lille stykke væk, så ned i hendes lyse øjne og trak igen på smilebåndet, før han tog en dyb indånding og velvilligt gengældte hendes kys, inden hun sank ned imod puderne.

”Måske,” sagde han overvejende, tyggende lidt på det. Han smilede ned til hende med let hævede øjenbryn og kærtegnede hendes nakke blidt, med et varmt glimt i blikket. ”Det er ikke det samme.” Han lænede sig frem og plantede et kys på Heathers pande, før han selv hævede sig op og lod sig dumpe ned ved siden af hende. ”Hvorfor skulle man ikke kunne eksperimentere med magi, bare fordi man er forelsket i den man eksperimenterer sammen med?” Han drejede hovedet imod hende og lod sin hånd finde hendes, flettende fingrene ind imellem dem, for at understrege at han mente sine ord om forelskelse vældig seriøst. ”Synes du slet ikke det er interessant? Jeg har jo i forvejen lyst til at imponere dig, Ericacea, jeg ville bare se om det bliver endnu mere dominerende.”

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather blev liggende med blikket undersøgende hvilende på Thomas, som han overvejede sit svar. Han fik den fineste lille rynke i panden af det, men før hun kunne stryge den væk, klarede han selv nummeret ved at smile til hende med endnu et hævet bryn. En lille latter undslap hende, før hun udenvidere tjattede ham på skulderen. "Selvfølgelig er det ikke det samme!" Hun smilede drillende til ham. Ideen havde dog sat sig fast og dens muligheder med den, hvilket det tænksomme glimt hendes øjne havde fået afslørede tydeligt.

Hun lod sin blik blive på Thomas, som han lagde sig ned ved siden af hende og drejede ansigt mod ham da blev nødvendigt, mens hun lyttede og hendes hjerte tog en flyve tur. Så flettede hun villigt fingrene ind mellem hans, mens hun smilede varmt til ham. "Meget interessant, Chiliarches, andet må du ikke tro...det er bare..." Hun bed sig i underlæber, mens hun slog blikket ned og så så atter på ham, mens et næsten genert smil tegnede sig på hendes læber. "Ikke mange ville være interesseret i at deltage i den slags eksperimenter, men du foreslår det selv..." Hun gav hans hånd et klem, for så at slippe den, mens hun drejede sig om på maven, så hun kunne se ham bedre.

Der fandt hun hans hånd igen og flettede sin fingre tilbage ind mellem hans. "Du er noget helt for dig selv..." Den nye position gav hende også mulighed for at plante et blidt kys på hans læber, før hun fortsatte. "... og imponere mig konstant. Der er bestemt intet galt i at eksperimentere med den man er forelsket i... så hvis du mener det...?" Hun så spørgende på ham, mens hun løftede sin fri hånd og skubbede sit hår om bag øret og væk. Et lille nyt smil fandt sin vej frem, som hendes hånd faldt ned på hans bryst igen. "Hvor meget ved du om willie-charmen?"

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas hævede begge øjenbryn og havde nær spurgt Heather hvad der bare var, da hun selv fortsatte og fik et skævt smil frem på hans læber. Han foldede armene bag sit hoved i en komfortabel stilling og så i et øjeblik op i loftet med en tilfreds mine og undlod at svare på hendes tænksomme konstateringer. For ham var der ikke den store tvivl eller nervøsitet. Han havde prøvet det før og han mente ikke det kunne skade at prøve igen. Fænomenet var interessant og værd at undersøge nærmere med en man stolede på.

Han overgav villigt sin hånd til hende, lukkede øjnene i et kort øjeblik og gav hånden et klem, da hun trak sig væk. Så løftede han atter et øjenbryn, bøjede hagen lidt ned imod brystet og betragtede hende med et voksende, drenget smil. ”Eksperimentere sammen med,” rettede han drillende, imens han fandt hendes ryg med sin frie hånd og strøg den kærtegnede over det mørke stof. Han lod baghovedet hvile imod underlaget og kiggede op i loftet med et vagt smil. ”Jeg ved meget lidt,” konstaterede han eftertænksomt. ”Men du har trods alt afprøvet den på mig før.” Han gav hendes hånd endnu et klem og løftede hovedet for at se på hende. ”Bed mig om noget.”

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather flyttede let på sig igen, mens hun fandt sig bedre tilrette liggende tæt op ad og delvist på Thomas. Som deres fingre gled fra hinanden, samlede hun hænderne på hans bryst og lod sig synke ned til hendes hage hvilede på dem, som hendes blik hvilede på ham. Et smil spillede stadig på hendes og blev ikke mindre af hans løftede øjenbryn eller rettende ord. ”Mmmm også det…” svarede hun skælmsk uden der kunne herske mindste tvivl om at hun mente hvad hun sagde. Så gled hendes øjne halvt i, da hans hånd fandt hendes ryg, endnu engang fuldt af en tilfreds tilkendegivelse ved situationen. Det var så fredfyldt og så velkomment bare at være alene sammen.

”Mmmm… Ja, det virkede ganske godt på dig. Der….” Hun blev liggende og så fjernt ud i luften over hans ansigt, mens hun stille fandt ordene frem og lod mindet om lige det forsøg fylde sit sind. Så vippede hun ansigtet den smule der skulle til for at se ned i hans øjne og smilede varmt. ”Sagen er at folk udvikler en form for.. ja… tolerance med tiden… nogen ligefrem immunitet…” Hun trak let på skuldrene som betød det ikke det store, mens hendes hår faldt frem igen. Så bredte hendes smil sig drillende ud. ”Så det er forsøg med begrænset tidshorisont….”

Hun blev liggende og blot så på ham ved hans anmodning, vejende for og imod, før hun trak vejret dybt og løsnede de bånd hun havde lagt og opbygget om sin magi gennem årene. Hun løftede hovedet nok til at frigøre en hånd og stryge den over hans kind. ”Dans med mig Thomas. Nu her i måneskinnet…” Hun løftede sig op, så let som ingenting og rakte en hånd ud mod ham i en ekstra tavs invitation.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas strøg sine fingre roligt over Heaters ryg og bøjede hagen en smule imod sin brystkasse for at se på hende. Han smilede lidt, nikkede en enkelt gang og brummede bekræftende, før han rynkede panden og lyttede interesseret. ”Så er det jo bare at komme i gang,” bemærkede han drillende. Han hævede begge øjenbryn opfordrende uden at stoppe sine hænders forehavende og så afventende ind i hendes lyse øjne, imens hun overvejede situationen.

Noget var anderledes, da hendes ene finger strøg over hans kind. Han registrerede det stort set med det samme og kom til at smile lettere smørret. Hendes opfordring lød halvt som i sang, melodisk og smuk og han kunne ikke forestille sig en bedre idé end den hun lagde frem. Selvfølgelig skulle han danse med hende i måneskinnet. Det at hun overhovedet ønskede at danse med ham var nærmest chokerende. Han stirrede lettere forgabt på hende, nikkede og tog hendes udstrakte hånd, imens han kom på benene. ”Min familie har utrolig mange penge,” bemærkede han en anelse bøvet, før han lod sin frie hånd finde om på hendes lænd. ”... Og gode forbindelser. Min far kender ministeren.” Han smilede ned til hende, nikkede og så en anelse fjernt ind i hendes øjne.

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Ændringen hos Thomas kom næsten i samme øjeblik som Heather lod snerten af sin magi flyde ud over ham. Den blide berøring af hans kind forstærkede den, som hun vidste dansen også ville gøre det, men lige nu var hun ligeglad. Hun havde set det ægte bag det smil hun frembragte nu og vidste det ikke kun var hendes magi, men også hende. Det betød mere end hun troede nogen ville kunne forstå. Hans hånd der lukkede sig om hendes, mens han kom op og den anden der lagde sig på hendes lænd, som de tog de første tøvende skridt til den musik der kun lød i hendes hoved. Kaldt frem der af stemningen og månens lys.

Hun lagde sin frie hånd på hans skulder og så op i hans øjne med skinnet fra måne genspejlende i dem og den magiske kraft stadig aktiv, foldende den om ham, som et tæppe af velvære og lyst til at være nær hende og gøre hende glad. ”Mmmm…” Medgav hun ham bekræftende, vidende at det var sandt, men uden at det havde den store betydning for hende lige nu, skønt hun fornemmede det gjorde for ham. Så slap hun hans hånd og lod den glide op og ligge sig om hans hals sammen med den anden. ”Han må være betydningsfuld så. Kender han ham privat eller gennem sit arbejde?” Hun så interesseret op på ham, ønskende at vide mere om ham og hvad der havde betydning for ham.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her

[Thomas Chancellor]

you're not the silver moon in the night
yet in my eyes you shine as bright
Tag: Heather - - - Outfit: Here

Thomas fandt ingen fredfyldt ro, som sædvanligvis når han var nær Heather. I stedet bankede hans hjerte tungt, imens hans hjerne kværnede med måder at gøre hende imponeret på. Han havde lyst til at kysse hende igen, at holde hårdt fast i hende og gøre hende til sin, samtidig med at han følte en ubændig trang til at glide ned på knæ foran hende og fortælle hende hvor smuk hun var, som om hun ikke for længst var klar over det.

I stedet smilede han en anelse tåbeligt og trådte med hende i den dans hun havde bedt ham om. ”Begge dele.” Han rankede sig og strøg sine tommel let over hendes lænd. ”Vi har gode forbindelser og mange penge, så du kan nok forstå at jeg bliver rig en dag. Vældig rig.” Endnu engang nikkede han, for at bekræfte det han selv sagde. Han smilede til hende, kyssede hende pande i en impulsiv handling og lod sig føre af selvsamme impulser, da han øjeblikket efter bøjede sig for at finde hendes læber. Det var lettere modvilligt at han trak sig væk og rettede sig op igen. ”Du er jordens smukkeste pige,” brummede han, i en fremtryllet ærlighed, der kun var halvt begrundet af hendes usædvanlige evner.

[Heather Heartfield]

Moonlight falling over me
From the sky into the night
have I need your leading light

Heather vedblev med at se op på Thomas, som han en smule kluntet bevægede sig rundt med hende og talte. Hun sænkede deres bevægelse rundt til den nærmede sig en vuggen på stedet og smilede let drømmende op til ham. Den svage bevægelse var god for mange ting, men den skjulte ikke hendes flyvske sommerfugle i maven fra hende selv. "Så du vil betegne dig selv som lidt af et godt catch?" Hun så interesseret op på ham og lukkede så kort øjnene, som han bøjede sig frem, strejfende hendes pande med sine læber. Som hun åbnede dem igen lukkede han hendes mund effektivt og fik hende til at stramme grebet om hans nakke, mens hun løftede sig let op på tæer og holdt op med at flytte sig i den stillestående dans.

"Du er den mest intelligente mand jeg kender," svarede hun åndeløst, som hun sank tilbage ned på flad fod og fandt hans blik med sit igen. Hun strøg ham blidt over nakken med spidserne af sine fingre, før hun med et varmt smil gav lidt af sig selv til ham som modvægt til det hun havde fået. "Vi har ikke det store i penge eller indflydelse. Min far valgte job og karriere efter interesse og ja, det var der han mødte min mor..." Hun lod fingrene finde til ro og stod et øjeblik blot og så alvorligt op på ham, mens hun lukkede de sidste tråde af sin magi væk og lod effekten fra den stilne af lige så stille. "Så jeg er af en helt anden klasse end din..." Hun smilede op til ham og tilføjede stille, "...på så godt som alle måder... betyder det noget for dig?" Hun så spørgende på ham, ønskende vished, før hun gav sit hjerte helt lov til at løbe den vej det ville.

Tag: Thomas Chancellor ¤ Tøj: Her