As long as...

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Det seneste døgn havde været hektisk ud over alle grænser og de fleste kroge på skolen summede stadig af begejstring over den spændende og særdeles brutale Quidditchkamp der var blevet spillet dagen forinden. Det var dog særligt uroligt i Slytherins opholdsstue, hvor tre kollegiekammerater var endt på Hospitalsfløjen og det var sikkert at alle både var i ekstase over sejren, men samtidig rystede over hvad den havde bragt med sig.

For Annabel Baker havde det også været fireogtyvetimer uden ende. Hun havde tilbragt hele natten på Hospitalsfløjen sammen med den mandlige vejleder fra hendes kollegium, ganske som de var blevet bedt om, for at overvåge de tilskadekomne. Det var en simpel sag om underbemanding, men Annabel havde andre personlige grunde til gerne ville blive natten over. Den ene og største var Joseph, som hun nærmest havde siddet hos hele den forrige eftermiddag og aften. Den anden grund var langt mere kompliceret og involverede alt muligt andet end et langvarigt venskab som begrundelse.

Og det var selv samme hun nu var på vej op af trapperne for at se til. Annabels syn og den senere virkelige gengivelse stod stadig knivskarpt i hendes tanker og det var muligvis formålsløst at tilbringe mere tid med en person der var komplet bevidstløs. Alligevel, på trods af at hun hele natten havde siddet nær hans seng og sørget for kølende klude til en febervarm pande, havde hun ikke rigtigt haft lyst til at gå uden at vide om han ville komme til sig selv igen.

Det var altså derfor – efter en lang lur ovenpå en nat uden søvn og en hurtig omgang aftensmad, som de fleste elever stadig sad i storsalen og spiste – at Annabel igen trådte ind på Hospitalsfløjen, denne gang uden nogen reel pligt bag besøget. Der var overraskende affolket med undtagelse af de sengeliggende. Annas ven, Joseph, var ikke længere indlagt, så derfor satte hun uden tøven i retning af en bestemt seng med rolige og så vidt muligt, lydløse skridt.

Hun nåede den hurtigt og tøvede lidt ved fodenden, før hun med en dyb rynke i panden betragtede skikkelsen på sengen og tog et par skridt der bragte hende nærmere hovedgærdet.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt var døset hen igen efter at have været vågen tidligere på dagen, for første gang siden dagen før. At der havde været magi med i spillet til så lang en søvn var ikke overraskende, men havde været nødvendig. Jessie var gået igen og han var selv faldet i søvn igen, efter at været blevet set til at slottets sygeplejer, mens usammenhængende tanker og flygtige glimt af ord og billeder tumlede rundt i hovedet på ham.

Søvnen havde været velkommen og var blevet hjulpet lidt på vej af den rædsomt smagende mikstur, der insisterende var blevet tvunget i ham. Den havde fjernet smerten i hans mørbankede krop, der føltes som om han havde været udsat for en hel flok løbske hippogriffer. Alligevel sitrede det let bag hans nedslagne øjenlåg, da en skygge gled over dem og han rørte svagt på sig, mens han forsøgte at kæmpe søvnen på afstand.

Efter nogle lange sekunder lykkedes det ham at tvinge øjene op og han fangede et glimt af en mørkhåret skikkelse, før hans øjne gled i endnu engang. Han blev liggende med lukkede øjne og kneb dem hårdt i, mens tabet af søvn også betød at han alt for tydeligt kunne mærke sit ømme hovede, der dunkede svagt, men vedvarende. Han løftede instinktivt den ene arm for at tage sig til hovedet, og blev bremset i sin egen handling næsten med det samme, da det trak ubehageligt og smertefuldt i både hans skulder og hans ribben. En lille punkteret lyd undslap ham, mens han kneb øjnene endnu hårdere sammen og lod armen falde igen og pludseligt pinligt klar over, at der stod nogen lige ved siden af.

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Ved første øjekast, så intet ud til at være forandret fra da hun var gået tidligt om morgenen til nu og et næppe hørligt suk gled over hendes læber. Annabel kunne have nøjedes med at konstatere at Matt stadig var bevidstløs og gå igen, men i stedet bevægede hun sig omkring enden på hans seng, imod den stol der var placeret der. Af samme grund missede hun det øjeblik han kortvarigt havde øjnene åbent.

Annabel sank på plads i stolen og lod sig falde tilbage med ryggen imod ryglænet, mens hendes blik dvælede ved skikkelsen i sengen og den svage rynke mellem hendes øjenbryn blev blot tydeligere. Det var først få øjeblikke senere, hun bemærkede at hans ansigtsmimik ændrede sig og en anelse overrasket rettede hun sig op i stolen igen, snart på benene på ny. Anna havde snart taget det ene skridt hen imod hans seng og løftede venstre hånd for at stryge en lok af det løse pandehår om bag øret.

Hendes blik var både bekymret og varsomt som hun endte med hoften svagt imod siden af sengen og fandt hans ansigt med sit blik. "Matthew?" spurgte hun blidt og forsøgende, uden at være klar over om hun kunne regne med en reaktion. Hun havde trods alt talt til ham store dele af natten, uden der var kommet noget respons tilbage. Hendes ene hånds fingre lukkede sig om den tynde metalsengehest og en lige dele spændt og nervøs fornemmelse spredte sig i hendes mellemgulv.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt fangede bevægelse ved siden af sig, og en skygge faldt igen ind over hans ansigt, mens en stemme sekundet efter trængte tydeligt igennem. Et øjeblik forsøgte han at placere den, men fejlede i at sætte et ansigt på, mens flygtige billeder igen dansede forbi hans indre blik. Han tog sig sammen igen og åbnede langsomt øjnene, blot for at se lige op i et par bekymrede, brune øjne over sig. Han blinkede flere gange hurtigt efter hinanden før han fik fokuseret ordentligt på personen.

Han gik lidt i stå og stirrede åbenlyst forvirret et øjeblik da han genkendte hende og åbnede munden for at spørge hvad hun lavede der, blot for at lukke den igen og rømme sig svagt. Hans mund og hals føltes stadig tørre som sandpapir og han lukkede øjnene igen for en kort bemærkning, mens han sank hård flere gange efter hinanden.

Så åbnede han øjnene igen og så op på hende med en svag panderynke, stadig usikker på hvorfor hun stod der, ved siden af hans seng, på hospitalsfløjen. Han var fuldkommen klar over hvorfor han lå der nu, men Annabel måtte være nogenlunde den sidste person han havde forventet at se der. Hendes alt for præcise forudsigelse begyndte at spøge i hans baghovede og hans blik på hende blev beklagende og noget der mindede om en undskyldning begyndte at forme sig i hovedet på ham.

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel holdt sit blik rettet imod hans ansigt, efter hun havde talt direkte til ham og registrerede hvordan der i hvert fald var tegn på liv i det og ikke bare det bevidstløse der havde hvilet over det størstedelen af natten. Idet hans blik langt om længe slog op og hun mødte hans lyse blik, sank hendes skuldre lettet sammen fra den lettere anspændte position de før havde været i og helt uvilkårligt gav hun et ligeså lettet suk fra sig, uden at kunne lade være med at smile.

Hun undrede sig ikke det store over hans tydelige forvirring, i stedet blot lykkelig over endelig at se et aktuelt tegn på at han stadig var i live og de eventuelle konsekvenser af et syn hun havde haft for over en måned siden, ikke var hændt. Det føltes lidt som om en byrde blev løftet fra hendes skuldre og hun indså hvor svært hun egentlig havde haft ved at slappe af over det sidste stykke tid. Hendes ene hånd løftede sig op til håret igen og strøg samme lok tilbage om imod knolden, som den blev ved med at falde ned når hun så på ham, mens den anden fortsat var lukket om sengehesten.

Annabel slog blikket ned, stadig smilende for sig selv, med endnu et halvmuntert suk ligesom det tidligere. Han var selvfølgelig stadig ilde tilredt, men det at han endelig var kommet til bevidsthed var alligevel et tydeligt tegn på at tingene var i bedring. Hun hævede blikket igen og fandt hans undskyldende, groggy blik. "Du er et værre fjols, Matthew Blythe," sagde hun og så på ham, stadig med antydningen af smilet i mundvigen. "Men et meget modigt et af slagsen."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matts øjenbryn trak sig lidt sammen, ind mod hinanden, over smilet på Annabels ansigt, som egentligt kun forvirrede ham yderligere. Hendes forudsigelser og deres sammenstød, både til Halloween og igen få dage før kampen der var grunden til han lå hvor han gjorde, var ret fremtrædende i hans tanker. Både at hun havde haft ret, et faktum der både skræmte og fascinerede ham, og at hele forudsigelsen alligevel ikke var gået i opfyldelse.

Han forblev tavs, stadig uden at vide hvad han skulle sige og lod kort blikket følge hendes hånd da hun strøg en hårlok om bag øret igen. Han lod det vende tilbage til hendes ansigt igen da hun sukkede og følte igen en undskyldning presse sig på, uden at han helt vidste hvad han skulle undskylde for.

Før han nåede at overveje mulige ord nærmere, talte Annabel igen og fik ham til at slå blikket ned. Han skar en lille grimasse over hvor meget hendes anklage mindede om nogen han tidligere på dagen havde fået fra sin søster og løftede så tøvende blikket igen da hun fortsatte. Det trak svagt i hans ene mundvig og han så væk endnu en gang, mens han mærkere sine kinder blive lidt varmere end de allerede føltes. Han rømmede sig lidt, skar en grimasse og så op for at finde hendes blik igen "Undskyld.." fik han hæst frem og smilede skævt et øjeblik, før han lukkede øjnene og tog en dyb indånding der øjeblikket efter gav bagslag og fik hans trykkede ribben til at gøre ondt igen.

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Som hun stod, var det svært ikke at lade blikket glide til den særdeles ubehageligt udseende forbinding der var bundet omkring hans brystkasse og da hun kom til det, dannede rynken sig med det samme mellem hendes øjenbryn igen. Smilet der i forvejen var svundet ind, nøjedes med at lure i mundvigen, som hun kom med et par direkte kommentarer. Alligevel røg det dog en anelse op igen da det også trak i svagt op i hans læber.

Hendes øjne kneb sig en smule sammen og hun så uudgrundeligt på ham, da han stak hende et undskyld hun ikke var helt sikker på grunden for. Hendes anden hånd fandt metalgærdet igen og lukkede sig omkring det, mens hendes blik endnu engang tog en kort tur ned til forbindingen. Da hun søgte hans blik igen, var det med et undrende udtryk i sit eget. "Jeg tvivler på at du har noget at undskylde for," svarede hun og rynkede kraftigt på panden da han kort efter tydeligvis gjorde et eller andet der ikke var behageligt, nu med det tidligere bekymrede ansigtsudtryk frem for det let smilende.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt så hendes blik falde og overvejede et øjeblik at trække tæppet længere op. Han nåede dog ikke længere end til at række ned efter det, før Annabel talte igen og han mærkede sit blik flakke mellem hendes brune øjne, før han hurtigt slog det ned og rømmede sig selvbevidst. Som tidligere med Jessie, gjorde han intet forsøg på at forsvare hverken sig selv eller handlingen der havde gjort at han lå hvor han gjorde. Han vidste han kunne have undgået det, men i splitsekunderne inden han fløj imellem sin søster og smasheren, havde der ingen tvivl eller tøven været i hans sind.

Det var der heller ikke som han igen løftede blikket og fik fremmumlet en undskyldning han ikke helt var klar over hvorfor han følte behov for at sætte ord på, men han følte et stik af lettelse, da først det ene ord var gledet over hans læber. Det holdt dog kun kort da hans blik igen fandt hendes og mødte undren. Han flyttede lidt på sig, lidt for meget efter hans mørbankede krops mening og han måtte undertrykke en anstrengt lyd, mens han lukkede øjnene og tog en dyb indånding.

Der gik et øjeblik før han åndede ud igen og åbnede øjnene. Antydningen af et smil hang stadig i hans ene mundvig mens han så op på hende og rømmede sig lydløst "Min søster ville ret sikkert ikke være enig med dig." han smilede svagt, men skævt og fugtede sine tørre læber, mens han forsøgte at ignorere følelsen af, at nogen havde spændt et glødende metalbånd om brystet på ham og strammet til.

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Rynken mellem Annabels øjenbryn blev tydeligere da han slog øjnene i, åbenlyst i smerte og forsvandt alligevel ikke helt da han kort efter så op igen med et smil på læberne. Det trak op i hendes mundvige over hans ord og Anna måtte nikke svagt. "Desværre tror jeg mange fra Slytherin deler hendes synspunkt." Smilet voksede en smule mere, til noget tenderende spøgende, før hun slap taget om sengen og rettede ryggen en smule op.

Uvilkårligt sneg hendes læber sig lidt længere op, før hun tilfældigt spurgte med let rynket pande igen. "Er der noget som helst jeg kan gøre for at hjælpe?" Smilet falmede lidt igen og det var en kende mere alvorligt hun tilføjede: "Ikke at du skal være mit selskab påtvungen." Hun slog kortvarigt blikket ned, inden hun lod det glide tilbage til hans ansigt igen, nogenlunde samtidig med at hendes hænder fandt vejen tilbage til deres oprindelige placering.

Mindet om natten var stadig lidt for tydeligt i hendes erindring og det var en jævnt underlig fornemmelse at stå ved siden af ham og rent faktisk være i stand til at skabe kontakt. "Det ser i det mindste ud til at feberen er faldet," tilføjede hun eftertænksomt og så kortvarigt imod hans pande, der var langt fra lige så glinsende som den havde været at se på i løbet af natten.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt slog blikket ned igen over Annabels svar og hans kæbe strammedes tydeligt et øjeblik. Han havde ikke rigtigt tænkt på hvordan resten af deres kollegie ville reagere på hans impulsive beslutning. Selvom de havde vundet kampen, var han pludselig ulideligt klar over, at han nok ville kunne se frem til en del skarpe kommentarer og skæve blikke i den kommende tid. Han så tøvende op igen og rystede svagt på hovede "Nej.. det ville være underligt hvis de gjorde."

Han sukkede tungt og lukkede øjnene et øjelbik igen indtil hun fortsatte. Han så på hende med et lille smil, men nåede ikke at svare før hun fortsatte og hans smil trak lidt længere op "selskab ville være rart." konstaterede han oprigtigt, mens han så op på hende igen. Han rynkede brynene lidt og rystede så lidt forsinket på hovedet som svar på hendes første spørgsmål "Nej, jeg tror jeg klarer mig lige for nu."

Han tav igen og betragtede hende diskret og undersøgende, mens brudstykker af noget han ikke var sikker på rent faktisk var virkeligt, passerede forbi hans indre blik. Hendes henkastede ord fik ham til at rynke panden dybere og hans blik til at blive spørgende "Ja, Grey sagde det så fint ud da han var her tidligere." hans bryn trak sig lidt mere sammen "Du var her i nat også, var du ikke?" spurgte han tøvende og så afventende på hende.

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel trak svagt på smilebåndet, uden at det rigtigt nåede hendes øjne. Det var klart at mange fra kollegiet ikke brød sig om at deres målmand havde kastet sig foran en smasher for at redde en modstander – ganske vist hans søster, men immervæk stadig en modstander. Hun tilføjede ikke mere lige til den sammenhæng, trak blot lidt beklagende på skuldrende uden det egentlig var noget hun kunne gøre for, og spurgte i stedet til hans behov.

Hans smil smittede dog naturligt af og det trak op i hendes læber i et oprigtigt smil, der var så fjernt fra noget ansigtsudtryk der havde været i de andre af deres seneste sammenstød. "Sig til ellers." svarede hun og nikkede let bekræftende og ignorerede at hun stadig følte sig udmattet efter en nat uden søvn. Af samme grund slap hun dog sengen og trådte lidt bagud for at trække stolen nærmere, efter hun havde kommenteret på hans feber.

Hun havde ikke mere end lige rakt ud efter ryglænet, da han fulgte op med et spørgsmål der i et øjeblik fik hende til at gå lidt i stå og dreje hovedet let forundret imod ham. "Jo... Jeg regnede ikke med du ville kunne huske det," svarede hun undrende og rynkede lidt på øjenbrynene, inden hun kortvarigt drejede hovedet væk og så på stolen hun trak nærmere. "Grey kunne ikke blive oppe hele natten," forklarede hun vagt, uden at tænke over at det måske ikke lige var åbenlyst hvorfor det netop var hende der havde afløst og gled ned at sidde ved siden af hans seng ud for hans hovedregion.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt lod villigt emnet om hvorvidt han ville være populær eller ej når han kom tilbage til sin egen seng på sovesalen, falde. Generelt forsøgte han at tænke så lidt som muligt på konsekvenserne af hvad han havde valgt at gøre, men fandt det mere end svært, af flere grunde. Smerten der huskede ham på det, hver gang han bevægede sig bare lidt, var en rimelig stor faktor, men Jessies besøg tidligere og nu Annabel der stod ved siden af hans seng, spædede kun oveni puljen og fik tankerne til at køre.

Han var dog på ingen måde utilfreds med hendes tilstedeværelse og han tog sig i at tænke, at hun var køn når hun smilede, i stedet for at se gravalvorlig, vred, irriteret eller bekymret ud. Han slog blikket ned med et skævt smil da det gik op for ham hvad han tænkte på og nikkede svagt til hendes ord "Tak.. det skal jeg nok." fik han mumlet og betragtede hende så diskret, mens hun rakte ud efter stolen hans søster tidligere havde siddet i.

En panderynke eller to indfandt sig igen mens han mente at huske noget fra natten, uden på nogen måde at være sikker. Hendes bemærkning om hans feber gjorde ham dog nysgerrig nok til at spørge. Da hun bekræftede hans formodning, så han et øjeblik undrende ud og forholdt sig tavs mens hun trak stolen nærmere og satte sig. Han fulgte hende med blikket og endte med at se undersøgende på hende "Jeg tror jeg har våret vågen meget kort, måske." han flyttede lidt på sig og skar en grimasse før han fortsatte "Jeg har et eller andet svagt billede af en der godt kunne være dig, siddende lige der faktisk." han smilede svagt og rynkede brynene igen "Har du været oppe hele natten så?"

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Hendes blik hvilede på ham, da han slog sit ned og hun nikkede endnu engang svagt på hovedet som svar, før hun beskæftigede sig selv kortvarigt ved at vende sig efter stolen. Annabel var stadig mildt overrasket over at Matt rent faktisk kunne huske noget fra natten, bestemt sikker på at der ikke hvad været nogen som helst form for kontakt at finde. Det trak derfor skævt op i hendes læber og hun slog kortvarigt blikket ned imod sine hænder, der var dumpet ned i skødet da hun satte sig.

Annabel hævede hagen en lille smule igen og så på hans blege ansigt. Der var stadig mild undren at finde i hendes blik, men det antydningsvise smil var endnu ikke forsvundet. "Din feber var høj. Nogen var nødt til at se til den," svarede hun og gav ham dermed en bekræftelse på det minde han åbenbart havde, skønt det virkede nærmest umuligt. Så snart han spurgte til hendes manglende nattesøvn, kunne hun igen mærke den og måtte forfra forsøge at skubbe det i baggrunden. "Ja..." svarede hun simpelt og fandt hans blå øjne igen efter kortvarigt at have set væk.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

What does not destroy me
...makes me stronger ...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt fortsatte med at betragte Annabel undersøgende mens han hårdnakket forsøgte at huske mere fra natten og ikke kom frem til noget tydeligt eller holdbart. Hans blik afsøgte hendes ansigt selv da hun slog blikket ned og først da hun så op igen blev han selv opmærksom på at han stirrede. Han slog hurtigt blikket ned, smilede skævt og rømmede sig skyldigt, mens han nikkede let til hendes forklaring.

Han lå lidt og så ned ad sig selv, før han drejede hovedet lidt mod puden og så spekulativt på hende "Så du har siddet her hele natten?" det slørede billede af en mørkhåret skikkelse i månelys passerede igen forbi hans indre blik "Tak.." gled det lavmælt over hans læber, før han egentligt nåede at tænke over det, men han følte intet behov for at trække ordene tilbage igen. Heller ikke denne gang formåede han at holde fast i det svage mentale billede, selvom han prøvede.

I stedet meldte en anden halv erindring sig og han rynkede brynene yderligere, uden at slippe hende med blikket igen "Der var noget mere.. måske." han løftede højre hånd og pegede mod hende, uden at det på nogen måde blev anklagende eller vredt "Du talte om Jess... og mine forældre, ikke?" han så afventende på hende endnu en gang og følte sig sært smigret over, at hun havde siddet oppe hele natten, selvom han ikke havde været den eneste at se til. En ny tanke slog ham og han drejede hovedet til den modsatte side for at se mod de nærmeste senge og drejede det derefter tilbage mod hende "Hvordan har de to andre det?"

[Annabel Baker]

the wheels are turning
the fires are burning

[/size]

Tag: Matt Taylor Blythe • Outfit: Here[/center]

Det var delvist hans undersøgende blik der fik hende til at se ned, ikke ligefrem fordi hun var forlegen eller genert, men det gav hende bare en sær fornemmelse i maven, som hun ikke helt kunne sætte fingeren på hvad var.

Det var dog ikke længe og snart havde hun løftet blikket og fundet hans ansigt igen og nikkede til hans spørgsmål, stadig svagt smilende. "Det var det mindste jeg kunne gøre," svarede hun på hans tak og afslørede lidt af rækken af hvide tænder i et varmt smil, på trods af at hun i teorien ikke havde været forpligtet til at gøre noget som helst for ham. Annabel løftede hånden endnu engang og strøg hårlokken om bag øret, inden hun lod armen falde ned i skødet igen.

Alligevel så hun dog lettere anspændt ud da han pludselig rettede en finger imod hende og lidt for hurtigt løb hun nogen af de ting hun havde sagt i løbet af natten igennem i hovedet, stærkt satsende på at han ikke havde fået fat i noget der rent faktisk ville kunne gøre hende forlegen. Alligevel var hun nødsaget til at se ned igen da hun endelig fik svaret og pillede lidt ved sømmen på sin kjole.

Anna svarede ikke lige med det samme, men lod blot hovedet falde lidt til den ene side, før hun slog blikket op imod ham igen, uden egentlig at løfte hovedet helt. "Det gjorde jeg vist..." indrømmede hun, så ned endnu et splitsekund, og fandt så hans øjne på ny. "Jeg må indrømme, at jeg nok var bange for at du ikke ville klare den." Hun så ærligt og oprigtigt på ham, med en fornemmelse af at lægge alle kort på bordet i maven.

Hans efterfølgende spørgsmål fik hende dog automatisk til at dreje hovedet imod det resterende rum og lande på en bestemt seng. "Begge er udskrevet. Brækkede knogler heler hurtigt..." svarede hun, dvælede lidt ved den tomme seng hvor Joseph havde været natten over, og vendte da hovedet tilbage imod ham.


[/blockquote][/justify]