Found what i lost

[Tristan Oakley]

i'm searching for something
out of breath, i am left hoping

Tristan kunne ikke helt blive enig med sig selv om, hvordan han skulle aflæse hendes ansigtstræk. Umiddelbart ville han sige, at emnet af en eller anden grund gjorde hende trist. Hans første indskydelse var, at hun ingen ledsager havde, men netop som han skulle til at spørge ind til det, nævnte hun, hvad hun havde tænkt sig som udklædning. "Ah, Tim Burton. En klassiker! Jeg hjælper dig hellere end gerne med skelet-armen, hvis det er," smilede han. Han var jo ikke direkte ringe til forvandling, så han burde kunne fifle noget sammen og få skabt en yndig arm. Øjet burde han dog nok holde sig fra. Hun skulle jo nødig ende med at blive blind eller noget andet voldsomt.
Netop som han skulle til at besvare hendes spørgsmål, kom hun selv med en fantastisk idé. "Gud, det havde jeg slet ikke tænkt på.. Det er jo genialt! Det må jeg gøre!" nærmest råbte han med iveren noget så tydelig. Han kunne levende forestille sig, hvor elegant det ville være at komme stagrende til festen som bagenden af en kentaur. Et hurtigt sideblik til Evelyn fik hans ivrige grimasse til at krakelere, og et grin brød frem over hans læber. "Nej, bare rolig, ingen kentaur-bagdele. Men jeg har ikke rigtig bestemt mig endnu, faktisk. Først tænkte jeg græskar-mand, men det er ikke så voldsomt sejt, når der nu alligevel er græskar over det hele. Men det skal nok blive godt!" forsikrede han hende med et smil på læberne igen. Han løftede et øjenbryn ved hendes kommentar. "Hvornår i hele Hogwarts' historie har der ikke været god mad, jeg spørger bare? De husalfer er som sendt direkte fra mad-himlen!" lo han varmt. Så var det, at han kom til at se ned på bordet og fik øje på de to kopper te, der stod og viste bagen frem. "Åh jo, vi er kommet til det sjove nu! Du kan godt samle din kop op, og så vil jeg ellers frygtelig gerne se på den." En hånd blev rakt ud efter hendes kop, mens den anden rakte hans egen frem.

evelyn stone tags
zero notes

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn smilte til Tristans forslag og tænkte lidt over hvilke magiske redskaber man egentlig kunne bruge til hendes udklædning. Dog var tanken om at bruge magi på sig selv ikke noget hun synes lød særlig indbydende. Det ville ikke være så godt hvis besværgelse gav bagslag og hun måske mistede en arm ”Ja og hvis det så ikke virker ordenligt, kan jeg altid bare gå rundt med en skelet arm resten af året” Grinede hun og viftede med den højre arm så det lignede den var helt slap. Da Evelyn hørte hvad han sagde, brød hun ud i latter og måtte holde sig for maven med den ene hånd og holde fast i bordkanten med den anden. Hun lavede en grimmasse da han snakked om at være græskar mand og rystede så på hovedet. ”Græskar mand er altid en sikker vinder” Sagde hun sarkastisk og prøvede at holde et smil tilbage. ”Hvad med at klæde dig ud som et spøgelse? Bare et lagen over hovedet og så er den i hus” Sagde hun og måtte endnu en gang holde et stort smil tilbage. Dog kunne man se hendes mundvige bevæge sig en smule op ad. Efter at have hørt hvad han sagde, rumlede hendes mave og hun tog sig til den ”De plejer at lave god mad ja” svarede hun bare og var lidt træt af at der røg hendes undskyldning. Evelyn kiggede også ned på koppen og havde næsten glemt hvad der havde været i gang med inden de snakkede om halloween. Der gik nogle sekunder før hun så at Tristan havde rakt sin hånd med koppen ud mod hende. Hun løftede sin kop op og gav ham sin, samtidig at hun tog imod hans. ”Så skal vi kigge ned i thegrumsen ikke?” Spurgte hun og smilte over at hun ikke vidste hvad det rigtig hed. Hun bladrede lidt i bogen som stadig lå på bordet og fandt hurtigt den side hvor der stod noget om hvordan man kunne tyde det.

[Tristan Oakley]

i'm searching for something
out of breath, i am left hoping

Det voldt ingenlunde Tristan problemer at forestille sig, hvilke fantastiske resultater hans magi kunne få. Og ligeledes voldt det ham ingen problemer at fortrænge billederne af de mislykkede forsøg, hvor knoglen enten helt forsvandt, armen for evigt ville mangle lunser af kød eller ville mutere til det ukendelige. Okay, det kunne måske være, han lige skulle slå lidt op i sin bog eller spørge professoren for lige at være sikker på ikke at begå for mange fatale fejl. "Om ikke andet skal du nok få en masse opmærksomhed - det er jo en genial plan!" ytrede Tristan med et bredt smil og et grin lurende omkring hjørnet i undertonen af stemmen. Hendes næste idé til udklædning fik ny tanker til at blomstre op i hovedet på ham. "Åh ja, den gode gamle Muggler-stil! Det er jo genialt. Det må jeg gøre!" Pludselig væltede flere muligheder frem i lyset: det kunne jo være smukt at møde op i et kostume fuldstændig uden magiske egenskaber af nogen art. Hvilken indiskret hyldest til Mugglere og Mugglerfødte!
Endnu engang blev han lidt i tvivl om, hvilken betydning han skulle lægge i hendes ord. Hun virkede næsten til at være ked af, at husalferne sørgede for god mad. Han valgte dog at lade det ligge, da tebladelæsningen nu efterlyste opmærksomhed. "Ja, vi skal kigge ned i grumset," smilede han og rettede blikket mod den kop, han havde fået af Evelyn lige før. I løbet af ganske få sekunder havde han allerede udpeget flere forskellige figurer. "Well, der er ikke så meget ud over det sædvanlige. Et snefnug fortæller mig, at du for alt i verden ikke må stoppe med at være dig selv. Der er antydningen af en kølle; et muligt angreb vil ramme dit liv, sandsynligvis et mentalt et af slagsen i og med at snefnugget er der. En fjer - du kan nå højt, bare tro på dig selv. Sommerfugl, du vil gennemgå en forvandling." Tristan måtte stoppe sig selv for ikke at plapre løs, mens han grundigt gennemgik de små figurer i teen. Det hele gik jo netop ud på at lære Evelyn lidt om spådom - ikke at spå hendes fremtid. "Hvad med mig, hvad ser du i min kop?" spurgte han, mens han satte Evelyns fra sig.

evelyn stone tags
a reply at last notes

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Tanken om at alles øjne ville være rettet mod Evelyn, fik hende ikke just til mere at have lyst til at tage med. Men hun gjorde hurtigt op med sig selv, at det nu nok var en god ide at komme til halloween festen. Så ville der også være lidt mulighed for at grine af folks kostumer. Evelyn grinte lidt, da Tristan snakkede om at det ville være muggler agtigt. ”Det kan vi da ikke have, så bliver du jo helt normal” Sagde hun drilsk og hentydet selvfølgelig til at evner inden for spådom som seer.
Tanken gled dog hurtigt væk igen, da Tristan rettede sit fokus mod Evelyns kop, som han nu sad med. Evelyn lyttede meget opmærksomt til hvad Tristan fortalte og de ting han så i hendes kop. Hun kunne ikke lade være med at tænke hver ting han sagde grundigt igennem, men de fleste af tingene var jo ikke så direkte som hun turede håbe på. Da han var færdig gik hun i stå og kiggede tænkende ud i luften. Hendes tanker hvilede omkring alt det med at hun ville gennemgå en forvandling og et angreb ville ramme hendes liv. Hun kiggede lidt undrende på Tristan, før hun så selv kiggede ned i koppen. ”Okay…” sukkede hun og hun følte hvordan hun blev spændt i hele kroppen af nervøsitet. Det føltes næsten som en eksamen. Dog var forskellen at Tristan ikke ligefrem var en lærer og hun ikke fik nogen karakter. Jeg kan se noget der ligner en halvmåne” ” Mumlede hun og kiggede hurtigt op på ham, hvorefter hun skimtede bogen igennem og bladrede frem til den side hvor der stod, hvad tegnet betød. ”En halvmåne betyder… et skift i ens liv. Du vil opleve ændringer i din hverdag, dog vil din normale hverdag vænne tilbage igen” Sagde hun og nikkede til ham for at være sikker på hun ikke helt var på vildspor.
Hun fortsatte og kiggede igen leddene ned i koppen. ”Noget der ligner en flamme” Sagde hun overvejene og kiggede i sin bog. Hun tav lidt, mens hun læste igennem hvad der stod. Hun rynkede brynene lidt og kiggede så igen i koppen. Jo det var en flamme, det var hun sikker på. ”Tristan?” Sagde hun med en dæmpet stemme og kiggede på ham. ”Jeg forstår ikke helt det her” Mumlede hun og rakte ham koppen samtidig med at hun skubbede bogen lidt over af mod ham. "Der står at en flamme betyder at der er noget på vej. Noget stort. Du vil opnå denne ting, men så miste den igen, og på den mest grufulde måde der findes” ” Sagde hun og stirrede ned I bogen, hvor de ord hun lige havde oplæst stod i.

[Tristan Oakley]

i'm searching for something
out of breath, i am left hoping

"Men jeg vil jo netop skille mig ud fra mængden, fordi de fleste tager noget magisk inspireret eller direkte forhekset på! Det er jo genialt!" gentog han sig selv af den grund, at det simpelt hen var så episk, at det fortjente at blive gentaget. Han kunne virkelig forestille sig, hvordan han ville møde op i noget så ikkemagisk og Muggler-agtigt som aldrig set før. Det ville garanteret sikre ham en masse onde blikke ud af øjenkrogen fra de mere fuldblodsfanatiske, men det ville være det værd. Spørgsmålet var bare, om han kunne beherske sig og holde sig selv fra at trække i noget spraglet og festligt, hvilket jo i og for sig var det, han fandt sig mest hjemme i. Han havde jo altid godt kunne tænke sig at hoppe i et hofnar-kostume og påtage sig rollen som mindre hyperaktiv gadegøgler med krumspring og jonglering og diverse.
Selvom Tristan normalt var den, der plaprede løs og ikke spenderede så voldsomt mange timer med at sidde og lytte til andre - dermed ikke sagt, at han ikke kunne eller ville dette - men det her var en helt anden sag. Det var meget sjældent, han nogensinde havde overværet andre spå fremtiden, og da slet ikke hans egen, så han lyttede interesseret til, hvad hun havde at sige. I og med at han havde et noget større kendskab til tebladelæsning end Evelyn, var han dog i stand til at være et skridt foran hende: så snart hun havde sagt, hvad hun observerede i tebladene, poppede en betydning automatisk op i hans hoved. Derfor studsede han også lidt, da hun fortalte, hvordan hun kunne se en flamme aftegnet i grumset i koppens bund. Netop flammen var en figur, han sjældent havde set eller hørt om, men dens betydning var ikke til at tage fejl af: storslåethed ventede, men nøjagtig som en flamme slukkedes med tiden, ville denne storslåethed forsvinde og efterlade et mørke bag sig. "Her, lad mig lige se," mumlede han en smule fraværende, inden han forsigtigt tog koppen ud af Evelyns hænder og kastede blikket ned i den. Han udpegede hurtigt de symboler, Evelyn havde nævnt, opfangede desuden et par ekstra, og fik så øje på den lille flamme, der slangede sig over nogle få centimeter. "Du har ret, der er en flamme," sagde han stadig med hovedet fyldt med et tykt tankespind. Han prøvede at regne ud, hvad det kunne være, analyserede tidligere drømme for at finde et mønster eller noget lignende.

evelyn stone tags
jeg har planer om at lade Tristan notes
trække sig tilbage i næste post under den
påskydelse, at han vil se, om han kan
finde ud af, hvad det er, der vil ske med
ham inden længe. Bare lige heads up.