Found what i lost

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Solen var så langsomt ved at gå ned. Den kolde vind træk til og mørket lagde sig hen over Hogwarts. Det var sent hen på eftermiddagen og Evelyn var lige blevet færdig med sin sidste lektion. Der var stadig andre der havde time, mest de ældre elever. Det strømmede ud med andre elever der havde fået fri. De fleste var på vej ned til Storsalen, da der ikke var lang tid til at maden blev servret, mens andre skyndte sig hen til deres opholdstue for enten at klæde om til noget andet tøj eller lægge deres bøger. Evelyn var selv på vej op af trapperne, op til Ravenclaws opholdstue. Hun havde lige haft Besværgelser på tredje sal og havde en kæmpe bunke bøger med sig.
De drilske trapper havde besluttet sig for at Evelyn ikke måtte komme op af trapperne, så hun gav sig til at kigge sine bøger igennem. ”Fra stor til lille… Besværgelser og forbandelser… Besværgelser fra A-Z… Magiske dyr” Mumlede hun og kiggede bøgerne en ekstra gang igennem. Hvor er spådoms bogen!? Tænkte hun panisk og kiggede bøgerne igennem endnu en gang. Åh nej åh nej Tænkte hun og prøvede at komme i tanke om hvor den kunne være. I samme sekund kom en trappe hen til hende som førte op til fjedresal. Hun skyndte sig op af den og vider op af de resterne trapper. Da hun var noget op til syvendesal kiggede hun ind mod korridorerne. ”Nå ja!” Udbrød hun da hun kom i tanke om hvor hun havde glemt sin bog henne. Evelyn havde tidligere haft Spådom og var faldet i snak med en veninde og måtte have glemt sin spådoms bog der.
Stille listede Evelyn ind i korridoren og fandt hurtigt spådoms lokalet. Det var svært at vide om der var nogle der stadig havde time så hun stak forsigtigt hovedet ind. Rigtigt nok sad der en hel klasse og lyttede til læreren. Evelyn sukkede og lukkede døren igen. ”øv øv øv” Mumlede hun og satte sig på gulvet ved siden af døren. I et par minutter sad hun og vippede med tæerne, da døren endelig blev åbnet. Det lignede en masse 7. årgangs elever da næste alle gav Evelyn forvirret og fjoet blik. Hun glemte sig ind mellem den modsat gående menneske strøm og kiggede sig rundt i lokalet. Der var stadig et par elever tilbage og nogen stod og snakkede med læreren. Evelyn prøvede at huske hvor hun havde siddet og fik så straks øje på en bog der lå for sig henne ved et af bordene. Spådom – Tilhører Evelyn Stone-

[Tristan Oakley]

; we make our own damn rules

Normalvis var det ikke ligefrem, at de lange dage var særligt velkomne i de fleste elevers liv. Lektioner helt ud til sent på eftermiddagen var så at sige ikke det, der var særlig meget brug for. Denne dag var dog noget særligt, i hvert fald i Tristans tilfælde. Den ellers så kedelige dag fik den perfekte afslutning i form af en dobbeltlektion i spådom, hans absolutte yndlingsfag. Mest af alt fordi han var så satans god til det, og var der noget, han fandt interessant, så var det at fordybe sig over en tekop, et sæt kort, en håndflade eller en krystalkugle og prøve at skimte ind i fremtiden. Lektionen var alt for hurtigt bragt til ende, men mens folk begyndte at pakke deres ting sammen og forlod det heftigt duftende lokale, smækkede Tristan sin bog i, så det ellers så skønne afsnit om relationen mellem fremtiden og planternes opstilling forsvandt til fordel for en kedelig forside, og gik hen og hentede en krystalkugle fra en hylde. Efter at have sat sig på den bløde pude, han havde gjort krav på i starten af lektionen, lod han blikket låse sig fast på det ubestemmelige indre af kuglen på bordet og placerede desuden hænderne i en cirkel rundt omkring det lille medium; han havde erfaret, at han oftest kunne 'se' bedre, når han havde fysisk kontakt med mediet. Levende billeder begyndte øjeblikkeligt at danse frem og tilbage i kuglens slørede midte, mest markant det af en bog liggende på et bord og en mørkhåret pige, der rakte en arm frem. Han bed mærke i en snirklet skrift på forsiden og bogstaverne E, L og S. Så var det, han erindrede, hvordan han havde skubbet en tilsyneladende efterladt bog væk fra midten af sit bord i starten af timen, hvor han selv skulle bruge pladsen.
"Evelyn Stone," mumlede han, strakte halsen en smule for at kunne se på den savnede bog. I næste øjeblik rettedes hans blik mod lokalets indgang, hvor denne velkendte mørkhårede pige stod og stirrede i hans retning. "Evelyn Stone?" gentog han, denne gang højt nok til at lade sine omgivelser høre det.

tags evelyn stone notes zero

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Det var først efter Evelyn havde samlet sin bog op og lade mærke til at nogle sagde hendes navn. Hun havde kun lagt mærke til at læreren var tilbage i klasse ud kiggede så efter hvor lyden kom fra. Hun løftede hovedet en smule op og så, at ikke særlig langt væk fra hende, sad Tristan. I det, kunne hun godt genkende hans stemme og smilte stort. Hun havde ikke snakket så meget med ham, men de havde da haft nogle hyggelige samtaler omkring alle mulige finurlige ting. ”Jamen Hejsa Tristan” Svarede hun overrasket og prøvede, at stable sine bøger, så hun kunne bære på dem uden de alle faldt ud af hendes hænder. Da det endelig var løkkes hende, gik hun hen mod Tristan. Han sad med en Krystalkugle, men hans fingre dækkede for det meste af den.
Hun lagde sine bøger fra sig og satte sig på en skammel tæt på ham. Hun kiggede lidt fortryllet ind i krystalkuglen. Hun huskede det Tristan havde fortalt hende omkring sin evne. Evelyn havde aldrig rigtig forstået det, men vidste godt, at det han kunne var noget specielt. Han kunne se fremtiden, eller hvert fald bider af den. Hun kiggede kort på ham og det virkede som om hans blik var ret fokuseret ind i den tilsyneladende tomme krystalkugle. ”Tristan?” Sagde hun spørgende og brød nok hans tanker lige så meget som sine egne. ”Kan du se noget?” Spurgte hun og kiggede ned på krystalkugle "altså noget af fremtiden?" Mumlede hun og følte sig helt dum over at spørge. Hun var selv vokset op i en muggler verden, og at have evnen til at kunne se ind i fremtiden, blev næsten altid anklaget som snyd og humbug. Men i den magiske verden var alt muligt, det var hvert fald Evelyns indtryk af den verden som hun nu elskede så meget og aldrig havde lyst til at forlade.

[Tristan Oakley]

; we make our own damn rules

De grå øjne fulgte Ravenclawelevens bevægelse fra døren og hen til et bord få meter fra stedet, hvor Tristan selv sad. Hun måtte have glemt bogen tidligere på dagen og havde først nu opdaget, at hun faktisk manglede den. Tristan kendte det udmærket godt. Ikke at han var decideret glemsom, men det var da sket op til flere gange, at han havde forlagt en bog eller en anden ejendel et sted på Hogwarts. Det var ikke altid, disse genstande var lige nemme at finde frem til igen, når først de var blevet væk, men heldigvis havde de det med på en eller anden måde at finde vejen tilbage til sin ejermand på et eller andet tidspunkt. Det var næsten, som om hele skolen var belagt med en besværgelse, der forhindrede forlagte ting i at forblive i det skjulte - det kunne være voldsomt smart, hvis det faktisk var realiteten, om end det måske ikke var videre sandsynligt. Under alle omstændigheder havde i hvert fald de ældre elever ikke så meget besvær længere; lærte man først en solid hidkaldelsesbesværgelse, kunne man lynhurtigt få fat i glemte sager.
"Hej, min ven," hilste han med et smil på læberne. Det var ved at være et års tid siden, han havde gjort sig bekendt med Evelyn, den begavede Ravenclaw, og der kunne vist ikke være nogen tvivl om, at han betragtede hende som en af sine venner. Helt præcist hvornår de havde mødtes, kunne han ikke genkalde, men det var vel også lige meget. En af de ting, han kunne huske, var, hvordan Evelyn havde vist en stor interesse for hans synske evner, da de var blevet bragt på banene - hvilket var forholdsvis tidligt, da Tristan alligevel godt kunne lide at prale lidt af sin formåen. Det var ved at blive helt normalt, at hun spurgte ind til, om han nu også kunne se noget i krystalkuglen eller om han bare lod som om for at bidrage lidt til sin popularitet. "Nah, lige nu sker der ikke rigtigt noget spændende. Jeg nåede lige at se din bog, før du kom stavrende herind!" tilkendegjorde han med et lille grin. han var sikker på, at han nok ville være i stand til at kunne se længere ind, hvis han fik mulighed for at slappe af og åbne op for det indre øje, men nu snakkede han jo lige med Evelyn.

tags evelyn stone notes zero

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn havde lige siden de mødtes, fundet Tristans selskab meget interessant og ikke desto mindre meget underholdene og behageligt. Tristan var ikke helt lige som de andre fyre. Han var mere nede på jorden, men en gang imellem havde han alligevel også en del krudt i røven. Men det at Tristan kunne se fremtiden havde gjort Evelyn endnu mere nysgerrig omkring hans person. Det var jo en nyttig evne, men stadig en gåde for hende hvordan den fungerede.
Evelyn havde altid været fascineret af fremmed ting og rigtig meget af alle de nye ting der var kommet ind i hende liv, de seneste 6 år. Hun havde forandret sig meget som person, men hendes nysgerrighed var kun blev forstærket da hun mødte Tristan og da han fortalte om sin evne. Først havde hun misundet ham. At kunne se hvordan eneste liv bliver det må være fantastisk. Men efter kort tid havde Evelyn dog indset hvor stor en byrde det til tider kan være. At skulle prøve at leve op til det man ser. Men igen det var en af de mange ting Evelyn så gerne vil vide om, og det var så sjælendt, at Evelyn og Tristan havde tid til at snakke.

Evelyn prikkede lidt til Krystalkuglen, mens han snakkede. ”stavrende?” Ubrød hun og var lidt ærgerlig overat han ikke kunne fortælle omkring fremtiden. ”Jeg kom da ikke stavrende!?” Fortsatte hun, men kunne ikke lade være med en smile. Evelyn mistede lidt tålmodigheden og skubbede forsigtigt Tristans hænder væk fra krystalkuglen og lagde sine egne der på. ”Ja, jeg ser noget!” Mumlede hun og prøvede at holde masken. Hun holdte en kort pause og prøvede, at få det til at se ud som om, hun også kunne se fremtiden ligesom Tristan ”Vi skal have Blævrekager til morgenmad i morgen” Mumlede hun og smilte så stort til Tristan. Hun syntes selv det var meget sjovt og pressede virkelig meget sig selv til ikke at flække af grin

[Tristan Oakley]

; we make our own damn rules

"Du kom helt bestemt stavrende!" udbrød han med en drillende undertone i stemmen. Han så til med et smil spillende i mundvigen, som Evelyn tydeligt mistede tålmodigheden og skubbede hans hænder væk for at komme til ved krystalkuglen, der stod på den fint udformerede fod af bronze forestillende tre elefanter, der støttede den store sfære med deres snabler. Hans kommentar omhandlende hendes 'voldelige adfærd' druknede i hendes udbrud.
"Det' løgn!" lød det fra ham i et teatralsk, overdrevet tonefald med tilhørende ansigtsmimik. "Blævrekage er min favorit! Er du sikker på, det er blævrekager og ikke bare vingummi-tærte? Det ligner hinanden alt for meget." Selv for en udefrakommende ville det være ret tydeligt at opfange, at det hele var en joke. Men det behøvede det jo ikke nødvendigvis at være. Jo, som Seer havde Tristan uden tvivl en stor fordel, men det krævede jo ikke hans status at kunne aflæse fremtiden i en krystalkugle. Godt nok var krystalkuglelæsning en forholdsvis svær begyndermetode til brug i spådom, men sørgede man bare for at afslappe det bevidste sind og de ydre øjne, ville man kunne opleve at modtage visioner med det Indre Øje og underbevidstheden.
"Har du egentligt spådom som valgfag? For jeg er sikker på, det nok skulle være muligt for dig at modtage bare et eller andet, hvis du gjorde et hæderligt forsøg," ytrede løven med et opmuntrende udtryk.

tags evelyn stone notes zero

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn synes det var meget morsomt at Tristan spillede med på det og grinte kort. Hun kiggede op på ham og så ned i Krystalkuglen igen. ”Nej det er helt bestemt blævrekager” Sagde hun dramatisk og lavede store øjne. Evelyn smilte et stort tand smil og slap sit grab om den skindene glas kugle. Evelyn havde aldrig været god til spådom, selvom hun fandt det meget spænende. Hun lænede sig lidt tilbage i stolen og kiggede på Tristan. Hun rullede lidt med øjnene, da hun hørte hans spørgsmål. Hendes hænder gled forsigtigt hen over Krystalkuglen mens hun snakkede ”Ja jeg har spådom” Mumlede hun og undlod at drille ham omkring det faktum at hun havde glemt sin bog i spådoms lokalet, som kun blev brugt til spådom. ”Jeg valgte det på mit tredje år” Sagde hun med et smil og slap blikket fra Krystalkuglen. Der gik lidt tid mens hun tænkte sig om ”Mig se ind i fremtiden? Du må være skør Tristan” Sagde hun og rystede på hovedet.
Allerede på Evelyns andet år havde hun fundet Spådom meget interessant. Selvom hun på det tidspunkt måtte vente et år før hun kunne få det, var hun allerede begyndt at studere det. Hun havde siddet i mange timer og kiggede i bøger, og prøvet at forstå hvad der stod i dem. For hende kunne det ligeså godt have været skrevet på et andet sprog. Kun få af de bøger hun havde læst, havde beskrevet seer, hun havde aldrig tænkt mere omkring dem før hun mødte Tristan.
Evelyn strøg lidt af sit hår tilbage og lod sit blik falde på et af de store vinduer. Måske kunne hun godt se noget af fremtiden hvis hun, som Tristan sagde virkelig koncerterede sig. ”Men… hvis jeg nogensinde bare skal have få glimt af noget som helst, bliver du nød til at hjælpe mig” Sagde Evelyn en smule bedene og ønskede et eller andet sted at hun faktisk ville kunne se et eller andet. Hun skubbede alt sit hår om på ryggen og lagde endnu en gang sine hænder på krystalkuglen ”Men jeg stinker altså til det” Mumlede hun og kiggede ned, med et lidt flovt smil

[Tristan Oakley]

; we make our own damn rules

Til kommentaren om morgendagens spise rettede Tristan blikket mod loftet og kom med en nydende og meget I-can't-freaking-wait-agtig lyd. Sandt at sige havde han aldrig smagt noget, der gik under navnet 'blævrekage', men han ville heller end gerne lægge smagsløg til, hvis et sådan produkt nogensinde kom inden for hans rækkevidde.
Selvfølgelig havde hun spådom, det var jo selvsagt, når hun nu havde glemt sin bog oppe i klasselokalet, og Tristan opdagede sin fejl i samme øjeblik, som han fik fremsagt spørgsmålet. Han blev dog enig med sig selv om, der ikke var behov for at nævne det, hvis nu Evelyn ikke opdagede fejlene - selvom det ikke just lod til at være tilfældet.
"Af en eller anden grund får jeg tit dét at vide," bekendtgjorde han med et let undrende blik. Ikke desto mindre var sandheden på hans side. Han skulle nok sørge for, hun blev en sand mester til spådom. Netop som denne tanke strøg forbi ham, fremsagde hun den implicitte bøn om hjælp, og Tristan smilede bredt til hende. Han rakte ud og lagde en hånd oven på krystalkuglen, som også Evelyn havde skabt fysisk kontakt til. "Hvis jeg skal hjælpe dig, må vi starte et lidt mere begyndervenligt sted. Krystalkuglelæsning er en rigtig god metode til at aflæse fremtiden, men den er også ret avanceret, hvis ikke man har et godt tag på faget på forhånd. Lad mig foreslå tebladelæsning! Der er man altid sikret resultater!" Seeren rakte hånden ud mod den slanke træstav, der lå på bordet, og svang den en enkelt gang, så krystalkuglen hævede sig og med knapt så rolige bevægelser fik placeret sig på den hylde, den tilhørte. Til gengæld kom to tekopper i fint porcelæn med et yndigt blåt mønster svævende og landede foran dem, midt på bordet. På hans kommando blev de fyldt med vand, som bragtes i kog, førend teblade kom svævende og ploppede ned. "En kop til dig og en kop til mig. Har du prøvet at læse i teblade før? Du kan i hvert fald finde noget om det på side fem og seks i "Afslør Fremtiden". Er det ikke godt nok den bog, du har?" spurgte han og rettede blikket mod Evelyn. Han kunne selvfølgelig teorien i hovedet, men han var udmærket klar over, at man bedst af alt lærte noget, hvis man selv blev kastet ud i det.

tags evelyn stone notes så fik jeg endelig svaret!

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn grinte lidt af Tristans bemærkning, Tristan var lidt af en éner, men hun prøvede alligevel at holde et stort grin tilbage. Evelyn blev dog meget i tvivl omkring hendes egne evner indenfor Spådoms faget. Hun var såmen en klog og intelligent pige, men Spådom var et af de få fag hun havde meget besvær med. Hun plejde altid af sidde bagerst i klassen, i timerne, fordi der kom læreren aldrig hen, et eller andet sted var Evelyn ret flov over sin egen præstation i spådom. Hun lyttede lidt til Tristan og blev lettet over det han sagde, det ville nok have været for svært alligevel og Tebladlæsning var noget hun havde prøvet før så dette var hun ikke helt lost i. ”Det lyder som en god ide” Sagde hun og smilte kort. Hun skyndte sig at fjerne hænderne fra krystalkuglen da den pludselig flyttede sig fra bordet og fløj tilbage på sin plads oppe på en af hylderne. Da de 2 tekopper kom ned tog hun imod den ene ”tak” Mumlede hun stille og holdte begge hænder om koppen” Evelyn lagde hovedet lidt på skrå og tænkte sig kort om ”nåå jo” udbrød hun og var lige ved at vælte koppen, mens hun rakte ud efter sin bog, der lå i bunken med de andre. "Afslør Fremtiden" Gentog hun, mens hun skubbede koppen lidt væk og bladret op på en af siderne hvor der sad et bogmærke. Hun havde brugt flere timer på at gennem gå bogen igen og igen for at forstå hvad der stod i den, men ligesom alle de andrespådoms bøger havde Evelyn haft problemer med at forstå indholdet så det gav mening, dette havde også vist sig i den tidligere time hun havde haft den dag, hvor hun meget forvirret skulle prøve at tyde nogle tegn ”Tebladslæsning, her står det. Jeg har læst kapitlet, men jeg forstod ikke særlig meget af det” Sagde hun hvorefter hun skubbede bogen hen mod Tristan så han kunne se den side hun havde slået op på.

[Tristan Oakley]

; we make our own damn rules

Igen flækkedes læberne i et smil, der bredte sig fra den ene mundvig til den anden.
"Selvfølgelig er det en god idé. Jeg var jo praktisk talt uddannet i spådom, før jeg nåede mit femte år" ytrede han med en selvfed tone og et drillende glimt i øjet. "Jeg burde blive professor i Spådom!" Ikke at han var den mest beskedne person på hele Hogwarts, men der var forhåbentligt ingen tvivl om, at han ikke mente, hvad han sagde om sine egne evner.
Stadig med et smil spillende på læberne betragtede Tristan Evelyn, som hun fik bakset bogen op på bordet. Det var så længe siden, han selv havde brugt den bog, at der næsten gled en nostalgisk følelse ind over ham. Godt nok havde han den til at ligge derhjemme, men netop fordi han mere eller mindre kunne den uden af, var den gemt væk i et mørkt og støvet hjørne af klædeskabet, hvis han huskede rigtigt. "Cassandra Vablatsky, den herlige kvinde," mumlede han stille for sig selv, mens han lod blikket hænge ved bogens omslag yderligere et sekund eller to. Evelyns ord fangede hans opmærksomhed og sørgede for at trække ham ud af tankespindet.
"Du har allerede læst det? Perfekt! Så starter vi bare helt ved begyndelsen: vi drikker vores te." Et sagte grin forlod den myndige troldmand, da han rakte ud efter sin tekop og førte den op til læberne for at tage et sip. En bonus ved tebladelæsning var, at man også fik en lille forfriskning med på vejen. "Hvordan går det ellers med det hele, skole og sådan? spurgte han i et konverserende tonefald. Teen var for varm til at drikke i én omgang, så hvorfor ikke få en hyggelig samtale ud af det? Desuden var det ved at være noget tid siden, Tristans travle hverdag havde tilladt ham at snakke med Evelyn.

tags evelyn stone notes zero

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn tog igen tekoppen mellem hænderne og rystede på hovedet. ”Hvis du så gerne vil være lærer må vi håbe dit storer ego ikke står i vejen” Sagde hun drilsk og smilte til ham. Man kunne tydeligt hører det sarkastiske i hendes stemme og havde jo heller ikke lyst til at gøre Tristan irreteret hvilket hun var ret sikker på hun hvert fald ikke gjorde, men tværtimod og selvfølgelig vidste hun godt at det han havde sagt kun var for sjov. Evelyn genkendte godt navnet, det var hende der havde skrevet bogen, det havde der hvert fald stået bagerst og på forsiden. Hun sagde ikke noget til det, men begyndte bare at drikke af sin kop samtidig med at Tristan begyndte. Da den varme te ramte hendes læber kunne hun alligevel ikke lade hver med at smile. Hun havde ikke ligefrem regnet med at skulle sidde at drikke te med Tristan ”Det går fint” Sagde hun med et nik og fjernede tekoppen fra sin mund. ”Du ved, som det plejer, ikke noget helt vildt” Sagde hun og kom til at tænke på hvor kedeligt hendes liv lød. ”Hvad med dig, du uh fremtidskender! Har du lavet nogle ulykker?” Spurgte hun og kunne ikke lade være med at smile af sit egen lille sjove spørgsmål, selvom det lød en smule plat. Hun tog en ordentlig slurk af koppen så der kun var en smule af teen tilbage

[Tristan Oakley]

i'm searching for something
out of breath, i am left hoping

Et højt grin eksploderede i halsen på Tristan ved Evelyns ord og fandt uhindret sin vej ud i rummet.
"Touché!" spruttede han og måtte bruge et par sekunder på at få hold på sig selv igen. Var der noget, han fandt interessant, så var det lidt modspil. Det var derfor, han holdt så meget af Evelyn; hun var ikke bange for at give igen eller tilkendegive, hvad hun havde på hjertet. Tristans opmærksomhed var nem at skaffe sig, men det krævede noget mere at bibeholde den.
Den varme drik gled som en velsignelse ned gennem spiserøret, fik adamsæblet til at hoppe let, som det passerede, alt imens det varmede så skønt og drev lidt af den begyndende træthed tilbage. Det havde unægteligt været en lang dag, og det skulle blive godt at forsvinde op på syvende sal for en lille stund, inden aftensmaden blev sat på bordene nede i Storsalen, men lige pt. virkede teen som en glimrende saltvandsindsprøjtning.
Han nikkede svagt, da hun besvarede hans spørgsmål. Trivielt var ikke decideret fremragende, men det var bedre end skidt. "Nah, jeg har ikke lavet det helt store; tydet fremtiden, bekæmpet nogle drager og trolde, reddet verden. Du ved, det sædvanlige." Det hele blev sagt med den helt rigtige monotone og næsten kedsommelige stemme, som om de oplistede ting var velintegrerede dele af hverdagen og ikke noget revolutionerende. Han sippede igen til teen og opdagede, koppen var næsten tom for drikken. "Nu kommer vi til det sjove. Når der kun er nogle få dråber te tilbage tager du din kop og slynger den rundt tre gange med venstre hånd," instruerede han og viste, hvordan det skulle gøres, mens han talte. "Til sidst sætter du koppen med bunden i vejret på underkoppen." Han smilede til Evelyn. Det var jo faktisk ret simpelt, når først man havde fanget fidusen.

evelyn stone tags
zero notes

[Evelyn Stone]

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn grinte lidt af Tristan, det matte man give drengen, hans selvtillid var hvert fald iorden. Hun lyttede til hvad Tristan fortalte om sin dag og fik næsten teen galt i halsen. ”Det lyder da som om du har haft en kedelig dag?” Sagde hun og kunne ikke lade være med at smile, mens hun løftede øjenbrynene. ”Gid vi alle var lige så modige som dig Tristan” Sagde hun kækt og stilede den nu tomme tekop ned igen. Evelyn iagttog Tristans bevægelser og nikkede til hvad han sagde. Hun sank en klump og løftede koppede op og prøvede at gøre det samme som han havde gjort. ”Har du hørt om Halloween festen?” Spurgte hun fraværende, mens hun gjorde det færdigt og stillede koppen med bunden i vejret som han havde sagt. Hun havde faktisk gået et tid og tænkt på den fest, men været meget usikker på om hun skulle tage med, da mange af hendes veninder ikke gad eller skulle følges med deres patner, dog havde Evelyn allerede besluttet hvad hun skulle tage på hvis hun tog med, men egentlig var hun ret så sikker på at hun ikke deltog det her år ”Den skulle blive ret vild i år” Sagde hun stadig fraværende og kiggede ned på koppen. Hun kiggede så op igen og smilte et lille smil til Tristan.

[Tristan Oakley]

i'm searching for something
out of breath, i am left hoping

Tristan løftede et øjenbryn, smilede et skævt smil og trak på skulderen som det eneste til Evelyns første spørgsmål. Nok var sarkasme og manglen på beskedenhed sjov, men den kunne også køres for langt ud - i løbet af de mange år som uofficiel spasmager havde Tristan lært ikke at gøre dette.
"Flot, det er helt rigtigt det der," kommenterede han hurtigt på den måde, hun slyngede tekoppen rundt, før hans tanker fløj hen mod Halloween-festen, der netop var blevet bragt på banen. Et smil dukkede op på Seerens læber. "Jeg er overbevist om, det bliver så fedt! Det er altid sjovt med fester, og Halloween er jo en fantastisk begivenhed!" fremsagde han med tydelig iver. Der var ikke så længe til, og det ville uden tvivl blive hyggeligere end hyggeligt. Tristan glædede sig til at se de forskellige udklædninger, der dukkede op - i sit stille sind havde han prøvet at regne ud, hvad venner og bekendte ville klæde sig ud som. "Hvad har du tænkt dig at klæde dig ud som?" spurgte han Evelyn og registrerede hurtigt hendes mangel på entusiasme. Et øjenbryn gled op i panden. "For du skal vel med, ikke?" Fuldstændig ude af stand til at multitaske glemte han alt om tebladelæsning og de tekopper, der stod med bunden i vejret på deres underkopper og ventede på at blive taget op igen.

evelyn stone tags
zero notes

[Evelyn Stone]

[/center]

Sept 25, 2011 16:23:21 GMT 1 Evelyn Stone said:

Sometimes when you looking for something
You find something else

Tag: Tristan Stafford Oakley Outfit Here

Evelyn smilte et lille stolt smil da Tristan sagde at det hun gjorde var fint. Det betød jo noget at det hun gjorde ikke var fuldstændigt fail. Hendes stærkes fag var jo ikke ligefrem Spådom, så at få af vide fra en der havde været god til det, det meste af sit liv var det jo lidt sejt. Dog blegnede hendes stolthed en smule, da hun kom til at tænke på det eneste hun havde gjort var at vende koppen på hovedet. Det var der jo ikke særlig meget spådom i. Hun kiggede lidt fraværene på Tristan da han begyndte at snakke om halloween festen efter hun selv havde åbnet emnet. Hun bed sig lidt i læben og nikkede "Helt vildt ” Sagde hun og nikkede endnu mere med hovedet. Hun tænkte sig kort om og lagde samtidig sit hoved lidt på skrå da han spurgte hvad hun ville tage på. ”Jeg havde tænkt sådan lidt døds brud alla Corpse Bride, If you know what i mean” Sagde hun med et smil og viftede lidt med sine hænder. ”Hvad vil du klæde dig ud som, ikke enden af en kentaur vel?” Spurgte hun drilsk og havde også selv glemt alt om hvad de egentlig var i gang med. Evelyn var nød til at kigge væk da Tristan spurgte om hun ville komme med. Hun nenede næsten ikke at sige at hun ikke rigtig havde lyst så hun nikkede bare en enkel gang ”Måske, hvis de laver noget godt mad” Svarede hun og trak på skulderne