small talk

[Megan Gwendolynn Llewellyn]

tag: Meredith Abbey

Forvandlingstimen havde gået nogenlunde, det havde lykkes den seksten årige pige at forvandle en skildpadde til en flot suppeskål med samme mønster, skildpadden havde haft på sit skjold. Desværre havde suppeskålen haft en lille fin hale, der havde fået professoren til at trække på smilebåndet. Sandheden var at Megan havde haft svært ved at koncentrere sig, hvilket havde en dårlig effekt på hendes besværgelser. Hun åndede lettet op da klokken ringede ud, og hun gav sig god tid til at pakke sine ting sammen. Heldigvis nåede hun at smutte ud af lokalet før Professoren fik den idé at udspørge hende om hendes fraværende tankegang i timen. Gryffindor eleven hankede op i den tunge taske, mens hun fulgte med flokken af elever der havde haft forvandling. Hendes tanker snurrede rundt i hovedet på hende, det føltes som at få et los bøger smækket i hovedet.

Megan løftede blikket og det trak let i hendes ene mundvig da hun hurtigt genkendte det røde hår, ikke så langt fremme. Hun var ikke længe om at sætte farten op og ligge en blid hånd på skulderen af sin veninde. Med et varmt smil nikkede hun hurtigt, og tog hånden til sig igen mens hun rettede blikket fremad. Det boblede i brystet på hende, så ivrig hun var for at komme ud med alle sine tanker foran veninden. ”Jeg bliver nød til at snakke med dig!” Hendes stemme hævede sig en smule, og de brune øjne søgte hurtigt hen til Meredith, og hvilede næsten bedende på hende. Megan kørte en hånd gennem håret for at sætte det på plads, og for at berolige sig selv en smule. Det hjalp kun en smule, men det var bedre end ingenting. ”Det er den her dreng,” Hun stoppede op, og håbede på at veninden ville gøre det samme. Også fortsatte hun; ”og han er virkelig sød.”

[/justify]

[Meredith Abbey]

you know you
can count on me

[/size]

Tag: Megan Llewellyn • Outfit: Here[/center]

Mary havde for en gangs skyld ikke den mindste ting at bryde hovedet med, som hun roligt pakkede sine ting sammen efter en mere eller mindre vellykket forvandlingstime og fulgte med sine klassekammerater ud. Hun regnede egentlig ikke med at skulle det helt store fra den tid det ville tage at komme fra det ene klasselokale til det andet, men så snart hun mærkede en hånd på sin skulder og så på en tydeligt ivrig Megan var andet meget klart.

Mary hævede overrasket begge øjenbryn den mindste smule og hankede let op i sin skoletaske. "Jeg fornemmer ikke det står til diskussion," tilføjede hun, uden at kunne lade være med at trække svagt på smilebåndet. Alligevel kunne hun ikke lade være med at himle lettere teatralsk med øjnene over venindens ord, igen fulgt af antydningen af et smil. "Selvfølgelig." Hun fnøs muntert og trak på skuldrene. "Jeg burde begynde at tage penge for det her," pointerede hun inden hun alligevel blødte op og puffede let til Megans skulder. "Hvem er han? Og ser han godt ud?"


[/blockquote][/justify]

[Megan Gwendolynn Llewellyn]

tag: Meredith Abbey
outfit:Click

Megan måtte kvæle et grin, der prøvede at kæmpe sig vej ud over hendes læber. Med et sigende blik, rystede hun på hovedet af sin veninde og måtte denne gang lade en trillende latter undslippe. ”Hvis du begyndte at tage penge for det, så ville du jo være stinkende rig.” Hun vrikkede let med øjenbrynene, mens hun hankede let op i sin taske. Den virkede tungere end den plejede. Da Mary virkede til at tø op, bed den sekstenårige pige sig i underlæben mens hun lod tasken falde til gulvet. Hvor den landede med et blødt bump, ved hendes fødder.

”Han ser ret godt ud.” Startede hun en smule tøvende og kørte en hånd gennem sit bølgende hår, der hang løst om hendes ansigt. Megan fjernede blikket fra Mary og lod det glide ned på hendes skosnuder, dog ikke i længere tid end hun kunne nå at finde på et nyt svar. Det ville være kedeligt at afsløre det hele på én gang. ”Du kender ham,” fortsatte hun lavt og kiggede igen op på veninden med et smil der afslørede hendes perlerække af hvide tænder. ”ret godt, hvis jeg ikke tager fejl.” afsluttede hun og hævede det ene øjenbryn en smule, mens hendes ene mundvig gled op i et skævt smil. Det føltes næsten som en omgang ’gæt-hvem-det-er’, hvilket det nok også var blevet til. Det var lidt for fristende bare at snakke løs og fortælle veninden alt, men hun bed det i sig og kom i stedet med endnu en fin lille ledetråd; ”Han er på Gryffindor, samme årgang som os.” Smilet voksede sig stører og lyste hendes ansigt op. Megan havde ingen intentioner om at fortælle Mary at denne dreng faktisk var hendes fætter, Oliver.

[/justify]

[Meredith Abbey]

you know you
can count on me

[/size]

Tag: Megan Llewellyn • Outfit: Here[/center]

Mary hævede begge øjenbryn et par gange i retning af den rødhårede veninde og lo hæst. "Det er jo lige præcis det der er min pointe," hun slog let ud i luften med den ene hånd og smilede drillende. "Jeg begynder at overveje det mere og mere. Så kan jeg købe nye koste til hele holdet for mine mange millioner galleoner." Hun fnøs muntert og hankede let op i sin egen tanke.

Et smørret smil bredte sig over løvindens læber, da Megan svarede på hendes overfladiske spørgsmål og stoppede selv op for at sænke sin skoletaske til gulvet. Dog svandt smilet en anelse igen da den anden fortsatte og blev erstattet af mild undren, noget der helt på egen akkord fik et slankt, rødt øjenbryn til at løfte sig spørgende. "Vil du have mig til at løbe hvert enkelt navn igennem eller har du tænkt dig at lukke munden op snart?" spurgte hun i et halvprovokerende tonefald, der tydeligvis bare var ment for sjov. Teatralsk himlede hun med øjnene og fandt så det brede smil frem igen. "Men okay så. Hvad er det der er så fantastisk ved ham og hvad er det du skal bruge min hjælp til?"

[/blockquote][/justify]

[Megan Gwendolynn Llewellyn]

tag: Meredith Abbey
outfit:Click

Et meget skyldigt smil voksede og lyste Megans ansigt en smule op, mens hun kørte de slanke fingre gennem den bølgende røde manke. Med et lille fnis trak hun let på skuldrene og lagde så hovedet på skrå, mens hun kiggede overvejende på sin veninde. Den unge pige måtte dy sig for ikke at begynde og hvine mens hun snakkede. ”Okay, okay.” sagde hun hastigt, i et meget overgivende tonefald men kunne ikke helt skjule en lille lettelse der voksede i brystet på hende. ”Det er Oliver.” Megan kiggede undersøgende på Mary for at finde en eller anden reaktion, der sagde at hun bare skulle vende om og gå sin vej. Hun vidste ikke helt hvorfor det føltes som et forræderi at have en lille forelskelse i sin bedstevenindes fætter, men det gjorde det desværre.

Megan sendte et nervøst smil til Mary, men rettede sig op og fortsatte på ny med hendes plapren om drengeproblemer; ”Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre!” udbrød hun i stor frustration og med kæmpe armbevægelser. Det gjorde ikke hendes problem bedre at hun hver dag så ham til træningen, da hun ikke anede hvad hun skulle sige og gøre. Meget bevidst hævede hun det ene øjenbryn og satte en hånd i siden, mens hun kiggede indgående på Mary. ”Hvor blev du egentlig af til Halloween festen?” Selv havde hun været optaget af at danse med Oliver, men alligevel havde hun ikke kunne finde veninden.

[/justify]

[Meredith Abbey]

you know you
can count on me

[/size]

Tag: Megan Llewellyn • Outfit: Here[/center]

Mary smilede blot endnu mere smørret da hendes forsøg på at lokke personen ud af Megan tilsyneladende lykkedes og kunne ikke lade være med at spærre øjnene let overrasket op da hun fik svaret. Så snart den reaktion var overstået voksede et flabet, drillende smil sig dog lige så hurtigt frem over hendes læber igen. "Ha!" udbrød hun og fnøs muntert. "Selvfølgelig. Det burde jeg næsten have gættet på din opførsel." Hun hævede sigende det ene øjenbryn. "Men hey, han kommer jo også fra en skide lækker familie," tilføjede hun med et uskyldigt blik og havde svært ved at tage seriøst at hendes veninde var vild med hendes fætter. Et faktum hun dog virkelig ikke havde det mindste problem med.

Marys forsøg på ikke at smile drillende, blev ikke nemmere da Megan fortsatte i frustration og helt på egen akkord løftede Mary hånden for at puffe til hendes arm. "Jeg kan godt ruske ham lidt over julen," tilbød hun uskyldigt og smilede igen.

Venindens næste ord fik hende dog til at trække sin egen drillende attitude lidt på tilbagetog og i stedet smile smørret. "Jeg blev måske trukket lidt væk og kysset på af en vejleder," fortalte hun, som var det verdens mest naturlige ting og kunne så alligevel ikke lade være med at slå blikket ned, med let røde kinder.


[/blockquote][/justify]

[Megan Gwendolynn Llewellyn]

tag: Meredith Abbey
outfit:Click

”Var det så åbenlyst?” spurgte hun mens hun kørte en hånd gennem håret, for at rette på det. Megan hævede det ene øjenbryn og lagde vægten over på den anden fod, stadig med den ene hånd siddende i siden mens hun himlede teatralsk med øjnene af sin venindes selvglade kompliment. ”Der må jeg desværre erklære mig enig med dig, Mary.” Med et drillende smil om læben puffede hun let til veninden og fnes lavt. Selvom hun ikke mente at der var brug for det, var det alligevel fristende at tage imod Marys tilbud. ”Hvis du gør det, så ender det med at jeg forbander mig selv.” Spøgte hun og smilede sigende, mens hun kiggede omkring for at finde et sted de kunne slå sig ned. Hendes knæ var begyndt at klage en smule, især efter sidste uges træning.
Hun afbrød dog brat sin søgen, da Mary begyndte at snakke og en vejleder, resten opfattede hun ikke lige. Smilet bredte sig på hendes læber, og hun kunne næsten overfalde veninden for at få informationerne ud af hende. ”Hvad?! Hvilken vejleder? Er han flot? Giv mig alle detaljerne.” Udbrød hun i et mindre anfald af nysgerrighed, der blev blandet med en hvis glæde. Megan kiggede indtrængende på Mary, bare for at se om hun kunne få nogen informationer ud på den måde men det lod ikke til at veninden kom med nogen reaktion. Ikke før hun kiggede ned i gulvet med røde kinder; Megan måtte bide sin nysgerrighed i sig, og i stedet valgte hun at sende Mary et mere henkastet spørgsmål. ”Hvad skal du til nytår?”

[/justify]

[Meredith Abbey]

you know you
can count on me

[/size]

Tag: Megan Llewellyn • Outfit: Here[/center]

Mary trak let på skuldrende over venindens spørgsmål, som i hendes ører ikke nødvendigvis krævede et svar. I stedet vippede hun let med øjenbrynene og sendte veninden et spøgende smil, efterfulgt af en munter lyd. "Mange tak, mange tak," svarede hun og knejsede lidt i knæene for effektens skyld og puffede derefter lidt til venindens arm. "Så længe det ikke er mig du forbander," tilføjede hun, stadig mildt drillende og himlede så svagt med øjnene. "Men seriøst, dog. Har du nogen idé om min kære fætter har det på samme måde?" spurgte hun nysgerrigt og smilede et noget varmere og ikke spøgende smil.

Det gled dog nemt over i smørret igen da emnet røg over på en anden knægt. Mary kunne ikke lade være med at himle med øjnene. "Det er altså ikke nogen verdenshemmelighed. Jeg forestiller mig du ville have opdaget det hvis du ikke havde sukket over kære Gideon," hun fnes hæst og drillende, før hun alligevel vendte tilbage til det tenderende smørrede smil. "Simon Lithgow," fortalte hun endelig og fangede overvejende sin egen underlæbe med fortænderne. "Og jeg er ret vild med ham," tilføjede hun også, med en svag fornemmelse af sommerfugle i mellemgulvet, inden hun overvejede venindes spørgsmål. "Det har jeg ikke fundet ud af endnu. Hvorfor?"


[/blockquote][/justify]

[Megan Gwendolynn Llewellyn]

tag: Meredith Abbey
outfit:Click

Megan var ikke længe om at fortryde sine ord en smule, men i stedet for at syde over det hævede hun det ene øjenbryn og kiggede på Mary med et skævt smil. ”If i’m going down, i’m taking you with me.” Hun måtte dog blinke et par gange, af ren overraskelse over venindes spørgsmål. Tanken havde egentligt ikke nået hendes lille hoved, så hun havde aldrig rigtig tænkt vitterlig meget over det. Hun var dog hurtigt til at fjerne der overraskede udtryk der havde overtaget hendes ansigt, og rystede da let på hovedet. ”Nej ikke rigtig, men havde inviterede mig til Halloween festen.” Megan stak misfornøjet sin underlæbe ud, men da hendes blik mødtes med Marys lyste hun op i et smil.

Et arrogant fnys gled ud over hendes læber, mens hun rynkede på næsen og himlede teatralsk med øjnene. ”jeg sukker ikke – så meget.” mumlede hun protesterende, med begge arme lagt over kors henover hendes bryst. Smilet gled hurtigt op på hendes ansigt igen, og hun daskede venligt til den rødhårede venindes skulder mens hun himlede med øjnene over det tydelige udtryk i hendes ansigt. ”Det er jeg ikke i tvivl om.” Fnes hun, hvorefter hun hurtigt fik fat i venindens håndled og tog et kig på hendes ur. Med et forbløffet gisp, vendte hun sig om på hælen – stadig holdende på Marys håndled. ”Vi snakker om det til middagen, jeg er skrupsulten.” Det var vel slut på samtalen for nu. Megan hev ret krævende i Mary, for at få hende til at gå. Dette lykkedes da også, og da de kom ned til aftensmaden fortsatte deres tøsesnak.

//OUT//

[/justify]