In my own little corner...

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess fnøs muntert og himlede med øjnene igen, uden at gentage sin løgn. Hun nøjedes med at more sig over Matthews røde kinder og hev benene til sig, kun for at lade dem dingle ud over det samme armlæn og se lidt mere op i loftet. Hun rystede lidt på hovedet af ham med et skævt smil på læberne og løftede sin ene hånd for at klappe tomlen og de resterende fingre sammen et par gange i en gestus, der tydeligt illustrerede præcis hvor alvorligt hun tog hans forbehold og forsikringer. I et øjeblik var hun nær ved at følge op med en dyb stemme, for at imitere deres far, men hun undlod, lod det falde og kneb så i stedet øjnene lidt sammen. Da hun så på ham igen med et enkelt spørgsmål var formålet egentlig ikke at genere ham – for en gangs skyld, men hun kunne alligevel godt se at det var den umiddelbare virkning og rynkede panden lidt, imens hun lyttede.

En svag grimasse fulgte dog lige efter hans ord og hun rystede lidt på hovedet. ”Det er sgu nok meget heldigt at du har lagt andre, kedeligere planer for fremtiden, Mattykins,” konkluderede hun drillende. ”... For målmand for landsholdet bliver du vist ikke lige.” Hun undlod at nævne at der sikkert ikke var særlig meget kedeligt ved spændingen og faren som auror og nøjedes med at lade sin kommentar hænge i luften med et flabet smil.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt skar ansigt igen, tydeligt ubekvem med emnet samtalen nu var drejet ind på og han lagde på ingen måde skjul på det. Han opremsede hurtigt op til flere grunde, han selv anså for ganske gyldige i forhold til Slytherins præstationer på quidditch-banen i løbet af året. At det på ingen måde havde været deres bedste år var tydeligt for alle og enhver og tabet af anfører lige inden året sidste kamp havde på ingen måde gjort situationen bedre.

Han slap en lavmælt, utilfreds lyd da hun fortsatte, men smilede alligevel skævt "Ekstremt kedelige, ja." han lod nakken falde tilbage mod ryglænet og sukkede dybt "Jeg ved sgu ikke hvad der er gået galt. En kædereaktion." han skar en grimasse og drejede hovedet så han kunne se på hende og hævede brynene lidt "Men nu er det vist også mere din drøm end min at spille professionelt. Jeg mener.." han rettede sig lidt op igen og slog ud med den ene hånd "Det har været fedt, slet ikke det, men det er ikke det jeg har lyst til at lave de næste 30 år. Kun fra tilskuerrækkerne." han så ud til at komme i tanke om noget og så spørgende på hende "Forresten, hvis Anna kommer nogle dage i ferien, er det så ok med dig at hun tager med os til den der Ospreys - Dragons kamp midt i juli?"

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess gjorde sig det behageligt i den bløde lænestol, selvom hun fornemmede at tiden var ved at være til at smutte igen. Hun smilede skævt, da Matt gav hende ret – sådan da – og trak lidt på skuldrene igen. ”En quidditch-karriere op i slutningen af fyrrerne? Næppe,” kommenterede hun, uden at smilet veg fra hendes læber. ”Men de næste tyve år. Hvis hende Llwellyn ellers får fingeren ud af... Og vinder os nogle kampe, så vi kan se godt ud overfor talentspejdere.” Hun rykkede lidt på sig, havde egentlig mere på hjerte, men tav over sin storebrors ansigtsudtryk og så afventende på ham.

Spørgsmålet, der fulgte, fik et muntert fnys fra hende. Hun rystede på hovedet med et drillende blik og vippede med fødderne. ”Nej sgu da. Vil du virkelig tage hende med og ødelægge al den skide vigtige bonding? Hvordan kan du overhovedet spørge? Jeg er såret,” drævede hun sarkastisk, med et afsluttende dramatisk slag med hovedet, der endte med at hun fik håret i øjnene og måtte puste det uelegant væk.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt trak på skuldrene med et forsøgsvis uskyldigt smil og lænede sig længere tilbage i den bløde stol "Nu er det dig vi snakker om. Du kunne være stædig nok til det." han vippede hovedet lidt fra side til side og tilføjede med et drillende grin "Eller forrykt nok. Du vælger selv." han trak på skuldrene igen og samlede hænderne over maven "Hvis jeg skal være komplet ærlig, så passer det mig fint at jeg ikke skal tænke på det mere."

Uden egentligt at afslutte emnet, fortsatte han over i et nyt for ikke at glemme det igen. Han betragtede hende afventende, og fnøs så selv over hendes tykke sarkasme, og var lige ved at vise hende sin miderste finger på den ene hånd. Han nøjedes dog med at himle med øjnene "Fuldkommen rigtigt. Jeg spolerer altid." han smilede skævt, men så ganske tilfreds ud alligevel ved udsigten til både ferie, kvalitetstid med sine forældre og Jess og forhåbentligt det samme med Annabel.

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessie stak tungen ud og skar ansigt at Matt. Hun kunne dog ikke helt forhindre et smil i at sitre i sine mundvige og opgav at forsøge. ”Du kan sgu selv være forrykt, auror-boy,” erklærede hun bestemt, før hun svang benene ned fra sofaen.

Hun formåede at komme med et enkelt dybt sarkastisk svar og nikkede sigende, da han gav hende ret, før hun rejste sig op. ”Det er nemlig det du gør. Men du kan lappe lidt på mit blødende søster-hjerte ved at skrive det brev der til farlille.” Hun rakte frem, rodede op i hans hår og sprang derpå til side for at undgå eventuelle følger.

”Pas nu lige på, at du ikke falder ned fra flere koste inden ferien,” sluttede hun af, før hun skar endnu en charmerende grimasse og satte kurs imod udgangen med det mål at finde andet og mere energisk selskab. Eventuelt Zach eller Siôn.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Status:

[/color][/size] OUT
[/center][/blockquote]