In my own little corner...

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt havde med fuldt overlæg udset sig en lænestol bagerst i fællesstuen hvor han nu sad med benene trukket op under sig og læste fordybet i den slidte bog der hvilede hen over hans ben. At han sad i fællesstuen i det hele taget, var et ligeså bevidst valg, i det der, modsat Slytherins opholdsstue i krypten, var både mere lys og luft fra de åbne vinduer. Lyden af glade stemmer steg fjernt op til de åbne vinduer og sneg sig ind sammen med den lune luft udefra.

Han skævede kort til vinduet mens han bladrede og lænede sig så tilbage i den bløde stol, mens han igen begyndte at læse. For en sjælden gangs skyld var det læsning for hyggens skyld og ikke skolerelateret. Prøverne var overstået for i år og ligesom alle sine årgangskammerater, kunne han ikke gøre andet end at vente utålmodigt på at få resultaterne.

Han skubbede tanken fra sig og var i bund og grund ikke særligt nervøs. Han vidste han havde gjort det så godt han kunne og han var nogenlunde sikker på, at det var gået bedre end blot en middel-karakter. Hans valg af læsning var mere interessant, og direkte affødt af gentagne snakke med Annabel, om muggler- og magikereventyr og havde fået ham til at beslutte, at det ikke ville skade at genopfriske sidstnævnte.

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess var temmelig smadret. Hun havde selvfølgelig ikke taget truslen om U.G.L.'erne videre seriøst før den stod og bankede på hoveddøren og som et logisk resultat havde hun været voldstresset lige før, under og egentlig også nu efter. Det var lidt uforståeligt at det nu var overstået og at hun hverken kunne kludre mere rundt i det eller gøre noget for at forbedre sine karakterer. De var som de var, hvad end de var, og det at vente på dem var nervepirrende. Hun havde bestemt ikke gjort sit bedste – i hvert fald ikke i forberedelsen – og det var temmelig sikkert at hendes forældre ikke kunne forvente at få resultater hjem, der mindede om dem Matthew havde leveret to år tidligere. Hun var ikke den boglige i familien, så meget vidste hun, men at hun bestemt heller ikke var den flittige, var det, der for alvor trak hende ned. Af samme grund var hun måske knapt så høj i hatten som ellers, da hun satte kursen imod fællesstuen for at smække sig i en sofa, overfalde Zach eller Siôn eller finde en eller anden kilde til morskab. Det var i hvert fald ikke sin storebror hun ledte efter, men efter et hurtigt blik rundt i den faktisk relativt tomme stue, kunne hun konkludere, at han var det mest oplagte valg alligevel. Og hvad var egentlig problemet i det?

Hun satte retningen imod det hjørne han havde slået sig ned i – eller gemt sig i, så det ud som om. Da hun nåede derover havde hun for længst fremstillet et bredt smil og det blev hængende, som hun dumpede ned i den eneste lænestol ved siden af hans. ”Hvad så, dengsedreng?” Ufortrydeligt smækkede hun stængerne hen over hans, uden at besvære sig med at tage sine sko af. De havde trods alt ikke været ude i mudderet – i dag. ”Er du i gang med at sikre dig, at du ikke fik lavet nogen små grammatiske fejl i din historie-eksamen? Bare rolig. Jeg er sikker på at du bliver tilgivet for kun at få et 'E'.”

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt opdagede ikke sin yngre søster komme ind i rummet og lagde først for alvor mærke til hende, da hun med en vanlig, flabet hilsen, dumpede ned i stolen ved siden af hans og hendes ben sekunder efter, landede hen over han, og bogen han sad med "Hey!" udbrød han irriteret og trak hurtigt bogen væk fra hendes sko, mens han sendte hende et let skulende blik "Har du ikke andre at genere?" han fandt sit bogmærke frem fra bagerst i bogen, lagde det hvor han var kommet til og lukkede så bogen sammen.

Han himlede med øjnene og sukkede dybt, uden at gøre det særlig diskret, før han stak bogen ned mellem sit ene ben og stolens armlæn "Det ville ikke give ret meget mening, ville det?" spurgte han retorisk og rystede på hovedet, for så igen at læne sig tilbage, uden dog at skubbe hendes ben ned igen "Siden hvornår er du begyndt at interessere dig for mine eksamener?" han lagde hovedet lidt på skrå og så på hende med let hævede bryn "De gik fint. Hvad med dine?" han så afventende på hende, med antydningen af et smil i mundvigene.

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess blev ikke reelt fornærmet over Matthews reaktion. Han havde trods alt heller ikke været hendes første valg. Hun lavede dog, i sædvanlig charmerende stil, en uklædelig grimasse i hans retning, stak tungen ud og gjorde sig skeløjet. ”Hvis jeg havde andre at genere, hvorfor skulle jeg så sidde her?” Et provokerende smil halede op i begge hendes mundvige og hun så spørgende på ham, uden at forvente et egentlig svar. Inden han i øvrigt kunne nå at komme med et, var hun da også marcheret videre i teksten med en relativt ubehøvlet serie spørgsmål.

Hun hældte uden blusel sin egen usikkerhed og dårlige samvittighed direkte ud i sarkasme og lænede sig afslappet tilbage imod ryglænet på den lænestol hun havde snuppet sig, betragtende sin storebror med let hævede øjenbryn. Hans svar endte med at få hende til at rynke på næsen og i stedet for at svare ham med det samme så hun blot op i loftet og trommede sig selv lidt på maven. ”Jeg har altid interesseret mig for dine eksamener,” konstaterede hun, kun med en lille rest af ironi tilovers, selvom det ikke passede. ”... Andres er en del mere spændende end mine i hvert fald.” Hun så ikke på ham imens hun talte, men studerede revnerne i stenene oven over dem i stedet. ”... Så har Annabel fortalt dig om festplanerne endnu?” Det åbenlyse emneskift var ikke videre elegant, men det var der simpelthen ikke noget at gøre ved. At Jessies akademiske bedrifter ikke just var noget at skrive hjem om var trods alt ingen hemmelighed.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt himlede med øjnene igen mens han lukkede bogen sammen og stak den ned ved siden af sig "Jeg er beæret.." kommenterede han tørt med et tonefald der dryppede af sarkasme. Det var ikke fordi han som sådan havde noget imod hendes tilstedeværelse, men hendes vanlige, provokerende attitude, faldt ham naturligt at svare med sarkasme. Uanset trak det svagt i hans mundvige mens hun fortsatte.

At han var mere omhyggelig med sit skolearbejde end hende var ingen hemmelighed og han rynkede brynene let som hun fortsatte, mens han betragtede hende med et vurderende blik "Men måske dine egne gav mere mening at interessere dig for?" han løftede brynene sigende, men lod hentydningerne blive ved det, ikke interesseret i at bringe en diskussion op, som de allerede havde haft utallige gange.

Han rynkede brynene lidt mere da hun bragte et andet emne op og trak lidt på skuldrene "Hun har snakket om at hun ville holde et eller andet i sommerferien, måske." han så spørgende på sin søster og samlede hænderne over sin egen mave "Hvorfor?" spurgte han, selvom han egentligt var ganske klar over hvorfor og så drillende på hende mens han ventede på hun skulle fortsætte.

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess hævede begge øjenbryn en smule, men svarede ikke Matthew på hans tydelige sarkasme. Det var den sædvanlige omgangstone imellem de to og som sådan i sig selv ganske hjemmevandt. Hun følte sig ikke uvelkommen af den grund – men det kunne dog også diskuteres om hun havde situationsfornemmelse nok til nogensinde reelt at følge sig uvelkommen.

Hvad hun havde fornemmelse for var hvornår hendes egen grænse var nået og hun så advarende på storebroderen, da han nærmede sig den faretruende. Hans spørgsmål fandt intet andet svar end det og hun brød en kortvarig ubehagelig tavshed med et meget lettere spørgsmål og emne. Formålet virkede måske nok åbenlyst i Matts optik, men hans smil blev ganske selvsikkert besvaret, som hun gjorde sig det bedre tilpas med benene over det ene armlæn. ”Har hun også sagt, at vi holder den sammen?” Hun vrikkede lidt med øjenbrynene og så nærmest triumferende på ham i et øjeblik.

Spørgsmålet i sig selv var stort set retorisk. Det var temmelig nemt at regne ud af hun netop ikke havde sagt lige det og det frydede Jessie en anelse at være den med informationerne. ”Jeps, jeps, jeps. I den første weekend efter semesterafslutningen. Hvor mor og far stadig ikke er kommet hjem, du ved.” Hun smilede tilfredst og vippede lidt med fødderne. ”Vi er ikke helt sikre på om du skal på gæstelisten eller ej endnu... Du er jo på vej ud af Hogwarts...”

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt tog Jessies advarende blik med ophøjet ro. Han vidste han havde ramt et ømt punkt, men han havde ingen intentioner om at tage det videre end det, denne gang. I stedet svarede han på det næste spørgsmål og så afventende på hende, helt sikker på der kom mere.

Det svar der kom, var dog ikke helt det han havde forventet og han rynkede brynene lidt "Du og Annabel?" spurgte han lettere overflødigt og holdt blikket på sin søster mens hun tydeligt tilfreds med sig selv fortsatte på samme emne og fnøs let irriteret over hendes afskedssalut "Hvilket ville betyde du heller ikke selv kom med, har du tænkt på det, Smarte?" trumfede han tørt og himlede med øjnene.

At hun uden tvivl ville tage afsted alligevel, uanset hvad han eller forældrene sagde, var et faktum, men han havde hverken særlig meget lyst til at stå skoleret overfor sin far og forklare det eller skulle løfte pegefingre efter Jess selv. Han sukkede svagt og så spørgende på hende "Og hvornår har du fået møvet dig ind på de planer?"

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess så lettere triumferende på storebroderen og vrikkede lidt med øjenbrynene, uden egentlig at svare. Hendes selvtilfredse mine blegnede en anelse ved hans tørre kommentar, men hun genvandt den hurtigt og stablede sig lidt op imod armlænet med en hørlig indånding. ”Hvorfor det? Tror du jeg har tænkt mig at lade mig stoppe af en vag ordre fra far, når han er flere hundrede kilometer væk?” Hun hævede begge øjenbryn, betragtede ham med en god del skepsis og himlede indiskret med øjnene. ”Uanset hvad, så var din kæreste ikke lige så vild med mit ellers glimrende foreslag om at give dig en friaften. Jeg kan virkelig ikke forstå hvorfor, men hun virker som om hun synes du er her-lig.” Et lettere skævt smil trak kort i hendes mundvige og hun puffede let til Matts ben, før hans spørgsmål atter engang fik hende til at vende sine øjne imod loftet og sukke teatralsk.

Et sekund eller to efter besluttede hun sig dog alligevel for at svare og betragtede ham med et muntert glimt i øjnene. ”Jeg ved ikke hvad hun har sagt, men jeg har hele tiden været inde over de planer. Det var min idé, så du kan nok se at der ikke er nogen tvivl om at jeg nok skal komme med, medmindre du har planer om at lege sladderhank. Sidst jeg tjekkede var du hverken hellig eller præfekt-typen.” Hun smilede, som hun leverede det, der var noget af det tætteste han ville komme på en kompliment fra sin lillesøster.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt himlede med øjnene igen da Jessie påpegede det han allerede lige havde tænkt. Så rystede han på hovedet og holdt samtidig blikket på hende med et sigende hævet øjenbryn "Nej, jeg ved du gør det alligevel, men jeg gider helt ærligt ikke skulle stå og lyve for den gamle når han spørger hvad vi har lavet.. igen." han blev siddende med armene krydset over brystet mens hun fortsatte og kunne ikke lade være at smile skævt, da hun puffede til hans ben "Det er fordi hun har mere hjerne end dig." han var lige ved at række tunge, men tog sig i det og tjattede i stedet til hendes ene fod.

Så tav han og så blot afventende på hende mens hun svarede på hans næste spørgsmål og slap et lille fnys "Det ville vist være synd at sige.." gav han hende tørt ret og smilede svagt, før en lille rynke sneg sig ind mellem hendes bryn "Derfor ville det være rart at være blevet spurgt før du satte himmel og jord i bevægelse og inviterede hele skolen til Skotland." han så sigende på hende igen og lagde så nakken tilbage mod ryglænet med et lille suk "Og hvad forventer du så helt nøjagtigt af mig i den her geniale plan?"

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess smilede lettere flabet og nøjedes med at trække på skuldrene, tydeligvis uden nogen skrupler over at lyve over deres forældre, der efter hendes mening fortjente det, når de forsøgte at holde fast i et tåbeligt regelsæt. Ved Matthews kommentar om Annabel himlede hun sigende med øjnene igen og skar en anelse ansigt. ”Fri mig,” opfordrede hun ham opgivende. ”Kærlighed gør blind og dum, siger de jo. Det er tydeligvis sandt.” Et engleblidt smil hvilede på hendes læber og hun så afventende på ham, temmelig munter midt i deres spydigheder.

Hun kunne godt lide sin storebror, selvom man nemt kunne ledes til at tro at det ikke var tilfældet. Noget de altid havde været enige om at regler ikke nødvendigvis var en hindring og hun holdt vældig meget af ham for dette – i hendes bog – udpræget positive træk. Da han gav sig til at udtrykke utilfredshed med sin egen uvidenhed hævede hun dog begge øjenbryn og så relativt uimponeret ud. Hun rystede lidt på hovedet af ham og kastede et blik ud i fællesstuen med et enkelt suk. ”Jeg har hverken sat noget i bevægelse eller inviteret hele skolen. Faktisk har jeg ikke inviteret en sjæl endnu.” Hun så tilbage på ham, præcis lige så sigende som han selv. Ligheden mellem dem var, endnu engang, slående. ”Af dig forventer jeg bare at du skriver en ugle til vores kære far, hvori du forklarer at din pålidelige, fornuftige kæreste holder fest på den og den dato, at du tager med og naturligvis at du sørger for at jeg kommer sikkert hjem med susepulver på et acceptabelt tidspunkt.” Hun smilede skævt og hævede begge øjenbryn lidt. ”... I realiteten er jeg ret ligeglad med om du overhovedet dukker op, selvom Annabel næppe er det, så længe du ikke blander dig i hvad jeg gør. Jeg har tænkt mig at være fuld.”

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt slog affejende ud med den ene hånd og fnøs mens hans blik tydeligt fortalte, at han ikke troede på sin søsters uskyldige mine "I din optik har jeg været begge dele siden du blev født, så hvad er forskellen?" han trak på skuldrene og smilede skævt "Du burde snart have accepteret det." han satte sig lidt bedre til rette i stolen, mens han så på hende med et drillende blik.

Som sådan havde han intet imod udsigten til en fest, eller, mere ikke noget imod udsigten til at bruge nogle dage på Lochailort i Annabels selskab, også selvom det betød, at Jessie også ville være der. Et lille smil krusede sig uvilkårligt på hans læber, da hans tanker et øjeblik drev til den sidste fest der havde været i påskeferien. Så rømmede han sig hurtigt da Jessie begyndte at tale igen og rettede opmærksomheden mod hende "Men du fik det til at lyde sådan." slog han lettere overflødigt fast og tav så igen for at lytte.

Han tog sig dog i at himle med øjnene igen over hendes måde at sælge sagen på, men afbrød hende ikke før hun afsluttede sin forklaring. Selv da trak han tiden lidt og så på hende med en overvejende mine og let sammenknebne øjne. Når ret skulle være ret, skyldte han hende en tjeneste, netop som den hun lige havde krævet, siden hun pænt havde holdt for sig selv, at Annabel ikke ligefrem havde sovet på den madras i Jessies værelse, der havde været meningen efter festen i påskeferien, men han nødt alligevel situationen lidt for meget til ikke at trække tiden "Og hvis jeg gør det, hvad er der så i det for mig?" han trak på skuldrene med et skævt smil "Ud over min lillesøster der er ganske underholdende når hun slingrer som en rundtosset havenisse."

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess lyste op i et bredt smil. Hun satte to fingre til panden og gjorde en halvhjertet honnør med morskaben tydelig i de lysebrune øjne. ”Touché,” medgav hun ufortrydeligt, uden yderligere argumentation. Det passede egentlig ikke, når det kom til stykket, men det lå ikke ligefrem til hende at udtrykke ærligt at hun sådan set hverken synes han var uintelligent eller en idiot. Ifølge Jess lå det implicit i alle søskendedrillerierne.

Da Matt gav sig til at brokke sig over ikke at være blevet spurgt noget før, sukkede hun dog temmelig opgivende og himlede med øjnene. ”Du er så sart,” kommenterede hun, før hun fortsatte med sine forventninger, uden at skænke det en tanke at bede pænt. Hun forventede tydeligvis ingen modstant og da den alligevel kom – sådan da – rynkede hun lidt på næsen. ”Det ved jeg snart ikke...” Hun hævede begge øjenbryn en smule og så sigende på ham. ”... Jeg kunne jo lade være med at fortælle mor og far om hvor Annabel sov henne i påskeferien. Hvordan lyder det?” Et sukkersødt smil fandt vej til hendes læber, som hun rettede sig lidt op og efterlignede Marilyn Taylor stemme. ”Matthew, altså. Nu huskede i vel at beskytte jer. Skal du bruge mere beskyttelse til sommerferien? Godt nok vil din far og jeg gerne have børnebørn en dag, men i er alt, alt for unge endnu.” Hendes øjne spillede af undertrykt morskab og hun vrikkede lidt med øjenbrynene til sin storebror, spillende helt åbenlyst på hans totale akavethed når det emne blev nævnt. ”... For ikke at tale om far,” advarede hun drillende, helt klar til atter engang at øve sig på sin impersonation af ham også.

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matts skæve smil blev lidt bredere da Jessie gjorde honnør og det muntre glimt blev siddende i hans blik selv da hun fortsatte og hans selv gjorde sig et par overvejelser før han selv gjorde det samme. Han skar ansigt mod hende over den indledende kommenar og betragtede hendeså fortsat afventende.

Da hun bragte netop den situation op han selv lige havde tænkt på, stivnede han lidt og rømmede sig, tydeligt beklemt da hun fortsatte. Hans blik blev skulende, men han kunne alligevel ikke skjule en underholdt trækning i mundvigene over hendes ganske glimrende efterligning af moderen. Han løftede den ene hånd og rakte ud for at give hendes lår et solidt hestebid "Hold dog kæft!" han så advarende på hende, dog stadig uden for alvor at kunne se rigtig utilfreds ud "Som om du ikke har fået nøjagtigt samme formaning." han fnøs og prøvede hårdnakket ikke at se ligeså tilfreds ud med hentydningen som han egentligt var, selvom han så sig vagtsomt omkring, for at sikre sig ingen andre havde hørt søsteren.

Da det ikke virkede til at være tilfældet, så han tilbage på Jessie og vendte øjne før han lagde hovedet tilbage med en lille opgivende lyd og så op i loftet "Okay, okay. Du vinder. Den her gang." gav han sig en smule teatralsk, mest fordi de begge vidste, han var taget med uanset, alene fordi Annabel var indblandet "Jeg sender en ugle i løbet af ugen." han løftede hovedet og så på hende igen med let hævede øjenbryn "Tilfreds?"

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessie skar ansigt og slap en både lidende og munter lyd, da Matts ene hånd lukkede sig hårdt omkring det nederste af hendes ene lår. Hun fortrød dog tydeligvis absolut intet og grinede flabet, så snart den umiddelbare smerte havde fortaget sig. ”Selvfølgelig har jeg det,” erklærede hun uden problemer eller skam. ”Forskellen er at jeg er skide ligeglad. Modsat visse andre.” Hun stak tungen ud for en kort bemærkning og betragtede ham dernæst med øjne, der spillede af undertrykt morskab. Det morede hende til endeløshed at se ham blive rød i skallen og pinligt berørt og hun gjorde intet for at skjule det. Tværtimod. Selv var hun ikke helt så kold i røven omkring emnet som hun lod som om, men det var let at skjule at hendes egen forsvundne uskyld ikke var komplet ligegyldig for hende og at hun måske havde været knapt så høj i hatten den nat hjemme hos Siôn. Aldrig om hun nogensinde ville lade den slags slippe ud. Det var hendes lille hemmelighed sammen med jordbærhjelmen og meget mindre åbenlys end Matt var, med det smørrede smil han knapt kunne skjule bag indignationen over hendes drillerier.

Fast besluttet på at få sin vilje smilede hun tilfredst, som han endelig fik rubbet sig og gav op. Hun vippede lidt med hovedet og vrikkede med øjenbrynene, før hun selv lænede sig lidt tilbage imod stolens armlæn. ”Jeg vinder altid,” erklærede hun. ”Fordi jeg aldeles ikke spiller fair.” Et muntert fnys forlod hende, som hun skævede i Matts retning. ”I øvrigt. Hvad fanden var det for en kogesuttende præstation i sidste kamp? Du plejer jo at være... God.”

Tag: Ickle Mattykins ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[Matt Taylor Blythe]

Siblings are the people we practice on
...who teach us about fairness, coorperation, kindness...
and caring, quite often the hard way


Tag; Jessie Blythe ~ Wearing; This

Matt fnøs indigneret efter at have haft fingrene lukket forsvarligt om Jessies lår et øjeblik "Selvfølgelig er du det.." svarede han uden at lægge skjul på sin tørre sarkasme. At hun rent faktisk havde ramt et ømt punkt, var heller ikke til at skjule, selvom han gerne ville. I stedet forsøgte han hårdnakket at abstrahere fra den varme fornemmelse i sine ører og kinder, og lade komplet som ingenting.

Ivrig efter at få Jessie væk fra lige dét emne, gav han sig med påtaget overvejelse og lovede at sende en ugle til forældrene om den fest der nu åbenbart var en realitet. Han himlede svagt med øjnene endnu en gang da hun lænede sig tilbage "Kun når jeg synes du skal." gav han igen med et flabet smil "Måske du skulle prøve det engang." han sendte hende et sigende blik.

Så stivnede smilet på hans læber og forsvandt helt til fordel for en sammenbidt grimasse "Bortvist anfører, for mange ophold på hospitalsfløjen og duelturneringen oveni." forsøgte han sig i en halv undskyldning, uden at nogen ville være i tvivl om, at han ikke var tilfreds med hverken sin egen eller holdets præstation det foregående år. Han sænkede blikket indædt til hendes fødder og kløede sig selvbevidst lidt på den ene arm.