At bonde...

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Hvem havde set den dag komme? Samuel Abott sad rent faktisk med en rulle pergament og en fjerpen foran sig, men at tro det var lektier han lavede, ville være utopi. Ville han nogensinde dimittere? Sikkert ikke. Skulle han få det bedste og sjoveste ud af den sidste tid? Helt sikkert.
Ord i blæk var skævt skrevet i sirlig håndskrift over pergamentet. Det var et brev til professor Kennith.

”Kære Grace, hvis jeg må være så vovet.
Jeg har nu haft dig som lærer i adskillige år, og nu må det være tid til at krybe til erkendelse. Jeg er forelsket i dig. Ikke teenage-røde-hjerter-skriver-dit-og-mit-efternavn-sammen-forelsket, nærmere kommer-på-din-afleveringsfeedback-våde-drømme-om-natten-forelsket. Der går ikke en dag, uden jeg ser på din bedårende bagdel, der tigger om at blive spanket hårdt med en trækost. Og nu er du gravid. Med den store bøffel, Edward. Hvad skal jeg dog gøre? Hvordan skal jeg drukne det brændende ønske om, at det var mine små arbejdsgutter der netop nu delte sig inde i dig. Jeg vil være inde i dig.
Du er så ubeskrivelig smuk, og dine fortrin er som….”

Med en tænksom mine bankede Samuel skoen mod gulvet, så koncentrerede elever bag ham sendte ham irriterende blikke. ”Som… hvad?”, mumlede han lavmælt for sig selv, og strøg en hånd gennem det mørke hår. At formulere vulgære sætninger havde aldrig været et problem, og adskillige emner manglede stadig at blive dækket, inden brevet kunne sendes af sted. Hvis han altså gjorde det. Samuel havde stadig ikke helt besluttet sig for, om han var klar til at blive smidt ud. Men at se professorens ansigt… Det ville være det hele værd!

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess lå og fladede ud i en af fællesstuens sofaer med begge ben oppe, fødderne dinglende ud over armlænet og blikket vendt imod loftet. Hendes kammerat fra Ravenclaw var smuttet – angiveligt for at lave lektier – og hun var efterladt alene til sine tanker eller til at gøre sig bekendt med andre af eleverne i lokalet. Lige i dag havde hun ikke det rigtige overskud til at påtvinge sig deres opmærksomhed og hun nøjedes med at gabe stort, placere armene under sit eget hoved og se den sidste træningskamp for sit indre blik.

Gryffindor stod til at tabe hele turneringen, hvis ikke hele holdet leverede en kæmpe indsats i marts måned. Det var for sent at spille sig til en førsteplads, men hun håbede sit stille sind på noget, der var lidt længere fra den totale ydmygelse, som de sidste to omgange havde været. Deres søger havde ikke bevist sit værd endnu og hun havde flere gange fanget sig selv i at forbande hende temmelig grumt af netop den grund. At hun dog virkelig ikke var holdets eneste problem, var Jess udmærket klar over og hun var glad for, at hun i det mindste ikke var afgangselev og skulle slutte på den fiasko, som skoleåret ville blive for holdet denne gang. Hun forestillede sig selv og seks andre rødklædte figurer hoppe op ned med pokalen i hænderne og besluttede sig i sit stille sind for, at det nok skulle blive til virkelighed næste år.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Samuel rynkede næsen i en irriteret bevægelse over at være pludselig blank. Nå, så må jeg bare hente hjælp fra nogle af mine kære skolekammerater. Et blik rundt i fællesstuen afslørede, at over halvdelen af eleverne var 5. årselever eller under, og personer, hvis kreativitet han ikke havde specielt høje tanker. En rødtop, der havde smækket benene op på bordet, fangede hans opmærksomhed, og der gik adskillige øjeblikke før han huskede, at pigen var fra Gryffindors quidditchhold, og hvis nok Matt Blythes lillesøster.
Matt Blythe. Klassekammeraten havde aldrig haft synderlig interesse for Samuel, og vice versa. De havde uundgåeligt haft nogle kontroverser, men det havde aldrig været alvorligt. Indtil for nogle måneder siden, hvor Matt pludselig havde blandet mundvand med Julie. Dér var det blevet personligt.
Lettere ubegavet hang Samuels kæbe en anelse, da tankerne svirrede som summende bier. Brevet var for længst glemt, indtil han rettede blikket fremad og så rejste sig resolut. Dovent strakte han sig en anelse så skjorten gled op og afslørede en smule bar mave, og greb så fjerpen, blæk og pergament i hænderne. Han vandrede hen til rødtoppen, uden at vide om han ville fornærme hende på det groveste eller smigre hende.
Det endte med at blive til et, ”Du ligner en klog ung dame. Kan du hjælpe mig med nogle lektier?” Uskyldigheden i spørgsmålet blev nedtonede ved det skæve, luskede smil, der vidnede om en snarlig pervers drejning af samtalen.
Uden at tage hensyn til om pigen ønskede selskab eller ej, gled Samuel ned på armlænet hvor hendes hoved let hvilede. En finger strøg forsigtigt en af hendes rødhårede tjavser væk fra ansigtet, der faktisk var ganske kønt, som var de gamle venner, eller ligefrem kærester.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessie havde absolut ingen opmærksomhed på den ældre elev fra Slytherin, før han dumpede ned med sin bagdel lige vel tæt på hendes hoved og strøg en finger over hendes hud. Hun rynkede på næsen, satte sig op i en enkelt glidende bevægelse og betragtede ham med begge øjenbryn hævet. ”Jeg er en ufattelig klog ung dame, Abott, i hvert fald klog nok til at vide, at du ikke laver dagens gode gerning.” Hendes mundvige trak op i et skævt smil, som hun drejde sig om, så hun atter sad med benene oppe i sofaen, men denne gang med fødderne ved den ende af den han sad på.

Hun havde ingen planer om at sparke ham ned - endnu, men betragtede ham blot underholdt. Han havde aldrig henvendt sig til hende før og hun gik ud fra at der var en eller anden grund til at han gjorde det nu. ”Så hvad vil du mig? Forsøge dig med en lummer kommentar, for at se om du kan få en forarget reaktion eller komme med en vulgær kommentar om min mor? Skyd løs. Jeg lytter.” Hun lagde hovedet en anelse på skrå og så afventende på ham.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Samuel betragtede Jessie, som hun hurtigt fik sat sig op ved nærkontakten. Ved hendes ord løftede han begge hænder i en overgivende gestus. ”Jeg laver kun gode gerninger”, understregede han. ”Og du ved hvem jeg er! Jeg er smigret!” Med et skævt smil på læben, lod han sig glide ned ved siden af Jessie, helt tæt på hende. Der gik dog ikke lang tid, før et par fødder istedet blev stukket hen mod ham.
Upåvirket lænede han sig frem og smed sine ting på sofabordet foran.
Smilet voksede adskillige centimeter ved Jessies ord, og det var tydeligt at mærke, at hun ikke var én af den slags piger der accepterede for meget lort fra ham. ”Alle disse anklager… Det er ikke en særlig venlig måde hilse på et nyt menneske”, påpegede Samuel og løftede en finger, som irettesatte han et barn. På uskyldig vis tog han brevet og viftede lidt med det, inden han rakte det til rødtoppen. ”Jeg er ved at skrive noget… Men jeg mangler ord. Kan du hjælpe mig?” Det kommende svar ville hurtigt kunne afgøre, om hun var ligesom sin bror.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessie fnøs sigende af Samuels kommentar og troede ham tydeligvis ikke over en dørtærskel. At hun i øvrigt var komplet ligeglad med hans gerninger i det hele taget holdt hun ude af samtalen – hvis det da ikke allerede lå implicit. Hun havde absolut ingen planer om at sidde balle mod balle med det ældre skrummel af en efterhånden temmelig berygtet skole-tosse og nøjedes med at stikke sine syrebasser i hans retning og læne sig komfortabelt tilbage imod armlænet i den anden ende af sofaen, imens hun betragtede ham afventende.

Hans pointe omkring hendes begrænsede venlighed fik hende til at himle med øjnene og hun smilede skævt, da hun efterlignede hans bevægelse med pegefingeren. ”Jeg tror ikke du skal lære mig om takt og tone. Det er lidt som skildpadden, der forsøger at lære haren at løbe.” Hun nappede brevet fra ham med en uinteresseret mine og gav sig til at læse, uden den store tiltro til at det var videre relevant. Omtrent en enkelt linje nede hævede hun dog begge øjenbryn. Videre i teksten spredte en vantro mine sig på hendes ansigt, før hun ganske enkelt brød sammen af grin. Hun løftede blikket til Samuel og betragtede ham med spillende øjne og et lettere imponeret ansigtsudtryk, leende, imens hun rakte ham brevet igen og rystede på hovedet. ”Er det dit mål, at blive smidt ud af Hogwarts, inden i når til jeres F.U.T.'er?” Hendes blik var spørgende, men alvoren ikke videre påfaldende. Hun kunne – sin temmelig svage autoritetstro til trods – aldrig drømme om at lave et sådant stunt.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Samuel smilede henrykt til hende og svarede, ”Jeg kan da lære dig hvad som helst! På quidditchbanen, skolebænken, i sengen…” Han lod sætningen hænge lidt i luften, men kunne så ikke skjule sin nysgerrighed. ”Hvad har du så hørt, siden du har alle disse fordomme?”
At samtlige fordomme sandsynligvis blev bekræftet i det fremrakte brev, var ligemeget. Den mørkhårede dreng betragtede bare fornøjet rødtoppens blik glide over brevet samt hendes pludselige latter.
”Kan de smide mig ud for at fortælle sandheden?”, spurgte han med et glimt i øjet, og trådte bevidst uden om spørgsmålet. Jo, tanken havde som sagt strejfet ham, men når sandheden skulle frem, var karaktererne desværre så elendige, at han tvivlsomt ville bestå. Så kunne man vel ligeså godt tage en afsked der ville blive husket.
”Har du nogle idéer? Og hvad er dit navn egentlig, hvis jeg må være så vovet?”, spurgte Samuel, uden at bemærke, at han vidste hun var matts lillesøster.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess så uimponeret på Samuel og hævede et enkelt øjenbryn. Hun betragtede ham temmelig kritisk, omend det stadig sitrede afslørende i hendes mundvige. At han var underholdende var der ikke nogen tvivl om. ”Uden tvivl – men jeg har ikke brug for hverken en brækket arm, flere T'er eller klamydia,” pointerede hun tørt, før hun fnøs muntert, lige så meget af sine egne ord som af hans spørgsmål. Det var logik for burhøns. ”Jeg har hørt rigeligt,” konkluderede hun selvsikkert. ”Passer det, at du i virkeligheden er til mænd og at dit berygtede behov for at lægge an på enhver med bryster i virkeligheden bare er et forsøg på at skjule det?” Hun smilede sukkersødt, men betragtede ham med ægte interesse. Det ville være temmelig morsomt, hvis det var sandt.

Brevet var lige nøjagtig så vulgært, som man ville forvente og Jess kunne ikke rigtig sige sig fri for, at hun i sit stille sind var en anelse fascineret over at se de temmelig åbenhjertede ord så at sige splattet ud på siden. Hun så på Samuel med et nærmest anerkendende blik, da hun rakte det tilbage til ham og instinktivt tørrede sine hænder af i bukserne. En munter lyd forlod hende og hun nikkede lidt som eneste svar, uden at forfølge emnet, der egentlig ikke rørte hende det fjerneste.

Som hun skjulte et gab i håndfladen rykkede hun lidt på sig og trak på skuldrene. ”Jeg tænder ikke på Kenniths fortrin, Abott. Det må du virkelig selv ligge og rode med. Ældre mennesker er ikke lige min ting.” Hun smilede skævt, før hun besvarede hans andet spørgsmål. ”Jessie Blythe. Gryffindors angriber? Og du er Samuel Abott, Lilys tvillingebror og Matts klassekammerat,” konkluderede hun uden tøven. Hun var temmelig god til at huske ansigter.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Samuel opstillede en overdrevet fornærmet mine ved Jessies ord, og lagde sin hånd på hjertet. ”Jeg er såret. Den slags ting ville jeg aldrig gøre mod dig! Medmindre du er til den slags, så er det selvfølgelig i orden”. Med et glimt i øjet lod Samuel hånden falde og hev hende lidt i lilletåen.
Afslappet sank han ned i sofaen og vendte hovedet mod Jessie ved hendes lyse stemme. Som skulle han til at fortælle en stor hemmelighed, lukkede han øjnene og strammede læberne, inden han nikkede. ”Det er sandt. Det stramme hul, og måden deres muskler bevæger sig på ryggen, som en lækker … Haj der sejler gennem vandet! Jeg kunne tage dem bagfra dagen lang”. Der gik ikke mange sekunder før ansigtet krakelerede i en halv latter halv snøftelyd ved den frastødende tanke. Nej, det ville til enhver tid være piger med deres runde feminine kurve.
Afventende greb han brevet og lod det dale ned ved siden af ham på gulvet, uden at flytte blikket fra Jessie. Det var umuligt at skjule en smule skuffelse da hun undveg et svar. Alligevel lod han det ligge og gik videre.
”Korrekt! Det er skræmmende så meget du ved om mig… Har du også skrevet sådan et brev til mig?”, spurgte han og kneb drillende øjnene sammen. ”Har du? Desværre, Jessie, du er alt for ung. Og jeg er ikke så god til rød frisure forneden. Det forvirrer mig… Har hun menstruation, har hun ikke menstruation?” Dramatisk viftede han lidt med hånden mod Jessie, som en en prinsesse der afviste endnu en bejler.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess fnøs atter engang muntert og himlede lidt med øjnene, uden at tage den ældre elev den mindste smule seriøst. Han var lidt at sammenligne med sådan en klovn, som hun havde set, når hendes mormor tog hende og Matt med i cirkus, da de var yngre. Den slags med alt for store sko, som væltede over deres egne ben og snublede i lagkager. Det passede hende glimrende. Hun var lige i humør til at se nogen snuble over deres egne ord i forsøget på... Ja på hvad? Et skævt smil krusede hendes læber, som han hev hende i lilletåen. Det var egentlig lige meget hvad hans mål var. Han var temmelig underholdende.

At han også var mere vulgær end selv Jessie ville kunne finde på at være, fremgik temmelig tydeligt af den lidt vel levende beskrivelse han besvarede hendes spørgsmål med. Hun spærrede øjnene en anelse op, før en munter lyd i en blanding af et fnys og et fnis forlod hende. Der kom intet andet svar fra hende end det og hun hellige blot for et kort øjeblik brevet sin opmærksomhed.

Svagt chokeret, men uden rigtig at gå op i hans forestående ulykke, lænede hun sig blot afslappet bagud og så på ham med spillende øjne. Hun hævede begge øjenbryn og så sigende på ham, helt sikker på, at han nok skulle lægge sine egne idéer i det og fuldstændig ligeglad. Ved hans fortsættelse faldt hendes mund i et kort sekund åben, før hun konsekvent sparkede hårdt ud efter ham, uden at kunne lade være med at grine. ”Jeg ville ikke røre ved din rumsterstang om så du var den sidste af hankøn på jorden,” konkluderede hun med et bredt smil på læberne.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Hvad formålet med henvendelsen til Jessie egentlig havde været, vidste Samuel ikke. At få hævn over Matts kontakt med Julie gennem hans søster? Nysgerrighed efter hvilken type starutten kunne være? Lige meget hvad var tøsen ikke, hvad han havde forventet. Der var behageligt med modspil, hvilket Samuel normalt ikke fandt i tøserne på Hogwarts. Hun var langt mere frisk og festlig end sin storebror, at dømme på de minutter de havde tilbragt sammen.
Sekundet efter han havde ytret sine tanker om Jessies nedre regioner, kom en fod resolut flyvende mod ham. Det lykkede Samuel at flytte hovedet i en fart så han ikke kom til skade i sit smukke ansigt, men så den derimod ramte skulderen. ”Uff”, udstødte han og skar en grimasse. Hånden gned ømt på stedet, og han måtte erkende, at der var lidt flere kræfter i stødet end forventet.
”Hvis jeg var den sidste mand i verden, havde du ikke noget valg! Vi ville være forpligtigede til at formere os. Jeg ville have taget dig lige meget hvad”, udbrød Samuel groft. Øjenbrynet var hævet, munden tsk’ede let, som understregede han, hvad han sagde.
Blikket gled kort ned på Jessies fødder, og automatisk rykkede han en smule længere hen mod ryglænet, i forsvarlig afstand til eventuelle nye spark. Frøkenen havde tydeligvis fået en del muskler gennem quidditch.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jess kendte udmærket sin egen styrke og hun lagde helt intentionelt kraft bag sit spark, som hun sigtede efter hans maveregion og ramte en anelse forkert. Alligevel var hun temmelig tilfreds med reaktionen og lænede sig bagud imod armlænet igen med en halv udfordring i det blik hun sendte ham. Hendes bryn var hævede og røg yderligere op over svaret, før hun himlede teatralsk med øjnene.
Et klart fnys forlod hende, uden at hun dog kunne lade være med at trække på smilebåndet over hans latterlige ord. ”Næppe, Abott,” kommenterede hun tørt. ”Men heldigvis behøver ingen af os nogensinde at finde ud af det, hvilket nok især er sundt for dit helbred.” Hun indså udmærket det komplet tvetydige i sine ord, men var i bund og grund ret ligeglad med om det blev vendt til noget vulgært eller ej. Hun var trods alt ikke så let at forarge.
”Du har stadig ikke fortalt mig hvad du vil mig. Har du efterhånden fået pisset både hele din egen årgang og den under så meget af, at de ikke gider snakke med dig mere?” Hun smilede uskyldigt til ham og så næsten høfligt spørgende ud i et øjeblik eller to.

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]

[Samuel Abott]

• Tonight we are young •
So let's set this world on fire, we can burn brighter
• than the sun •

Samuel vendte hovedet mod Jessie, da hun luftede sine tanker om den mærkværdige konfrontation: en 2 år ældre Slytherinelev og den unge Gryffindorelev.
”Mere eller mindre”, indrømmede Samuel med et teatralsk suk. Det var efterhånden ved at være sandt. Siden 3. årgang havde Samuel været én af de elever, der havde kostet sit kollegium flest kollegiepoint. Når situationen bød sig, havde knægten simpelthen for svært ved at holde igen. Hvis kollegiekumpanerne ikke var vrede over de manglende point, var de som regel rasende eller stødte over noget personligt, Samuel havde gjort mod dem.
”Men det var nu ikke derfor du fik æren af mit selskab. Jeg ved ikke om det er nået dine ører, men din kære broder og jeg, er ikke slyngveninder”. Uden at kunne lade være, lænede Samuel sig fortroligt over mod Jessie og lod hånden dale ned og hvile på hendes lår.
”Så jeg var nysgerrig efter at finde ud af, om du har ligeså meget sand i fjabben som ham, eller om du rent faktisk var en spændende person… Og så diskuterede jeg med mig selv, om jeg skulle forpurre Matts lillesøster ved at befamle hende i offentligheden eller forføre hende og gemme det til senere. Hvad synes du?” Slesk lænede Samuel sig endnu længere frem mod hende med et skævt smil, dog ind mod sofaen forbi hendes ben, så de ikke lige pludselig kunne sparke ham. Hånden gled en anelse længere op, på trods af at spørgsmålet indikerede, han ville lade hende vælge.

• Tag: Jessie Blythe •

[Jessie Taylor Blythe]

Fly me to the moon
Let me sing among those stars

Jessies smil voksede uværgerligt en anelse, da hendes drillende spørgsmål blev bekræftet. Hun havde ikke den mindste smule ondt af den ældre slange, eftersom han tydeligvis selv havde skabt sine problemer. Hvad hun derimod havde var en medfødt nysgerrighed, som gjorde at hun fulgte interesseret med i hans begyndende forklaring. Et enkelt muntert fnys forlod hende ved den første omtale af hendes storebror, men så veg det ellers temmelig hurtigt over både den fysiske kontakt og hans videre ord. Hun så tomt på ham, rynkede på næsen og greb ud efter hans håndled. ”Jeg sagde at jeg ikke ville røre ved din rumsterstang om så menneskeheden afhang af det Abott, men det betyder ikke at jeg ikke vil sparke dig i julekuglerne så vedertryggeligt at du aldrig kan få børn – en tjeneste for hele menneskeheden, er jeg sikker på.” Hendes muntre mine, der havde væk for en kort bemærkning, så ud til at gøre et genindtog, som hun trak benene til sig og befriede sig for den antydningsvist sårbare position ved ganske enkelt at lade benene hænge ud over sofaens kant. Alligevel slap hun ikke den ældre dreng med blikket, men nøjedes med at løfte en pegefinger i hans retning. ”Du er komplet ude af stand til at forpurre mig. Det skete for længe siden. Skulle du for øvrigt ikke lige tage at komme over dig selv? Et ego kan punkteres med den rette nål, du ved...”

Tag: Samuel Abott ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Uniform
[/center][/blockquote]