Wintertime

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

Lyden af en pen skriblende over pergament lød højt i den ensomme fællesstue, hvor William havde valgt at slå sig ned for aftenen. Ilden blussende varm og lokkende i pejsen, som modvægt til vindens tuden om bygningens hjørner udenfor og den støtte lyd af sneen, som blev kastet mod ruderne. Det var en aften gående mod nat for åben ild, tæpper og drømmen sig væk, men før det på nogen måde kunne komme på tale skulle stilen skrives færdig. Han vendte nødtvunget blikket tilbage mod pergamentet fra dets vandring mod vinduet og læste den sidste sætningen igen. Den fik en rynke frem i hans pande og en finger til endnu engang at følge teksten ned over en side i bogen ved hans side. Så fik han lidt flere ord ned, før hans blik vandrede mod ilden i pejsen.

Julen var kommet og gået med et besøg hjemme og tid, alt for meget tid, til at tænke, fundere og fordybe sig i bøger eller tanker, som familien havde samlet sig og givet ham al mulig grund til at gøre sig så lidt synlig som muligt. Den havde skam været hyggelig og rar også, men først da de var taget hjem fra hans bedsteforældres domæne og da havde han lavet alt skolemæssigt han havde haft for og kun haft tankerne tilbage. Den mest dominerende af disse var et tilbagevendende varm smil på chokoladebrune læber og med et par vidunderlige mørke øjne over.

For sig selv måtte han nok indrømme at hun havde ramt ham hårdere end han havde troet før ferien. Efter snakken med Eric havde han holdt inde med de tilsyneladende tilfældige berøringer og ladet være med at lægge undertoner ind under hvor han kunne. Komplimenterne, hvor kiksede de end altid havde været, havde han ikke kunne stoppe med. Ikke helt i hvert fald. Smilene var han også fortsat med, men igen havde han droppet undertonen fra dem. En sværere plan end han havde regnet med, men en der blev godt støttet op afledningen ved ekstra jule-bekymringer, afleveringer og ting der skulle findes styr på. Alt sammen noget der kunne bruges til at give hans med-præfekt den plads hun havde signaleret hun ønskede.

William trak blikket tilbage til pergamentet igen og vurderede prøvende afstanden til bunden, før han dyppede pennen igen og begyndte på den afsluttende og konkluderende paragraf. Begrænset til fire linier virkede den helt overskuelig at få skrevet.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea lignede som sædvanlig et syn fra sommeren i de livlige farver hun iførte sig, så snart skoledagen var overstået. Præfektskiltet var gemt væk under den turkise tunika og kedelige lædersko udskiftet med farverige striber. Uanset hvad hun iførte sig, kunne hun dog ikke helt løbe fra at hendes solstråle-humør var en anelse tvivlsomt for tiden. Hun havde haft en dejlig jul, men var vendt tilbage til realiteterne i form af det faktum, at hun stadig ikke havde formået at opnå et decideret platonisk forhold til den anden præfekt oppe i sit hoved.

Endnu skurrede han rundt i hendes tanker, som hun trådte ind i fællesstuen, kun for at finde den tom.
Hun skulle lige til at gå ud igen, da det gik op for hende, at der alligevel var en enkelt person tilstede. Hendes mørke øjne blev en anelse større og hun fangede sin underlæbe tøvende imellem tænderne, før hun genkaldte sig Lilys ord og sine egne tanker i mere velovervejede øjeblikke. Hun strøg sit hår om bag ørerne og så på ham med et prøvende smil, før hun krydsede lokalet og standsede bag en stol overfor ham. ”Må jeg sidde her?” Spurgte hun dæmpet, skævende ud lokalet før hun atter fandt ham med blikket med et svagt træk i sine mundvige. ”... Eller er den optaget?”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William så op fra sit pergament da døren gik og mærkede det uundgåelige smil forme sig på sine læber ved synet af de klare sommerfarver i åbningen. Så vendte han opmærksomheden tilbage til det han skrev og fik sætningen fuldendt som lyden af lette skridt over gulvet nærmede sig ham. Smilet vendte tilbage, men han så ikke op eller gjorde andet for at vise han havde opdaget hendes tilstedeværelse. Først da hun talte så han op og lod endnu engang smilet få fylde og varme ved synet af hendes dejlige person. Om hun ville ham eller ej kunne hun ikke fratage ham fornøjelsen ved at se på sig.

"Gerne. Det kunne være rart med lidt selskab." Han mødte hendes blik et langt øjeblik, før han sænkede det til pergamentet igen, dyppede pennen i blækhuset og fik den sidste afsluttende sætning fra tanker til skrift, før hendes nærvær frarøvende ham den helt. Som han skrev skævede han over bordet uden at have ladet smilet falde. "Havde du en god jul hjemme?" Så lod han blikket glide over teksten, rensede pennen og lagde den væk, mens blækket på pergamentet tørrede.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea mærkede til sin delvise forbløffelse at hun var nervøs, som hun nærmede sig William. Hun kunne konstaterede at hun havde deciderede sommerfugle i maveregionen og fugtige håndflader, da hun greb omkring den bløde stoleryg med begge hænder. Fornemmelsen i hendes mave tog til, imens hun satte sig ned og lagde en dæmper på smilet, som dog alligevel forblev som spor i hendes mundvige.

Hun havde hverken medbragt taske eller underholdning, opsat på at få socialiseret som hun havde været. Nu sad hun derfor blot og pillede ved sit ene armbånd, imens hun holdt øje med den anden præfekt ud af øjenkrogen. Hun fugtede sine læber, løftede hovedet lidt og nikkede. ”Ja... Glimrende,” svarede hun tøvende, før hun fandt sit smil frem igen og lagde hovedet på skrå. ”Rigtig god. Havde du?” Hendes blik hang ved ham, undersøgende, imens hun forsøgte at greje hvordan hu fik drejet samtalen tilbage på det, som hun selv havde frabedt sig at de overhovedet tænkte på. I sidste ende indså hun, at der nok ikke var nogen elegant måde frem og rømmede sig blot lavmælt, imens hun rettede ryggen lidt i stolen. ”William? Kan du huske den aften efter vejledernes møde inden jul, hvor jeg bad dig om at blive i et øjeblik?” Hun rynkede panden en anelse og betragtede ham, uden egentlig at være i tvivl om hans svar på det nærmest retoriske spørgsmål. ”... Ved du hvorfor jeg sagde det jeg sagde?”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William nikkede let til Aleas svar, mens hans skrev og sendte hende så et skævt smil hen over bordpladens træ. "Ikke specielt, men heller ikke dårlig - bare, ja, jul..." Han gjorde sig møjsommeligt færdig med stilen og lod den tørre, mens han pakkede sine skrivesager sammen i den opståede stilhed imellem dem. Hans blik gled flere gange over til hende og hver gang gled smilet frem på hans læber. Det var tåbeligt, men umuligt at forhindre.

Han fik sine ting pakket væk og skulle til at tjekke stilen, som hans med-præfekt tog ordet igen. Det fik ham til at se utilsløret på hende, mens hans smil blev skævt og et gammelkendt glimt genvandt hans blik fra hvilket det havde været forvist siden kort før jul. "Ja...?" Den samtale var ikke sådan lige at glemme og heller ikke en han som sådan ønskede at glemme. Han hævede spørgende et øjenbryn, før han lod det falde igen sammen med det skæve i smilet, som alvoren endnu engang trak sit tydelige spor ind i deres samtale.

"Ja, det gør jeg desværre..." Han sukkede en smule opgivende ikke ønskende at være ansvarlig eller fornuftig med hende når de var alene, men accepterende at hun ikke delte hans lyst til se hvor tingene kunne bære dem hen. "Og jeg vil respektere dit valg i forhold til det, skønt jeg stadig står fast ved min udmelding." Han smilede forsikrende til hende, før han rullede pergamentet sammen og bandt det medbragte bånd omkring det. "Intet pres fra min side til mere end du har lyst til dog - og er det at vi holde os professionelle, jamen så er det hvad vi gør." Det kriblede dog stadig i hans fingre efter at røre ved hende, men med et fast tag i egne behov kunne han kontrollere det og holde dem i ro.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea nikkede lidt og stirrede ud i luften, imens hun forsøgte at fortælle sommerfuglene i hendes mave, at de godt kunne tage at slappe af. Hun fugtede læberne nervøst og betragtede sine egne fingre, imens hun vendte ordene i hovedet, overvejende hvordan hun skulle få præsenteret dem rigtigt.

Williams alvor ramte hende ikke overrasket. Hun kunne ikke helt lade være med at smile over hans ord om professionalisme og forsøgte at genkalde sig hvorvidt hun virkelig havde været så stiv og formel. Hun kom frem til at det nok var tilfældet og kløede sig lidt i nakken, imens hun betragtede bordpladen, som om den var vældig interessant. ”Jeg tror du tager fejl,” sagde hun blødt og lavmælt, før hun løftede blikket og så på ham. ”Jeg sagde sikkert en vældig masse, men... Det jeg mente var, at jeg ikke bare kan risikere noget, uden at vide, at det er mere end en flirt. Forstår du?”

Hun rynkede panden en anelse, betragtede ham med et prøvende smil og lagde hovedet lidt på skrå. ”Flirts er vældig underholdende, men hvis de bliver til mere, så skal der også... Være mere. Giver det mening?” Hun fangede sin underlæbe mellem tænderne og sænkede blikket igen, med ekstra farve i de mørke kinder. ”Jeg er ikke løs på tråden, William.”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William hævede spørgende et øjenbryn, mens han kom med et temmeligt vantro "Jaså...?" til hendes påstand om at han skulle have misforstået hende. Hendes ord, men specielt hendes efterflgende kølige attitude havde kun bekræftet hans opfattelse af at hun vitterlig ikke havde lyst til at være interesseret. Deres hverv talte for dem begge og han forstod hendes reservation over at de kunne skade deres samarbejde fuldt ud. Han delte den blot ikke. Det gav anledning til endnu en antydning af smil, som han mødte Aleas blik, mens hun talte.

Hendes ord fik begge hans øjenbryn op, før han lod dem falde, betragtende hende ligedele overrasket og vurderende. "Er du da interesseret i mere end en flirt?" Overraskelse var stadig i hans stemme, som han sad helt stille og så på hende. Det var en mulighed han på intet tidspunkt havde troet hun ville foretrække. Hun virkede for... fri, ubundet til at han havde tænkt i de baner. det gjorde han dog nu og hendes fortsatte ord, fik hans smil til at glide skævt og glimtet til at finde vejen tilbage til hans øjne. "Jeg tror, jeg forstår... og dette mere mangler jeg?" Han var ikke specielt fornærmet over at det kunne være tilfældet. At han ikke kunne slippe hende med tankerne betød jo på ingen måde at det var gengældt.

Han så atter overrasket på hende og svarede uden at give sig tid til at tænke over ordene først. "Nej, det er nok det sidste jeg ville sige du er, Alea." Noget ved samtalen virkede forkert til at være den længe ventede fortsættelse af sidste gang. Som havde det hele fået en anden vinkel eller måske endda formål? Han lod blikket hvile undersøgende på den smukke pige over for sig og rakte så en hånd ud og tog hendes i sin. "Men du er en af de skønneste piger på skolen."

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea tyggede lidt på sin egen brede underlæbe og betragtede bordpladen lidt endnu, imens hun forsøgte at samle sig. Hun havde tænkt længe – måske for længe. Normalt var hun impulsiv, men der var så meget, der ikke føltes som det plejede. Ved Williams sidste spørgsmål løftede hun dog hurtigt blikket og så på ham. Hun rynkede panden, men svarede ikke med andet end en svag rysten med hovedet, der kunne fortolkes på flere forskellige måder. Han drog konklusioner hun ikke nødvendigvis forstod, men hun kunne ikke bebrejde ham det, eftersom hun selv havde gjort nøjagtig det samme.

Som hans hånd fangede hendes, gav hun sig lidt. Hun vidste ikke rigtig om hun havde lyst til at trække den til sig eller ej og endte med at lade ham holde den med blikket opmærksomt fanget i hans mørke øjne. Et lille smil oplyste hendes ansigt som hun rødmede igen. ”Komplimenter,” mumlede hun, som en fjern gentagelse af tidligere reprimander. Hun fugtede sine læber og så ned på deres hænder. ”Jeg tror ikke du mangler noget, William,” bemærkede hun. ”Men jeg ved ikke hvad du vil... Med mig.”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

Et lille skævt smil sneg sig frem på Williams læber ved hendes ene ord, der kunne være en konstatering så vel som en advarsel, ekkoende de mange tidligere der havde fulgt hans ord, men uden at forhindre ham i at sende dem af sted. Smilet holdt dog ikke længe og som det gled i sig selv igen, slap han hendes passive hånd og strøg sin egen gennem håret så det pjuskede op på ny. At få at vide han ikke manglede noget varmede, men gled dårligt ind og registrerede, som Aleas næste ord lød og satte ham eftertænksomt i stå.

"Hvad jeg vil med dig?" Hans mørke øjne blev dybere, som han vægtede sine ord i sit sind og forsøgte at finde de rigtige at sætte på uden helt selv at kende dem. "Det var da lidt af et spørgsmål, Alea, men..." Han pausede igen, mens han trods den alvorlige stemning mærkede et smil kruse sine læber. "... men lære dig at kende - af sind så meget som krop, se hvad gnisten mellem os kunne blive til og nyde det sidste halve år her med dit fortryllende selskab på så mange måder som muligt...."

Han smilede skævt til hende og tilføjede så. "... længere har jeg ikke tænkt, men længere er der vel heller ikke at tænke?" Med sommeren kom omvæltningerne som de forlod skolens trygge rammer og skulle begynde på det næste skridt i deres liv. Om det skulle være med en løs kontakt, tæt kontakt eller noget helt trede var det alt for tidligt at gisne om. "Ingen 'for evigt og altid' tanker her, bare... ja, se hvad der er og ikke er...?" Han var og blev elendig med ord, men håbede meningen kom over.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Aleas hånd blev liggende på bordet i adskillige sekunder efter at William havde sluppet den. Da hun endelig løftede den, var det kun for at stryge en tot hår om bag sit øre, uden at slippe ham med blikket. Hun nikkede en anelse, klarede halsen og fugtede sine læber med let rynket pande.

Et lille skævt smil hev i hendes mundvige og hun kunne ikke helt lade være med kort at se på hans mund, før hun hev blikket tilbage til hans mørke øjne. ”Selvfølgelig ikke,” sagde hun lavmælt og tøvende. ”Jeg mente bare... Jeg troede – du fik mig til at tro – at det eneste du ville var...” Hun bed sig i underlæben og kiggede ned på bordpladen, lettere forlegen over det emne hun strejfede med sine ord.

Hun var ingen ung uskyldighed mere, men hendes tanker om hans hensigter var alligevel rigeligt til at give hendes kinder en anelse mere farve end ellers. ”Men det passer ikke? Eller hvad?” Atter tvang hun sit eget blik op for at se ham i øjnene med et meget vagt smil, der dog var ægte.

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William blev siddende og betragtede Alea afventende, som hans ringede ud og lod stilheden tilbage mellem dem. En stilhed, der var spækket med alvor og det til nu usagte mellem dem, og hvor kort den end varede fra han holdt med at tale til hun svarede, var den der med sin svage knitren fra ilden i pejsen og vinden udenfor. Lokkende med de muligheder deres ord kredsede om og trykkende dem en smule. hans blik slap hendes, som hendes hånds bevægelse fangede det ind, for så at vende tilbage, mens et selvbevidst lille smil smuttede fra ham.

Så lod han det flyde skævt frem som hans ene øjenbryn skød muntert i vejret. "Og du lagde op til andet til Halloween?" Han holdt blikket på hende til hun atter så op og mødte hans og fortsatte så med sin hidtidige alvor og oprigtighed i sine mørke øjne. "Til en start ja, men ikke længe. Dit mystiske væsen trak væk fra noget så basalt som ren fysisk kontakt...." Han smilede til hende varmt og helt, før han hoppede dybere ud på synkende grund. ".. og fangede min dybeste nysgerrighed for at vide mere."

Han lod sin hånd falde afslappet ned på bordet mellem dem og lod den hvile der, som han fortsatte. "Men hvad vil du med mig? Hvis du da vil noget...?" Hans blik forblev søgende og undersøgende på hende, som kunne de ved hendes mimik og hele optræden vejre svaret før hun selv leverede det. Få et glimt af hvad hun kunne forvente.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea smilede skævt, før hun bed ned i sin underlæbe og rystede lidt på hovedet. ”Nej,” svarede hun ham skyldbevidst, uden den nødvendige uskyld til helt at sælge en eller anden form for fortrydelse over hendes egen flirtende adfærd og den dans, der stadig sad fast i hovedet på hende, ligesom hans kys den ene, trykkede aften tilbage i efteråret.

Hun hævede begge øjenbryn en anelse og betragtede ham en smule overrasket over hans ord, uden helt selv at kunne finde nogen at modsvare dem passende med. I stedet sænkede hun blikket til hans hånd på bordet og rynkede panden, spekulerende som en gal på hvordan hun skulle formulere et enkelt svar på hans spørgsmål.

Hun fugtede sine læber igen og strøg den ene hånds fingre igennem sit hår, før hun så op på ham igen. ”Mere,” konstaterede hun lavmælt, men sikkert. ”Du må ikke tro jeg forventer nogen garantier, William. Livet skal leves. Hvis du siger at du ikke bare er en skørtejæger, så tror jeg på dig og så...” Et lille muntert smil hev i hendes mundvige og hun lagde hovedet på skrå. ”... Så må du gerne jage mine skørter. Er det svar nok?”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William lod hånden blive liggende på bordet mellem dem, som han betragtede Alea i den opståede tavshed. Spændingerne mellem dem var steget frem igen og med en støt tiltagende styrke, som en lille elektrisk gnist, der ventede på det rette øjeblik at springe og lade lynet ophede luften mellem dem. Samtidig spredte en nervøs energi sig i ham, der gjorde det svært at blive siddende ubevægelige overfor den pige, der nu havde infiltreret så mange af hans tanker de sidste mange måneder. Siden den dans der havde antændt gnisten, siden den aften hvor den var vokset hos ham ved deres læbers møde.

Han så usikker på hende et øjeblik, før han rystede alvorligt på hovedet. ”Garantier nu ville også være tomme ord uden vægt eller fylde, hvis de omhandlede en fremtid for os begge to og sammen.” Han smilede varmt til hende og fangede så atter engang hendes hånd i sin, løftende den til sine læber i en for længst forældet gestus han på en eller anden måde fik til at virke rettidig og passende. ”Jeg jager ikke andre skørter end Deres, M’Lady, og kun De har haft mit øje fanget siden løvet skiftede farve…” Han smilede fortsat varmt til hende, mens han sænkede deres hænder til bordet igen. ”Det er bestemt svar nok, Alea. Helt bestemt”

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea trak lidt på skuldrene, da William gav hende ret og gentog sig selv. Hun sænkede blikket til sin egen hånd og smilede skævt over det kys, som han plantede på hendes håndryg. Et lille muntert fnys forlod hende over ordlyden af det, der fulgte og hun betragtede ham med spillende øjne, før hun gav hans hånd et lille klem og fugtede sine læber igen, en smule urolig på den stol hun sad på.

Hvert øjeblik det skulle være kunne der komme nogen ind og forstyrre deres lille, anspændte øjeblik. Hvis det ikke havde været tilfældet ville hun sikkert allerede have rejst sig, for at følge sine instinkters temmelig utvetydige træk. Som det var blev hun dog siddende og så på ham med hans hånd i sin. Hun klarede halsen og skævede imod døren. ”Jeg må nok hellere,” fik hun tøvende frem, med et lille prøvende smil, før hun tog sin hånd til sig og rykkede stolen bagud.

Hun rejste sig op op strøg en hårtot om bag sit ene øre, fangende sin underlæbe mellem fortænderne imens hun så på ham med en trækning i den ene mundvig og halvt underbevidst gav ham tid til at bede hende om at lade være med at gå. ”... Vi har en aftenvagt i overmorgen,” bemærkede hun lavmælt, før hun skubbede sin stol ind på plads og smilede lidt til ham.

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

Aleas fnys til hans flagrende ord fik Williams smil en tand mere skævt og drillende. Hendes tilsyneladende modvilje mod hans flyvske brug af sproget slog ham på ingen måder ud, som han heller ikke tog den helt for gode varer. Det smilede hendes øjne for meget til. Han gav hendes hånd et klem tilbage. Det var en stille begyndelse, men en på ingen måder uintens, som lysten til at trække hende tættere og holde hende tættere steg ved den lille kontakt. Bordet mellem dem var en belejlig forhindring.

Han så spørgende på hende, da hun brød den opståede tavshed og sukkede let, givende hendes hånd et ekstra klem, før han slap den helt og lod hende tage den til sig. ”Det er også ved at være sent…” Hans stemme lød fortrydelig, som også han rykkede sin stol tilbage og fulgte hende op at stå uden at slippe hende med blikket. Hendes gentagende føren hår om bag øret trak et smil fra ham, mens hans nu frie hånd fandt håndtaget på hans taske, lukkede sig om det og slap det så igen. Så tog han de tre skridt rundt om bordet det krævede for at nå om til hende, strøg blidt den stadig løbske hårlok om på plads for at lægge hånden til hvile bag hendes nakke, pressende hende let, tøvende og spørgende, ind mod sig strejfende hendes læber blidt, ladende hende bestemme dybden af hans initiativ. Så trak han sig tilbage igen med et varmt glimt tændt i sine mørke øjne.

”Mmm det har vi…” Han slap hende helt, men blev stående foran hende lidt usikker på hvad han burde gøre kontra hvad han havde lyst til at gøre. Fornuftens og usikkerhedens svage stemme vandt knebent, som han rakte ud og trak sin taske til sig. ”Skal vi følges det første stykke?”

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here