Wintertime

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea nikkede langsomt, uden egentlig at ville gå sin vej og efterlade tingene underligt uforløste. Hun kunne dog samtidig ikke rigtig finde ud af hvordan hun skulle bryde den usynlige barriere og var nærmest taknemmelig, da William gjorde det i stedet.

Hendes blik hvilede søgende på ham som han krydsede afstanden imellem dem og løftede sin ene hånd, for at stryge en lok af hendes hår om bag øret igen. Hun smilede svagt, lukkede øjnene og lod sin ene hånd finde hans side og glide om på hans lænd, for at trække ham en anelse ind imod sig, imens hun lænede sig ind i kysset.

Da han slap hende gjorde hun uvilligt det samme med ham og sænkede blikket for en kort stund. Hun fugtede sine læber igen og gav et lavmælt ”mmh” fra sig, i en unødvendig bekræftelse af det første han sagde. Så så hun op igen, smilede lidt og nikkede. ”De halvtreds meter vil jeg gerne følges med dig,” mumlede hun drillende. Hun rykkede sig dog ikke ud af flækken, men rakte i stedet ud efter kanten på hans røde trøje og trak ham forsøgsvis tættere på sig selv. ”Men kys mig lige igen først.”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

William lænede sig dybere ind i kysset, som han mærkede Alea trække ham nærmere og, modsat de to første kys han havde stjålet fra hende, markerede hun med det sin villighed og indforståethed. Det lettede hans usikkerhed, der ikke helt havde troet på samtalens udfald, før hendes læber så bestemt havde bekræftet det. Han slap hende modvilligt, for at gøre sig klar til at gå sammen med hende. Et varmt smil fulgte hendes bekræftende lyd, før han lo dæmpet, slap tasken igen og lod hånden finde tilbage bag hendes nakke, som hun endnu engang trak ham ind mod sig. ”Hellere end gerne….”

Hans anden hånd fandt hendes lænd og trykkede hende ind mod ham, som han atter lod sine læber finde hendes. Denne gang lagt mere målrettede og undersøgende, holdende hende fast hvor han så længe havde ønsket at have hende. Brydende kontakten for modvilligt for den livgivende luft, lod han hænderne blive hvor de var, mens han så hende dybt i øjnene. ”Du gør det svært at bryde op herfra… ” Han kyssede hende drillende på næsen og søgte derefter hendes læber igen.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea smilede skævt og så op på William, lige indtil han trykkede hende imod sig og fandt hendes læber igen. Hun hengav sig uden reservationer, selvom hun vidste, at døren hvert øjeblik kunne gå op.
Det var ligegyldigt. Inden måneden var omme ville nyheden alligevel have spredt sig på den ene eller den anden måde og hun smed tanken om at holde sine hemmeligheder for sig selv overbord, nogenlunde samtidig med at hendes anden hånd gled om i hans nakke og igennem det mørke hår.

Lige så modvilligt som han, og uden at slippe hans side eller fjerne hånden fra hans nakke, hvor hendes fingre tegnede usynlige mønstre, flyttede hun hovedet og hev luft ned i lungerne.
Hun åbnede øjnene for at se på ham med et svagt, men sikkert, smil og nikkede en anelse. ”Ditto,” svarede hun lavmælt, inden en lille munter lyd forlod hende. Hun løftede sig op på tæer for bedre at nå ham og besvarede hans kys, imens sommerfuglene flagrede rundt i hendes maveregion.

Langsomt sank hun atter ned på flad fod og tog en dyb indånding. Hun bed ned omkring sin underlæbe og smilede skævt. ”Men... Hvad nu hvis vi aftaler at fortsætte hvor vi kom fra hvis vi får tid i morgen?”

Tag: William ● ● ● Outfit:

[/color][/size] Click
[/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

Det glimtede varmt i Williams øjne, som hans drillende næsekys blev besvaret med latter, før hans læber fandt deres foretrukne mål, der sendte kriller gennem hele hans krop. Hans hånd holdt sit tag om hendes nakke, som hendes stoppede de kærtegnende mønstre mod hans for at gøre det samme. Hans anden hånd gled ned over hendes lænd, som hun strakte sig op og klemte let om hendes ende, som den atter pressede hende ind mod ham. Kontakten hvor deres kroppe var i berøring var forjagende for alle tanker om at stoppe, selvom en lille stemme rømmende prøvede at gøre ham opmærksom på hvor de var og hvad klokken var.

Luften blev endnu engang kilden til adskillelse og tiltrængt, da Alea sank ned på flad fod foran ham igen. Han tog en dyb indånding, mens hans fingre blidt fandt deres vej til at kærtegne hendes nakke og den anden hånd fandt tilbage til hendes lænd. Modvilligt lod han fingrene stryge fra hendes nakke og om, følgende hendes kæbelinie, som indprintede han hendes ansigtstræk gennem berøringen, før han førte den løbske hårlok om bag hendes øre og lod hånden falden. "Så tror jeg måske lige vi kan snige os til at holde inde nu... måske..." Han trykkede hende let ind mod sig igen, strejfende drillende hendes læber uden gøre det til mere af et kys, før han trak sig tilbage og så på hende. "... om ikke andet fordi den dør snart går op og ødelægger stemningen helt..." Han smilede ned til hende, før han tvang sig selv til at slippe hende og samle tasken op igen.

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here

[Alea Kirabo Hobbs]

They looked high and low
for one with her special glow

Alea gav sig lidt med en lavmælt lyd imod Williams læber, da han gav hendes bagdel et klem. Hun følte sig en anelse omtåget over fornemmelsen af hans varme krop så tæt på hendes og af deres kys, som efterlod hende rød i kinderne og uden tvivl om seriøsiteten af det de foretog sig. Havde det været op til hende alene, uden ydre omstændigheder, var de blevet stående således længe endnu, men han havde ret. De måtte videre og hver til sit.

Hun lukkede øjnene halvt, som hans fingre strøg over hendes kæbelinje, og betragtede ham gennem halvt sænkede øjenlåg, før hun tog en dyb indånding og rettede sig op, nikkende. Et skævt smil hev i hendes mundvige som han strejfede hendes læber og hun gav hans side et klem, inden hun slap ham med begge hænder. ”Mmh. Vi holder hvor legen er god,” konstaterede hun fortrydeligt, før hun strøg håret om bag sine ører og rømmede sig. ”Vældig fornuftigt og professionelt.” Hendes smil trak op igen og hun satte endelig i gang imod døren, som hun holdt åben for ham med en svagt drillende mine. ”Tak for den utrolig produktive samtale,” bemærkede hun henkastet, inden hun lod døren falde i bag dem, smilede skævt og piget til ham og satte retningen imod Gryffindors opholdsstue.

Out

[/color][/size][/center][/blockquote]

[William Ethans]

Time goes, the world turns
for better or for the worse?

Smilet formede sig af sig selv på Williams læber, som han så ned på Aleas næsten drømmende udtryk og den blidhed hendes træk havde fået, som hendes vagtsomhed og evige holdenfast ved autoriteten for en stund fald væk og hun slappede af. Ikke at han var i tvivl om hun kunne blive endnu mere afslappet, men det var en tanke han helst ikke ville forfølge lige nu og der. Så ville han ikke lade hende gå og det blev han nødt til. I stedet var det hans tur til at gentage hendes bekræftende lyd med sit eget ”Mmmm… uden at føle træng til at tilføje andet. Det var dog ikke ligefrem med begejstring han gjorde det eller endelig fik sluppet hende.

En dæmpet latter undslap ham ved hendes given udtryk for samme modvilje og han strejfede let hendes side på vej ud af døren. Han ventede på hende på gangen, men holdt ved en kraftanstrengelse sig selv fra at trække hende ind tæt. En uge, måske to gav han det før skolens sladderspredere havde fanget forandringen mellem dem, men så heller ikke mere. Derfor var der dog ingen grund til at gøre det let for dem og der var en slet skjult spænding i luften, som Alea og han fulgtes ned af gangen, der delvist grundede i de tilbageholdte ønsker og lyster. ”I lige måde, Alea. Den – eller i det mindste den sidste del af den – må gentage snart…”

OUT

Tag: Alea Hobbs # Outfit: Here # Notes: CLOSED