Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 9, 2011 11:43:54 GMT 1
Put an end to my miseries !
Blide regndråber trommede melodisk på ruden, akkompagnerede af mumlen, latter og knitren fra spruttende træ i den brændende pejs. Oktober måned med sin kulde, regn og rusk var faldet over Hogwarts, og det betød starten på adskillige indetimer i Hogwarts hyggelige rum. Jo, foråret havde ganske vist sin charme med de røde farver i træerne, kastanjer og den sunde kulør i kinderne, men det var ikke noget Samuel registrerede i denne tid. Hvor mange dage var der gået, siden Julie havde stormet væk fra ham på tagtaressen med tårerfyldte kinder? To dage? Tre dage? Han vidste det ikke, selvom de sidste par dage var gået smertefuldt langsomt, og Samuel havde vandret rundt i sin smertefulde tåge af kærestesorger. Det var første gang han nogensinde havde været så langt nede. Det syntes ikke nært så sjovt at fornærme lærerne, småkedeligt at lave drillende besværgelser der farvede pigernes bukser røde, og decideret elendigt at vandre omkring glade elever. Et dramatisk suk undslap hans læber, og det syntes umuligt at synke endnu længere ned i stolen. Benene lå strakt frem fra stolen og hovedet var langt under niveau med lænestolens kant. Det sorte hår hang uglet på hver sin side af ansigtet – Samuel havde ikke gidet ”rede det” ved at stryge sin normalt selvsikre hånd gennem det. Den hvide skjorte var en anelse plettet, da den også var blevet brugt igår. Da Samuel endelig fik kæmpet sig ud af sengen om morgenen, orkede han kun at gribe det nærmeste tøj og iklæde sig det. En fysisk udmattelse havde trængt sig ovenpå den normale dovenskab og gjorde Samuel til lidt af et dovendyr. Endnu et ynkeligt suk undslap hans læber, og han havde ærlig talt meget medlidenhed med sig selv. Hvor lang tid skulle han gå og have det så miserabelt? Lydene omkring ham synes fjerne, som lå han inde i en beskyttende boble. Han gad ikke engang kigge rundt. Sad bare og ventede... På hvad? Selskab? At Julie kom tilbage? At én eller anden kom og udførte en ultigivelig besværgelse så han kunne få en ende på denne elendige tilstand?
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 9, 2011 12:18:17 GMT 1
Birds fly over the rainbow Why then, why can't you? Endnu en dag. En fridag, for at være fair. Desværre var den ikke så sjov, som den kunne have været. Vejret var simpelthen ikke til flyvning, og det politiske land lå stort set stille lige for tiden. Efteråret havde i sandhed sat en dæmper på det meste, her på Hogwarts. Men Skye kunne man ikke sådan lægge en dæmper på! Hvis det hverken var vejr til quidditch eller politik, måtte det helt sikkert være vejr til kaffe og hyggediskussioner. Nu skulle hun bare finde en at diskutere med, og hun vidste lige hvor hun skulle lede.
Efter at have skaffet sig en god kop kaffe, og hentet Charlie på sin sovesal, satte Skye retningen mod skolen stor fællesstue. Dér kunne der umuligt mangle mennesker. Da hun ankom dertil, blev det hurtigt klart at hun havde haft ret. Fællesstuen myldrede af elever i alle mulige stadier. Folk snakkede, lavede lektier og styrtede rundt over det hele. Skye fik endda øje på en diskussionsgruppe, men før hun nåede at gå hen til hende, fangede et mere ynkeligt syn hende opmærksomhed. I en sofa helt for sig selv fandt hun Sam, den stakkel. Han så bestemt ikke så godt ud som han plejede at gøre, og Skye vidste lige præcist hvorfor. Hun havde gjort sig små forsøg på at opmuntre ham, men det så ud til at hun måtte i aktion igen. På listesko gik hun om bag sofaen, og lænede sig ind over ryglænet, til hun var meget tæt på Sam. "Du ligner en vagabond" Som altid var hendes kommentarer uden filter, og det var på trods af, at hun egentlig havde lavet en aftale med sig selv om at skåne ham lidt. Nu var det da gået i fløjten! Det var sikkert også godt det samme, Sam havde sgu ikke brug for mere medlidenhed, end den han gav sig selv. Efter at have påkaldt sig hans opmærksomhed, svingede hun sig over sofaens ryglæn, og landede lige ved siden af ham. Uden af spilde kaffen, hun var heldigvis forudseende nok til at have låg på det skidt. "Og jeg mener ikke på den der sexede badboy måde, du plejer at ligne en vagabond på" Med en afslappet attitude pillede Skye låget af sin kop, og tog en slurk kaffe i samme øjeblik som den karismatiske papegøje Charlie besluttede sig for at kravle over på sofaens ryglæn og pille i Sams uredte hår med næbbet. TAG: Samuel WORDS: 485 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|
Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 9, 2011 13:24:30 GMT 1
Put an end to my miseries !
Larmen gjorde Samuel intet. På sin vis var den faktisk ganske behagelig. De sludrende og grinende elever der snakkede højlydt, løb rundt eller kastede med bolde og papirsflyvere virkede nærmest beroligende for Samuel, som var det blot en lille hjælp til at glemme om sine egne problemer. En svævende yoyo kom pludselig flyvende ind over Samuels ryglæn og fik ham til at rette blikket en smule opad. I samme øjeblik kom et forvredet ansigt til syne, og det tog adskillige sekunder før Samuel genkendte det viltre blonde hår og de store tekopøjne som Skye. Hans fantastiske morsomme og bedste veninde gennem adskillige år. De to virkede umiddelbart som et mærkværdigt makkerpar med deres delte interesser, men lige siden Samuel havde lært hendes papegøje at sige ”Fuck me” på hans 4. år og hendes 3. år, havde de klikket sammen. ”Hey Skye”, sagde han med en ynkelig stemme der knækkede over halvvejs. Blikket fulgte bedøvet den unge pige, idét hun fløj over stollænet og maste sig ned til ham. Han gjorde ingen mine til at rykke sig, nød blot den smule nærkontakt og trøst deres tætte position skabte. Ordene sivede ind i hans hjerne og fik ham til at tygge på ordet. ”Vagabond... Måske om jeg bare skulle gøre det til en karriere! Flygte fra Hogwarts og bo i rendestenen på Oxford Street med et stykke pap over hovedet... Så kunne jeg stjæle mad fra containere, komme med sjofle kommentarer efter businessfolk og blotte mig for små piger til daglig”, sagde han melodramatisk. Blikket veg kort fra Skye da en skygge endnu engang tårnede sig over ham, men denne gang var det ikke et menneske, men derimod papegøjen Charlie. En grimasse der mindede om en blanding af et skævt smil og en tænderskæren tegnede sig på Samuels læber, da en hakken pludselig kunne mærkes i hovedbunden. Med et hævet øjenbryn gjorde Samuel et ynkeligt forsøg på at få den til at holde op ved at puste op på den, men det generede ham egentlig ikke, at den sad der. Faktisk var han blevet temmelig vild med papegøjen. I et kort sekund overvejede Samuel at komme med en kommentar om at han da altid var en sexede badboy, men det synes bare ikke det værd. Istedet sendte han et bedrøvet blik mod Skye og sagde, ”Giver du lidt kaffe?”, med henblik på den kop hun havde i hånden.
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 9, 2011 13:55:24 GMT 1
Birds fly over the rainbow Why then, why can't you? Faktisk havde Skye ikke rigtigt været vild med, at Sam have lært Charlie netop dén sætning. Ikke fordi Skye på nogen måde var snerpet, men fordi den lige siden havde insisteret på at sige "fuck me", når hun prøvede at få den til at sige "Do you want to fuck?". Det var dog et problem hun var ved at være kommet over, og det var da meget hyggeligt at papegøjen kunne efterligne hendes bedste ven, lige så godt som den kunne efterligne hende selv. Den mindede nu stadig mest om sin ejer, sådan som den i tide og utide råbte "rød front!" ud over forsamlinger. Skye kiggede på Charlie og hans forehavende med Sams hår, men vendte hurtigt sin opmærksomhed mod Samuel igen. Hun smilede skævt af ham, og hans ynkværdige udtalelser "Hvis du havde mere ondt af dig selv, ville der ikke være mere ynk tilbage i verden. Tankevækkende, ikke?" Hun overvejede grundigt hans forespørgsel før hun bestemte sig, og trykkede koppen ind i hans ene hånd. Han ville forhåbentlig vågne lidt op, når han havde taget en slurk eller to. Og hvis ikke, tja, så trængte han vist til et gevaldigt spark bagi.
Mens Skye lod Samuel nyde hendes kaffe, gravede hun i sine lommer efter en jordnød til Charlie. Hun var lige ved at være nervøs for at hun var løbet tør, men efter at have ledt lommerne igennem, gik hun videre til skoene, hvor hun fandt en. Det var meget sandsynligt at det var papegøjen der havde puttet den derned, for lige siden hun havde lært den "penge i banken"-tricket, gemte den jordnødder overalt. I en hurtigt håndvending fangede hun Charlie og placerede ham foran dem. Med et listigt smil på læberne, rakte hun jordnødden frem til papegøjen, som helt sikkert var interesseret. Fuglen vidste dog, at der var en betingelse for at den kunne få sin lækkerbidsken "Charlie, kan du huske hvad vi siger til Sam?" fuglen tog sin nød, og kvitterede umiddelbart efter med et skræppende "Fuck me", før den igen fandt vej til stolen ryglæn. Skye smilede stort og så på Samuel igen. Hun forventede ikke rigtigt et smil, men som minimum en lille ændring, i forhold til hans slunkne selvmedlidende tilstand.
TAG: Samuel WORDS: 484 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|
Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 9, 2011 15:42:39 GMT 1
Put an end to my miseries !
Samuel sendte Skye et bedrøvet blik som svar til hendes ord. ”Og du skulle forestille at være min bedste veninde? Du burde kramme mig, som var jeg en teddybjørn! Eller... Græde på mine vegne. Eller endnu bedre, give mig et trøsteknald”, svarede han, med en stemme der emmede af en påtaget falsk fornærmethed. Okay, tanken om at være i seng med Skye var ekstrem forkert, da hun mere var som en søster for ham, men det var den slags Samuel nu engang sagde. Der gik et par sekunder før Skye tilsyneladende havde bestemt sig, da kaffekoppen blev trykket mod hans hånd. Fingrene lukkede sig om den varme kop, og Samuel løftede den op til munden for at tage en slurk, med en arm der vejede som bly. Kaffen brændte på tungen, men det var en god, distraherende følelse. Den sendte en ild ned gennem hans hals og ud i resten af kroppen, men det var mere Skyes behagelige tilstedeværelse der gjorde Samuel en smule varmere i den kolde krop. Han sad for langt væk fra kaminen til at nyde den buldrende ild, og den tynde, hvide skjorte gjorde intet for at hjælpe. Med blikket rettede frem for sig sank han igen ned i deprimerende tanker, mens Skye rodede fraværende i sine lommer efter et eller andet. Hvad lavede Julie nu? Gik hun og udtænkte måder at få hævn på? Græd hun sig selv i søvn hver aften, dødulykkelig over den triste skæbne Samuel havde sørget for? Eller var hun allerede kommet videre og havde sat kløerne i en ny fyr, som hun nu delte seng med? Nej, det var ikke Jules. Han registrerede svagt at Charlie hoppede ned fra hovedet og hen til sin ejer. Så kom den farvede papegøje tilsyne foran dem, og et lille hævede øjenbryn blev vendt mod Skye. Hendes ord fik blikket til at rette sig mod papegøjen igen, inden den skrappende udstødte ordene, ”Fuck me”. I få sekunder var Samuel stille. Så udstødte han et hæst grin. Papegøjen lagde hovedet lidt på skrå, før den gumlede sin præmie i form af jordnødden i sig. Med et vissent men tilstedeværende smil sendte han Skye et lidt opmutrede blik. ”Den papegøje kommer galt afsted en dag. Nogle af mine medkollegianere er ikke så rolige som mig. Charlie ender som en svitsede papegøje på en tallerken, eller bliver udhulet fordi nogle slanger gør, hvad han beder om”. Endnu et lettere hæst grin undslap hans læber, som en fremmede lyd, han ikke havde hørt i adskillige uger, da papegøjen sendte ham et undrende og temmelig fornærmet blik oppe fra sofakanten, hvis han ikke tog fejl.
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 9, 2011 16:25:31 GMT 1
Birds fly over the rainbow Why then, why can't you? Skye så chokeret på Samuel "Jeg er da din bedste veninde!" Hun satte armene i siden, og gik videre med sin defensiv. Han kunne ikke slippe afsted med sådan en anklage uden videre. "Din søster kan kramme dig som en teddy-bjørn" Hun holdt en pause hvor hun stirrede indgående på Samuel, men hun endte med et løsne op i et stort smil. Han kunne umuligt sige noget der generede hende, og det var noget hun var temmelig sikker på, for hun havde efterhånden hørt lidt af hvert fra Samuel "Og desuden ville jeg give dig et trøsteknald, hvis du altså tændte på mig, hvilket jeg føler mig ret sikker på at du ikke gør" Det var sagt med et smil på læben, men Sam skulle ikke være et øjeblik i tvivl om at Skye rent faktisk mente hvad hun sagde. Det gjorde hun altid. Modsat ham havde hun ikke de store søsterlige følelser, så hun ville absolut ikke have noget problem med et diske op med lidt medlidenhedsex. Desværre var hun efterhånden ved at være blevet opmærksom på, at han overhovedet ikke opfattede hende som en mulighed der.
I de sekunder der gik fra Charlies trick, og til at Samuel begyndte at le, frygtede Skye at han var gået fuldstændig i stykke. Da en latter endelig kom frem, omend en lettere hærget en, viste et kæmpe smil sig igen på hendes læber. Det var et godt tegn, så var der stadig håb for ham, den kære Samuel. Hun rynkede lidt på næsen af hans kommentar "Charlie ved da godt at han ikke må snakke med fremmede, han er klogere end en 5-årig, at du ved det" Skye klappede sit kære kæledyr på hovedet, før hun igen vendte opmærksomheden mod Sam. Han så ud til at have den en lille smule bedre nu, men det var stadig ikke helt godt, kunne hun sagtens se. Det var satme også besværligt med ham. Hvorfor havde han ikke bare ladet være med at gå ind i et forhold til at starte med, han vidste da for helvede at han ikke var monogam? Det vidste Skye i hvert fald at han ikke var, og hun syntes faktisk det var meget fedt. Hun var heller ikke helt til den monogame side, når hun slog sig løs i de endeløse sommerferienætter.
TAG: Samuel WORDS: 501 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|
Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 9, 2011 21:12:04 GMT 1
Put an end to my miseries !
Samuel overvejede kort om Skye virkelig var stødt, men afgjorde så, at hun spillede ligeså påtaget fornærmet som han selv gjorde. Drillende ventede han et par sekunder før han trak lidt på skuldrene til protesten om at hun da virkelig var hans bedste veninde. ”Det har Lily skam også gjort”, sagde Samuel ærligt til kommentaren om teddykrammet, og tænkte kort på tvillingesøsteren der havde trøstede ham da hun indså, hvor ulykkelig Samuel var. ”Jeg ville aldrig sætte en finger på Lily, og ligesom hende, ser jeg dig som en søster”, afgjorde Samuel, og det strejfede ham ikke, at han måske kunne såre Skye på nogen måde, ved så oprigtigt at vise hvordan han tog afstand fra at gøre den slags med hende. Dét venskab var for vigtigt til at Samuel ville fucke det up. Alligevel sendte han hende et skævt blik for ligesom at forsikre sig selv om løftet. Jo, Skye var ganske vist køn, men han så hende bare ikke på den måde. Især ikke på nuværende tidspunkt hvor den eneste krop han drømte om var Julies. Et lille nik bekræftede Skyes ord. ”Charlie er klogere end mig”, afgjorde han med selvmedlidenhed i stemmen, og forudså dog ikke, hvordan det dermed gjorde ham til den mentale tilstand af en 4-årig. Samuel drak det sidste kaffe og kastede den tomme plastikkop fra sig, ligeglad med at den landede på gulvet. Det forekom umuligt at se endnu mere ynkelig ud, men da han igen lænede sig tilbage i sofaen trak han benene op under sig og krummede sig sammen som et kugle. Han lod hovedet dumpe ned i Skyes skød og så op på hendes forvredet ansigt med et miserabelt blik. ”Gør det! Kast en besværgelse og put mig ud af mine sorger”, rallede Samuel dramatisk. Hans hænder greb ud efter hendes. Han lagde først den ene hånd ovenpå sit skjorteklædte bryst, lige hvor hjertet sad, og så hendes anden hånd over. Dernæst placerede han sine egne hænder på hendes. ”Kan du mærke det? Den svage hjertebanken? Det er, hvad piger gør hvad én! De fortryller dig, binder dig og tiltvinger dig så dit liv”. Det var overdrevet og helt forkerte ord, i og med det i høj grad var Samuel der var skylden i enden på deres forhold, men lige nu havde han bare brug for én der havde medlidenhed med ham.
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 10, 2011 9:13:54 GMT 1
Birds fly over the rainbow Why then, why can't you? Hans afslag blev kvitteret for med et løftet øjenbryn. Det var naturligvis ikke det første afslag hun nogensinde havde fået, og han fik præcist samme reaktion som alle andre. Han blev ikke forskelsbehandlet bare fordi han tilfældigvis var hendes bedste ven. "Wauw, Sam... Jeg vidste ikke du var homo, men jeg kan da godt skaffe dig en fyr, hvis det er?" Hun så alvorligt på ham, og skjulte på bedste vis, at hun lavede sjov. Man kunne ikke afslå et knald med Skye, uden at blive anklaget for at spille for det forkerte hold. Hun havde alt for meget selvtillid til nogensinde at tro, at det var hende der var problemet. Selv hvis hun i to sekunder havde mistænkt at det var hende der var noget galt med, ville hun stadig have anklaget Samuel for at være til fyre. Din ven til trøste dig, men din bedste ven vil gå op til fyren og spørge ham om han er bøsse. Well, når nu Sam ikke agerede bedste ven i dg, måtte Skye bare være sin egen bedste ven.
Hans kommentar om at Charlie var klogere end ham, fik Skye til at smile, men hun udlod at svare ham. Sam havde vist ikke selv indset, at han lige havde sat sig selv på et intellektuelt stadie som en 4-årig, men hun havde bestemt ikke tænkt sig at gøre opmærksom på det. Han ville sikkert protestere hvis han indså hvad han havde sagt. Skye fulgte plastickoppen med blikket, og var lige ved at give Samuel en ordentlig endefuld. Han blev reddet af den legesyge papegøje, som ikke så et tomt plastickrus, men et vidunderligt stykke legetøj for sig. Så kunne det vel vente, men hvis Samuel prøvede at gå uden at rydde op efter sig senere, ville han få et gevaldigt spark bagi
Selvom Charlies leg var vældig underholdende, vendte hun igen sin opmærksomhed på Samuel og hans ynkværdige tilstand. Da han gjorde mine til at lægge sig ned, flyttede Skye sine hænder så han kunne komme til. Hun rystede opgivende på hovedet af hans teatralske opførsel "Du opfører dig som hovedrollen i en Shakespeare tragedie, og det bliver ikke med mig som Ofelia, hvis du ikke snart tage dig sammen" Med et forsonligt smil rodede hun op i Samuelt hår, og så ned på ham. "Jeg kan forsøge at ændre din hukommelse hvis det er? Men jeg lover ikke, at jeg ikke får dig til at tro at Lily er din kæreste og at Charlie er sin storebror" Hun blinkede drillende, og lænede dig tilbage i sofaen, mens hun nussede Samuel i håret.
TAG: Samuel WORDS: 538 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|
Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 10, 2011 17:30:41 GMT 1
Put an end to my miseries !
Samuel tog sig ikke af hendes provokerende kommentar, men trak blot på skuldrene. Det bekymrede ham ikke at blive drillet med at være homoseksuel, idét han i høj grad lå i den helt anden ende af spekret. ”På nuværende tidspunkt kunne jeg næsten overveje det... Bare droppe kvinder for evigt. De er kun til besvær”, afgjorde han med et lille selvmedlidende suk, uden at tage sig af om Skye blev fornærmet, da hun jo teknisk set var en pige (selvom Samuel nogle gange benægtede dette). Tanken var dybt urealistisk, idét der fandtes få drenge der var ligeså vild med kvinder som han var. Det syntes dog en fjern tanke lige nu. I den korte stilhed der sænkede sig mellem dem lukkede Samuel øjnene. Det var en rar følelse at have Skye omkring så, når han følte sig så langt nede. Fingrene der nussede hovedbunden i små cirkler sendte kuldegysninger ned af rygsøjlen, og varmen fra hendes lår gjorde ham en anelse bedre tilpas. For en gang skyld syntes tankerne ikke at dreje sig om Julie, men derimod om nuet. Han åbnede øjnene på klem da Skye højlydt erklærede ham på samme niveau som en Shakespearekarakter. ”Jeg ved ikke hvem Ofelia er, men hun lyder skrækkelig”, mumlede han med lukkede øjne igen, blot ud fra den fordom at hun var en kvinde i et Shakespeare play. Skyes lettere højelydte stemme syntes blød og behagelig i hans ører, og selvom hendes behandling var kontant og hård, var han tilfreds med det. I sidste ende var et par verbale bank og et spark i røven nok det han havde brug for, men lige nu formåede han at omdanne Skyes hårde ord til bløde strøg af kærlig opmærksomhed. Desuden vidste han, at Skye mente det kærligt, og hun fik det som regel til at lyde hårdere end det var ment. En lille rynke og en tænderskæren kom hurtigt til syne ved tanken om Samuel og Lily sammen på den måde. Charlie som storebror ville på den anden side være ret fedt, om end lidt mystisk. ”Glem det, Skye. Du skal ikke ind i mit hoved! Faktisk er du allerede alt for meget ind i mit hoved”, påpegede han, og kunne ikke lade være med at vride sin arm om så han kunne nive hende i låret, da han vidste det var et af hendes kildne steder.
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 10, 2011 18:41:24 GMT 1
Birds fly over the rainbow Why then, why can't you? Samuel begyndte så småt at stramme den. På vegne af samtlige kvinder i verden, var Skye fornærmet, og havde allerede en brandtale klar, ja endda en protest storm-out. Men hun skældte ham ikke ud, selvom hun havde haft planer om det. ”Jeg synes du stammer den” Han slap med en advarsel, og endda en rigtig pæn advarsel, før hun begav sig videre til lidt kulturel undervisning ”Ofelia gjorde aldrig noget galt. Hendes fyr dræbte hendes far, og efter hun blev sindssyg af sorg druknede hun i et vandløb mens hun sang” Hun brugte godt og vel to sekunder på at tænkte over hvad hun havde sagt, før hun vendte blikket mod Samuel med en chokeret mine, som virkede meget reel, men blev ødelagt af en lettere ironisk undertone i hendes stemme. ”åh min gud, du kommer til at drukne i et vandløb! Du er Ofelia!” Skye syntes I hvert fald at Samuel ligende en der var ved at blive sindssyg, og at han selv var årsag til sin sorg, så hun som en mindre detalje. Skyes stirrede indgående på Samuel, som for at granske ham for tegn på trangen til at ligge sig i en å og synge, men da hun syntes han så clean ud, lænede hun sig tilbage igen. ”Jeg synes bare du skal vide, at jeg slår dig ihjel hvis du drunker I et vandløb” Endnu en gang var Skye afslappet, og mens hun nussede Samuel i håret lod hun sig synke lidt længere ned i sofaen.
Lige da Skye syntes hun slappede allerbedst af, ødelagde Sam det med et niven i hendes lår. Reaktionen derpå om med det samme. Et meget højt hvin fandt vej fra stemmebåndet og ud i rummet, på præcist samme tid som hun hoppede omkring en halv meter op i luften, og slog hårdt ned på Samuels bryst. Det var standard-reaktionen, og han kunne umuligt have forventet andet. Hun havde engang sparket ham i hovedet, fordi han prøvede at kilde hende under fødderne, så et slag med brystkassen kunne umuligt komme bag på ham. Da hendes første chok, eller hvad man kunne kalde det, var overstået og de folk der havde vendt hovedet for at se på dem, vendte blikket væk, så Skye surt på Samuel ”Du skal bare vide at jeg hader dig” Hun lagde armene over kors og så hen på sin elskede papegøje, som stadig legede med sit plastickrus, og tydeligvis ikke tog notits af sin ejers skrig.
TAG: Samuel WORDS: 519 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|
Samuel Abott
Bortvist
Cause I'm just a teenage dirtbag, baby !
|
Post by Samuel Abott on Oct 10, 2011 19:57:35 GMT 1
Put an end to my miseries !
Som for at illustrere hvor lidt Samuel bekymrede sig om Skyes advarsel, nøjedes han med kun at åbne det ene øje på klem og hæve øjenbrynet. Der kunne kun komme en faglig og kulturel opsang nu, og for en sikkerheds skyld klemte han øjnene i og åbnede munden på vid gab. En overdrevet snorken prustede snart fra ham. Selvom det var uendelig flabet, var det et godt tegn, at Samuel kunne lave sjov med Skye. Det var vejen til en bedre tilstand. Da hun var færdig med sin lektion, åbnede han dog øjnene og sagde, ”så du vil faktisk dræbe mig for anden gang? Du er en pragtfuld bedste veninde”. Der var en drillende undertone at ane, og han tvivlede ikke på, at Skye vidste det var for sjov han sagde det. Han virrede lidt med hovedet for at få hende til at genoptage det rare nusseri. Godt han havde Skye. Hvad skulle han gøre uden hende, i situationer som denne? Velvidende at veninden ikke ville reagere pænt over det flabede niveri, kom hendes reaktion alligevel bag på Samuel, der ellers lå så roligt og behageligt. Ikke nok med at hendes skingre hvin skar lige ind i øret på ham, og lød mange tusinde decibel højere end hvad han kunne klare, fløj låret hårdt op i nakken. En hånd blev slået ned i brystet på ham så han tabte pusten i få sekunder af ren overraskelse. Ansigtet skar en åbenlys grimasse af smerte og anstrengelse, og han forsøgte at komme væk fra det skingrende skøre menneske ved at sætte sig op. Hånden fór op til brystet og gned det en smule, mens han ømmende tog sig til hovedet. Okay, det burde han måske have forventet af Skye. Sidste gang havde hun rent faktisk sparket ham i hovedet, så han måtte gå rundt med et blåt øje. Det havde de grinet deres røv i laser over. Nu var smerten dog for overvældende til at han kunne se det sjove i situationen. ”Du bliver min død”, mumlede han lavmælt og sendte hende et skulende blik, uden egentlig at mene det. Han kunne aldrig blive rigtigt sur på hende, når det kom til stykket. Elever var begyndt at vende deres hoveder efter dem, men Samuel var ligeglad. Han lænede sig ømmende tilbage i sofaen i god afstand fra Skye. Han skulle ikke nyde flere skader. Blikket faldt, ligesom Skyes, på Charlie der sad og hakkede nysgerrigt i papkruset. Den så ud til at more sig gevaldigt. Der gik noget tid indtil han var kommet sig, hvor han bare sad og betragtede papegøjen i stilhed. Så kiggede han kort på Skye, inden blikket blev rettet tilbage. For en gang skyld var der alvor at spore i stemmen. ”Synes du jeg er et forfærdeligt menneske?”, spurgte han. Han forsøgte at lægge en ironisk undertone som for at vise han sagde det for sjovt, men det var nok tydeligt for veninden, der efterhånden kendte ham så godt, at det var et spørgsmål der havde gået og naget den ellers selvsikre unge fyr i længere tid.
Tag: Skye Hayes-Jenkins
|
|
Skye Hayes-Jenkins
6. ?rgang & Angriber
There cannot be a crisis next week. My schedule is already full
|
Post by Skye Hayes-Jenkins on Oct 12, 2011 12:52:53 GMT 1
. Birds fly over the rainbowWhy then, why can't you? Skye tog det som et godt tegn at Samuel igen var sit flabede selv. Det betød at hun havde haft ret i, at det ikke var mere medlidenhed han havde brug for, men en fast og kærlig hånd, og ikke mindst den samme behandling som han fik når alt var godt. Godt han ikke havde brug for at blive ynket, for så ville hun da være den helt forkerte person. Hans kommentar til hendes trussel fik hende til at smile stort, og se ned på ham. ”Ikke bare det, jeg ville bruge den mørkeste magi til at vække dig til live igen, så du også vidste at jeg slog dig ihjel for anden gang.. Jeg vil endda synge for dig mens jeg gør det.. Præcist så dedikeret er jeg til dit velvære.. Du er faktisk ret heldig at have venner som mig” Og sådan lukkede hun den diskussion, Samuel skulle ikke sådan få lov til at få det sidste ord. Det mindre lag tæsk han fik efter at have nevet hende, hjalp sikkert også til, at han ikke fortsatte sin tidligere diskussion. Skye brugte lige to sekunder på at finde ud af hvor i alverden Sam var blevet af, men fandt rimelig hurtigt ud af at han bare havde flyttet sig. Hun var stille i noget der føltes som meget lang tid, efter at have konkluderet at hun hadede Samuel, men derefter brød hun ud i en ukontrolleret latter. Det kunne godt være hun lige havde været sur det første stykke tid, men ved nærmere eftertanke, syntes hun faktisk situationen var meget sjov. ”Det.. er.. du.. virkelig.. selv… ude om!” Svarede hun igen på hans idé om at hun ville blive hans død. Latteren forhindrede hende i at trække vejret, og tale ordentligt, men dæmpedes dog relativt hurtigt, da det blev tydeligt for hende at Samuel ikke grinede. Mens hun igen så på Charlie og kruset, prøvede hun at kvæle den ret insisterende latter der kæmpede for at slippe ud, og det var hun bestemt ikke god nok til. En eller anden dag, måtte hun øve sig på ikke at grine af folk der kom til skade. Der var lidt for meget slange i den opførsel.
Det meget alvorlige spørgsmål, fik dog latteren til at forsvinde, selvom hendes smil stadig var usædvanligt stort, og gjorde det lidt svært at tage hende alvorligt. Men hun var alvorlig, og det skulle man overhovedet ikke tvivle på. ”Du er ikke et dårlig menneske, Sam” Hun slog sin mening fast med en meget bestemt tone, og var glad for at hun langt om længe fik succes til at fjerne smilet fra sit ansigt. ”Du er en normal magiker, med alt hvad der hører til at fejl og mangler” Hun vendte en kvart omgang, som hun havde front mod Samuel, og kunne se ordentligt på ham. Hun ville være sikker på at hun havde hans opmærksomhed ”Men også med hvad der hører til at vidunderlige og fantastiske kvaliteter, fejltrin er en del af vores liv, og på den ene eller den anden måde bliver vi nødt til at acceptere dem og lære af dem” Skye placerede en hånd på Sams skulder og gav den et let klem ”Nogle gange må vi lære tingene på den hårde måde, det er bare sådan det er” TAG: Samuel WORDS: 550 OUTFIT: click!NOTES: none x)
|
|