Never ruin an apology with an excuse...

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Eric havde slået sig ned i fællesstuen denne aften og sad mageligt tilbagelænet i en af de bløde sofaer, med benene oppe og ryggen mod det ene armlæn. Ved siden af sofaen på gulvet stod hans sko pænt sat til side. Sko i sofaen var ikke særligt optimalt og det var behageligt at sidde med strømpefødder og benene trukket op mod sig selv. Han så et øjeblik mod pejsen hvor der var tændt op og derefter ud af vinduet hvor mørket var ved at falde på. Efteråret kom hurtigt, men det gjorde ham ikke noget.

Han smilede for sig selv og så igen ned i den bog der hvilede på hans lår. Den var godt slidt og bare sine tydelige præg af at have været læst utallige gange. Alligevel blev han ved med at finde nye detaljer i den som var interessante og han fordybede sig hurtigt i læsningen igen. Han bladrede afslappet og nød for en gangs skyld at have en aften hvor han kunne læse og ikke havde tusind andre ting der skulle ses på. Der var ingen træning. Lektierne var klaret og aftensmaden indtaget for nogle timer siden.

Fællesstuen var sparsomt befolket, endnu et faktum der passede ham glimrende, som havde de fleste andre besluttet at holde sig til deres respektive opholdsstuer. Han så op da han hørte døren gå op og en velkendt stemme drev ind i rummet til ham og de få andre der sad der. Han skar en lille grimasse for sig selv da han kom i tanke om årets første kamp og lod bogen falde ned på lårene igen, mens han fandt Imogen med blikket. Hun så ud til at tage afsked med en eller anden på gangen som han ikke kunne se og han flyttede blikket til bogen igen, lavede et æseløre på den side han var nået til og lukkede den sammen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Det var endnu tidligt nok på Quidditchsæsonen til at Imogen fortsat bevarede både den gode ånd og det gode humør. De havde måske nok tabt dagen forinden, men kampen havde trods det været lige det meste af tiden og Hufflepuff var et stærkt hold der havde spillet sammen længe. Det samme kunne man ikke sige om Gryffindors hold og Imogen så på deres vinderchance med optimisme.

Snakken om taktikker og fejl kørte på fuld tryk med holdkammeraten hun fulgtes med og som altid arbejdede begge med store armbevægelser og dramatiske vendinger. Hendes fingre strøg en kort hårlok om bag øret i en tilfældig bevægelse, som hun klappede den anden på ryggen med et farvel og drejede ind i fællesstuen.

Egentlig søgte Imogen efter Charles, men så snart hun fik øje på Eric glemte hun det igen og satte muntert kursen imod sin ven. Da hun nåede nærmere faldt hendes blik automatisk på bogen han sad med og hun kendte ham godt nok til at vide at han med garanti ikke havde brugt et bogmærke. Imogen sukkede og faldt tungt ned i sofaen, mens hun i en let bevægelse snuppede den ud af hånden på ham. "Helt ærligt, Wolfie." hun sendte ham et irettesættende blik, sammen med et karakteristisk flabet smil og slog bogen op det sted han havde markeret for at redde siden fra hans mishandling.


[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Eric så op igen lige tidsnok til at se Imogen komme i hans retning og et skævt, men varmt smil trak op i hans ene mundvig mens han fulgte hende med blikket hen til sofaen og lod sig dumpe ned i den. Han åbnede munden lidt for at sige noget, men nåede det aldrig før hun resolut lænede sig frem og snuppede bogen ud af hånden på ham. Han så indigneret på hende uden at kunne lade være at grine lydløst "Hey!" han puffede til hende med den ene fod og himlede med øjnene, udemærket klar over hvad hun hentydede til "Min bog, mine regler..." han hævede brynene udfordrende, lænede sig frem og forsøgte at få fat i bogen igen.

Så lænede han sig tilbage igen og trak de lange ben lidt længere op mod sig selv mens han lagde hovedet lidt på skrå og så uudgrundeligt på hende før han talte "Det der med Millton den anden dag, det er jeg sgu ked af.." han skar en lille brødebetynget grimasse og strøg en hånd over nakken "Hvordan har han det?" han så spørgende på hende med en svag panderynke.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]


Imogen forsøgte at undvige Erics forsøg på at snuppe bogen tilbage ud af hendes hænder og lænede sig så langt væk fra ham som hun kunne komme. Alligevel var hans lange lemmer ikke til at overvinde. "Du har tydeligvis ikke dømmekraft nok til at eje den!" sagde hun lettere klemt, i det øjeblik han lukkede fingrene om bogen og før hun vidste af det havde han generobret sin ejendel. Imogen fnøs muntert og himlede selv med øjnene, mens hun kvitterede med et velrettet dask mod hans skulder.

Hun foldede armene over kors og lænede sig tilbage i sofaen, med blikket vendt mod Eric. Et smil sneg sig frem og hun huskede endnu engang hvorfor det lige var hun holdt så meget af Eric igen. Hun puffede svagt til hans arm med sin skulder. "Millton er okay. Jeg tror vældet af platugler og græskartærter har kureret ham ganske fint. Der er i hvert fald ingen permanent skade." Hendes ene hånd skød op for at rode Eric i håret. "Men hvis han ikke er klar til næste kamp får du alligevel med mig at bestille." Der var dog selvfølgelig ingen tvivl om at Millton ville være på benene igen i løbet af dagen.

[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Eric lænede sig længere frem til han hang en smule ind over sine egne knæ og udnyttede uden de mindste skrupler, at hans arme var betydeligt længere end Imogens. Han smilede bredt og flabet da han igen lænede sig tilbage med sin bog tilbage i hånden og vrikkede provokerende med øjenbrynene før hun langede ud og daskede ham en på skulderen. Han så igen indigneret på hende og ømmede sig uden at det egentligt gjorde ondt "Voldelige kvindemenneske... før jeg får set mig om rejser du dig op i din fulde højde og bider mig i knæskallerne.." drillede han og puffede igen til hende med den ene fod, mens han demonstrativt bladrede bogen op på den rigtige side, og genoprettede æseløret i ren provokation.

Den alvorlige mine blev brudt af et lille smil da Imogen puffede til hans arm, men han så stadig ikke særlig stolt ud ved situationen "Godt... det er i det mindste noget.." han skar en mindre grimasse og smilede så igen "Findes der noget platugler ikke kan fikse?" han trak hovedet tilbage i rent instink da hun rodede op i hans hår og fnøs muntert mens han løftede begge hænder og glattede på sit hår, uden at det blev mindre rodet af den grund "Bare kom an, Plysknold. Jeg er klar til hver en tid." han strakte det ene ben lidt og prikkede i tydelig provokation til hendes ben flere gange "Du kunne faktisk lige så godt bare lægge dig ned og blotte struben. Få det overstået med det samme og erkende min overlegenhed." han formåede at se nogenlunde uskyldig og alvorlig ud, men forrådte sig selv med et blik der spillede at ballade og indestængt latter.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]


Imogen imiterede uden problemer Erics indignerede grimasse over hans kommentar og kunne ikke dy sig for at skubbe til ham med begge hænder igen med et muntert fnys. "Bare fordi de har givet dig vækstmiddel som barn! Du kompenserer sgu bare for et eller andet, gør du." Hun vippede drillende med øjenbrynene og lod det flabede smil tage fuldstændig kontrol. "I øvrigt kunne jeg klare dig med hænderne bundet på ryggen, Wolfe."

Hun lo af Eric ord og rystede på hovedet. "Nej. Det er den ultimative kur!" erklærede hun sig enig og gav sig hen til sit foretagende med at rode rundt i den andens hår. Igen lykkedes det dog ikke helt som planlagt, men det hindrede ikke et bredt smil. Hun rynkede på næsen af ham da hans vedvarende puffen til hendes ben blev irriterende . "I dine drømme!" Imogen langede ind over ham igen, for på ny at forsøge sig med at redde bogen fra en uretfærdig behandling.


[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Erics brede grin voksede igen over Imogens fornærmede udtryk, som han ikke et sekund tog alvorligt. Han svajede svagt i sofaen da hun skubbede til ham igen. Denne gang hårdere end før og han hævede øjenbrynene advarende mod hende, uden at han på nogen mulig måde udstrålede utilfredshed med situationen "Du er sgu da bare misundelig fordi du satte røv for tidligt. Hvorfor skal jeg have skylden for det?" han så på hende med hævede bryn igen og blottede sit svage overbid i et bredt smil da hun fortsatte "Er der handling bag de der tomme trusler, Ivory?" han holdt oplagt hendes blik og lænede sig frem over sine knæ, mens han ud ad øjenkrogen så to andre forlade fællesstuen.

Han lænede sig halvt tilbage igen og greb ud efter hendes hånd da hun igen rodede hans hår "Stop så det der! Tror du jeg vil ende med at ligne dig måske?" grinede han videre og fik held af at fange hendes ene håndled før hun fik hænderne trukket til sig igen. Samtidigt løftede han det ene ben og forsøgte at få det ind over hendes og forhindre at hun også tog benene i brug. Han fnøs hørligt og kom til at grine igen mens han greb ud efter hendes anden arm "Mine drømme er slet ikke noget for dig. Du ville bare få røde kinder, Stump.." han opgav at fange hendes anden arm og rodede i stedet op i hendes hår med den frie hånd med et smørret grin og ænsede ikke bogen der gled ud af hans skød og havnede på gulvet med et blødt bump.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Imogen vrængede af ham og afsluttede godt og grundigt ved at himle teatralsk med øjnene. "Har du aldrig fået at vide at størrelsen intet betyder, Eric?" hun vippede ugenert med øjenbrynene uden at tage blikket til sig. Mens Eric lænede sig frem lænede hun sig afslappet tilbage med ryggen mod sofaen og slog let ud med armene for at understrege sin pointe med et uskyldigt smil.

Imogen kunne ikke lade være med at le og vride sig lidt da han smækkede sit lange ben hen over hendes lår. Det krævede dog alligevel ikke den store kraftanstrengelse at hive hænderne til sig igen, men hun måtte indse at benene sad uhjælpeligt fast. Derfor reagede hun ved at puffe let til hans overkrop og sendte ham et smørret smil. "Hvad skal det så lige betyde?" forlangte hun at få at vide, med en tydelig påtaget indigneret tone. Hun gav dog en klemt lyd fra sig da han rodede i hendes hår og forsøgte så vidt muligt at undvige. "Ja sikkert. Skån endelig mit sarte sind! Jeg vil sgu egentlig heller ikke vide hvad der foregår inde i dit forskruede hovede…" Det flabede smil voksede, som hun gjorde endnu et udfald imod ham, denne gang imod hans ovararm for at skubbe den væk fra sit hår.

[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Eric grinede smørret igen og rystede prompte på hovedet "Niks... det er bare noget miniputter som dig påstår.." han lænede sig frem over sine knæ uden at smilet aftog det mindste, og nød som altid hendes selskab og den afslappede stemning der var mellem dem. Hun var nem at være sig selv med og helt nede på jorden, uanset om de halvdelen af tiden var konkurrenter.

Han spændte musklerne i det ben han havde langet hen over hendes lår da hun vred sig, og kom selv til at grine igen da hun trak sine arme til sig. Han fnøs da hun i stedet skubbede til ham og puffede lige igen "Absolut ingenting, men kig dig lige i et spejl ind i melle mfør du vælter ned til morgenmad." han blinkede skælmsk og blev kun mere ihærdig i sine forsøg på både at fange hendes hænder eller få held af at rode op i hendes korte hår "Du er så nysgerrig at det næsten står skrevet i panden på dig.." erklærede han før han lagde en arm om nakken på hende, holdt hende drillende fast mens han lænede sig tilbage og trak hende med sig "Og se lige hvem der pipper op om forskruet tankegang!" han fik møflet en hånd ind mellem hendes fægtende arme og rodede endnu engang i hendes hår med et bredt grin, lige på grænsen til at grine igen.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Imogen gentog succesen med at himle med øjnene af ham og fnøs muntert. "Selvfølgelig, Eric." svarede hun med dyb sarkasme i stemmen og lod være med at kommentere mere på emnet, skønt det med usvigelig sikkerhed kunne køres endnu længere ud på et skråplan.

Havde Eric ikke forsøgt på at gribe hendes hænder, ville Imogen have slået ud efter ham igen, men var i stedet optaget af at manøvrere sig væk og uden for rækkevidde, en opgave der mildest talt var umuligt når han havde smækket benet hen over hendes i et dødsgreb. "Sig hvad du vil, men jeg vil uanset situationen altid se bedre ud end dig." Imogen hævede sigende øjenbrynene, inden det lykkedes Eric at få fat på hende, ved at vride en arm om nakken på hende. Selvom hun kæmpede imod, lykkedes det ikke rigtigt at slippe væk og med en klemt latter skubbede hun sig frem for at slippe for hænderne i sit hår.
[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Eric hævede et øjenbryn og grinede flabet da Imogens øjne endnu en gang tog en omgang "Du ender med at blive rundtosset og svimmel hvis du fortsætter med det der.. eller skeløjet." han glemte dog hurtigt og effektivt hvad de egentligt havde været i gang med at stikke til hinanden med.

Det var langt mere tiltrækkende at bevise sin pointe om at være overlegen med fysiske midler. Det var langt fra første gang de endte i en kæmpende klump et eller andet sted, højlydt grinende og som regel med adskillige blå mærker til følge dagen efter, men det var på samme tid netop en af de ting ved deres venskab han holdt allermest af. Hun var ingen nipsting som flere andre af skolens piger. Tværtimod gav hun svar på tiltale, både fysisk og verbalt, og det var befriende at vide at hun ikke knækkede midt over eller gav sig til at tude fordi man gav igen.

Han fnøs tydeligt underholdt over hendes påstand mens han lagde armen om nakken på hende, og trak hende med sig da han lænede sig tilbage "Bliv du bare ved at fortælle dig selv det." han uglede hendes hår igen og lænede sig faretruende langt ud over sofaen i forsøget på både at få fingrene stukket i siden på hende igen og holde hende på sofaen da hun skubbede sig frem for at slippe væk "Vi kan smide det op til rundspørge i næste Wiz hvis ikke du er en kylling.." drillede han videre og opdagede et sekund for sent at han var kommet for langt ud over kanten på sofaen. Han greb instinktivt hårdere fat om Imogen og forsøgte med et overrasket udbrud at tage fra mod gulvet med den frie hånd da han drattede ned fra den bløde hynde og uforvarende tog hende med sig i købet.

Omkring to sekunder efter de var landet i en rodet klump på gulvet ved siden af sofaen så han overrasket og direkte fåret ud. Så smilede han bredt, lagde nakken lidt tilbage og begyndte at grine højt. Han slækkede grebet om hende og lod sig falde helt tilbage at ligge på ryggen mens han bare grinede.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Før Imogen nåede at smide adskillige flabede kommentarer tilbage omhandlende det elevstyrede blad, forsvandt den nogenlunde faste grund under dem begge og hun gav et forskrækket udbrud fra sig og greb fat om Eric, da de sammen trimlede ned på gulvet.

Imogens første reaktion som hun landede oven på det store brød af en ven hun havde sig, var at tage sig til hovedet der kortvarigt snurrede svagt og hun glippede et par gange med øjnene, inden hun ligesom Eric overgav sig til latter. Modsat ham trillede hun dog ikke til siden og lagde sig fladt på gulvet, men møvede sig lidt længere op og lænede sig over ham med hænderne placeret fast i gulvet over hver af hans skuldre og smilede moret ned til ham, med et drillende glimt i øjet. "Se Wolfe. Jeg sagde jo at det var mig der var overlegen."


[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Da Eric først var begyndt at grine, kunne han slet ikke stoppe igen. Hanprøvede virkeligt, men kom så til at se op på Imogens ansigt og begyndte forfra med fornyet kraft. Det var befriende at le på den måde og det slog ham at han ikke kunne huske at have gjort lige det, siden slutningen af sommerferien.

End ikke da Imogen møflede sig op at sidde overskræv hen over hans mave fik han kæmpet latteren på retræte. Nærmere tværtimod fik det komiske i hele situationen ham til at ryste endnu mere, mens han løftede begge hænder til hovedet, og holdt sig på panden. Han kæmpede latteren ned til en undertrykt klukken mens hun lænede sig frem over ham og plantede en hånd i gulvet på hver side af hans ansigt og triumferende fortsatte drillerierne.

Hans blik der stadig spillede af undertrykt latter flakkede mellem hendes brune øjne, mens han måtte tage sig selv gevaldigt i nakken, for ikke at flække af grin endnu engang over hendes ord. Nogle sekunder så han bare underfundigt på hende, så slap han sin egen pande med begge hænder og lagde dem i stedet drillende på hver side af hendes ansigt "Hold kæft hvor er du dejlig, Plysknold.. hvad skulle jeg gøre uden dig?" spurgte han retorisk, løftede hovedet og plantede uden overhovedet at tænke over det, et overfladisk kys midt på hendes mund.

Sekundet før hans læber mødte hendes, var den lille stemme i hans baghovede allerede begyndt at pippe op om, at det var en seriøst dårlig idé, det han lige havde gang i, men før han nåede at rette sig efter den, havde han, grebet af stemningen, ført tanken til ende alligevel. Han trak hurtigt hovedet tilbage og både latter og smil forsvandt som dug for solen og blev i stedet erstattet af forvirring og skam. Så slap han ligeså hurtigt hendes ansigt og faldt tilbage mod gulvet med et bump og stirrede bare paf op på hendes ansigt.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

louder than sirens
louder than bells

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Imogen kunne ikke lade være med at imitere Erics latter, der smittede voldsomt, samtidig med at hun fortsatte sin forehavende med at kravle ind over ham og placere hænderne ved siden af hans nakke. Da han løftede armene og tog fat om hendes ansigt, tolkede hun det ikke som noget anderledes end sædvanligt og blev blot ved med at smile triumferende over hans ord.

Den handling der fulgte lige efter, havde hun dog på ingen måde forventet og hun nåede slet ikke opfange Erics ansigt der nærmede sig hurtigt, før hans læber ramte hendes og efterlod hende tilbage med et ansigtsudtryk der var omtrent lige så forvirret som Erics og dobbelt så overrasket. Hun havde ikke den fjerneste idé om hvor det lige var kommet fra og hun kunne ikke lade være med bare at stirre på Eric, på samme måde som han stirrede på hende.

Pludselig blev hun meget bevidst om hvordan hun sad på ham og i en nærmest krampagtig bevægelse skubbede hun sig hurtigt fra gulvet med hænderne og på benene, inden hun fik travlt med at komme ud af fællesstuen uden et ord mere til Eric.

Out.

[/size][/center]
[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

An apology is the superglue of life
...it can repair just about anything....

Erics hjerne kortsluttede en lille smule så snart hans læber havde forladt Imogens. Det havde på ingen måde været meningen og var sket komplet spontant i et øjebliks ubetænksomhed. Efter at have sluppet hendes kinder med hænderne, lod han slapt hovedet falde tilbage mod gulvet med et bump. Det gjorde en smule ondt, men der var intet han tænkte mindre på end lige det.

I stedet blev han ved at stirre overrasket og lettere brødebetynget op på Imogen, mens hans hjerne paniks forsøgte at finde på noget at sige, noget at gøre, bare ét eller andet, der kunne skrue tiden et halvt minut tilbage, eller lette stemningen igen. Lige nu var den på et øjeblik gået fra afslappet og munter, til så anspændt og akavet, at man kunne skære i den med en kniv.

Før han nåede at gøre noget som helst, rejste Imogen sig hurtigt og storkede ud af fællesstuen uden et ord. Så reagerede han også og satte sig hurtigt op, og nåede lige at se hendes ryg forsvinde ud ad døren mens han kaldte nyttesløst "Imogen!" han sad flere minutter og bare stirrede dumt på den halvåbne dør ud til gangen. Så samlede han sig sammen, rejste sig med en lavmælt banden og forlod fællesstuen med retning mod stueetagen, godt sammenbidt og med et hovede der svirrede af modstridende tanker.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D