Save the world

[Aoife Ivory]

i'll tell you a tale of the bottomless blue
mysterious fathoms below

Tag: Imogen Ivory - - - Outfit: here

Påskeferien havde ramt skolen. Hårdt. Og mange af de andre elever var allerede taget hjem på ferie, men en lille tredjeårselev var endnu på skolen, godt nok blot for en dag. Det var Aoife Ivory. Hun havde forladt opholdsstuen på sit kollegie, for at erobre et af de tomme klasselokaler, hvor hun kunne sidde og øve sig i fred. De der lektier blev nemlig bare ved med at hobe sig op for hende. Og da der alligevel ikke var nogle hun gad snakke med på skolen den sidste dag, så kunne hun jo åbenbart bare bruge tiden fornuftigt. Hun fnøs af den tanke. Siden hvornår var hun blevet fornuftig? Hun havde besværgelsesbogen under armen, mens hun gik op ad trapperne, indtil hun nåede det forudbestemte klasselokale. Hun håbede ikke, at der ville være nogen, som kom og forstyrrede hende. Da hun kom op til klasselokalet åbnede hun døren og gik indenfor, inden hun lukkede døren i efter sig. Lokalet var tomt, hvilket fremkaldte et lettet suk fra Aoife. Hun udså sig et bord henne ved et af vinduerne, så hun kunne få lidt lys ind den vej. Så lagde hun bogen på bordet og slog op i den. Hvad skulle hun øve sig på først? Hun bladrede frem og tilbage i bogen, inden hun blev enig med sig selv. Glacia. Hun trak lidt på skuldrene. Hvorfor ikke? Hun trak tryllestaven frem fra baglommen af sine jeans og kiggede ned i bogen, mens hun forsøgte at koncentrere sig om de ord, der stod med sirlig skrift i den.

[Imogen Ivory]

you can kid the world
but not your sister

[/size]

Tag: Aoife Ivory • Outfit: Here[/center]

Imogen bevægede sig hurtigt ned af trapperne fra Ravenclawtårnet og fulgte dem stedkendt, selv når de pludselig skiftede retning. Dette skoleår havde været første gang det kun var Imogen og Aoife der gik på skolen og ind i mellem tog Imogen sig i at føle, at det var underligt at Aiden og Rachel ikke var der. En tanke der var endnu mærkeligere var dog at det snart var hende selv der skulle forlade slottet og tanken havde en tendens til at gøre hende en anelse trist til mode.

Mest af alt fordi, hun ikke havde den fjerneste idé om hvad der ville ske efterfølgende. Der var kun få dage til den sidste, afgørende Quidditchkamp og den kunne potentielt komme til at udgøre hele hendes fremtid. Det var ikke nyheder at de professionelle hold sendte talentspejdere ud og Imogen var ulideligt klar over, at det her definitivt var den sidste chance for at gøre et indtryk og måske – hvis hun var mere end heldig – rage en kontrakt til sig.

Det gav hende hovedpine at tænke på det og hun prøvede hårdt på ikke at snakke taktikker og strategier hver eneste gang hun stødte på en fra holdet eller også bare når hun var sammen med Eric, som hun uden skrupler diskuterede det med, velvidende om at hun for længst havde spillet sin sidste kamp imod ham. Hun havde i et øjeblik været ved at forsøge at overtale holdet til at blive og træne ferien igennem, men havde dog alligevel indset at det ikke ville komme til at ske. Især ikke når deres angriber – og Imogens veninde for den sags skyld – holdt den årlige påskefest.

Af samme grund var Imogen nu på vej til krypten, for at være sikker på at Aoife havde fået pakket og var klar til at tage hjem, men da hun nåede derned, var det blot for at få at vide at lillesøsteren ikke var at finde i slangernes opholdsstue. Hun havde sukket tungt og himlet med øjnene, før hun fortsatte jagten og først mange minutter senere, endelig fandt det rigtige lokale og spottede sin søster ved vinduet. "Jeg burde kaste en eller anden sporingsbesværgelse på dig og spare mig selv for en hel del besvær!"


[/blockquote][/justify]

[Aoife Ivory]

i'll tell you a tale of the bottomless blue
mysterious fathoms below

Tag: Imogen Ivory - - - Outfit: here

Det var længe siden at Aoife var kommet sig over tanken om, at efter sommerferien, så ville hun blive den eneste af de fire søskende, der var tilbage på skolen. Hvis hun skulle være helt ærlig, så kunne hun ikke lade være med at glæde sig en smule til det. Det kunne måske give hende en chance for at imponere deres forældre og resten af familien, selv om de havde en hel del imod hende, blot fordi hun var endt hos slangerne. Hun var selv rædselslagen for slanger, men så længe de ikke kunne gøre hende noget, så var de i orden. Hun havde lært at tackle sin frygt for dem gennem de sidste tre år.

Den lille heks kiggede ud af vinduet, der var bag hende, og så nogle komme flyvende på en kost. Hendes bror var allerede quidditch-spiller med en kontrakt, og det ville Imogen garanteret snart også blive. HUn fnøs ved tanken. Selvfølgelig fik hendes perfekte søster en kontrakt hos et eftertragtet quidditch-hold og så skulle hun høre sine forældre rose Imogen, når hun var hjemme i ferierne. Hendes mave begyndte at vende sig bare ved tanken om det. Aoife trak vejret tungt og pustede langsomt ud, så hun fik styr på sin misundelse overfor søsteren. Hun vidste godt, at hun skulle være glad for at søsteren fik sig en karriere indenfor noget, som hun godt kunne lide, men bagerst i hovedet gnavede den grønne misundelse sig i form af en slimet slange. Og hun kunne nogle gange ikke lade være med at ignorere den. Det havde hun dog tænkt sig at gøre nu. Hvis hun skulle udføre denne besværgelse, så blev hun altså nød til at koncentrere sig om den.

Aoife havde valgt at afprøve Glacius, en besværgelse de først skulle lære efter påskeferien, men hun kunne godt lide at føre sig lidt frem. Og hvis hun kunne de besværgelser de skulle lære før tid, så kunne hun måske få lidt højere karakterer. Hun håbede i hvert fald på det. Hun drejede hovedet væk fra vinduet og så igen ned i bogen. Glacius besværgelsen fik istapper til at skyde ud af tryllestaven. Og hvis hun lagde kraft nok bag besværgelsen, så kunne hun måske danne en isbro mellem to borde, en bro der rent faktisk kunne bære hende. Hun havde allerede taget sin tryllestav frem, og stod nu med den i højre hånd. Hun kiggede på bordet ved siden af og pegede på bordet. Men inden hun fik udtalt ordene, hørte hun døren ind til klasseværelset gå op. Hun drejede hovedet, men inden hun kunne nå at få øje på personen, mødte en velkendt stemme hendes ører. Det var Imogen. Og hendes ord var ikke noget hun brød sig særlig meget om. Aoife havde ikke lyst til, at nogle skulle kunne holde styr på, hvor hun befandt sig henne. "Du kunne jo blot have spurgt en af mine klassekammerater." Sagde hun og trak på skuldrene, hun vidste godt, at de nok ikke havde den fjerneste idé om, hvor hun ville være gået hen. Men det var der ikke noget at gøre ved. Nu var Imogen mødt op i lokalet, til trods for, at den lille heks havde håbet på at hun kunne øve sig i fred. "Hvorfor har du egentlig ledt efter mig? Er der noget galt?" Hun håbede lidt, at forældre måske havde sendt en ugle til Imogen om, at de to søstre alligevel ikke skulle komme hjem i påskeferien. Men hun var garanteret ikke så heldig.

[Imogen Ivory]

you can kid the world
but not your sister

[/size]

Tag: Aoife Ivory • Outfit: Here[/center]

Imogen fnøs lidt over søsterens svar og hun himlede en enkelt gang med øjnene, dog med antydningen af et skævt smil på læberne. "Det gjorde jeg også," svarede hun og lukkede døren bag sig. "Det ville nok hjælpe hvis de rent faktisk vidste hvor du var, smarte," fortsatte hun og gik i retning af sin søster i den anden ende af lokalet. Imogen endte med at læne sig op ad et bord et par skridt fra Apife med armene foldet over kors, let hævede øjenbryn og et upåvirket smil på læberne.

Hvis ikke Aoife havde spurgt, ville Imogen selv være fortsat og hun behøvede ikke engang tænke over svaret. "Jeg ville bare være sikker på, at du har pakket," svarede hun. "Og uanset bare høre om du er klar til at tage hjem." Hun var rimelig sikker på at hendes søster efterhånden måtte være gammel nok til selv at kunne tænke over sådan noget som at pakke sin kuffert i god tid, så hun lod rimeligt hurtigt emnet falde.

Hun skubbede sig op at sidde på bordet med fingrene lukket om kanten af bordpladen. "Det lyder til at Aiden og Rachel har planer om at komme hjem. Jeg tror mor og far har lagt planer om at vi kan tage ud til mormor på landet og spille på marken, som altid." Det var efterhånden blevet en familietradition at de så snart sommeren meldte sig, begyndte at dyrke den fællesinteresse hele familien mere eller mindre havde: Quidditch.

[/blockquote][/justify]

[Aoife Ivory]

i'll tell you a tale of the bottomless blue
mysterious fathoms below

Tag: Imogen Ivory - - - Outfit: here

Aoife kunne ikke lade være med at trække på skuldrene med en ligeglad mine. Hun fortalte sjældent sine klassekammerater hvor hun gik hen, når nu hun skulle øve for sig selv. Hun kunne jo godt lide at øve på besværgelser i fred og ro, skønt det nogle gange ville være dejligt rent faktisk at afprøve dem på nogen. Men hun fandt jo nok ikke frivilligt et par forsøgskaniner. "De hører alligevel ikke efter, hvis jeg fortæller dem, hvor jeg går hen." Sagde hun og skævede ned i bogen, da Imogen nærmede sig.

Om Aoife var klar til at tage hjem til familien? Nej, egentlig ikke. Hun havde mest lyst til at blive på skolen og bruge tid på at øve besværgelser. "Jeg har i hvert fald pakket. Det gjorde jeg imorges." Sagde hun og satte sig op på bordet. Den lille blonde heks gjorde det helt tydeligt, at hun egentlig ikke havde lyst til at vende hjem til familiens hus i Irland. "Men hjem, det gider jeg altså ikke." Hun fik det selv til at lyde som om, at hun bare var en kæmpe stræber. Men hun havde ikke lyst til at høre på flere fjollede drillerier om, hvor dumt et kollegie hun var kommet på. Hun havde da for pokker ikke selv valgt det.

Aoife måtte tage sig sammen for ikke at himle med øjnene ved ordene familietradition. Hun syntes det var en dum tradition, fordi Aiden helt klart mente, at han var den bedste i hele søskende flokken til at spille quidditch. Og hun brød sig ikke om, at han hele tiden skulle prale med, at han nu spillede rigtig quidditch. Det var jo hendes store drøm. "Jeg håber bare, at Aiden gider tage sig sammen. Jeg gider ikke flere kommentarer om mit hols manglende præstationer." Hendes hold lå i bunden, men de havde bare også haft nogle virkelig uheldige kampdage, hvor de bare ikke havde haft ramt toppen.

[Imogen Ivory]

you can kid the world
but not your sister

[/size]

Tag: Aoife Ivory • Outfit: Here[/center]

Imogen hævede øjenbrynene lidt. "Fint nok, solstråle," kom det fra hende i en svagt drillende tone, men også med en affærdigende undertone der indikerede, at det ikke var noget hun gad blive ved med at hænge fast i. I stedet fortalte hun, hvorfor hun egentlig var kommet til at starte med.

Da Aoife bekræftede, nikkede hun en enkelt gang, men måtte så rynke på panden da lillesøsteren fortsatte. "Vil du ikke?" spurgte hun, uden egentlig at have behov for at få det bekræftet igen. Rynken på hendes pande blev lidt mere fremtrædende og uden at tænke over det, trak hun let på skuldrene. "Du ved, mor og far tvinger os jo ikke til at tage hjem," pointerede hun.

Imogen skubbede sig lidt længere ind at sidde på bordet, så hun kunne trække benene op til sig i skrædderstilling. "Hvis du vil have det, kan jeg altid forklare dem det, hvis du vælger at blive i sidste øjeblik," foreslog hun med et spørgende blik. Det trak svagt op i hendes ene mundvig og hun fnøs muntert. "Forventer du virkelig andet af ham?"

[/blockquote][/justify]