|
|
Post by Elisia Thorne on Oct 26, 2011 18:22:35 GMT 1
Lokalet blev fyldt af larm fra stole der blev skubbet ud, papirer der blev lagt tilbage i taskerne og små snak i krogene. Elisia havde siddet ved siden af William fra Hufflepuff, en ganske sød dreng som hun snakkede med til møderne men ellers blot havde snakket med et par gange ellers. Desuden havde han nogle søde øjne og et andre par ting, der heller ikke skadede når det nu var hankønnet det drejede sig om.
Elisia var efterhånden trukket i det varme tøj, hendes grå trøje varmede hende godt i det kolde vejr og hun trak godt op i ærmerne mens hun pakkede sine ting sammen.
Da hun var færdig kiggede hun op på William og sendte ham et skævt smil.
”Nåeh.. Det var da et godt møde” Sagde hun optimistsk og trak skulderremmen til tasken op på sin skulder.
”Så er det videre til biblioteket.” Sagde hun lidt for sjovt og smågrinede en smule.
”Eller badeværelset.. jeg kunne godt trænge til et langt og varmt boblebad i den her kulde.” Sagde hun og strakte sig, mens hun ventede på at han skulle blive færdig med at pakke sine ting sammen. Derefter begyndte hun at gå med flokken ud af døren, og ventede på ham udenfor, bare fordi det var hyggeligt at følges med nogen. Hun sagde hurtigt farvel til de andre, alle sammen nogle af hendes gode venner, men de skulle alle mulige andre steder. Mødet var gået stille og roligt, på trods af den nye gruppe af ballademagere der var ved at opstå på tredje årgang. De var ikke bare ballademagere, men nød også at drille de mindre elever, og det var specielt noget Elisia mistede respekten for dem over.
|
|
|
|
Post by William Ethans on Oct 27, 2011 20:46:10 GMT 1
“If you keep thinking about what you want to do or what you hope will happen,
if you don't do it, and it won't.”
William fortsatte med at skrive, som mødet blev hævet og med det stilheden i rummet, til han havde afsluttet ikke blot sætningen, men tilføjet to mere om det sidste punkt fra dagsordnen og med et tilfreds smil sat punktum. De havde noget til enigheden og fået lagt en handlingsplan. Slet ikke dårligt for en aftens snak omkring bordet. Han så kort til siden på Alea, den anden præfekt, og nikkede let med et smil. Hun havde ledet mødet og gjort det godt, mens han havde fungeret som referent. Næste gang ville de bytte. Formentlig. Så pustede han let på blækket, men lod det ellers tørre i fred, mens han begyndte at pakke sammen.
Han så til siden, da Elisias klare stemme brød ind i hans strukturerende tanker og smilede skævt tilbage, som han skruede låget på blækhuset. "Vi nåede mere end forventet med det der var på dagsordenen ja." Hans valg af skjorte i grønne og brun-ternet mønster stod åben over en mørkebrun sweatshirt. Kulden havde gjort sit indtog på slottet og tilføjede om ikke ekstra lag hos alle, så tykkere eller varmere stoffer. Noget pigerne klarede uden at miste stil eller korthed i skørter. Ikke at han klagede! Han rejste sig fra bordet og lagde blækhuset sammen med æsken med penne ned i tasken, mens hans blik vandrede til pigen ved hans side fremfor at blive på det han lavede. Hun fortsatte med at tale og han nikkede let og gik så i stå med sine papirer halvt samlet i hænderne.
Hans blik fulgte af sig selv Elisias krop, som hun understregede den med sin strækning og endte så med at møde hendes blik med et lidt usikkert smil. Han rømmede sig hurtigt og fik samlet sig og sine ting sammen, mens han tog sig brutalt i nakken og fik sine tanker tilbage fra det sidespor de var taget ud på, jagtende noget at svare med en hjerne der midlertidig var brudt helt sammen. Det lykkedes ikke før de havde forladt lokalet og sagt farvel til resten, der hurtigt forsvandt i hver deres retninger. "Umm eller sidde foran en blussende pejs med et stort tæppe og en god bog. Det eneste der ville gøre det bedre ville være faldende sne udenfor." Han smilede til hende, som de langsomt slog følge og kortede sine skridt af efter hendes. Den anden ting der kunne gøre det bedre lod han være med at sige højt, men regnede heller ikke med der var grund til det.
Tag: Elisia Thorne ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Oct 30, 2011 10:24:11 GMT 1
Elisia blev en smule demotiveret af hans formelle måde at tale på, men skubbede det væk som værende et personlighedstræk når det kom til præfekter. Elisia forsatte dog bare videre ud af lokalet mens hun snakkede, og da han endelig svarede hende, smilede hun varmt og nikkede. Det lød heller ikke særlig dårligt. Generelt var alting varmt i øjeblikket højt på hendes prioritetsliste.
”Åh ja, det ville være skønt, og så lige tilføje en kop kakao eller te til den situation.. og sne.. og det ville være fuldkommen perfekt.” Sagde hun og lagde hovedet let på skrå.
”Det kunne være vi skulle frembringe sådan en situation i fællesstuen på et tidspunkt. Det er også lidt bedre end at bade sammen” Sagde hun og små lo lettere tøset, mens hun gik videre hen af gangen.
”Glæder du dig ellers til Halloween festen?” Spurgte hun da de havde gået lidt, og kiggede nysgerrigt på ham. Hun var selvfølgelig lidt ude efter at vide om han skulle følges med nogen, selvom hun prøvede at spørge så diskret som muligt, denne pige ville sørme være heldig. William var lidt af et skår og samtidig havde han en god karakter. Hun følte sig altid godt tilpas i hans selskab, sådan som det var med de fleste Puffere, de var for det meste flinke mennesker.
|
|
|
|
Post by William Ethans on Oct 30, 2011 15:52:35 GMT 1
“If you keep thinking about what you want to do or what you hope will happen,
if you don't do it, and it won't.”
William slappede mærkbart af som han forlod mødelokalet og dets faste orden bag sig, findende sig selv og som han kom helt ud på gang rulle stivheden ud af nakke og hals. Den formæle tone faldt også væk fra hans tanke, stærkt hjulpet af den kurs Elisia satte hans tanker på. Den var ikke helt til at bryde og et glimt af forundret morskab forblev i hans blik, som snakken gled videre i det behagelig emne. "Måske også en lurvet tæppe til at sidde på med det andet og en stak puder bare sådan for at bygge det hele op." Han hankede lidt op i sin taske, mens han lod blikket glide kort ned af gangen foran dem, men den så allerede ud til at være tømt for folk. "Sneen ville være en bonus, men sådan et godt styrtende tordenvejr, hvor himlen bliver helt sort, kunne bestemt også gøre det."
Han nikkede alvorligt uden at kunne få den samme følelse frem til blik eller stemme og måtte endnu engang rømme sig får at få talen frem efter det billede hun fik så malende frem i hans tanker. Slet ikke pænt gjort. Han så tilbage på hende og mærkede det trække mod latter i hans mundvige, som hun lo og endte med at lade sit smil vinde mere fylde, som han lagde en drillende tone i sit svar. "Se det er jo som man ta' det!" Han kunne ikke helt holde en dæmpet latter tilbage. "Men pejs og chokolade scenariet ville nok være et bedre første skridt..." Han smilede lidt og lod så det næste hænge i luften mellem dem med en svævende undertone. "De har lovet torden i næsten uge..."
Så nikkede han samtykkende. "Altid. Du? Fundet en at følges med og et godt kostume?" Selv var han helt afklaret med at komme alene. Det var blevet en del af festen for ham og i år havde han endda valgt kostume med det i bagtankerne. For pigerne vidste han dog at det betød en del mere at komme med nogen og være del af et hele. Han tvivlede dog ikke på Elisia havde en følgesvend for aftenen, måske ligefrem en date. Hun var for sød en pige til andet og havde en evne til at berolige oprørte vande havde han bemærket. Det skadede heller ikke hendes chancer at hun var ganske veldrejet og forstod at møde alle med et smil.
Tag: Elisia Thorne ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Oct 30, 2011 16:13:29 GMT 1
Elisia forestillede sig hele scenariet, med puder, tæpper og tordenvejr og det hele. Hun havde det egentlig okay med tordenvejr, men det skabte alligevel ofte en vis form for ubehag i hende, da fuldmåne og tordenvejr for hende sådan set altid havde hængt sammen. Ikke noget der kunne forklares med fornuft, men det var nu altså sådan at fuldmåne havde dets traditionelle følgesvende i litteraturen, og på den måde var uvejr og fuldmåne altså et for hende.
”Jeg kan leve uden tordenvejret tak, men tæpper og puder lyder fint” Sagde hun med et skævt smil, uden at vise hvor meget ubehag hun ville have med sådan en vejrsituation. Og på trods af hendes mange nattevandringer ned til godsforvalterens hytte, var hun altså heller ikke super glad for en helt sort himmel, men nok om det tænkte hun og valgte at lade det ligge.
”Jaeh.. For sådan et sart menneske som dig er det nok bedst vi starter der…” Sagde hun og gav lidt igen med de kække bemærkninger.
”I næste uge?” gentog hun forundret og begyndte i sit indre at regne på hvad månen ville være på det tidspunkt, hendes bror ville helt klart ikke lade hende besøge ham hvis det tordnede, men så vidt hun kunne se, var der stadig lidt tid til.
”Jeg følges faktisk med Arthur.. Min med vejleder, vi skal være vampyrer, ikke særlig kreativt, men vi har jo ikke så meget tid til at lave kostume og så får jeg chancen til at tage en eller anden kjole på og lidt flot make up, så er jeg jo glad” Sagde hun og grinede let.
”Ingen høje hæle til mig dog, jeg fatter ikke hvordan de piger kan gå i dem, jeg får det aldrig lært” Sagde hun og rystede på hovedet ved tanken om 11 centimeters stilletter og hvad der end fandtes.
|
|
|
|
Post by William Ethans on Oct 30, 2011 19:30:25 GMT 1
“If you keep thinking about what you want to do or what you hope will happen,
if you don't do it, and it won't.”
William hævede spørgende et øjenbryn, mens han så undersøgende på Elisia. "Ikke vild med tordenvejr?" Hun var ikke typen han ville have gættet på ville have problemer med tordenvejr, men han sad gerne med hende tæt under et sådan, hvis det skulle komme til det. Faktisk var den tanke slet ikke så dårlig og lidt en del af hyggen ved ilden i hans hoved. Personligt nød han det når naturen viste tænder og gav en mundsmag på hvad den havde i sig. Om det var lyn, torden, storm og sne eller synet af træernes blade der skiftede farve eller forårets første blomster der brød frem.
Hans øjenbryn fik følgeskab af det andet, før han lo varmt, rakte ud og rodede op i hendes hår. "Vi kan starte hvor end du har lyst til, dukkebarn..." Han blinkede drillende til hende, selvom muligheden for at det var mere end sjov gav ham en svag sugen i maven, der ikke gik væk som han nikkede til svar på det næste. "Ja og uden en måne bliver lynene tydelige at se..." At holde styr på månens gang var noget han altid havde gjort. Fuldmånen havde betydet at hans mor var hjemme, mens nymånen og tiden omkring den at hun havde været helt fraværende. Hun havde også været hjemme når vejret var dårligt.
Han nikkede igen og lyttede interesseret, mens hun fortalte om sine planer for halloween-festen, sluttende sig til hendes latter da hun gjorde et ophold i talestrømmen og læggende hovedet let på skrå ved det sidste. "Så du er ikke 'jo højere jo bedre' typen? Men nej, jeg imponeres hver gang over at ingen falder og brækker en ankel." Han gned en hånd gennem håret og tilføjede så. "Det kunne jo så forklares ved de opmærksomme kavalerer, klar til at støtte og gribe en hel aften..." Med mulighed for hænder flere steder end tilsigtet var han også sikker på.
Tag: Elisia Thorne ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Nov 2, 2011 16:55:35 GMT 1
Elisia trak blot på skuldrene og sendte ham et smil. Hun havde efterhånden lært, at når der var nogen som helst chance for at tale om hendes bror, var det bedst at holde helt op med at tale, også når det kom til et par afforklaringer og andre ting. Hun valgte at svare med mimik i stedet, så var hun sikker på, at hun ikke sagde nogle ting der ikke var sande, og som hun skulle stå til regnskab for senere.
Elisia grinede da han uglede hendes hår let, og sendte ham et skarpt blik med et glimt i øjet.
”Pas på du.. hvis du bliver ved på den måde, ender jeg med ikke at ligne noget dukkebarn” Sagde hun og rettede dramatisk på sit hår, med en falsk fornærmet mine, dog kunne hun ikke holde et smil tilbage. En alarmklokke ringede da han nævnte ordet måne, og hun blev en smule stille da hun havde travlt med at skrue tiden tilbage. Hun var da sikker på hun ikke havde tænkt højt, eller hvad?...
Elisia kiggede smilende på ham mens han tilkendegav sin mening, og grinede lidt af hans sidste kommentar.
”Neej, det er jeg vel ikke.. Men ja, kan godt se at der er visse fordele i det der, men det går jo ikke at jeg falder hele aftenen. Så bliver jeg bare kendt som den mest klodsede pige på skolen, og det kan vi jo ikke have” Sagde hun og smålo lidt da hun tænkte på hvordan hun ville se ud.
”Jeg er desuden høj nok. Jeg behøver ikke 10 cm ekstra, så ender jeg jo med at være højere end alle andre” Sagde hun og smilede skævt.
"Hvad med dig? Kostume og partner? Hvem er den heldige?.." Spurgte hun og skubbede let til ham med siden af hoften. Hun sendte ham derefter et kort smil og satte et par forvildede hårtotter bag ørene.
|
|
|
|
Post by William Ethans on Nov 4, 2011 10:28:57 GMT 1
“If you keep thinking about what you want to do or what you hope will happen,
if you don't do it, and it won't.”
William fortsatte med at se undersøgende på Elisia, som hun valgte at svare ham ordløst og alligevel så det ikke var til at misforstå med en skuldertrækning og et afvæbnende smil. Det var ikke noget hun brød sig om, heller ikke at tale om tydeligvis. Han lod emnet falde og noterede sig det bare ned, som noget han skulle huske om hende til senere brug. Hvem vidste, hvornår den viden kunne vise sig brugbar.
Latteren blev i hans blik, som hun så skarpt på ham og forsvandt på ingen måder ved hendes ord. I stedet træk det i hans smil og i hans fingre efter at ugle håret endnu engang. ”Se det tror jeg slet ikke er muligt – det bliver blot et uglet dukkebarn…” Han smilede drillende tilbage til hende, men mærkede så sit smil falme, som hun reagerede uventet på hans næste ord. Hvorfor den oplysning skulle lukke hende ned kunne han ikke se, men under det ansigt lå tydeligvis ukendte dybder og ikke kun af gode ting og minder. Han rømmede sig let og forsøgte at bryde stemningen. ”Min mor er astronom, så ja.. jeg lærte månens faser, før jeg lærte ugedagene…. Det hænger ved…” Han trak svagt på skuldrene, som forklarede det alt uden at hun nogensinde havde spurgt om noget.
Atter fik hendes ord et malende billede frem i hans sind og denne gang et der bragte latteren tilbage på hans læber og op i hans mørke øjne. ”Se det kan vi ikke have! Og heller ikke Arthur på overarbejde med at holde dig oprejst – selvom han nok ikke vil have noget imod det…” Han vidste han ikke ville. Overhovedet ikke ville. Han smilede skævt tilbage til hende og nikkede sin enighed. Han foretræk nu engang piger lavere end ham selv eller på hans egen højde. Så måtte han grine igen, før han drillende skubbede tilbage. ”Pirat faldt valget på og jeg kommer ganske alene…” Han så ned hende med et skælmsk glimt i øjnene, der ikke kunne lade være at følge hendes fingre til hår og ører. ”Så kan jeg med god samvittighed forføre og måske endda bortføre andres skønjomfruer, når de ser væk…”
Tag: Elisia Thorne ¤ Notes: ---
|
|
|
|
Post by Elisia Thorne on Nov 28, 2011 10:59:03 GMT 1
Elisia måtte endnu en gang rette på frisuren, men hun smilede dog blot til ham og nikkede, mens hun sagde ”Javel ja, du har noget for legetøj kan jeg høre” Hun blinkede let til ham og lagde hovedet lidt på skrå.
”Åh på den måde..” Sagde hun og smilede stille til ham. Al hendes forvirring forsvandt langsomt da hun hørte det, og hun følte sig lettet over at hun så ikke havde fortalt ham noget på et eller andet tidspunkt ved et uheld.
”Årh Du kender Arthur, han ville være bange for at røre ved mig. Ej vi er bare super gode venner, men han har et eller andet forbi med piger, måske skulle han se at komme over det så han kunne få lidt mere selvtillid” sagde hun, og selvom hendes ord var lidt skarpe, mente hun det godt og hele hendes stemme var omgivet af varme, da hun egentlig blot ville det bedste for den dreng.
”Helt alene?” Spurgte hun overrasket, men hans næste sætning forklarede hende det allerede og hun grinede let over det han sagde.
”Så bliver du jo ganske upopulær blandt fyrene den aften. Om skønjomfruerne klager, det skal jeg ikke sige, jeg ville mene det ville være utrolig spændende at blive bortført.” Sagde hun og forsatte med at grine lidt endnu da hun var færdig med at tale.
”Men jeg tror ikke min storebror ville blive særlig glad” Sagde hun og lagde hovedet lidt på skrå, mens hun sendte ham et drillende smil.
|
|
