Meeting

[Christiane Wolf]

Christiane var taknemlig for, at han lod emnet ligge, da noget af det værste, hun kendte til, var, når personer ikke forstod en hentydning og blev ved med at fable, så det tilsidst næsten blev uudholdeligt. Joseph og Christiane havde dog også haft deres diskussioner, men det havde til gengæld aldrig gået hen og blevet til et skænderi. Christiane brød sig faktisk ikke om tanken at skulle skændes med Joseph, da de var så vidt forskellige personer, at det måske kunne få nogle mindre gode følger.

"Som at du altid har set godt ud," foreslog hun og hævede selv øjenbrynene. Ved hans efterfølgende kommentar gled et kort grin over hendes læber, og hun skulle lige til at kommentere, at det næppe var sket for hende, men bed kommentaren i sig, da det ville dræbe stemningen ret meget. "Men det problem har du jo ikke," kommenterede hun og smilede smørret. Christiane vidste udmærket, at Joseph tværtimod havde det problem - om man nu kunne sige sådan set fra en drengs synsvinkel - men hun havde heller ikke ment det, hun havde sagt. Christiane var jo engang selv blevet tiltrukket af hans udseende.

[Joseph Niklaus Murdoch]

Et smørret smil bredte sig hurtigt på Josephs læber ved Christianes ord. ” Jamen tak skal du have. Du er også ganske nydelig. ” De klare øjne hvilede i Christianes og det var tydeligt at se at han fandt sin egen kommentar ganske morsom. Godt nok havde Christiane ikke direkte komplimenteret Josephs udseende, men han kunne vel alligevel godt tillade sig at dreje hendes ord en smule, så det alligevel gik for at være et kompliment.

Hendes næste ord fik ham til at le. En kort, lettere rusten latter og han rystede kort på hovedet af hende. ” Nej det påstår du jo.. Men alligevel kommer du her og beder mig om at finde dig en date til festen. Og hvad gør jeg? ” Han hævede det ene øjenbryn og så afventende og ikke mindst sigende på hende. Nej det var ganske vist ikke sandheden, men han kunne så godt lide at drille hende. Desuden vidste de begge at hendes ord ikke helt passede, så kunne han vel godt tillade sig at sige hende en smule imod? De kendte trods alt begge til deres fælles historie, medmindre Christiane tilfældigvis skulle have glemt den, hvilket Joseph tvivlede meget på, så han kunne godt tillade sig at drille hende fra tid til anden. Desuden kunne hun godt tage det, så længe han ikke trådte over grænsen.

[Christiane Wolf]

Christiane himlede let med øjnene. "Meget morsomt," sagde hun med et skævt smil og gengældte øjenkontakten. Ved hans efterfølgende kommentar hævede hun det ene øjenbryn en smule. "Du ved udmærket godt, at det ikke var derfor, jeg gjorde dig med selskab," svarede hun ham og var fuldstændig klar over, at det kun var ment som drilleri. "Men jeg har ikke sagt noget om, at det var et godt forslag," gav hun derfor igen og undertrykte et smørret smil.

Efter at have siddet med krydsede arme igennem hele samtalen løsnede Christiane dem endelig og kneb let øjnene sammen, da hun rettede armene ud, der var blevet lettere ømme efter at have været i den samme position længe. Med et næsten uhørligt suk placerede hun den ene albue på lænestolens armlæn og lagde hovedet i håndfladen, mens hendes blik atter faldt på Josephs ansigt. "Glæder du dig så til Quidditchsæsonen?" spurgte hun og et bredt smil formedes på hendes læber, da hun snakkede om sin yndlingsting. "Det bliver dejlig hårdt," tilføjede hun med et lille glimt i øjet.