Cats in the cradle

[Arthur Moore]

simon lithgow ~ outfit

[/font]
little boy blue and the man on the moon[/color][/size][/font]
[/center]

“Vanishment is the art of Vanishing object; making things go into non-being. It is one of the four branches of Transfiguration and is the opposite of Conjuration (another branch), which brings things into being…” Arthur løftede fraværende en hånd og kløede sig i det i forvejen rodede hår, mens hans øjne løb hurtigt ned over siden i den forvandlingsbog han netop havde hevet ud af en af hylderne på biblioteket. Det var komfortabelt nok at sidde i en af de meget få lænestole nær et vindue, hvor Skotland viste sin sommer ved at lade regnen piske vedvarende imod glasset. Dagens emne havde ingen sammenhæng med undervisning eller pensum, men blot en personlig interesse og en uslukkelig tørst efter viden. Der var intet mindre end en uge til sommerferie og modsat mange havde det ikke været grund nok for Arthur til at holde inde med at studere. Han skulle være væk fra biblioteket hele sommerferien, så det var efter hans mening vigtigt at få nået at læse så meget som muligt inden.

Han lod kortvarigt blikket søge væk fra bogen der kontrolleret faldt i, med sin tommelfinger som bogmærke. Med den frie hånd rakte han over og samlede æsken fra den platugle han ikke længe forinden havde spist op og løsnede troldmandskortet fra den, med et lille smil på læberne. Da han var yngre havde det været en livsstil at samle på kortene, og han beholdt dem stadig når han engang imellem handlede dem ind i Kandisbaronen. Heksen på billedet vandrede mageligt ud af rammen og forsvandt, hvilket fik Arthur til at tiske svagt og slynge det afslappet tilbage på bordet før han placerede det ene bens fod oven på det andets knæ og åbnede bogen igen.
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Life is not about how fast you run
or how high you climb
but how well you bounce

Simon drejede ned af gangen imod biblioteket og stak begge hænder i sine lommer. Han sendte et par nervøst udseende førsteårs elever, der stod og hviskede sammen, et sigende blik og rystede på hovedet med et lille smil, da han havde passeret dem. Da han havde åbnet døren og ladet den falde i bag sig, tog han en dyb indånding og lukkede øjnene i et kort øjeblik. Det begrænsede lys, der kom ind af de støvede vinduer, fortalte sine egne historier om den mindre strålende sommerdag udenfor, men han vidste udmærket hvor han ville finde Arthur uanset hvad vejret var og ville ikke have gjort sig nogen forhåbninger om at det ville være på det grønne græs med et afslappet smil, selvom solen havde skinnet.

Han fulgte væggen og satte først farten ned, da en bekendt manke bukket hen over en bog sprang ham i øjnene. ”Tænk. Er du her, Art?” spurgte han i tyk ironisk overraskelse, før han selv standsede foran Ravenclaws mandlige vejleder. Han så ned på ham med et lille krøllet smil og begge øjenbryn hævede, som han puffede lidt til bogen, for at se dens titel. Et lavt fnys forlod ham, samtidig med at smilet voksede. ”Har du overvejet at holde sommerferie her? Det må simpelthen være nemmere end at tygge sig igennem hele næste års pensum på vores sidste uge.”

Han så sigende på Arthur, før han lod sig dumpe ned i den eneste lænestol overfor og sukkede dybt og velbehageligt, inden han gabte, fuldstændig ligeglad med hvor meget han havde forstyrret den anden i hans læsning.

Tag: Arthur Moore ● Outfit: Here

[Arthur Moore]

simon lithgow ~ outfit

[/font]
little boy blue and the man on the moon[/color][/size][/font]
[/center]
Tanker om sommerferie og familiesammenkomster truede med at snige sig ind over ham, hvilket fik Arthur til at vride sig en anelse i stolen, som om en anden stilling ville forbedre hans svigtende koncentration. I baggrunden fornemmede han svagt lyden af døren der gik, i den tro at det med al sandsynlighed blot var bibliotekaren der vendte tilbage efter frokost eftersom de fleste elever lod bøger være bøger så tæt på ferie.

Det var dog en langt bedre overraskelse da en velkendt stemme brød stilheden bag ham og fik ham til at se op og møde vennens blik. Et lavmælt fnys gled over hans læber som svar på vennens ironiske hilsen, og var inden længe præget af et bedrevidende smil. ”Du kender mig. En god bog har ingen slutning.” Arthur klappede igen bogen sammen om sin tommelfinger og lod den falde ned på låret, mens han tog sine briller af og slog ud med hånden. ”Desuden er det blot praktisk at være forberedt, hvilket mig bekendt aldrig har skadet nogen.” Han sendte Simon et sigende blik og lod ryggen falde tilbage imod stolen og åbnede bogen igen og mumlede: ”Du burde prøve det,” før han placerede brillerne på næseryggen og satte i gang igen.
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Life is not about how fast you run
or how high you climb
but how well you bounce

Simon var forberedt på et lignende svar af det Arthur leverede og smilede blot vidende, med begge øjenbryn let hævede. Han fandt sig godt tilrette i stolen og fnøs muntert, imens han lænede sig tilbage og satte fodsålerne ordentligt i gulvet. Vennens belærende ord og efterfølgende genoptagede læsning, drog intet andet end et smil og et muntert fnys fra Simon, som himlede lidt med øjnene. ”Skulle det være en joke?” Han viftede lidt med den ene hånd og undgik at vade mere rundt i, at han oftest var nøjagtig lige så flittig som vennen var, og at han burde vide det.

”Forberedelse er en glimrende ting, men vi har sommerferie om en uge, Arthur. Du kan for guds skyld da ikke blive siddende og kukkelure heroppe hele tiden.” Han hævede begge øjenbryn og så sigende på den anden, uden at tage sig af, at han tydeligvis gerne ville sidde i fred med sin bog. ”Alt det du lærer nu, skal du alligevel lære om igen, når du har glemt det i løbet af sommerferien.” Han smilede snedigt og kneb øjnene en smule sammen. ”Medmindre altså du tager mit forslag alvorligt og holder sommerferie på biblioteket. Maverick ville nok ikke sætte enormt meget pris på det, dog.”

Tag: Arthur Moore ● Outfit: Here

[Arthur Moore]

simon lithgow ~ outfit

[/font]
little boy blue and the man on the moon[/color][/size][/font]
[/center]
Arthur trak blot på skuldrene over Simons retoriske spørgsmål og lænede sig tilbage i stolen med blikket rettet imod bogen. Det var ikke fordi han nåede læse meget mere end et par linjer, før han trods alt måtte løfte hovedet igen for ikke bare at lade vennens ord sive ind igennem det ene øre og ud af det andet igen med det samme. Arthur sukkede og himlede teatralsk med øjnene.

Det blev hurtigt klart at det ville være en umulighed at forsætte hvor han var sluppet, så for at spare sig selv for besværet lagde han bogen fra sig på bordet og smed ikke længe efter brillerne ovenpå. Han rettede blikket imod Simon igen og smilede svagt. ”Jeg kan hvad jeg vil. Jeg kan derimod også orientere dig om at det skam heller ikke er min intention, Simon.” Han slog slapt ud i luften med den ene hånd for at understrege sin pointe. ”Og at du bare tilfældigvis har umanerligt dårlig timing.” Han rystede svagt på hovedet, men smilede fortsat moret som Simon ikke lod den ende der. Arthur gav et muntert fnys fra sig og hævede et enkelt øjenbryn, mens han lod kommentaren omkring genlæring flyve hen over hovedet. ”Ville gerne, men jeg er sikker på at Elisia forbander mig hvis jeg fortæller hende at hun ikke kan komme på besøg alligevel.”

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Life is not about how fast you run
or how high you climb
but how well you bounce

Simon havde sat sig for, at han ville snakke med Arthur. Ikke om noget specifikt. Ikke om skolen, om tøsebørn, om sommerferie eller quidditch. Han ville ganske enkelt bare tale med en af sine bedste venner, uden at have planlagt et emne eller at have et formål. At Arthur så havde andre planer, skulle ikke stå i vejen for denne plan og gjorde det tydeligvis heller ikke i Simons hoved.

Han så sigende på vennen, men fnøs så muntert af det svar, der fulgte hans egne ord, uden at kommentere nogen af de ligegyldige informationer, der blev serveret for ham. I stedet smilede han blot skævt og trak på skuldrene. Smilet og den kække mine veg dog temmelig hurtigt, da et velkendt navn blev nævnt i en uventet sammenhæng. Han hævede begge øjenbryn og lænede sig spekulativt tilbage i stolen, uden at sige det første, der faldt ham ind. ”Forbander dig, ligefrem?” Spurgte han i stedet, imens et par uvelkomne og løsrevne tanker fløj igennem hans hoved. Så besluttede han sig alligevel for at åbne op for godteposen og rømmede sig, før han åbnede munden igen. ”Hør, Arthur... Dig og Elisia, ikke? Jeg har måske ikke nogen ret til at blande mig, men ligger der noget der?” Han rynkede panden lidt og så spørgende på Arthur, uden helt at kunne ryste den tanke, at han burde holde sin kæft, af sig. Det gjorde dog ikke den store forskel nu og eftersom han alligevel ville have været tvunget til at spørge før eller siden, baseret på hans eget eminente behov for at vide lige præcis det han spurgte om, kunne han i teorien lige så godt få det overstået.

Tag: Arthur Moore ● Outfit: Here

[Arthur Moore]

simon lithgow ~ outfit

[/font]
little boy blue and the man on the moon[/color][/size][/font]
[/center]
Arthurs fingre trommede svagt mod sit ben, ikke af utålmodighed, men af vane. Fingrene på den anden hånd gnubbede svagt på næseryggen hvor brillerne havde siddet, mens han undertrykte et svagt gab. Afslappet lænede han sig helt tilbage i stolen og lod blikket hvile på vennen overfor. Arthur trak svagt på skuldrene med et skævt smil. "Måske ikke…". Der var jo nok ikke nogen sandsynlighed for at Elisia rent faktisk ville så meget som overveje at rette tryllestaven i hans retning. Derimod var han sikker på at hun ville blive skuffet alligevel… Men nu var det jo heller ikke fordi han ligefrem havde tænkt sig at forsøge at overtale Maverick til at lade ham blive sommeren over. Selvom idéen om at passe biblioteket i et par måneder var vel fristende, så savnede han også sine forældre og otteårige lillesøster.

Arthur rynkede let på øjenbrynene over Simons spørgsmål, mens hans arme afslappet lagde sig over kors. "Ligger noget der…" Rynken mellem øjenbrynene blev tydeligere, før han rystede på hovedet. Antydningen af et smil trak op i hans mundvig. "Simon, Elisia er den bedste veninde jeg har… Det har hun været i lang tid." Hans blik var seriøst, men blev mildet af smilet der langsomt voksede frem. Han brød sig ikke så meget om det spor samtalen var drejet ind af og den blotte tanke om det Simon hentydede fik ham til at føle sig nervøs og anspændt og han vidste ikke rigtigt hvad han skulle sige, skønt der ikke var noget at bekymre sig om eftersom han og Elisia blot var venner.
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Life is not about how fast you run
or how high you climb
but how well you bounce

Simon brød sig overhovedet ikke om det emne han selv havde prikket lidt hul i, men regnede med at få nogenlunde svar på tiltale fra vennen. Så var det overstået og de kunne fortsætte videre til andre og mere ligegyldige, passende og behagelige emner. Han vidste ikke engang hvorfor tanken om Elisia og Arthur sammen generede ham. Han selv og hende havde ikke just været nogen særlig stor succes og på trods af at hun i al hemmelighed været både hans første og eneste, så burde det ikke forhindre vennen i at gøre lige præcis hvad han havde lyst til med hende. Faktum var dog, at han fik bare en lille smule kvalme ved at tænke over det og han var simpelthen nødt til have vished.

Som Arthur delvist afkræftede hans formodninger, uden helt at stadfæste det overbevisende, hævede han et øjenbryn, men trak så blot på skuldrene. ”Fint nok,” brummede han. ”Jeg er egentlig også fuldstændig ligeglad, men det kunne jo godt være. Hun er jo ikke ligefrem en trold.” Han trak lidt på smilebåndet og ville have dasket ud efter vennens skulder, hvis ellers de havde siddet tæt nok på hinanden.

I stedet lænede han sig blot tilsyneladende afslappet tilbage i stolen og rømmede sig lidt, for at bryde stilheden, der var påfaldende. ”Såeh... Et år tilbage til en potentiel position som præfekt.” Han hævede begge øjenbryn. ”Hufflepuffs kan det jo ikke blive. De må få en ny her næste år til at afløse ham Aeron Williams, så det er du, jeg eller Rasmus McDonald fra Gryffindor.” Et skævt smil trak lidt i hans mundvige. ”Hvem af os tror du de vælger?” Simon så spørgende på vennen og lagde hovedet lidt på skrå, temmelig tilfreds med sin afledningsmanøvre og ganske komfortabel i det trivielle emne.

Tag: Arthur Moore ● Outfit: Here

[Arthur Moore]

simon lithgow ~ outfit

[/font]
little boy blue and the man on the moon[/color][/size][/font]
[/center]
Arthur rynkede svagt på øjenbrynene over Simons tankegang. Han kunne muligvis godt forstå Simons synsvinkel, for han og Elisia var trods alt ekskærester, men det virkede blot en anelse underligt i Arthurs eget hoved. Men nu var han heller ikke ligefrem i sit es når det kom til det med det kvindelige køn.
Arthur var ret sikker på at Simon ikke var ligeglad overhovedet, men han fandt ingen lyst til at påpege det. I stedet nøjedes han med at trække på skuldrene, lettere foruroliget og utilpas af de billeder der sprang frem i hans tanker over vennens ord.

Emneskiftet var derimod meget velkomment og Arthur slappede en anelse af i skuldrene igen og vendte blikket kortvarigt imod vinduet. Regnen piskede endnu ned og der var ikke mange elever at se på grundene og Arthur selv følte heller ikke nogen specielt uimodståelig trang til at gå udenfor. Et svagt suk slap over hans læber, før han så tilbage på Simon. ”Jeg ved det ikke. Jeg tvivler lidt på Rasmus… Jeg har ikke rigtigt fornemmelsen af at han tager det særligt seriøst i forvejen. Det bliver nok i sidste ende dig eller mig, min ven.” Et skævt smil voksede sig frem. ”Hvem, må vel forblive et mysterium indtil da.”
[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Life is not about how fast you run
or how high you climb
but how well you bounce

Simon rystede ubehaget af sig både mentalt og fysisk, selvom spor af samtalen blev hos ham. Han kørte en hånd igennem det lyse hår og smilede, som han endte med at sidde tilbagelænet med hænderne foldet oven på hovedet og blikket hvilende på vennen. ”Nøh,” svarede han tøvende, før det hev lidt yderligere i hans mundvige. ”Det har du nok ret i, trods alt.” Han hævede begge øjenbryn en anelse. ”Jeg ville gerne sige 'må den bedste mand vinde,' men jeg håber sgu at jeg selv får den post.” Med et skævt smil vrikkede han lidt med øjenbrynene og rømmede sig.

Når ret skulle være ret kunne det være det samme om han fik den plads som præfekt, men der var ingen tvivl om, at den ville give præstige og omtale. Der var trods alt kun en enkelt per årgang og de, der havde været præfekter de foregående år, var ofte allerede på vej til strålende karrierer. Der var selvfølgelig undtagelser. Dette års præfekter så f.eks. ikke ligefrem ud til at ville tage den direkte vej til noget som helst andet end bunden af the Wiz, hvor Riley Abbey herskede.

Han rettede sig en anelse op i stolen og lod armene falde, som han kiggede en enkelt gang ud af vinduet, før han atter vendte blikket imod Arthur med et lille smil. ”Hvad skal du bruge sommeren på?”

Tag: Arthur Moore ● Outfit: Here ● Status: Done