Earth to Ivory...

[Eric Wolfe]

A man is like a cat; chase him and he will run
...sit still and ignore him...
And he'll come purring at your feet

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here

Eric var normalt absolut ikke uopmærksom i timerne i Forsvar mod Mørkets Kræfter. Det var et fag han fandt interessant og altid havde gjort det, men lige denne mandag eftermiddag kunne han ikke helt holde opmærksomheden på professoren der stod nede ved sit kateder og talte om Conjunctivitus-forbandelsen som både defensiv og offensiv besværgelse. I stedet blev hans opmærksom ved med, gang på gang at glide til den kortplyssede nakke to rækker foran ham, der tilhørte en af hans bedste venner, fra kollegiet de havde faget sammen med.

Han rynkede panden dybt ved sin egen tanke og trak igen blikket fra Imogens nakke og tilbage til professoren. Han havde prøvet at komme til at tale med Imogen hele dagen efter den mere en akavede episode mellem dem dagen før i fællesstuen. Det havde været absolut spontant og var sket før han overhovedet nåede at tænke over det. Noget der bare var sket i kampens hede og kådhed, forsøgte han indædt at bilde sig selv ind, men jo mere han forsøgte at ignorere det, jo mere eskalerede tankerne i hans hovede.

Det var jo ikke fordi han egentligt fortrød det, og så alligevel var det komplet forkert. De havde været venner længe og han havde ingen intentioner om at ødelægge et godt og solidt venskab. På den anden side musede han over, at hvis selvsamme venskab kunne holde til den intensive konkurrence der allerede var mellem dem på banen, hvorfor skulle det så ikke også kunne holde til at skubbe det over grænsen der adskilte venskab og, noget mere.

Hans blik gled igen til Imogens baghovede, mens han så lydløst som muligt rev et lille stykke af pergamentet foran sig og trillede det sammen til en lille, hård kugle. Han ventede til professoren vendte ryggen til for at skrive noget på tavlen og sendte så papirkuglen mod Imogens nakke med udemærket præcision og så den ramme sit mål. Han lænede sig lidt frem og pressede luft ud mellem tænderne i en pst'ende lyd som han fulgte op med en høj hvisken "Imogen!"

[Imogen Ivory]

a side to you that
i never knew

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]


Det frustrerede Imogen at hun ikke rigtigt kunne følge ordentligt med i lektionen og pergamentet foran hende kun var halvt fyldt med notater, selvom hun på sit armbåndsur kunne se at timen var ved at være forbi. En enkelt lille hændelse fra den forrige dag virrede rundt i hovedet på hende, for selv om det udadtil ikke virkede som det helt store, så var det alligevel i Imogens hoved.

Det var bare det faktum at det var Eric. Den sidste af alle mennesker hun ville have forventet noget i den stil fra og nu havde hun selvfølgelig ikke været i stand til at tænke på andet siden. Det havde sat nogen tanker i gang der ikke havde været der før og nu vidste Imogen ikke rigtigt hvad hun skulle gøre ved det, andet end hårdnakket ignorere hans tilstedeværelse lidt endnu, som hun hele dagen bevidst havde undgået ham, i håb om at hun på et tidspunkt ville le og lade som om intet var sket.

Eric formåede dog at gøre det meget svært for hende, da en papirkugle ramte Imogen plet i nakken og den efterfølgende hvisken af hendes navn nåede hendes ører. Hun mumlede noget lydløst og lagde i en lidt for hårdhændet bevægelse fjerpennen fra sig, ventede til hun var sikker på at Professor McFarlanes opmærksomhed var imod tavlen og vendte sig da hurtigt halvt og så op på Eric med et skarpt blik. "Hvad er der?" hviskede hun lige tilbage i et forhastet tonefald.


[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

A man is like a cat; chase him and he will run
...sit still and ignore him...
And he'll come purring at your feet

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here

Tankerne og overvejelserne havde ufortrødent kværnet rundt i hovedet på Eric siden aftenen før og hvis han påstod han havde sovet roligt den foregående nat, ville det være en gevaldig overdrivelse. Han var dog som altid den type person, der foretrak at konfrontere problemerne lige på, og det var nøjagtigt hvad han havde tænkt sig at gøre, da han sendte en velrettet papirkugle i nakken på Imogen.

Han slog blikket ned da han var sikker på Imogen havde hørt ham og skævede utålmodigt fra professor MacFarlane til hende, indtil professoren igen vendte sig med ryggen til dem og Imogen vendte sig halvt og så tilbage mod ham. Han rynkede brynene lidt over blikket hun sendte ham, men det afholdt ham på ingen måde fra at gestikulere ret tydeligt, omend lydløst, at han ville tale med hende efter timen. Hans blik blev fortrinsvist afventende på Imogen, men han holdt hele tiden øje med professor MacFarlane ud ad den ene øjenkrog. At blive taget i at sidde og hviske i timen var ikke en del af planen, men i det mindste kunne Imogen ikke bare stikke af, netop fordi de sad midt i sidste halvdel af en time.

[Imogen Ivory]

a side to you that
i never knew

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Imogen havde hele tiden halvdelen af sin koncentration vendt imod professoren ved tavlen, for ikke at risikere en anmærkning for at have koncentrationen andetsteds. Erics gestikulationer var dog meget tydelige og hun var alt for klar over at det ikke ville blive nemt at snige sig udenom denne gang. Det krævede en stor mængde viljestyrke ikke at himle med øjnene og i stedet gav hun blot et kort nik fra sig og vendte afsluttende ansigtet væk og den manglende opmærksomhed tilbage imod tavlen.

- - - - - - - - -

Da timen var færdig, tog det ikke mange øjeblikke for Imogen at skubbe sin bog ned i skoletasken og svinge den over skulderen. Hendes hoved virrede af tanker og hun følte ikke hun var blevet det mindste klogere i løbet af den sidste halve times grublen. For første gang siden hun havde fået en papirkugle i nakken, så hun op på Eric og gjorde et kast med hovedet som tegn til at de kunne snakke så snart de var ude på gangen.

Hun hankede en ekstra gang op i tasken og satte kursen imod den åbne dør. Selvom hun havde været hurtig, var mange af eleverne allerede ude og kun de værste nølere sad endnu tilbage. Imogen gav sig ikke tid til at vente på Eric, selvom det gav hende en smule dårlig samvittighed, men traskede blot ud og lænede sig op ad væggen uden for lokalet med armene over kors og ventede på ham.


[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

A man is like a cat; chase him and he will run
...sit still and ignore him...
And he'll come purring at your feet

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here

Erics opmærksomhed var mere end afledt resten af timen, mens han i hovedet vendte hvad han havde tænkt sig at sige til Imogen mindst halvtreds gange, uden at blive tilfreds. Da professor McFarlane endelig lod dem gå, begyndte han langsomt at samle sine bøger og papirer sammen, mens han fulgte Imogens hastige exit med rynkede bryn. Han nikkede en enkelt gang kort til hendes kast med hovedet, men tog sig god tid til at pakke sine ting sammen og endte således med at være en af de sidste der forlod lokalet.

Han svang tasken over skulderen og fortsatte ud på gangen hvor han hurtigt fik øje på Imogen der, med et lettere forsvarsberedt kropssprog stod lænet op ad muren. Han rynkede brynene igen og fortsatte hen til hende, men åbnede ikke munden, før professoren også havde forladt lokalet de lige havde været i og de fleste andre var et stykke nede ad gangen. I stedet betragtede han hende intenst og uudgrundeligt, før han endelig fik munden på gled "Undskyld.. okay! Det var altså ikke meningen, det der.." han slog ud med den ene hånd og kunne ikke helt få sig selv til at sætte ord på, velvidende at hun vidste nøjagtigt hvad han mente "Kan vi ikke bare få det ud af verden? Det er en smule belastende at blive overset, selvom du har gjort det ret glimrende hele dagen." han flyttede lidt nervøst på fødderne og knugede fingrene hårdere om remmen på tasken over sin skulder.

[Imogen Ivory]

a side to you that
i never knew

[/size]

Tag: Eric Wolfe • Outfit: Here[/center]

Imogens ene fod slog utålmodigt i stengulvet, mens fortænderne gnavede svagt ned i underlæben. Det irriterede hende mildt at han brugte så lang tid som han gjorde og hvor let gennemskueligt det var, men havde det ikke været fordi hun følte sig en anelse nervøs i forvejen ville det nok ikke have gået hende på nerverne.

Endelig trådte den store klods af en bedste ven hun havde sig ud og automatisk skubbede hun sig væk fra væggen og rettede sig op i stedet. Armene forblev dog over kors og et uroligt udtryk på hendes ansigt. Hans ord fik hende ikke til at ændre på det, men blot slå ud med armene. "Jeg ved det godt, Eric," mumlede hun og mødte hans blik.

Hun skar en grimasse over hans opfølgende ord og mærkede snerten af dårlig samvittighed igen. "Det er sgu da også…" begyndte hun, men rynkede panden da hun ikke vidste hvordan hun skulle afslutte sætningen. Det knugede sig underligt sammen i hendes mellemgulv og det virkede på en eller anderledes at se på ham, selvom der jo i sig selv næsten ikke var sket noget…

Netop som hun tænkte tanken, var det som om hendes instinkter tog over og før hun vidste af det havde hendes hænder grebet fat om hans skuldre og trukket ham nærmere, til deres læber mødte hinanden. Imogen var ikke engang helt selv klar over hvorfor hun gjorde det, hvordan det gik til og hvad der gik af hende og i få sekunder skreg samtlige alarmklokker i hendes baghoved.

Så var det pludselig som at få hovedet over vand og få tyret realiteterne brutalt i hovedet. Næsten som hun havde brændt sig slap hun Eric, med et blik der var langt mere forvirret end det dagen forinden. Hun stod i et øjeblik stivnet og udbrød så: "Troldesnot!" før hun uden et ord drejede om på hælen og styrtede så hurtigt afsted at hun nærmest løb.

OUT

[/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

A man is like a cat; chase him and he will run
...sit still and ignore him...
And he'll come purring at your feet

- - - - - - - - - - -
(Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Notes) :: C L O S E D

Eric nikkede kort til Imogens korte svar, men så ikke mere beroliget ud af den grund. Tværtimod trak hans bryn blot længere ind mod midten og ned, mens hun skar en grimasse og begyndte at tale igen, blot for at gå i stå uden at gøre sætningen færdig. Hans blik flakkede mellem hendes brune øjne nogle gange "Også hvad?" spurgte han lavmælt og så fortsat afventende på hende.

Lige da tavsheden begyndte at blive lidt for intens og trykkende, og han overvejede at sige noget mere, rakte Imogen uden varsel op og han blev tvunget til at bøje sig forover, blot for sekundet efter at have hendes læber mod sine egne igen. Han udstødte en svag, overrumplet lyd og spærrede øjnene op, for så at kapitulere, lidt for hurtigt. Hans øjne gled i og hans ene hånd løftede sig i den intention, at lægge sig bag hendes nakke. Før den nåede så langt, havde Imogen dog allerede trukket sig tilbage igen og han slog øjnene op og mødte i hendes blik, nøjagtig ligeså stor forvirring som i sit eget.

Han sagde ikke noget. Stod blot stivnet og stirrede på hende, med let hivende åndedræt, mens den halvt løftede hånd langsomt faldt igen. Det gav et svagt sæt i ham over Imogens udbrud og på et hvilket som helst andet tidspunkt, ville det have fået ham til at trække på smilebånden, eller ligefrem grine. Nu fik det ham kun til at se endnu mere forvirret ud, mens han komplet paf så efter hende da hun storkede ned ad gangen og forsvandt.

Han stod flere sekunder bare og stirrede ned ad den tomme gang, før han tog sig selv i nakken. Uden at tænke over det knyttede han begge hænder hårdt ned langs siderne, mens han vendte hovedet ind mod muren igen og spontant og frustreret rettede et velrettet spark mod den "Fuck!!" det ene ord rungede lidt mellem murene, før han udstødte en irriteret lyd og selv marcherede arrigt og forvirret i modsatte retning.