Borrowed seconds for apologies

[Simon Amos Lithgow]

Teeny tiny steps towards
something more
Tag: Meredith Abbey

En blanding af elever, fra henholdsvis Ravenclaw og Gryffindor, strømmede ud fra deres mandagstime i Forsvar mod Mørkets kræfter, snakkende, pludrende, grinende. Klokken var tre om eftermiddagen og ingen af sjetteårs eleverne på Hogwarts havde mere undervisning Simon havde allerede haft fri i to timer og havde på nuværende tidspunkt ventet tålmodigt i ti minutter, lænet op af væggen ved siden af døren indtil Professor MacFarlanes lokale.

Som døren gik op havde han rettet sig op og nu rømmede han sig lidt. Hans blik spottede en rød hårpragt og han kørte instinktivt en hånd igennem det lyse hår, før han hævede stemmen. ”Mary?” Øjeblikket efter hendes navn havde forladt hans læber, satte han efter hende og rakte ud, for at prikke hende på skulderen med et skævt smil. ”Hej?” Han hævede begge øjenbryn og rettede lidt på skoletaskens remme. ”Må jeg stjæle et øjeblik af din tid?”

[Meredith Abbey]

hold with those
who favour fire

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mandagene var efter de fleste elever fra Gryffindor og Ravenclaws sjette årgang alt for lang og der gik en træt, men glad mumlen gik igennem mængden af elever, som de fleste fik travlt med at skubbe bøger ned i deres tasker og fare ud af lokalet i en lind strøm. Blandt dem var Meredith Abbey, der småsludrede om alt og intet med en veninde fra sovesalen. Hun hankede op i sin skoletaske, efter at have opgivet at få plads til sin bog dernede. Den blev i stedet stoppet under armen og hun gav et lille slag med nakken, der fik det lange, bølgede røde hår til at danse om på ryggen.

Blandt alle de andre fulgte hun med ud og havde allerede indstillet sin tankegang på sit næste agenda, i form af bestigning af trapper og aflæsning af skoletaske i sovesalen. Planen ændrede sig dog en anelse, da nogen prikkede hende på skulderen og hun til sin store overraskelse stod ansigt til ansigt med Simon. Hendes øjenbryn røg en anelse op. "Hej," gentog hun og smilede let. Hovedet faldt en anelse på skrå, før hun nikkede og vendte sig halvt mod sin veninde og mumlede at hun ikke behøvede vente på hende.. Veninden trak på skuldrene og begyndte at gå. Den rødhårede heks vendte blikket mod ham. "Hvad så, Simon?"

[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Teeny tiny steps towards
something more
Tag: Meredith Abbey

Simon rømmede sig lidt igen, som andre elever passerede og kastede nysgerrige blikke i deres retning. Han vidste præcis hvordan det så ud – men det var ikke hvad det kunne virke som, på trods af at Annabels ord blev ved med at virre rundt i hans hoved, når han tænkte på Mary.

Det skæve smil hvilede stadig på hans læber, imens han rakte bagud og stak hånden ned i sin skoletaske, for at fremdrage både en konvolut og en lille æske, som han begge rakte frem uden den ellers så klassiske forlegne skoledrengs-attitude. Han var her trods sine tankespring ikke i det ærinde at gøre Mary blød i knæene. ”Til dig,” informerede han selvfølgeligt, imens han rakte hende konvolutten, der indeholdt et simpelt fortrykt god-bedrings kort. ”Det kommer måske lidt forsinket, men... Bedre sent end aldrig, ikke?” Hans smil var veget lidt, men trak nu alligevel prøvende op, som han strøg sin frie hånd igennem håret igen.

Han betragtede hende nysgerrigt imens hun åbnede kortet, for så selv at se ned på indholdet i sin anden hånd. ”Og ingen patient får den slags uden...” Han kom med en lille munter lyd, hævede begge øjenbryn og holdt æsken, der indeholdt en pose chokoladefrøer, frem. ”Det er lidt plat, jeg ved det godt, men du må sgu undskylde...” Han rømmede sig lidt. ”... Det.”

[Meredith Abbey]

hold with those
who favour fire

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary havde ikke rigtig nogen idé om hvad Simon ville hende og så opfordrende på ham, skønt det ikke var nødvendigt. Øjenbrynene hævede sig en anelse og hun så overrasket imod det han rakte frem imod hende, lettere forvirret. "Hvad er nu det her?" spurgte hun mere eller mindre retorisk og hankede op i remmen på sin skoletaske, så den ikke gled ned af skulderen da hun rakte ud og tog imod konvolutten. Med en let bevægelse med pegefingeren åbnede hun den og hev hvad der øjensynligt var et 'god bedring'-kort op. Mary kunne ikke holde en hæs latter tilbage og så op på Simon med et underfundigt blik, før hun åbnede kortet og læste teksten. Mary ville aldrig have forestillet sig at vejlederen fra Slytherin var typen der ville tage sig tiden til en gestus som denne og hun vidste ærligt talt ikke hvad hun skulle sige.

Hun tog imod æsken og lettede lidt på låget for at se på indholdet og kunne ikke lade være med at le igen. Med et overraskende varmt smil og hænderne fulde, så hun op på Simon med let sammenknebne øjne. "Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige. Tak, må vel være et godt sted at starte." Hun holdt tingene en anelse ind til sig, for ikke at komme til at tabe det på gulvet, samtidig med at hun skulle balancere med sin taske og bogen under armen. Hun rynkede lidt på panden, uden at smile mindre, og så overvejende på Simon. "Nu har jeg det helt dårligt over, at jeg ikke har gjort noget yderligere for at undskylde for de fjerbolde, dér." Mary hævede hagen en smule og så kortvarigt overvejende ud inden hun med et skævt smil tilføjede: "Vi kunne jo sige, at jeg gav en ingefærøl på næste Hogsmeade-tur?"


[/blockquote][/justify]

[Simon Amos Lithgow]

Teeny tiny steps towards
something more
Tag: Meredith Abbey

Simon dæmpede effektivt ned for den forstyrrende tanke, at Annabel skulle kunne have ret. Han smilede blot bredt i et øjeblik, hævede begge øjenbryn lidt og trak på skuldrene, ganske tilfreds med reaktionen på både koret og chokoladen. Fingrene fandt hans hage og et par usynlige skægstubbe, som han kløede i, imens han betragtede Mary. Det tilbud, der forlod hende med et smil, hev kraftigt op i hans egne mundvige, uden at han helt kunne kontrollere det.

Han havde ikke været bevidst ude efter at hive noget fra hende eller tiltvinge sig hendes selskab, men kunne alligevel på ingen måde erklære sig utilfreds. Følgelig nikkede han, foregivende at tænke sig lidt om, selvom han i virkeligheden udmærket vidste hvilke planer han ikke havde i den pågældende weekend. ”Det kan nok godt lade sig gøre,” svarede han, imens hans smil blev skævt og drillende. ”Med fare for at synge endnu en vers af en gammel sang, så kunne du passende fortælle mig om de fjerbolde der ved samme lejlighed.” Han rømmede sig lidt og rystede en anelse på hovedet af sig selv og sin tilsyneladende dårlige humor.

Først nogenlunde deromkring indså han, at hun gjorde ham en anelse nervøs. Alligevel smilede han stadig skævt, da han hankede op i sin rygsæk. ”Så det er en da- aftale. Det er en aftale. Vi ses der.” Han hævede den ene hånd i en lydløs hilsen og så på hende i et øjeblik, inden han drejede sig om og fortsatte på sin vej ned imod opholdsstuen, med et lettere perplekst ansigtsudtryk.

- - OUT - -

[Meredith Abbey]

hold with those
who favour fire

[/size]

Tag: Simon Lithgow • Outfit: Here[/center]

Mary fnøs muntert over hans ord, der kom efter kort tids overvejelse. "Du giver ikke op, vel?" Mary rystede en anelse på hovedet, selvom ordene tydeligvis var sagt i spøg fra hendes side, og hævede et enkelt rødt øjenbryn lidt. Hun betragtede ham diskret, og selvom hun ikke længere afslørede rækken af hvide tænder, buede hendes mundvige alligevel en anelse op.

Øjenbrynet røg lidt længere op over hans åbenlyse afbrydelse af sit eget ord, men Mary gad ikke rigtigt bide yderligere mærke i det. "Vi ses. Og tak," sagde hun og så ned imod tingene hun bar i sine arme. Da han vendte om og gik væk, tog hun sig selv i at blive stående og se efter ham indtil han drejede rundt om et hjørne og forsvandt ud af hendes synsfelt. Mary fnøs pudsigt for sig selv og drejede så om på hælen for at sætte kursen mod sin egen opholdsstue, med et slet skjult smil hvilende i mundvigende.

the end

[/size][/center]
[/blockquote][/justify]