Teatime

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sidste besøg inden sommerferien. Det lød i hvert fald relativt sandsynligt og Sarah forsøgte at overbevise sig selv om, at hun ikke havde en høne at plukke med sin bedstemor i dagens anledning. Det var ikke hendes bord hvad skolens ledelse foretog sig, men uretfærdigheden var begyndt at blive for meget og hun så Anessas ansigt for sig, som hun gik op af trappen til første sal med retning imod de private gemakker – og mere præcist professor Monahan Bones' kontor.

Hun rettede automatisk ryggen lidt, da hun standsede foran døren, bed ned i sin underlæbe og rystede på hovedet. Nej. Der var en lang sommerferie til at tænke tingene igennem og det var ikke hendes sag. Desuden ville hun gerne have den post som anfører for Hufflepuff, når først Wolfe var gået ud.

Hun løftede sin hånd, bankede på tre gange og tog i døren uden egentlig at vente på, at der blev svaret. I stedet gik hun uhindret direkte ind og så sig rundt på kontoret. ”Bedstemor,” kaldte hun spørgende, før en klirren inde fra de private gemakker fangede hendes ører og hun lukkede døren efter sig. Hun passerede kontoret med ligegyldighed og stak hovedet ind i den lille pejsestue med et varmt smil, der ikke havde været på hendes læber sekundet forinden. ”Halløjsa i to!”

Tag: Emilia og Edna Bones ~ Outfit:

[/color] [/size]Click
[/center][/blockquote]

[Emilia Bones]

slip on down from that sun to
climb down to earth

[/size]

Tag: Sarah Bones & Edna Bones • Outfit: Here[/center]

Et, to, tre skridt frem og et til venstre, før hun satte sig på græsset i skrædderstilling. Emilia holdt bogen foran sig, stak næsen dybt ned blandt siderne i den endnu engang og løftede så hovedet for at se op imod solen med let sammenknebne øjne. Hun slap en underfundig lyd for sig selv, lukkede det ene øje helt i og holdt så bogen op over sit ansigt, så hun kunne se fra tegningen af solen på de gullige sider, til den ægte vare. En svag rynke dannede sig på hendes pande, da synet der mødte hende, ikke var det hun forventede og med et lavmælt suk, klappede hun bogen sammen om en enkelt finger. "Det forstår jeg ikke."

Emilia lagde bogen i græsset, åbnede den på samme side igen og beskæftigede så sine hænder med at sno en enkelt lok af det snehvide hår, føre den om på bagsiden af hovedet og fastgøre den med perlenålen, alt imens hendes øjne løb sikkert over sidens tekst. Efterfølgende rakte hun frem og fulgte en linje med en slank pegefinger og et dybt optaget udtryk i de lyse øjne. Fingeren gik i stå og hun så igen imod ildkuglen på himlen, mens hun lavmælt mumlede tal for sig selv.

At det var klokken hun prøvede på at regne ud, var næppe synligt for andre end Emilia selv, men da det endelig dæmrede for hende, var overraskelsen over at finde ud af hvor lang tid der var gået lige så stor, som det reelt set var at det lykkedes. "Ih," mumlede hun, rakte hurtigt ud og lukkede fingrene omkring sin tryllestav og cardigan, der begge var smidt i græsset, før hun trak sidstnævnte på, hev bogen til sig også og kom på benene.

Selvom hun, hvis det var lykkedes for hende at ramme rigtigt, var sent på den, havde hun ikke mere travlt, end at hun kunne åbne bogen igen på vejen mod sin bedstemors gemakker og læse mens hun gik. Først da hun stod foran den velkendte dør, lukkede hun forsigtigt bogen igen, stak den under den ene arm og bankede en enkelt, blid gang på døren inden hun gik ind. Kontoret var dog som forventet tomt og Emilia fortsatte direkte mod pejsestuen, hvor hun fandt både sin bedstemor, søster og kat. Et ivrigt smil bredte sig over hendes læber. "Vidste I, at man kan finde ud af hvad klokken er, bare ved at kigge mod solen? Det er virkelig smart, så snart man lige regner ud hvordan."

[/blockquote][/justify]