Home, sweet home

[Sofia Banes]

Home, sweet Home

● ● ●

Hun var tilbage! Der var gået flere måneder siden Sofia Banes havde været på Hogwarts, og selvom hun havde gået der i 5 år, var stedet stadig ligeså fantastisk, magisk og dragende. Ilden brændte lystigt i pejsen på trods af den stadige sommervarme udenfor. Elever sad henslægt i lænestole rundt omkring i grupper. Samtalen var på sit højeste; folk havde ikke set hinanden i lang tid, og der blev nu delt sommeroplevelser til den store guldmedalje. Latteren vibrerede i de lange gardiner der hang foran vinduerne; muligvis også forårsaget af katte der legede med dem ved gulvet.
Selv sad Sofia i en blød lænestol med halvt lukkede øjne. Hun var ufattelig mæt, efter det store velkomstmåltid. Førsteårseleverne var blevet fordelt, og endnu engang havde husalferne overgået sig selv; bordene bugnede af kartofler, sovser, and, grøntsager, kyllingelår og kander med saftevand, græskarjuice og andet godt. Hufflepuff havde fået en masse nye, forskræmte elever, og for få sekunder siden havde Sofia siddet og snakket med en af dem; en hvis Loreen Erte. Tilsidst var den yngre piges øjne ved at falde af træthed over de mange oplevelser, så Sofia havde gennet hende op i seng. Selv følte hun også en overmanende træthed, men hun sad så behageligt, at hun ikke orkede at flytte sig. Betragtede blot omgivelserne med en skøn følelse af at være hjemme.

● ● ●

Tag; Darren Padilla
Ord; 224

[/font]
[/blockquote][/justify]

[Darren Padilla]

[/size]ed sorte poser under øjnene og et noget måbende udtryk slæbbede Darren sine fødder hen over den gamle opholdsstues trægulv. Hans blik var lettere fjernt og han virkede også noget blegere i ansigtet end han normalt gjorde, selvom der nok var mange, der ikke ville tro, at det overhovedet var muligt. I hænderne, mod brystkassen hvor hans hjerte var gået i tusinde stykker, holdte han et lyserødt brev der var flot signeret den kendte quidditch spillerinde 'Roxanne Dupont', efterfulgt af et par røde læber der tydeligt var blevet stemplet på brevet med et vådt kys. En duft af roser fulgte nærmest brevet i en lang hale, og fik samtlige elever i opholdsstuen til lige at rynke næsen.
"Det må være en fejl.." mumlede Darren nærmest håbløst for sig selv, i det han satte sig på en tom spot i sofaen, helt ude på kanten. Så stirrede han ellers bare fjernt væk; Milo Travis, en fjerde årgang grævling, vinkede en hånd foran Darrens øjne i et forsøg på en reaktion af blinken eller et håndslag. I stedet hævede Darren dramatisk brevet og begyndte at læse op, "Min egen sukker-nukker gøj, jeg vil bede dig hoppe i havet da jeg er træt af at din ugle skider på mit gulv for hvert hundrede brev du nu sender hver uge. Er du klar over hvor stort et tab af regnskov det er? - Og jeg dater ikke skovhuggere. Stort kys Roxanne Dupont."
Darren så tomt på brevet inden at han ligeså stille begyndte at rive den i strimler. Inden stykkerne nåede at ramme gulvet var de gået op i røg og landede så som aske.

[/ul]

- note: undskyld at det tog noget tid at få svaret, jeg har haft travlt.

[/font][/blockquote]

[Sofia Banes]

Home, sweet Home

● ● ●

Duften nåede Sofias næse, før hun fik øje kilden den kom fra, og pustet af roser fik hende til at rynke kraftigt på næsen. Et blik rundt i opholdsstuen afslørede hvor den kom fra. Det var ikke svært at genkende Darren, med sit rodede hår og lettere ranglede skikkelse. De havde ikke set hinanden i løbet af sommerferien, og Sofia var tæt på at springe op og falde ham om halsen. Hans ansigtsudtryk lagde dog en dæmper på lysten, for han så øjensynligt ulykkelig ud.
En smule bekymret rejste Sofia sig op og tilbagelagde afstanden mellem dem. Hun lod sig dumpe ned ved siden af ham, idét han læste brevet op. Hendes ansigtsudtryk ændrede sig langsomt fra bekymret til fuld af medlidenhed. Det krævede en del ikke at smile, men Sofia mønstrede alligevel et alvorligt udtryk – hun vidste, hvor håbløst forelsket Darren var i Roxanne.
Forsigtigt greb hun hans hånd, og sagde ”Darren?” Den stakkels unge mand så ud til at være i en form for trance, og Sofia sendte Milo et håbløst blik. ”Har du sendt hende breve hele sommerferien? Hvor mange om ugen?” Sofia skar let tænder. Ikke nok med, at der kun var en håbløs lille chance for at en quidditchstjerne ville have noget som helst med en ung skoleelev at gøre, så hjalp det heller ikke på sagerne, at hun blev bombarderet med uglepost i et næsten stalkeragtigt omfang.

//Closed

● ● ●

Tag; Darren Padilla
Ord; 224

[/font]
[/blockquote][/justify]