|
Post by Julie Aderyn Young on Oct 28, 2011 20:34:28 GMT 1
as far as i am c o n c e r n e d , i have never had a problem with anybody Søndag var aldrig en helt behagelig dag, men ved middagstid havde stressen stadig ikke indhentet Julie, der valsede ubekymret om de senere timers lektiestress ind i storsalen for at spise frokost. Måske var det, fordi hun ikke havde nogen større hængepartier, men nu var de tolv anvendelser af drageblod ikke ligefrem spændende natlæsning. Af ren vane styrede hun direkte mod Ravenclaws langbord, hvor hun forventede at finde en række mennesker hun kendte og kunne sætte sig hos. Der var kun en halv time tilbage af frokosten, men det gjorde hende ikke så meget, da en længere periode uden appetit havde resulteret i drastiske ændringer af hendes spisevaner. Det var gået så langt, at hendes nærmeste veninder havde konfronteret hende med det, men Julie syntes ikke det var værre, end at hun havde skruet ned for slikket. En bekendt vinkede fra Hufflepuffs bord, og hun kvitterede med at vinke og smile venligt tilbage.
|
|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Oct 28, 2011 22:31:56 GMT 1
sometimes you simply have to - - -
[/color] put your foot down[/font][/size][/i][/right]
Alea sad i livlig samtale med et par af sine medelever ved Gryffindors langbord. Da et velkendt ansigt ovre ved Ravenclaws bord fangede hendes opmærksomhed, afbrød hun dog sig selv midt i en sætning. Hun undskyldte sig, lod tallerkenen med sin halvspiste frokost stå og rejste sig op, for at få overstået en samtale hun havde vidst hele dagen at hun blev nødt til at tage. I en ubevidst handling lukkede hun i et kort sekund fingrene løst omkring det skinnende skilt på hendes brystkasse, imens hun gik over imod den jævnaldrende pige.
Hun tog en dyb indånding og lod hånden falde igen. Da først hun stod direkte en halv meter bag Julie, rømmede hun sig bestemt. Hun gav det to sekunder til at trænge gennem larme – eller pigens tykke pandeskal – løftede derpå hånden og prikkede hende entydigt på skulderen. ”Jeg vil gerne lige tale med dig i et øjeblik, Young,” informerede hun hende, i et komplet neutralt tonefald. Det var tillært igennem årene som vejleder og velbrugt allerede, på trods af, at hun kun havde været præfekt i et par måneder.
- - - - - - - - - -Tag: Julie YoungOutfit: Coming soonNotes: -[/blockquote]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Oct 28, 2011 22:56:18 GMT 1
as far as i am c o n c e r n e d , i have never had a problem with anybody Da Julie nåede længere ind i salen, fik hun øje på nogen fra sin klasse, og smilet bredte sig automatisk på hendes læber igen. Hun lavede en grimasse til den ene af dem, der havde fået øje på hende, men midt i sin useriøse ankomst, blev hun tiltalt af en, der umiddelbart lød fremmed for hende. Overrasket stoppede Julie op og vendte sig om en halv omgang. "Ja?" sagde hun automatisk og indså først bagefter, at der nok ikke var noget positivt i vente med sådan en indledning til en samtale. Synet af Alea bekræftede dette i allerhøjeste grad, men i stedet for at ærgre sig, smilede Julie blot til klassekammeraten og vendte fronten fuldstændig mod hende. Der var noget ved den kvindelige præfekt, Julie ikke kunne snuppe, og sådan som hun havde forstået det, gik denne modvilje begge veje. Hvordan og hvornår det var blevet så personligt i mellem dem, kunne Julie ikke helt sige, men hun kendte sig selv godt nok til at vide, at hun sikkert havde været drivkraften til denne mindre rivalisering, der var opstået i mellem dem. Hun yndede i hvert fald at pisse Alea af, for at sige det ligeud, og Julie tvivlede ikke et sekund på, hvad denne samtale måtte handle om. "Hvad kan jeg hjælpe dig med?" sagde hun med en påtaget neutralitet og havde mildt sagt et flabet glimt i øjet.
|
|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Oct 29, 2011 0:03:13 GMT 1
sometimes you simply have to - - -
[/color] put your foot down[/font][/size][/i][/right]
Alea tillagde sig et diplomatisk smil og udviste i det hele taget ikke nogen tegn i sit kropssprog, på at hun helt reelt virkelig ikke brød sig om pigen hun stod over for. Når ret skulle være ret, så havde hun heller ikke noget rent personligt imod Julie, men hun kunne ikke ignorere de overtrædelser af reglerne, som den jævnaldrende ravn havde begået. Hun kunne ikke – og hun ville ikke.
Af samme grund stod hun nu overfor hende, hævede begge øjenbryn en anelse og tiltede hovedet en smule. ”Det tror jeg nu godt du ved, når det kommer til stykket,” bemærkede hun. ”Men du kunne starte med at lade være med at benytte dig af vejledernes badeværelse.” Smilet var endnu på hendes læber, men havde nu ren høflig karakter. Alea var ikke typen, der smilede sukkersødt, imens hun satte sine med-elever på plads. Hun kunne faktisk ikke udholde den slags mennesker og deres falske venlighed. ”... Præcis som jeg vist har bedt dig om før, mmh? Det, at man har en veninde, der er anfører, giver ikke en ret til det privilegium.” Hun rømmede sig svagt. ”Det er en belønning for det hårde arbejde, der ligger i de ekstra poster. Lyder det bekendt?”
- - - - - - - - - -Tag: Julie YoungOutfit: Coming soonNotes: -[/blockquote]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Oct 31, 2011 19:43:12 GMT 1
as far as i am c o n c e r n e d , i have never had a problem with anybody Der noget over Aleas fremtoning og måde at tilte hovedet overpædadgogisk på, som min Julie til at sætte en hånd i siden og lægge vægten over på det ene ben, mens hun så afventende på hende. Det var nærmest sjovt, sådan som hun kom løbende på kommando, og hun gjorde ikke engang et oprigtigt forsøg på at se indigneret ud. "Nej, det tror jeg ikke?" sagde hun og kunne ikke holde et smil tilbage. Til forskel fra Aleas var det oprigtigt, men ikke af venlige grunde. Hun sukkede teatralsk men gjorde sig heller ikke det besvær at afvise noget. Først da emnet bevægede sig over på Imogen, gik Julie i mental forvsarposition, da hun ikke havde nogen intentioner om at lade hendes handlinger gå ud over hende. Det blev dog hurtigt klart, at Alea slet ikke tænkte i de baner, og hun himlede blot med øjnene. "Og som jeg har sagt før, Hobbs, du har ingen beviser for, at jeg har befundet mig i vejledernes badeværelse." Hun slog hånden, hun ikke havde i siden, ud og trak let på skuldrene samtidig. "Og til en anden gang skal du bare vide, at jeg ikke vil være objekt for det såkaldte hårde arbejde, du udfører. Hvad med at vende næsen mod folk, du rent faktisk kan bevise har gjort noget galt?" Spørgsmålet var ment retorisk, men i det lå også en slet skjult hentydning til, at Alea på inge måde kunne påvise, at Julie havde sat sin fod i vejledernes badeværelse. Der var triumf at finde i hendes blik, og hun var på nippet til at le.
|
|
|
Post by Alea Kirabo Hobbs on Nov 1, 2011 14:54:51 GMT 1
sometimes you simply have to - - -
[/color] put your foot down[/font][/size][/i][/right]
Alea havde store mængder tålmodig, omend det i Julies tilfælde godt kunne hænde at den slap op. Endnu var det dog ikke tilfældet og hun løftede blot begge øjenbryn uimponeret, som pigebarnet tydeligvis forsøgte at provokere hende. Det bed ikke på præfekten, der sukkede lavmælt og rystede opgivende på hovedet. Smilet var forsvundet og erstattet af noget, der nærmest lignede beklagelse.
Hun synes altid det var lidt trist, når nogen følte sig hævet over reglerne, som det tydeligvis gjaldt her. ”Hvis det skal være sådan, så må det være sådan, Young, men du kan ikke sige, at jeg ikke har advaret dig. Du kan vælge at gøre som både jeg og skolens regler siger, eller du kan vælge at blive ved med at bryde dem. I så fald, så ses vi på dit overhoveds kontor i en nær fremtid.” Hun rynkede panden en anelse. ”Det er ikke en udfordring, uanset at det ikke skulle undre mig om du betragter det som sådan.” Med en lettere bekymret mine bed hun en kommentar om, at det vist lå til familien i sig og nøjedes med at betragte pigen foran sig i tavshed.
- - - - - - - - - -Tag: Julie YoungOutfit: Coming soonNotes: -[/blockquote]
|
|
|
Post by Julie Aderyn Young on Nov 2, 2011 19:55:35 GMT 1
as far as i am c o n c e r n e d , i have never had a problem with anybody Julie fandt hurtigt, at hun ikke havde tålmodighed til at stå og høre på Alea af den simple grund, at præfekten selv udstrålede oceaner af det. Hun åbnede munden for at irettesætte hende - hvad gjorde hende så overbevist om, at hun nogensinde ville kunne finde belæg for at slæbe Julie op på overhovedets kontor? -, men Alea tilføjede bemærkningen om, at det ikke var en udfordring, og Julie fnøs moret. "Jeg havde skam heller aldrig regnet med at få noget så eksotisk som en udfordring af dig Hobbs." sagde hun og rettede sig op fra sin afslappede stilling. "Og nu må du have mig undskyldt, for jeg skal gøre noget så forbudt som at spise frokost." tilføjede hun og smilede et smil, der ikke nåede hende til øjnene. Med et kort vink drejede hun om på hælen og fortsatte sin kurs ned mod sine kammerater. Hvis Julie havde vidst, hvad Alea havde stået og tænkt i samme øjeblik, havde hun ikke forladt samtalen så hurtigt, for ikke at sige civiliseret. Nok ville hun ikke blive direkte fornærmet, men enhver invitation til at køre på Alea blev udnyttet for tiden. Stadig fuldstændig overbevist om, at hun nok skulle klare sig uden at støde på Alea inden for det nærmeste stykke tid, gik Julie til frokost uden nogen skrupler. o u t ,
|
|