Morning has broken

[Scott Angus Lithgow]

yearning to feel the kiss,
. . . . . . . . . . . O F S W E E T S C O T T I S H R A I N

Der lød en høj klirren af bestik i storsalen, som samtlige elever havde sluttet sig sammen for at indtage morgenmåltidet. Det var i forhold til de andre måltider mere dæmpet, for folk var endnu trætte og mange havde endnu ikke gnedet søvnen ordentligt ud af øjnene.

Scott Lithgow havde dog aldrig haft de store problemer med at komme op om morgenen og han sad ikke og hang hen over sin tallerken som mange af de andre ved Slytherins langbord. Ved hans side sad tvillingebroderen Simon, som oftest, og de to var som altid et slående spejlbillede af hinanden.

En basken af vinger og uglernes tuden, signalerede at posten var ankommet. Forventningsfuldt hævede de fleste af eleverne blikket og søgte efter en velkendt ugle i flokken og Scott var ingen undtagelse, skønt der ikke var nogen bestemt at kigge efter.

En lille, hvid kirkeugle satte kort efter fødderne ned i Scotts drikkepokal med juice og tudede lykkeligt over at være nået frem. Slangen kiggede kortvarigt over på sin bror og trak svagt på skuldrene, inden han løsgjorde konvolutten fra uglens ben og hurtigt genkendte håndskriften udenpå. "Det er fra mor," informerede han Simon og holdt brevet frem som bevis, inden han gjorde anstalter til at åbne det.

Tag: Simon.
Outfit: Skoleuniform.

[Simon Amos Lithgow]

TAG :: SCOTT
OUTFIT :: HERE

Simon stak bacon og æg ned med veltilfredshed, næsten – men kun næsten – lige så morgenfrisk som sin tvilling. Ud over en anelse mere klatøjethed hos Simon var det eneste, der adskilte de to brødres udseende i skoleuniformen, de to forskellige skilte, der sad fast på hver deres bryst. De skinnede dog begge to lige meget i grønt og guld med hver sin påskrift.

Som uglerne susede ind løftede også Simon blikket. Han havde dog ingen forventning om at modtage noget i dag og vendte hurtigt koncentrationen tilbage til sin morgenmad. Da en ugle gjorde sin entre i brorens drikkepokal, skævede han dog alligevel nysgerrigt til siden og gumlede endnu et stykke bacon i sig, før han sank det og drejede hovedet. ”Mmh?” Han hævede begge øjenbryn og betragtede håndskriften på brevet i et kort øjeblik og nikkede så, uden at have det store at tilføje. I stedet rakte han blot ud efter sin egen drikkepokal, forærede kirkeuglen et stykke bacon og sank, inden han nikkede imod brevet i tvillingens hånd. ”Hvad skriver hun?”

[Scott Angus Lithgow]

yearning to feel the kiss,
. . . . . . . . . . . O F S W E E T S C O T T I S H R A I N

.Der var en pludselig uro i salen som følge af de utallige flaprende vinger og den ivrige mumlen fra elever der modtog alt fra glemte sager til tidlige julegodter. Scott trak på skuldrene og rakte ud efter en ledig drikkepokal der stod ved den uoptagede plads ved hans anden side og fyldte den hurtigt med juice der var frigjort for fjer. Scotts skuldre hævede og sænkede sig en enkelt gang og han åbnede brevet for at læse hvad der kunne være at skrive om så kort efter ferien.

Det viste sig dog også at være noget helt basalt som påmindelser omkring den kommende julemåned og dertilhørende indkøb, samt vedlagte ønskesedler fra familiemedlemmer. "I god, fornuftig tid som altid," sagde han med et lille fnys og rakte papirerne videre til sin tvilling i stedet for at fordybe sig i en genfortælling. "Tror du man kan finde noget i Zonkos, som ikke ville få tante Dorothy til at trille baglæns ned af stolen af forskrækkelse?" Scott sendte Simon et sigende blik og drak på ny af pokalen. "Eller bare i Hogsmeade generelt."

Tag: Simon.
Outfit: Skoleuniform.

[Simon Amos Lithgow]

TAG :: SCOTT
OUTFIT :: HERE

Simon tog imod brevet og holdt det i den ene hånd, imens han stak mere mad i munden med gaflen i den anden. Han fnøs muntert og sank, som han drejede hovedet og betragtede sin tvilling. ”Er det nu et krav? Efter min mening kunne hun godt bruge en lille forskrækkelse i ny og næ.” Han lod gaflen ligge og tog i stedet endnu en slurk af sin egen drikkepokal. ”Det er sundt for hjertet at komme lidt i omdrejninger,” pointerede han, som han skimmede brevet, uden at finde andet end de sædvanlige påmindelser og kærlige hilsner.

Han foldede det sammen og stak det i lommen, før han rakte ud efter endnu et stykke toast og tilføjede det en klat smør. ”Slår vi os sammen til mor og fars gave som sædvanlig?” Forhørte han sig, uden at forvente meget andet end en bekræftelse. ”Jeg tænkte på noget så originalt som bøger. De ønsker sig sgu altid bøger.”