EN GYSLIGE DAG

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint var Gået ned i Krypten for at slappe lidt af og han hadet lyst til at prøve et Pendul han hadet købt for sjov fordi den så pæn ud ikke fordi han troet på den Virket over hovet men han kunne også godt lide hvad den kunne men nu måtte han jo se der var ikke så mange elver på skolen lige pt og dagen var heller ikke så god da det vat tåget og regitit dystert Flint kom stille gåde ned af trapperen og kikket sig om kræng han så et par Spøgelser flyve frem og tilbage øverst oppe og en gammel sur maleri som skælte flint ud ” Hey hvad blider du dig ind at gå på mit trin kan du så komme væk der fra ” Flint lette næsten fire meter selv om han brudte være vand til efter hånden men gik i sin engen tanker han Glædet sig ikke til at komme hjem mest fordi han skulle forlade det her sted


Flint tænkte sig længe om hvad han skulle spøger pendulet han viste det nok ikke var en god ide at spøger om fremtiden eller noget i den stil om ham selv da det kunne være en fælde men han hadet også taget et par runer med som den kunne komme hen i mod ” neej det vel ikke en god ide at spøger om det ” sagde han til sig selv mens han kikket rundt og så surt på Marlit der kikket lige så surt tilbage igen men flint gik vider med en lille bog han tørte sin næse en gang han stoppet ved et vindu for at kikke ud hvordan været var det Renget lidt men ikke meget ikke noget som ville stoppe ham i vær fald og der hvor han skulle han ville der kun være tørt han elsket det her sted magien og væsnerne man kunne møde nogle elver kom ned og hilste på flint og kom lidt i snak med ham men gik hurtigt igen [/center]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Luften i krypten var fugtig og Betrys spekulerede på, hvordan man kunne holde ud at bo hernede i hele sin skoletid. Godt nok var hun ikke helt sikker på, at slangerne havde opholdsstue hernede, men da de grønklædte elever altid kom fra krypten, når det var undervisnings- eller spisetid, gik hun ud fra, at det var tilfældet. Måske var forholdene bedre, hvor de opholdt sig - men under alle omstændigheder var hun nu glad for at bo i et tårn.

Hendes besøg hos eliksirprofessoren havde været forgæves, da læreren ikke befandt sig på sit kontor. Derfor var hun nu på vej tilbage ovenpå, og selvom tanken om frisk luft og solskin var tiltrækkende, blev hendes opmærksomhed fanget, da hun fik øje på en af sine klassekammerater. "Flint," hilste hun. Hun smilede ikke, men det kunne fornemmes i hendes mundvige. "Jeg vidste ikke, du satte din lid til det paranormale?" sagde hun med blikket fæstnet på pendulet i hans hænder. Selv havde hun ikke det mindste tilovers for spådommens kunst, og selvom penduler snarere baseredes på at blive styret af ånder, som jo rent faktisk eksisterede, så tvivlede hun på, at nogen af dem havde svaret på de spørgsmål, man stillede.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint stoppet op dag han hørte en velkendt stemmen han Smilte tilbage og sak hoved ned på sin pendul ” tja er jeg enlige heller ikke jeg tænkte bare at under søge om den Virker og hvor er stede det bedst at gøre selv her på skolen det var en gave fra min mor ” et stille smil kom over ham og han kikket rundt og unde for ” det ikke så sjovt et vær lige nu var ” Flint kunne mærke hans mave vosket han hadet altid haft en svag hed for kvinder men det hadet alle vel flint håbet bare på det helle ville gå i dag han hadet en mærkelige for nemle af det både bliv en dag han sent ville Glemme eller en aften


stille kikket han på Betrys og smilte sød til hinden ” hvad laver du enlige her nede ? ” kom det stille fra flint som lende sig stille hen mod muren han anet ikke hvad han skulle stille op med sig selv pt men han bevaret bare Roen han håbet på at han ville kunne komme til at lære af noget af den her pendul men hvad viste han ikke regitit i nu

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys gjorde et tænksomt nik med hovedet. "På den måde," sagde hun, "det var da sødt af din mor." Egentlig var hun ikke det mindste interesseret i pendulet, men hun blev alligevel hængende, fordi det et eller andet sted var rart for en gangs skyld ikke at snakke om duelturneringen. Godt nok var emnet langt fra det mest spændende på skolen længere, men hun oplevede stadig, at nogle elever gloede olmt på hende en gang i mellem. "Tjah..." sagde hun svævende, da hun ikke vidste, hvad hun ellers skulle sige til det om vejret - det med at komme ud i solen kunne hun vist godt glemme alt om.

"Jeg skulle snakke med eliksirmesteren," fortalte hun, "men der var ingen hjemme," tilføjede hun med et glimt i øjet, da hun selv synes, hun formulerede sig så kækt. Af ren vane kastede hun et blik omkring sig, inden hun talte igen, da hun havde i sinde at nævne Gryffindors kollegiehemmelighed. "Så jeg gik hele vejen fra tårnet ned i krypten til ingen verdens nytte." Det kække glimt i øjet forsvandt, og hun rynkede ubevidst utilfredst på næsen.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint smilte til hvad hun sagde ” tja jeg ved hvad du mener jeg hadet det på sammen måde i går da jeg fandt ud af at jeg hadet glemt noget vigtet og så var det der slet ikke og ned igen ” et stille smil kom fra flint mens han lage bogen i sin takse han hadet om nakken og ned efter ” altså jeg ved der er spølser her for hode løse nik er jo et Spøglse de viser jo sig bare ikke så ofte mere ” et stille smil kom over ham da han ikke kunne lade være med at grine men tanken om ånder fik ham til at tænke vis han far nu stade lå der ude et sted gen op tog sit sidste timer flere og flere gang i træk han bliv lidt vid i hovet men det gik over igen da han kom i tanke om det det gjor flint altdi så trist

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys en let grimasse af Flints ord. "Lige præcis," sagde hun og gjorde et lille, småakavet vift med sin ene arm i et halvhjertet forsøg på at lave en opgivende gestus. Hun var ikke god til smalltalk, og hun var meget bevidst om, at det var hendes tur til at bidrage til samtalen - men hun var tom for ideer. Det var da også håbløst, tænkte hun, de havde dækket vejret og hans velvære på alt for kort tid.

Snart glemte Betrys dog alt om, hvad hun skulle sige næst, da Flint pludselig blev bleg. Hun rynkede undrende brynene og var lige ved at mærke efter i sit ansigt, for at sikre sig, at hun så normal ud og ikke var grunden til, at farven pludselig var løbet fra hans ansigt. "Øhm... Er du ok?" spurgte hun usikkert og vidste overhovedet ikke, hvor hun skulle gøre af sig selv. Hvad nu, hvis han havde fået det dårligt - skulle hun så til at følge ham op til fløjen? Hun så afventende på ham.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

flint tog sig lidt i nakken " jeg kom bare i tanke om noget ikke noget særlige stille kikket han rundt og viste ikke helt hvad han skulle sige " hemmm ville du med og se om den virker ?" Flint tæket det kunde være meget fint at få et øjne vide med men det kunde jo også være lidt farliget at bevæge sig om kræng der nede men flint viste helt hvor han skulde state " kender du nogle steder der ville være gode?? " flint rømdet lidt og kikket rundt flint tog om sin pendul han ville under søge om den var noget vær at bruge eller om det bare var spild af penge

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys rynkede brynene let og blev ikke meget klogere af hans svar. Tilsyneladende var det kun et midlertidigt ildebefindende - eller også ville han ikke tale om det -, for løven bevægede sig videre til et nyt emne. "Se om den virker?" gentog Betrys uforstående og indså straks derefter, at han talte om pendulet. "Åh, jo!" udbrød hun - hun var for høflig til at afslå ham.

Det næste spørgsmål stillede hende i mindst lige så meget vildrede som det første, og hun kunne ikke lade være med at skæve omkring sig for at sikre sig, at der var ikke nogen uvedkommende, som hørte om deres højst usædvanlige udflugtsplaner. "Jeg ved ikke," sagde hun og lød til sin egen overraskelse usikker - det var en fremmed følelse for hende. "er der da nogen steder, der er bedre end andre?" spurgte hun og havde allerede effektivt gjort kål på det usikre tonefald, selvom hun indadtil stadig ikke vidste hvad der var forfra og bagfra. Det var særligt Flints rødmen, der slog hende lit ud, og hun vidste slet ikke, hvad hun skulle forstå af denne situation.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint kikket på Betrys det kunde der jo være noget om alle steder var lige gode
” det var bare så vi var sikker på den måske virket eller bare er fub” flint tog pendulet frem og den dingle fint og elegant frem og til bage lyset fra Faklerne gjord at glasset skindet nogle Ringbugger og lyste i flere forskellige steder flint smilte igen og lage så hånden ned på nogle af sine mange bøger ” jeg ved ikke helt om jeg skal tro på den her men den er da meget fin punte genstand ” flint begyndte at gå lidt for at finde på han var ikke sikker på om det var en god ide eller en af de der dumme nogle prøves skule den med eller unden øjne vinder selv om flint hadet svært ved at tro på den men hvorfor ikke nu hvor der fandtes så meget så også Ånder? ? Han ville han kikket lidt Betrys en smuk lovinde flint rømdet lidt og så lidt ned og vente kun på at hun ville gå med

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys nikkede tænksomt - hun var løbet tør for andre måder at reagere på. "Jeg tror altså ikke så meget på sådan noget, Flint," indrømmede Betrys, da hun fulgte efter ham ned ad korridoren. Hun opfattede en bevægelse ud af øjenkrogen og gjorde et forskrækket ryk med hovedet for at se, hvad det var - men det var bare genskinnet fra pendulet, som vuggede roligt foran Flint, mens hans gik. "Måske skal vi bare gå op og hænge den i opholdsstuen?" foreslog hun i et forsøg på at afbryde eventyret, da hun ikke helt vidste, hvordan hun skulle forholde sig til det hele.

Derudover havde hun ikke al tid i verden. Hun begyndte at spekulere på, om læreren mon var nået tilbage til sit kontor i mellemtiden, og hun håbede, at pendulsceancen ikke ville tage for lang tid - det virkede simpelthen for uhøfligt at smutte fra ham nu, hvor hun var gået med til at se, hvad der skete. Men hvordan man gjorde med sådan et pendul, og hvilket sted Flint præcis ledte efter, anede Betrys ikke.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

Flint kikket til bage og så på sin Pendul hun hadet måske rat det var som at lege med ilden ”du har vist nok rat ” kom det stille fra ham men det over rasket stade Flint at hun ikke trodet på det overnaturlige ” hvordan kan det være du ikke gør det jeg mener næsten Hovdeløse Nik er jo en ånd ?? ” flint gik op i mod hinden og gik tæt på Betrys et stille og varmt smil kom fra ham det var enlige Mærkeligt at hun ikke troede på overnaturlig når deres verden var det altså vis en Muggler fadt det her sted ville flint vede på at person ville tro på alt lige fra ånder til nisser sådan noget her hadet de ikke i Danmark det var han helt sikker på men igen han hadet jo ikke været der han kunde kun huske de gammel rune skrifter der fra

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys hævede øjenbrynene. "Nej, han er et spøgelse," rettede hun ham og krydsede armene hen over brystet. "- og dem kan vi jo bare snakke med. Selvfølgelig kan det godt være, at nogen af spøgelserne vælger at spille et puds med os og skubbe til pendulet, men jeg troede hele ideen med pendulet var at snakke med ånder af de folk, som er... ja, gået videre." Hun så afventende på ham men mærkede, hvordan tålmodigheden forsvandt stødt. "Hør, skal vi ikke bare gå tilbage til opholdsstuen, Flint?" spurgte hun, nærmeste bedende, og forsøgte sig med et smil, der alligevel ikke blev til så meget andet end en løftet mundvig, som i det hele så rimelig glædesforladt ud.

flint baum • oufit

[Flint Fønix Bertuk Baum]

flint kunde se at Betrys var ved at miste told modige heden over det her han sukket og kunde godt se at der ikke var noget at diskoter om han smilte og nikket til betrys og pendulet gjord ikke at man kunde snakke blåt vise at der var noget til stede stille smilte han til betrys han kunde se hun ikke var ulder liger glad for det her og det måtte han raptere at hun ikke var han tog sin pendul " oki lad os det " flint kikket lidt ned og så igen op vor opholdstuen og begynte Flints øjne kikket frem og tilbage på alle de der Bildere der hang på væggen ville godt vide hvordan de mund gjord det han husket første gang han state på skolen han trodet at det var regtit mennsker de hadet proppet der ind