|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 24, 2012 19:36:25 GMT 1
Sometimes you want to go ...where everybody knows your name... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Simon Lithgow Wearing; This [/URL] [/size][/center] Matt havde for en gangs skyld opgivet sine lektier allerede før han næsten var begyndt og den gulnede bog om avancerede besværgelser lå nu lukket på bordet foran ham, ligesom pergamentet igen var rullet sammen og låget var sat forsvarligt på blækhuset. Begge dele var nu placeret ovenpå bogen og Matt sad i stedet fordybet i det nyeste nummer af "Quidditch-magasinet".
Ind i mellem så han op og lod blikket glide enten mod døren til sovesalene eller trapperne, halvt ubevidst i søgen efter Annabel, hvilket alt for hurtigt var blevet en vane. Ydermere havde han endnu ikke fået svar hjemmefra på den ugle han havde sendt samme eftermiddag og selvom han vidste det sikkert ville komme næste dag, så var han mere end almindeligt utålmodig efter at få svar på lige dét brev.
Han smilede skævt af sig selv, rystede på hovedet og vendte blikket ned mod bladet igen og genoptog sin læsning, mens han lænede sig godt ind over bordet han sad ved og fordybede sig i artiklen om forberedelserne til Verdensmesterskaberne i Norge senere på året.
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 25, 2012 15:50:40 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?
Simon havde skumlet over livets uretfærdighed i omtrent en uge. Hans omgivelser havde derpå givet ret tydeligt udtryk for at de i grunden var ovre hans bitterhed og opfarende temperament. Af samme grund havde han nu skruet kraftigt ned for hvad han udspyede i det offentlige rum og selv på sovesalen og i opholdsstuen sank han oftere og oftere hen i alvorlige tanker. Nøjagtig det havde han for længst gjort og han sad og stirrede ind i en glødende kaminild med et fjernt blik og benene foldet under sig i skrædderstilling.
Hans tanker var gået hen og blevet ret ensporede. De handlede stort set alle sammen som en eller anden variant af hævn. Nogen varianter var så uskadelige som at hænge Mavericks underbukser op i en imaginær flagstang, andre af langt mere modbydelig karakter. Han var ikke afklaret endnu, men uanset hvad Elisia allerede havde sagt af advarsler, så var han sikker på at noget måtte gøres – noget drastisk. Han ville have hævn – og han skulle nok få det.
En lyd, som åbningen til opholdsstuens dør gik, fik ham kortvarigt til at dreje hovedet. Der skete dog intet af interesse. Inden han så tilbage fangede han synet af Matthew Blythe, der også havde set op. Et enkelt svagt smil trak i hans mundvige og han hævede et øjenbryn med antydningen af en drillende mine. ”Hun er oppe på biblioteket,” bemærkede han, med en ret klar fornemmelse af hvem det lige var den ældre dreng havde kigget efter.
Tag: Matthew Blythe ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 25, 2012 17:08:50 GMT 1
Sometimes you want to go ...where everybody knows your name... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Simon Lithgow Wearing; This [/URL] [/size][/center] Matt havde kun lige bøjet hovedet igen og nået at læse nogle få linier mere på sin artikel, der egentligt var ganske spændende, før en stemme tæt på brød hans koncentration og fik ham til at se op igen. Han fandt hurtigt Simon med blikket vendt mod sig selv og blev dermed også sikker på, at det var ham den anden havde talt til.
Han smilede skævt og så ned i bladet et sekund igen, mens han strøg en hånd selvbevidst over nakken og gav sig selv et mentalt nakkedrag, for åbenbart at være ligeså let at læse som en åben bog "Tjek.." han drejede hovedet og så på kollegianeren igen, endnu med et skævt smil på læberne "Der er ikke noget som at vide man er komplet åbenlys." han himlede let med øjnene over sig selv og slap en lille munter lyd, før han lukkede bladet sammen og rynkede panden lidt, mens han så undersøgende på den anden "Hvordan går det? Ud over det åbenlyse." han vendte sig lidt på stolen så han sad med fronten halvt mod sofaen og så afventende på Simon.
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 26, 2012 18:34:57 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?
Simon smilede en anelse skævt, velvidende at han sikkert selv ville sidde lige så meget på pinde hvis han delte kollegium med Mary og hvert andet øjeblik forventede at se hende valse ind i opholdsstuen. Sådan ville det i hvert fald havde været det allerførste stykke tid de var sammen og Matt og Annabels forhold kunne vist stadig betegnes som temmelig nyt, selvom det naturligvis for længst var ud over hele skolen.
Han krydsede armene over hinanden og lænede sig bagud imod lænestolens ryglæn med hovedet vendt imod den ældre slange. Ved svaret på hans egen simple information hævede han atter engang et øjenbryn og trak en smule mere på smilebåndet. Antyningen af morskab forsvandt dog temmelig hurtigt ved det opfølgende spørgsmål og han svarede indledningsvist blot ved at trække på skuldrene. ”Fint,” konkluderede han. ”Ud over det åbenlyse.” Han rynkede panden en anelse og skævede ud i rummet, uden at finde den han søgte. ”Jeg sidder lidt og overvejer hvornår Maverick indkalder Scott og dig selv til samtale, for at informere jer om at jeres E'er i to-tre fag ikke er godt nok for en Slytherinelev og at i vil blive suspenderet indtil i kan fremvise bedre karakterer.” Da han så tilbage på Matthew var det med et alvorligt blik og på trods af den tydeligt tørre sarkasme i hans ord udviste han ingen tegn på morskab.
Tag: Matthew Blythe ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 27, 2012 0:48:28 GMT 1
Sometimes you want to go ...where everybody knows your name... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Simon Lithgow Wearing; This
[/URL] [/size][/center] Matt gengældte Simons skæve smil uden egentligt at føle nogen dybere beklagelse over at være blevet taget på fersk gerning, i at se efter sin kæreste. Det var svært ikke at gøre lige det, når hun alligevel fyldte de fleste af ens ledige tanker når de ikke var på skole eller quidditch, og selv der gled de også urimeligt tit hen på hende.
Han smilede kort igen, men lod så en tydelig alvor indfinde sig. At han helt åbenlyst hentydede til det vejlederskilt der ellers plejede at sidde på kollegianerens uniform, var ikke noget han lagde skjul på, men der havde gået så mange rygter om netop det, at han efterhånden foretrak at få bare noget af historien fra hestens mund.
Han rynkede brynene lidt mere mens han tavst og opmærksomt lyttede til de tydeligt sarkastiske ord, som han også fornemmede en klar bitter undertone. Han fnøs halvhjertet og drejede sig lidt på stolen så han endte med fronten helt mod Simon "Han kan da bare lige prøve." kommenterede han, måske en smule overmodigt, selvom han egentligt ikke ville blive overrasket hvis det skete. Han krydsede dog fingre for, at Professor Maverick ville holde sig fra kollegiets Quidditchhold da det alligevel ville ramme ikke kun den enkelte spiller, men hele kollegiet "Mellem os.." han sænkede stemmen lidt og lænede sig lidt frem før han fortsatte "..så er det sørgeligt han får lov." han så spørgende på den anden, tøvende et øjeblik "Og du fik ingen brugbar grund?" da han selv ville falde i kategorien mudderblod for fanatikerne, kunne han ikke lade være at være nysgerrigt.
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 27, 2012 11:58:00 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?
Simon hævede begge øjebryn en anelse over Matthews overmodige kommentar. Han betragtede ham lettere kritisk i et øjeblik, før han klarede halsen. ”Det er jeg også ganske sikker på at han gør,” bemærkede han en smule dystert, men trods alt også temmelig realistisk. At være mugglerfødt eller halvblods på Slytherin havde aldrig været udpræget nemt, men der var ingen tvivl om, at det var blevet langt sværere efter at gamle Maverick havde placeret sin grannevø på pladsen som overhoved.
Han rystede på hovedet, løftede sin ene hånd og gned fingrene lidt imod sin pande, som om noget trykkede på den anden side, i et forsøg på at komme ud. Det var sådan han havde det. Endnu havde han stadig en lille smule lyst til at råbe når han tænkte på den uretfærdige behandling, men han formåede at undertrykke det og stirrede en anelse tomt ud i luften. ”Mine karakterer.” Han trak på skuldrene. ”Ifølge Maverick var det karaktererne, men jeg tror ikke at nogen køber at et overhoved suspenderer en vejleder alene for at få A'er i to fag i en periode,” konstaterede han, inden han så tilbage på Matt med et sigende udtryk i ansigtet. ”Især ikke når selvsamme lærer fortsætter med at fastslå at det var forventeligt for en fra min baggrund.” Han himlede med øjnene uden nogen tegn på at finde situationen morsom, sin nærmest overbærende attitude til trods. ”Jeg tror han handlede på ordre fra rektor og at de vil fortsætte projektet. I er de næste på listen, bare vent og se...”
Tag: Matthew Blythe ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 27, 2012 18:28:11 GMT 1
Sometimes you want to go ...where everybody knows your name... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Simon Lithgow Wearing; This [/URL] [/size][/center] Matt så et langt øjeblik bare på Simon, så tog han en dyb indånding, skar en lille grimasse og nikkede let "Det ville desværre ikke undre mig om du fik ret." blodstatus var ikke noget man fik lov at glemme uanset, sådan som ledelsen på Hogwarts var på nuværende tidspunk, men som elev på Slytherin, havde det altid været mere udtalt.
Matt så ned på et ubestemt punkt ved sine fødder og måtte indrømme overfor sig selv, at med sin største plageånd gået ud sommeren før, havde han, med alt andet der var sket det skoleår der nu lakkede mod enden, haft en del andet at tænke på end lige ledelsens, og især sit eget overhovedes, klare antiparti mod blandet blod. Han fik endnu en rynke i panden da Simon svarede og så med svag vantro på ham for så at fnyse foragteligt "Hvis han først havde bestemt sig for at få dig ud, så tvivler jeg på rene F'er kunne have gjort en forskel. Så havde han bare fundet noget andet at slå ned på." han rystede lidt på hovedet da den anden fortsatte og var egentligt slet ikke i tvivl om, at deres overhovede ikke ville lægge ret meget skjul på sine motiver. Alligevel rynkede han brynene lidt igen og lænede sig en smule mere over mod den anden "Hvis de har tænkt sig at rense alle holdene for blandet blod, så bliver det en sørgelig undskyldning for Quidditch tilsidst." tænkte han nærmest højt, men kunne alligevel ikke sige sig fri for at have tænkt den samme tanke som den anden havde sagt højt.
|
|
|
|
Post by Simon Amos Lithgow on Feb 29, 2012 18:02:59 GMT 1
Glory of youth glowed in his soul
Where is that glory now?
Simon rystede tavst på hovedet, uden at han egentlig var enormt optaget af de to andre drenges sandsynlige konfrontationer med Maverick. Han var endnu langt mere interesseret i sine egne problemer, men der var ingen tvivl om, at det var en tendens på skolen, der ville gå ud over flere med tiden. Lige nu var han ikke helt villig til at give op og indse at det var vilkårene, men den tid nærmede sig, hvor det var nøjagtig hvad han ville blive nødt til. Et eller andet sted var han godt klar over det og det var netop hvad der i dén grad formørkede hans tanker.
Han så tomt på den ældre elev, trak på skuldrene og vendte derpå blikket tilbage imod flammerne. ”Ikke alle holdene,” bemærkede han lavmælt. ”Ikke så længe Mowett og MacFarlane sidder som overhoveder for Ravenclaw og Gryffindor. Men det er måske også kun et spørgsmål om tid.” Hans ord emmede af en pessimisme, som i høj grad var et resultat af de sidste ugers hændelser, men også af alle de erfaringer han efterhånden havde samlet sammen igennem sine seks år på skolen. Der var sket en forværring siden det tragiske mord sidste vinter og grundene var flere. Han selv var ved at nå til det punkt, hvor han havde fået nok. Så meget nok, at noget drastisk måtte ske. Da han så på Matthew igen var det med et mørkt blik, som svagt afslørede hans tanker. De forblev dog uudtalte, som han blot tog en enkelt dyb indånding og flyttede fokus til et par fnisende fjerdeårs piger ikke langt væk. En lille rynke dannede sig i hans pande og han rystede på hovedet. ”Hvor længe tror du der går, før det bliver påkrævet mugglerfødte at bære gule stoflapper med stjerner på deres brystlommer?”
Tag: Matthew Blythe ● ● ● Outfit:
[/color][/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Mar 1, 2012 20:35:29 GMT 1
Sometimes you want to go ...where everybody knows your name... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Simon Lithgow Wearing; This [/URL] [/size][/center] Matt rynkede brynene lidt igen. Denne gang mere over det tydeligt forurettede og bitre i hele Simons udtryk. Ikke at han kunne fortænke ham i at være begge dele. Guderne skulle vide han selv ville have ligget vandret i luften, hvis det var gået ud over ham, men det var det ikke, ikke endnu i hvert fald. Indtil det gjorde forholdt han sig afventende og lige dette skoleår havde været nemmere, ikke mindst fordi hans egen, meget dedikerede plageånd gennem seks år, var gået ud og havde efterladt ham med en smule pusterum.
Snakken om Quidditch-holdene som måske næste mål for ledelsens udrensning, kunne han dog ikke helt lade være at blive en smule vagtsom over. Han havde tænkt tanken før, men havde fået lullet sig selv behageligt ind i den overbevisning, at de ville gå fri, i det de bidragede til størstedelen af de point kollegiet trak ind "Uden tvivl.." gav han Simon ret uden helt at kunne være hverken uenig eller skubbe den nagende tanke fra sig igen. Selvom han selv havde haft næsen sat op efter pladsen som anfører, var han ikke utilfreds med at have Simons tvillingebror siddende på pladsen, af flere grunde. At han var mugglerfødt var en af dem.
Han faldt nogle tavse øjeblikke hen i sine egne spekulationer med blikket rettet mod ilden som Simon og vendte først tilbage til opholdsstuen igen da den anden fortsatte uden at se på ham igen. Det tog et øjeblik før sammenligningen faldt på plads for ham og han rynkede panden dybt "Mon det kommer så langt?" spurgte han retorisk for så at fortsætte uden at vente på svar "En ny minister der ikke var Emmerich ville være en start" for sig selv tænkte han mest, at en minister mindre fanatisk omkring blodstatus, måske også ville betyde en ny rektor på Hogwarts, men han lod det blive ved tanken og havde ingen intentioner om at sætte ord på den hvor de var nu.
|
|
