Close the door

[Aoife Ivory]

Aftensmaden var endelig overstået for alle elever på Hogwarts, og specielt for den lille heks, som nu stod midt i opholdsstuen sammen med en flok fra sin egen årgang. Aoife var endnu en gang at holde ansvarlig for det høje lydniveau, som befandt sig i rummet. Hun stod overfor en dreng, som ikke så helt lykkelig ud ved situationen. Mest fordi den blonde heks havde knyttet næverne og så alt andet end venlig ud. "Du skal aldrig nogensinde sige noget ondt om min storesøster!" Den uheldige dreng var kommet med en uheldig kommentar om Aoifes storesøster. Og selv om hun havde sine kontroverser med sin søster, så gav det ikke andre ret til at genere Imogen overfor Aoife. "Jamen.. Det var ikke med vilje.."

[/b] Forsøgte drengen at undskylde. Desværre ville hun ikke lytte til drengens undskyldende ord. Hun havde set rødt, og når det først skete, så var det jo en kendt sag, at hun blev hidsig. Netop det havde været årsagen til hendes vredesudbrud. Drengen havde kaldt Imogen for en dum hidsigprop, og det havde den unge heks ikke fundet sig i. "Kom her, din lille mide!"[/b] Hun spyttede ordene ud, mens hun forsøgte at komme hen til drengen, som begyndte at flygte fra hende. Dem der havde været med fra optrinnets start, afskar hende vejen, mens en modig pige forsøgte at berolige hende. "Hold nu op, Aoife. Han har jo sagt undskyld."[/b] Pigen så bekymret på Aoife, som sendte hende et dræberblik. Det fik pigen til at trække sig tilbage, så Aoife kunne komme hen til drengen. "Når jeg først får fingrene i dig, så ville du ønske, at du aldrig var blevet født!"[/b] Sagde hun hidsigt og skubbede til dem, som var i vejen for hende. Hun havde ikke i sinde at lade ham slippe så let, for den fornærmelse, som han var kommet med. "Hold nu op, Aoife. Det er ikke spor sjovt! Og du siger jo selv sådanne ting om hende.." Det var helt tydeligt, at den tretten år gamle dreng ikke ville slås med Aoife, alligevel hev han sin tryllestav frem, hvis hun nu skulle gøre noget mod ham. "Hun er min storesøster, ikke din!" Aoige trak nu også sin tryllestav frem, hvis han ville have det på den hårde måde, så måtte det være sådan.


Tag: Simon Lithgow
[/justify][/blockquote]

[Simon Amos Lithgow]

of the junior boys is mischeif
and of the seniors vice
Tag: Aoife - - - Outfit: Here

Simon kom fra sovesalene i sine egne tanker, med skoletasken smidt ved sengen, men endnu i fuld uniform. Han var ikke videre opmærksom på sine omgivelser og der gik et øjeblik, før han indså, at der var en hel flok, der stod samlet omkring to elever fra tredje årgang.

Det tog ham ikke længe at genkende det lille blonde hoved eller hendes stridspartner og et tungt suk forlod ham, som han satte retning imod flokken og klarede sin hals indenfor allerede det første skridt. ”Ivory og Charlton, stop hvad i end har gang i, øjeblikkeligt,” skar hans stemme igennem, i den myndige tone han havde tillært sig igennem det foregående år. ”Flyt jer,” kommanderede han de nærmeste, der gjorde som han sagde, selvom han mente at registrere en af de knap så usædvanlige ord om hans blod fra en enkelt af dem.

Han så ned på hidsigproppen af en basker, greb både hende og knægten uceremonielt i hver deres arm og holdt dem der. ”Hvor fanden har i lært, at det der er acceptabel adfærd?” Han ventede ikke på svar på det stort set retoriske spørgsmål, men fortsatte i samme stil. ”Skal i en tur op til Professor Maverick, eller kan en af jer forklare mig hvad der skete?”

[Aoife Ivory]

i'll tell you a tale of the bottomless blue
mysterious fathoms below

Tag: Simon Lithgow - - - Outfit: here

Aoife vidste ikke helt, hvordan hun skulle starte med at tæve sin jævnaldrende klassekammerat. Hun vidste dog, at det nok skulle foregå uden tryllestaven, ellers ville en hvis vejleder nok blive mere end vred på hende. Hun bandede indvendigt, mens de to kamphaner blev ved med at cirkle rundt om hinanden, afventende den anden persons første træk.
Der var dog ingen af dem, som nåede at gøre et udfald, for på et eller andet tidspunkt var kollegiets mandlige vejleder dukket op i fællesstuen, og han gjorde nu opmærksom på sig selv. Aoife vidste ikke helt, hvordan hun skulle reagere, og hun nåede ikke at tænke ret lang tid over det, inden Simon havde et fast greb i både hendes og drengens arm. Endnu engang måtte hun bande indvendigt.
Det var naturligvis Charlton, som bukkede under for Simons blik først, og Aoife hvæssede hidsigt af ham. "Det var Ivory, hun begyndte bare lige pludselig at slå ud efter mig." Sagde han og sendte Aoife et triumferende blik. Hun havde mest lyst til at kvæle ham på stedet, sådan en lusket slange. "Det er løgn! Du fornærmede min søster! Og Sagde nedladende ting omkring hende!" Sagde hun og så op på Simon. Hun plejede ikke at slå på folk, uden at der var en rigtig god grund til det. Såsom hendes familie. Eller hendes venner.

[Simon Amos Lithgow]

of the junior boys is mischeif
and of the seniors vice
Tag: Aoife - - - Outfit: Here

Simon var allerede på forhånd af den overbevisning, at han vidste hvad der var foregået. Det forhindrede ham dog ikke i at kræve en forklaring af de to kamphaner, imens han strammede sit greb om deres respektive arme en anelse. Han ignorerede den lille blondines hvæsen fuldstændig, betragtede Charlton med let hævede øjenbryn og så aldeles uimponeret ud. ”Sig mig hvor gamle er i egentlig?” Han fnøs, drejede hovedet imod Aoife og rystede på det. ”Fem?” Det retoriske spørgsmål blev fulgt op med at suk, før han slap drengen. ”Ingen begyndte bare at slå ud efter dig, Charlton. Hvis jeg hører om, at du har provokeret dine klassekammerater igen, ryger du direkte til eftersidning.” Han betragtede knægten, ventede tålmodigt på at se en eller anden form for anerkendelse og nikkede derpå en enkelt gang. ”Smut så med dig.”

Da drengen var gået, forsvundet op på sin sovesal, vendte Simon atter sin opmærksomhed imod Aoife og slap også hende. Han krydsede armene over hinanden og så direkte ned på hende med en enkelt prominent rynke i panden i et langt øjeblik, før han rømmede sig. ”Hvor smalle er de skuldre, der?” Et enkelt nik imod hende blev fulgt op med en svag trækning i hans ene mundvig og han tog en dyb indånding, før han sukkede igen. ”Du kan ikke rende rundt og rive og flå i enhver, der har noget grimt at sige om dig eller din familie, pigebarn,” konkluderede han bestemt. ”... Det med eftersidningen gælder også dig.”

[Aoife Ivory]

i'll tell you a tale of the bottomless blue
mysterious fathoms below

Tag: Simon Lithgow - - - Outfit: here

Aoife havde allerede indtaget sin sædvanlige forsvarsposition. Korslagte arme hen over brystet og et ondt blik i øjnene, som om hun kunne eksplodere hvert sekund. Det var ikke retfærdigt, at hun ikke fik lov til selv at sætte Charlton på plads. Det havde han virkelig fortjent, i hvert fald ifølge den unge heks. Dog kunne hun godt høre på Simons stemme, at det ikke var nu, hun skulle blande sig med spydige bemærkninger. Det ville bare i sidste ende gå udover hende selv, og det var hun ikke særlig interesseret i.

Efter at Charlton var forsvundet op på sin sovesal, så forsvandt al opmærksomheden fra de to tilbageblivende. Hvilket Aoife måske var lidt glad for, hun ville dog ikke indrømme det overfor nogle. Hun brød sig ikke særlig meget om, nar Simon irettesatte hende, når der var andre i nærheden. Men det skete bare ret ofte. "Jeg har overhovedet ikke nogle smalle skuldre!" Udbrød hun straks fornærmet, inden hun opdagede den minimale trækning i hans mundvige. Hun opgav straks sin forsvarsposition og trak let på de før omtalte skuldre. "Jeg ved det godt.. Men det gør mig så vred.." Mumlede hun lavt og så skyldbevidst ned i jorden, selv om hun egentlig ikke følte nogen skyld. "Ja.." Svarede hun til det med eftersidningen. Hun vidste godt, at hun nok ikke slap for den, men hun havde dog håbet lidt på det.