Fire burn, and caldron bubble

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Professoren trådte ind i lokalet, netop som de sidste elever fandt sin vej ind i lokalet og fik lukket døren til korridoren bag sig. De eneste ledige pladser var ved bordene helt oppe ved katederet, og der gik derfor endnu noget tid, inden stilheden lagde sig, fordi de forsinkede elever skulle finde sin vej derop. Da alle var på plads, fremmanede læreren dagens instruktioner til skrumpeeliksiren på tavlen med et enkelt tryllestavssving, hvorefter lyden af fjerpenne mod pergament bredte sig som lynild i lokalet. De færreste ville gå glip af eventuelle ekstra tips, som professoren kom med i sine indledende bemærkninger om eliksiren, de skulle lave. Man kunne tydeligt se, hvordan de, der havde læst lektien til timen, ikke skrev nær så meget ned, som dem der havde ladet lektier være lektier og i stedet lavet noget andet.

Med en afsluttende bemærkning om, at eleverne skulle finde sammen i par, blev de overladt til sin egen skæbne. Der var et lige antal ved det bord, som Betrys stod ved, så hun havde ikke videre travlt med at finde en partner - i stedet gav hun sig til at undersøge, at hun havde alle de nødvendige ingredienser. Mens hun gravede i tasken smed en af drengene fra hendes klasse en åndssvag kommentar om dagens emne, og hun fnisede i kor med de omkringstående piger. Betrys skulle til at svare igen, men hun bemærkede tidsnok lærerens morderiske blik og så i stedet sigende på kammeraten.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah var den første til at grine over kommentaren angående skrumpeeliksirs mulige indvirken på de nedre regioner hos hankøn. Ligesom resten bed hun det dog i sig over det blik hele den lille flok modtog fra underviseren. Hun vendte sig i stedet klogelig imod sin sidemand og sendte hende et skævt smil. ”Partnere?” Viftende lidt med sin egen notesblok i luften, stjal hun et blik på Betrys' og forsikrede sig om, at hendes valg var smart. Det var naturligvis helt legitimt at dele sig op i par efter hvem man var slyngveninder med, men eftersom Sarah også gerne ville lære noget, var det fornuftigt at gå efter det valg, der gav lidt af begge verdner.

Således med et tilbud i luften, rakte hun ud efter sin egen taske og det eliksirsæt, der lå og skrumlede dernede. Det var ikke fordi hun ikke var forberedt, men faget havde ikke den voldsomme interesse og hun var primært fortsat på F.U.T. Niveau for at glæde sin far og bedstemor. Af samme grund havde hun brug for mere dedikerede elever til at hjælpe hende på vejen og som sædvanlig forventede hun, at ordentlig opførsel og generel venlig høflighed var nok til at få det skub i den rigtige retning, som hun behøvede. Det ville da heller ikke være første gang hun samarbejdede med Betrys og på trods af hendes tvivlsomme handlinger i forbindelse med duelklubben, mente Sarah ikke, at det var nogen grund til at tage kraftigt afstand fra hende. Hun kunne sikkert have kommet til at gøre det samme i en ophidset situation – hvis ellers hun kendte den rette besværgelse.

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Netop som Betrys skulle til at dykke ned i sin taske igen efter sine ingredienser, blev hun tiltalt, og hun så op med let hævede bryn. "Ja, ok." svarede hun og smilede lidt, inden hun for alvor vendte tilbage til taskens indhold, så hun kunne komme i gang. Hun kendte ikke Sarah vildt godt, men hun så ingen problemer i at arbejde sammen med hende til eliksirer - det havde været straks værre, hvis det havde været en af de dovne typer, der havde spurgt hende. At stå for det hele selv var sådan set ikke noget problem, det var de utallige spørgsmål, der var besværlige - særligt når halvdelen af dem blev besvaret i lektien.

Betrys skubbede sin notesblok lidt til side, så hun kunne lægge bellisrødder og andet op på bordet. En af de andre fra deres bord havde været oppe og hente skrumpefigener til dem alle sammen, men så vidt Betrys kunne se, manglede de stadig nogle ting. "Jeg har ikke noget tægesaft." konstaterede hun og satte sin taske ned på gulvet igen, hvorefter hun skubbede den helt ind under bordet med sin ene fod. "Bruger vi din kedel?" spurgte hun og kiggede igen på sin sidemand, der vist allerede var i gang med at finde sit grej frem. Selvom instruktionerne stod på tavlen, prikkede Betrys til sin bog med sin stav og slog op på den relevante side, som hun hurtigt skimmede.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah smilede tilfredst og kastede selv et ekstra blik op på tavlen og ned på de ting Betrys tog frem fra sin taske. Hun nappede den nødvendige mængde skrumpefigner med et tak til klassekammeraten, der havde hentet dem hos læreren, og drejede blikket imod sin makker, imens hun lagde dem fra sig igen på deres skærebrættet. ”Jeg har tægesaft,” meddelte hun, før hun stak hovedet halvt ned i sin egen taske og rodede lidt rundt med den ene hånd. Da hun frembragte den lille flakon var det med let sammenklemte øjne og hun betragtede den lettere kritisk, pillede en nullermand af proppen og rystede den forsigtigt, for at sikre sig at indholdet stadig var flydende. ”Mmh,” svarede hun fraværende. ”Lad os bare sige det.”

Tilfreds med den mørke væske placerede hun den lille størrelse af glas ved siden af skærebrættet og skaffede sig af med sin taske, ved at gøre som Betrys og skubbe den ind under bordet med foden. Hun fiskede sin kedel frem fra nogenlunde samme sted, løftede låget og så en enkelt gang ned i den, for at sikre sig at den stadig var ren fra sidste gang. ”Har du fuldstændig styr på præcis hvor fint bellisrødderne skal snittes? Det lyder vigtigt.”

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Da tasken var sikkert placeret under bordet, gav Betrys sig i kast med at tørre sin urtekniv af med det stykke stof, hun normalt viklede om selvsamme kniv for at beskytte sine andre ejendele. Imens fulgte hun skrumpefigenerne med blikket, og da Sarah placerede dem på skærebrættet rodede hun nysgerrigt rundt i dem med sin pegefinger. Hun havde altid undret sig over, hvorfor planter aldrig havde fundet sin plads i tryllestavsmagerverdenen. Det var noget hun før havde diskuteret med sin oldefar, men et egentligt svar var nok for meget forlangt.

Betrys' tankestrøm blev afbrudt, da Sarah satte flakonen med tægesaft ned ved siden af figenerne, og hun så op igen. "Jo, altså hvis de ikke er snittet fint nok, tror jeg ikke de bliver optaget ordentligt i eliksiren. Det var noget i den stil, i hvert fald..." Betrys lænede sig mod bordet og kneb øjnene let sammen, men hun søgte efter det sted på siden, hvor konsekvensen af dårligt snittede rødder stod. Da hun ikke umiddelbart kunne finde det, opgave hun med et let skuldertræk og gjorde i stedet plads til rødderne på skærebrættet ved at skubbe figenerne lidt til siden. "Helt præcist hvor fint, ved jeg godt nok ikke. Men jeg tror nu, at vores ide om fint er lidt bedre end hans." sagde hun, højt nok til at hele bordet kunne høre hende. Ordene blev serveret med et drillende smil, og selvom hun ikke kiggede direkte på klassekammeraten, der var i gang med at skære sine rødder i store, klumpede tern, var han ikke sen til at forstå joken og kaste et af stykkerne efter hende. Per refleks lavede Betrys et lille, akavet hop bagud, men hun formåede ikke at komme med et udbrud, der tiltrak professorens opmærksomhed. Af ren vane så hun sig omkring efter Mary, der med garanti ville komme med en fiks kommentar til deres fjolleri, men så kom hun i tanker om, at veninden ikke var der længere, hvilket meget effektivt fik tørret det smørrede grin af hendes ansigt.

"Ok, " begyndte hun i et forsøg på at samle sig, "hvis jeg nu snitter rødderne, så kan du begynde på det her." Betrys satte en pegefinger i bogen, for at vise, hvad hun mente Sarah kunne gå i gang med. Så slog det hende, at hun nok ikke burde give ordre, og hun ransagede sin hjerne for en smart bemærkning, der kunne camouflere hendes oprindelige intention - uden held. Betrys så ingen anden udvej end bare at se op og smile lidt til Sarah, mens hun afventede grævlingens reaktion.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah kneb øjnene en smule sammen og drejede hovedet, for at finde det sæt klumpede rødder, som den anden klassekammerat var i gang med at præparere. Hun trykkede læberne sammen omkring en tydeligt munter lyd og skævede kun en enkelt gang i retning af deres underviser, der heldigvis var optaget af at korrigere et par elever ved et andet bord, som allerede havde mast deres skrumpefigner til uigenkendelighed. Af samme grund overså hun fuldstændig Betrys' mindre end tilfredse ansigtsudtryk og smilede blot skævt for sig selv, da hendes opmærksomhed vendte tilbage til opgaven foran dem.

Hun vendte sig imod klassekammeraten og hævede begge øjenbryn en anelse, før hun fulgte fingeren og strakte halsen en anelse. ”Ew,” kommenterede hun med et undertrykt grin, før hun rakte ud efter glasset med larver præserveret i sprit og åbnede låget forsigtigt. Lugten var temmelig utiltalende, men ikke uvant for eleverne i krypten, og Sarah nappede blot de tyve, små, påkrævede larver op med en lille tang og placerede dem på skærebrættet ved siden af Betrys', før hun skruede låget på glasset igen og nappede sin egen lille kniv. ”Jeg gad godt forstå baggrunden for, at hverken kogekedel eller flakon skrumper, når de kommer i kontakt med eliksiren,” funderede hun, imens hun gav sig til forsigtigt at skære larverne i tynde skiver.

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Det virkede til, at graevlingen ikke havde noget imod, at Betrys satte hende i arbejde, men hun skrev sig selv bag oeret, at hun skulle lade vaere med at koere for meget solo, når nu de var blevet sat sammen i par. Hun rynkede let på naesen ved synet af de blaevrende orme, som Sarah trak frem. "Delikat," sagde hun ironisk og vendte i stedet blikket mod de roedder, hun havde sagt, hun ville snitte. Så trådte hun lidt til siden, så de begge to kunne vaere ved skaerebraettet.

Betrys fik et taenksomt udtryk over Sarahs ord, men smilet forsvandt aldrig helt fra hendes oejenkroge. "Jeg går ud fra, at det er fordi det er ting," sagde Betrys, mens hun skar roedderne ud i tynde, aflange stykker, "Eliksiren virker på levende vaesener, og så har vi besvaergelser til det andet - de doede ting, om man vil." Hun skubbede nogle af de fardigsnittede roedder til side, så der var mere plads på skaerebraettet. "Omvendt kan du heller ikke bruge forstoerrelses- og formindskelsesbesvaergelser på mennesker," fortsatte hun og kiggede kortvarigt op på sin eliksirmakker, inden hun fortsatte med snitteriet. Ovre på den anden side af bordet fik deres klassekammerat nu en reprimande for at have mishandlet sine ingredienser. Betrys sukkede lydloest, da fem point blev trukket fra hendes kollegie på grund af nogle grimt skårede roedder.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

En enkelt, undertrykt, munter lyd forlod Sarah og selvom hun rynkede på næsen over både lugten og konsistensen af ormene, så spillede hendes øjne alligevel af morskab, da hun skævede kortvarigt over imod Betrys. Hun var ikke så sart når det kom til stykket og det at få jord under neglene og leve med diverse mindre tiltalende lugte fra tid til anden var egentlig alt sammen noget man blev nødt til at lære at leve med – både som quidditch-spiller og som elev på Hogwarts i det hele taget.

Rolig og uden det store brok gav hun sig derfor blot til at skære ormene fine skiver, uden at skænke det en tanke at Betrys var den ledende i foretagendet. Det generede hende ikke det fjerneste at den kvikkeste i foretagendet tog sig af at fordele deres arbejdsopgaver og hun spekulerede åbent over et magisk dilemma, der måske slet ikke var så stort et dilemma alligevel. Den simple forklaring fik hende til at skære en lille grimasse og hun smilede skævt, som hun så tilbage på den jævnaldrende Gryffindor-elev. ”Bum. Og med et slag følte jeg mig som en førsteårs-elev igen. Selvfølgelig har du ret,” erklærede hun, uden skyggen af en anklage. Hun fulgte den andens blik over imod klassekammeraterne og trak yderligere en smule på smilebåndet, hvad der fik de to elever på den anden side til at skære hver sin lettere barnlige grimasse. ”... Jeg fik ikke familiens hjerne, du ved,” konkluderede hun muntert, som hun sænkede blikket til ormene igen og fortsatte arbejdet. ”Kan du også forklare hvorfor i alverden skrumpeeliksiren nogen gange virker foryngende? Jeg forstod virkelig ikke logikken i bogen.”

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys smilede skævt af Sarahs ord og undlod at kommentere på dem. Da rødderne var færdigskårne, skubbede hun de sidste stykker væk fra skærebrættet og trak bogen til sig. Inden hun læste videre i den, talte klassekammeraten dog, og Betrys så op med et forundret ansigtsudtryk. "Det er da et kvalificeret spørgsmål." sagde hun, igen med et let skuldertræk. "Altså, det er jo nemt nok, når vi snakker om kedler og klassekammerater, men det er jo ikke altid så ligetil. Træer for eksempel," fortsatte hun og kiggede ned i bogen for at se, om hun var på den rigtige side. "Er det en ting eller et levende væsen? Og en stol, der er lavet af træ - skal den behandles på en anden måde?" Betrys snakkede stadig ned i bogen og lød en smule fraværende. Hun ville sikre sig, at hun huskede den rigtige fremgangsmåde, inden hun kastede rødderne i kedlen. "Øh..." mumlede hun, mens hun læste færdigt, og så så op på Sarah igen. "Er den ikke altid foryngende?" spurgte hun og tilføjede så som svar på hendes spørgmsål, "Jeg ved det ikke." Hendes pegefinger hvilede det sted på siden, som hun var nået til. "Jeg troede, at den virkede foryngende, hvis man blandede den rigtigt, og at den egenskab så forsvandt, hvis man gjorde et eller andet galt." fortalte hun. "Vi kunne spørge professoren." sagde hun uden nogen egentlige intentioner om rent faktisk at gøre det og vendte så tilbage til bogen bare for at gå i gang med at læse det samme stykke tekst igen.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah havde ikke noget problem med at indrømme, at hun nok ikke var den skarpeste urtekniv i skuffen, når det kom til eliksirer. Der var så mange andre ting hun kunne og det at være Betrys underlegen i et enkelt fag var ikke ligefrem det, der tog selvtilliden fra hende.

Hun trak lidt på skuldrene ved klassekammeratens konstatering og rynkede så brynene en smule. ”Stolen er jo inanimat. Død, altså. I forvandling betyder det jo at den adskiller sig fra træet den kom fra, så det må det også betyde i eliksirer, eller hvad? Det er ligesom om det her fag har sine egne obskure regler engang imellem, men jeg er ret sikker på at der ikke sker noget, hvis vi kommer til at spilde på bordet og det må vel betyde ja... Ikke?” Hun kneb øjnene lidt sammen, gjorde kål på endnu to orme på en gang og skubbede dem hun havde skåret op i hjørnet af brættet.

Videre i arbejdet trak hun kort på skuldrene, uden at overveje at Betrys ikke nødvendigvis så det. Hun kastede selv et enkelt blik i retning af professoren, men gjorde absolut ingen tegn på at være interesseret i at stille nogen spørgsmål i den retning. ”Det tror jeg ikke,” svarede hun blot usikkert med en enkelt rynke i panden. ”Var det ikke kun nogen gange? Nærmest lidt enten eller?” Med de sidste par orme skåret rettede hun ryggen lidt, for at se ned i Betrys' opslåede bog. Og kastede derpå et blik ned i kogekarret med en spekulativ mine og vippede lidt med tæerne under bordet. ”Det er rødderne, der skal i først, ikke?”

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys lyttede opmærksomt til Sarah, selvom hun havde taget hendes spørgsmål langt mere bogstaveligt, end det egentlig var ment. Da klassekammeraten var færdig, lod Betrys stilheden herske i mellem dem et øjeblik, inden hun selv talte. "Der sker ikke noget med bordet, hvis den er blandet rigtigt." svarede Betrys kort -hun så ingen grund til at gentage sig selv. "Men hvordan ville du skrumpe et træ? Eliksir eller besværgelse?" Hun kendte ikke selv svaret og smed mest af alt spørgsmål på banen for at sætte nogle tanker i gang. Det var denne salgs samtaler hun kunne være fordybet i med sin oldefar i flere timer ad gangen, mens de gik målløst rundt på Griffith-slægtens områder.

Endelig var Betrys ved at være i gennem det relevante stykke tekst i lærebogen, og denne gang ventede hun med at svare Sarah, indtil hun havde fået det hele med. "Jeg ved det ikke." gentog hun og skubbede atter bogen fra sig. Ideen om at spørge professoren havde for længstforladt hendes tanker, og hun prøvede i stedet at fokusere på fremgangsmåden til brygningen af eliksiren. "Rødderne skal i kog først, hvorefter ormene skal blandes forsigtigt i." fortalte hun, selvom et simpelt 'ja' ville have været svar nok på Sarahs spørgsmål. "Vi skal holde øje med varmen undervejs..." tilføjede hun og greb ud efter sin tryllestav, der lå ved siden af bogen på bordet. Med et sving havde hun tændt en flamme under kedlen, og uden så meget som at kigge på den for at sikre sig, at den brændte som den skulle, lagde hun staven fra sig igen og gav sig til at skovle rod-ternene op i sine hænder.

sarah bones • oufit

[Sarah Bones]

...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?

Sarah hævede begge øjenbryn en anelse og rystede diskret på hovedet af Betrys' gentagelse, uden at sige det hun havde på tungen om at hun selv lige havde konkluderet, at møbler af træ ikke var levende. I stedet smilede hun blot uforstyrreligt og trak på skuldrene. ”Planter er levende, ligesom vi er, så jeg ville bruge en eliksir,” konstaterede hun uden den store tøven. Hun kastede et blik i bogen og hakkede de sidste orme stakkels orme over i fine små skiver, sådan som opskriften fastslog, at man skulle. Færdig med den første opgave rettede hun ryggen en anelse i den relativt ukomfortable træstol og så kort over på klassekammeraterne ved samme bord, der tydeligvis kæmpede med at få tændt op under deres kedel.

Hun skulle lige til at gøre dem en tjeneste, da Betrys svarede på hendes spørgsmål og hun droppede projektet, for blot at nikke bekræftende og skubbe brættet med ormene lidt fra sig. Et skævt smil hev i hendes mundvige ved den sidste tilføjelse og hun himlede diskret med øjnene, da partneren tændte op. ”Mange ting i eliksirer er udfordrende. At holde øje med noget, der involverer ild, er ikke. For mig.” Hun hævede begge øjenbryn en anelse on smilede stadig, da hun pegede kort på sig selv. ”Kvart-willie, remember? Hvis der er noget jeg kan..” Hun stak sin ene pegefinger nær ilden, i stedet for imod sin egen brystkasse og tegnede en cirkel i luften. En enkelt flamme fulgte med i bevægelsen og hun fnøs muntert, før hun trak hånden til sig. Igen fulgte flammen med og hun så på fingerspidsen med ild i, før hun pustede og den gik ud, som havde det været et vokslys med en væge.

Tag: Betrys Griffith ~ Outfit:

[/color] [/size]Click[/center][/blockquote]

[Betrys Morgan Griffith]

there will never be a dawn
that breaks the spell surrounding us

Betrys lod blikket hvile på Sarah, da hun svarede, og hun måtte indse, at grævlingen ikke sådan var til at starte en filosofisk diskussion med. Måske var det heller ikke verdens mest dybe emne, men selv var hun ikke så hurtigt til at drage konklusioner, når det handlede om gråzoner inden for magien.

Da Sarah pegede på sig selv stoppede Betrys op midt i sin handling og stod et kort øjeblik bare med rødderne i hænderne, mens hun betragtede den lille opvisning. Den lille flamme fascinerede hende, og hun tænkte i sit stille at det var en skam, at et talent som Sarah ikke vidste bedre, end at hun gik under Burning Day's fane. "Godt," sagde Betrys med smilet hvilende i øjenkrogene, "så kan du sørge for, at ingredienserne har en nogelunde konstant temperatur, mens jeg tilsætter rødderne." instruerede hun. Hendes tonefald var unaturligt neutralt, så hun ikke ville komme til at lyde så nedladende, som hun egentlig gerne ville være.

sarah bones • oufit