British Summer Sky

[Elisia Thorne]

TAG - ARTHUR
WORDS - 408

Græsplænen lugtede af sommer, det tørre græs, blomsterne og pollen fra træerne hang i luften og fyldte ens næsebord med en længsel efter ferie. Solen skinnede fra en skyfri himmel og bagede på elevernes brunede kinder og næser. Elisia rendte rundt i en lyseblå kjole, hun var ikke i skoleuniform, da hun havde været oppe i badeværelset og skiftet tøj. Der var intet bedre end et bad, efter en lang dag i klasselokalerne, hvor alle havde siddet og svedt da der var overhedt over det hele.

Elisia lå og læste med Mivsen ved sin side, hendes hår var stadig vådt, men hun nød at det tørrede i solen, og samtidigt kølede hende ned med den stadig kolde temperatur det havde, så hun så ingen grund til at tørre det.
Mivsen, hendes røde hankat, lå og spandt i solen, meget tilfreds med tilværelsen. Dens øjne var næsten helt lukkede, så man kun kunne se en sprække af det grøn-gule øjeæble.
Elisia satte sig pludseligt op, lukkede bogen sammen og lagde armene om hendes knæ. Hun gad ikke læse i denne varme, hvad værre var, hun kunne ikke. Hele hendes hjerne var fokuseret på sommerferien, åh hvor hun glædede sig, hun håbede sådan hun kunne se nogle af sine venner.

Elisia vendte sig mod Mivsen og aede den blidt.
"Hva' Mivsen? Glæder du dig til at komme hjem?" Spurgte hun og sukkede, et suk der afslørede hendes glæde over solen og varmen. Mivsen rejste sig derimod op, og begyndte at jage en sommerfugl. Elisia lagde ikke sønderlig mærke til det, hun var vandt til at han ind i mellem fik mærkelige spasmer med at jage insekter ind i mellem.
I stedet rejste hun sige op i græsset, og gik ind skyggen af et stort træ og satte sig på en af dets store rødder. Hun lukkede øjnene, og kølede sine bare fødder af i det græsset, da på grund af skyggen fra træet, ikke havde fået den samme temperatur som resten af den grønne plæne.

[Arthur Moore]

the summer night is like a perfection of thought

Grundet utallige formaninger og trusler havde Arthur Moore for en enkelt gangs skyld vovet sig væk fra biblioteket og ud i det sommerlune vejr. Det var ingen hemmelighed for nogen at han for det meste befandt sig indendøre, men det skete at han tog en tur rundt på grundene, enten for at slappe af med en bog i skyggen, undersøge vandplanter i søkanten eller som nu: for at løbe en tur. Det var efterhånden blevet lidt af et ritual for Arthur, den eneste måde han virkelig kunne glemme alt om lektielæsning og eksamensangst og den bedste måde at lade spændingerne flyde ud af kroppen som han kunne komme i tanke om. Og taget i betragtning at han udelukkende var startet på grund af sin fysiske form i forhold til ønsket om at blive Auror, virkede det egentlig som ganske belejligt at han nød det som han gjorde.

Varmen slog svagt ind imod hans ansigt og små perler af sved sprang frem på hans pande. Skønt han ikke bar andet end et par løse shorts og en tynd, hvid t-shirt havde han det som om han havde iført sig sin vinterkappe og manglen på vand begyndte at blive mærkbar på samme måde som syren i hans lægge. De to ting sammenlagt og det faktum at han netop havde spottet en velkendt skikkelse under et træ i nærheden drev ham til at gøre en ende på løbeturen for denne gang og slå over i et mere humant tempo.

Hans bryst hævede og sænkede sig kraftigt som han nærmede sig Elisia. ”Godeftermiddag.” Arthur sendte hende et smil gennem sine tunge åndedrag. ”Må jeg sidde lidt?” Han slog ud med en hånd mod græsset ved siden af hende og brugte den anden hånd til at løfte nederste kant af trøjen op og bruge den til at tørre sveden af panden.

[Elisia Thorne]

TAG - ARTHUR
WORDS - 318

Elisia lagde hovedet bagud og nød følelsen af en brise der fik hendes hår til at bølge lidt i vinden. Hun lukkede øjnene op, da hun hørte skridt komme hen imod hende, og smilede stort til Arthur da hun genkendte hans skikkelse.
"Selvfølgelig må du sidde ned.. Jeg ejer ikke skolens græsplæne.. Endnu" Sagde hun med et skævt smil og lagde hovedet let på skrå.
"Men du ser også ud til at du har brug for en pause, har du været ude og løbe? Hvem fik dig væk fra biblioteket?" Spurgte hun og forstørrede smilet lidt.
Elisia løftede hånden op til ansigtet og satte med to hurtige bevægelser håret bag ved ørene, så det stadig våde og derfor lettere krøllede hår ikke faldt ned foran hendes øjne.

Elisia vendte blikket ud mod søen, men betragtede i hendes øjenkrog Arthur der tørrede sig af i sin t shirt. Det var jo ikke så tit man fik chancen til at se lidt nærmere på hvordan han så ud, men alligevel var hun for genert til at kigge åbenlyst på ham. Desuden, anede hun ikke hvordan han havde det med hende, altså Elisia syntes han var en af de sødeste drenge hun kendte, men alligevel havde de altid bare været venner. Elisia havde været kæreste med hans ven Simon, men det havde heldigvis ikke ødelagt noget imellem dem. Hvis det havde ville hun nok være blevet mere ødelagt, end da hende og Simon slog op, men hun var egentlig ikke så vild med ham som hun var med Arthur.

[Arthur Moore]

the summer night is like a perfection of thought

Arthur skævede op imod solen, der syntes at bage en hel del varmere end den havde gjort da han var taget af sted, mens han allerede glædede sig til at træde ind under bruserne. Faktisk havde han været på vej tilbage imod slottet da han fik øje på Elisia, og var det ikke derfor var han nok allerede godt på vej op ad trapperne. Hendes svar på hans retoriske spørgsmål fremkaldte en svag hovedrysten efterfulgt af et træt smil. ”I det mindste har du store aspirationer.” mumlede han bag trøjens stof som han tørrede panden og lod sig kort efter dumpe ned på græsset ved siden af hende, med benene strakt ud, hvilende på den ene albue. Et tungt suk forlod ham og han var endnu stakåndet fra løbeturen, samme grund til at han tog sig god tid med at give Elisia svar på tiltale i form af et muntert fnys. ”Ha ha. Meget morsomt. Pas du bare på at jeg ikke kommer for tæt på dig lige nu.” Han så sigende op på hende, uden at have behov for at informere hende yderligere om hvor varmt han havde det.

Elisia var nok noget nær den eneste pige Arthur havde det ganske udmærket med, noget nær uproblematisk. Det lå bare generelt ikke i hans gener at omgås piger med lethed, men Elisia var en undtagelse. Det havde nok alt i alt noget at gøre med at han var kommet til at kende hende ganske godt og hun havde da også hjulpet ham til at lægge meget af sin ellers generte natur bag sig. Og det ville han nok altid være taknemmelig for i sidste ende. Arthur rakte en hånd ud for at stryge katten der kom slentrende over pelsen, før han så op på Elisia igen fra sin liggende stilling. ”Har du ellers lavet noget spændende i dag?”

[Elisia Thorne]

TAG - ARTHUR
WORDS - 205

“Haha ja det har jeg vel.” Sagde hun og smilede op til ham. Hun vidste godt det bare var for sjov, der var jo i princippet ingen der egentlig ejede Hogwarts grunden. Den var der ligesom bare, så vidt hun vidste.
Elisia grinede let da hun hørte hans bemærkning, de hyggede sig altid godt sammen. Samme humor og samme skæve tankegang.
”Jeg er ikke bange for dig Arthur” Sagde hun med et skævt smil og et kækt blik.
”Tror nærmest ikke du kan gøre en mus fortræd selv hvis du prøvede” Sagde hun og skubbede blidt til ham med den hånd der var tættest på.

”Mhm.. Jeg var i bad, et rigtig skumbad med masser af bobler og dufte, og der var jeg et stykke tid indtil min hud begyndte at ligne overfladen på appelsin” Sagde hun med et suk der fortalte ham, at hun virkelig havde nyt det.
” Det var rart at blive vasket efter al den varme. Man behøver jo ikke løbe for at begynde at svede” Sagde hun og nikkede kort mod ham, som stadig var lidt påvirket af løbeturen. Hun kunne i hvert fald høre det på hans lettere forpustede vejrtrækning.

[Arthur Moore]

the summer night is like a perfection of thought

Arthur rystede svagt på hovedet over venindens ord, med et spinkelt smil på læberne. Det bløde græs virkede køligt imod hans bare ben og arme, trods solen der skinnede klart og bagende over dem. Arthur lod håndryggen glide en enkelt gang hen over panden og åndede tungt ud, før han så over imod Elisia. En svag, underholdt latter gled over hans læber og han rystede en anelse på hovedet. Arthur vendte blikket imod den klare, blå himmel der nærmest var fri for skyer. "Jeg er vel ikke helt så intimiderende, som jeg selv går og tror." Det trak mærkbart op i Arthurs ene mundvig, før han fjernede albuerne der ellers holdt ham oppe og gled ned med ryggen imod plænen.

Kortvarigt glippede han en anelse med øjnene mod solen, før han rettede blikket imod Elisia. Det virkede underligt at der allerede var gået endnu et år og der efterhånden næsten kun var to tilbage. Lige i dette øjeblik virkede det underligt uoverskueligt, skønt Arthur allerede havde alskens planer for fremtiden, men som alle andre var han knyttet til slottet og alt hvad der dertil hørte. Et svagt, lydløst suk gled over hans læber, hvor antydningen af et smil endnu hvilede.

Arthur lyttede interesseret til Elisias ord og lod kortvarigt øjnene falde i mens hun talte. Da hun var færdig afslørede smilet en del af hans hvide tænder og han vendte hovedet for at se på hende. "Det lyder som om du har haft en hyggelig dag så." Han puffede let til hendes ben med sin hånd, før han placerede den på sin egen mave igen.

[Elisia Thorne]

TAG - ARTHUR
WORDS - 26

”Det er du vel ikke.. ” Sagde hun med et skævt smil og betragtede ham lidt, med et undersøgende blik, som om hun prøvede at finde ud af om hun var bange eller ikke. Hendes stemme var neutral, en smule mild, men ellers virkede det som om hun var ret godt tilpas.
Elisia fornemmede hans indre tanker, dog uden at vide hvad de præcist omhandlede, men hun undrede sig over det to sekunder, et øjeblik hun hurtigt glemte da han puffede blidt til hendes ben.

”Jaeh” Sagde hun og trak vokalerne ud, så de fik en spøgende udtryk.
”Det har jeg da, når jeg en gang imellem begynder at tænke på, om jeg egentlig gider at være vejleder, tænker jeg på badeværelset og giver mig selv ret i at det var en fantastisk beslutning.” Sagde hun og nikkede kort, og mens hun havde siddet og kigget på himlen lidt, vendte hun blikket tilbage mod Arthur og smilede let til ham.
”Hvad med din dag? Er der sket noget spændende? Nogle farlige kampe du har udkæmpet, jomfruer i nød der skulle reddes?” Spurgte hun og plukkede en lille blomst der voksede ved siden af hende, og gav sig til at studere dens lyselilla blade. Derefter gik blikket op til Arthur igen og hun støttede hovedet med hånden, mens hun ventede på at han svarede.

[Arthur Moore]

the summer night is like a perfection of thought

Arthur lod den ene hånds fingre stryge blidt hen over græsset og betragtede den lyseblå himmel der strakte sig over dem. Han kunne godt lide følelsen af solen der varmede hans hud og fik en behagelig, døsig fornemmelse til at glide over ham. Den anden hånd tog han til sig efter at have puffet til Elisias ben. Et knapt hørligt muntert fnys lod over hans læber, som trak antydningsvist op i den ene side. "Ja, det er ikke godt for ingenting," gav han hende og hævede svagt øjenbrynene.

Arthur drejede hovedet så han var i stand til at se mere af Elisia, som hun sendte et spørgsmål tilbage i hans retning. Forestillingen hun gav ham var ganske morsom og han studsede svagt over tanken. Det var vel immervæk det han forestillede sig at adskillige af hans fremtidige dage ville forløbe sig, hvis det lykkedes ham at blive auror. Men hvor vidt det lige var jomfruer i nød hver eneste gang, tvivlede han på. "Selvfølgelig. Jeg er bare for ridderlig til at fortælle dig at min egentlige grund til at være her, er for at beskytte dig fra kæmpeblæksprutten der om lidt angriber." Øjenbrynene røg længere op i et sigende udtryk, før hans afslørede et sæt hvide tænder i et smil.

[Elisia Thorne]

TAG - ARTHUR
WORDS - 265

Elisia sendte ham et mindre smil til svar og strøg fingrene igennem håret. Hendes øjne vandrede hen over vandet der var spejlblankt, med en anelse bølger, det lignede næsten silke så blødt så det ud. Hvis hun ikke vidste bedre, ville hun tro hun kunne gå på det. Hånden, hvis fingre stadig var filtret ind i hendes forreste hårstrå, hvilede let på hendes hovedbund og albuen havde hun støttet på sit knæ, som var let bøjet og med foden tættere på kroppen end det modsatte bens. Benet hvorpå hun hvilede albuen, var det længst væk fra Arthur, så hun stadig kunne snakke med ham, uden at blive irriteret over at hendes arm kom i vejen.

"Årh selvfølgelig.. hvor er du bare heltmodig, tænkt at jeg ikke havde gættet det. Du er jo altid i nærheden så snart jeg kommer i problemer." Sagde hun og grinede let over hans spøjse kommentar.
Elisia smilede tilbage, et smil der nåede hele vejen op til hendes øjne, og samlede en mindre gren op.
"Ej, men Arthur nu er jeg blevet så voksen at jeg selv kan klare mig." Sagde hun og brugte grenen til at fægte med, som om det var et ærefuldt sværd, som hun snart skulle bruge til at nedkæmpe blæksprutten.

[Arthur Moore]

the summer night is like a perfection of thought

Arthur fnøs muntert og lagde den ene hånd om bag sin egen nakke og trak benene en anelse op til sig. "Selvfølgelig", sagde han i et pointerende toneleje, der som altid fulgtes tæt af en bedrevidende undertone, skønt det ingenlunde var hans intention. Det var blot naturligt og intet nyt under solen. Han så halvt over imod hende, men lod ikke blikket hvile der længe inden han rettede det mod himlen igen. "Så siger vi det." Arthur lød ikke overbevist, men lo alligevel sagte af veninden.

Lukket