Real athletes run others just play games

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric var stået tidligt op som altid. Han var uforbedreligt og irritereden morgen-menneske og havde været det lige så længe han kunne huske, til tider til stor irritation for mennesker omkring ham. Det sidste år var morgenerne dog blevet endnu bedre, uanset årstiden. Efter at have fået en makker på sine løbeture hver morgen, var det blevet mere end bare en pligt han krævede af sig selv. Det havde i stedet udviklet sig til noget han så frem til hver dag. Et pusterum væk fra slottet og det hektiske mylder der altid var der og en mulighed for at få lidt tid alene med en person han satte højt, på trods af at de fleste nok ville mene, at de burde være ærke-konkurrenter.

Han spejdede op mod slottet ad den sti han vanen tro havde fulgt ned til søen, men så ingen bevægelse endnu. I stedet begyndte han at hoppe let på stedet og varme op for at udnytte tiden indtil Imogen indfandt sig. Det var nærmere reglen end undtagelsen at han kom først, men det var blot en del af det faste morgen-ritual. Hans ånde stod i en tydelig sky foran ham. Selvom det var blevet varmere i vejret, så var morgenerne stadig bidende. Han fortsatte med at trippe let på stedet, mens han strammede tørklædet om sin hals lidt og så rettede på den hue der næsten dækkede hans halvlange hår.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 258 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) ::

Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Selvom foråret nærmede sig med hastige skridt, var februarmorgenerne stadig ufatteligt vinterkolde, og Imogen Ivorys blik fæstnede sig kortvarigt ved den glinsende ånde der dansede foran hende når hun trak vejret. Allerede på vej ned til søen småløb hun, for ikke at komme til at fryse. Hun havde ved at kaste et blik ud af vinduet, troet at det var varmere end i virkeligheden, og manglen på en bedre trøje var mærkbar. Det skulle dog ikke hindre hende i at træde udenfor, forsigtig med ikke at komme til at glide på den rimglatte jord der stadig bar præg af vinterens gennemtrængende kulde.
Imogen var ikke hvad man kunne kalde et decideret mogenmenneske, men af sine tre søskende havde hun altid været den der var bedst til at komme op og ud af fjerene. Så snart man var oppe, ja så var man oppe. Og der var ingen måde at starte en morgen bedre på, end med en frisk løbetur (undtagen i weekenderne, hvor Imogen urokkeligt strejkede) så man rigtigt kunne komme i gang.
Hendes fødder knasede imod det ujævne underlag, og da hun nåede Eric (som ganske rigtigt allerede ventede på hende) var hendes kinder allerede røde af kulden. Den ene hånd hævede sig som hilsen, og da hun kom tæt nok på til at hun var inden for hørevidde, smilede hun og gned sig en enkelt gang i det ene øje. ”Godmorgen. Frisk?”
[/blockquote][/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric begyndte at hoppe på stedet og slå kuskeslag på samme tid for at holde sig varm, indtil Imogen viste sig. Han var allerede varmet op og var trods alt for magelig til at gide gøre det én gang til. Han drejede sig mens han hoppede, så han fik front mod søen og stod et øjeblik, uden at stoppe sine hop, og nød for guderne måtte vide det hvilken gang, den fantastiske udsigt over søen. Han blev aldrig helt træt af den, selvom han havde set på den så godt som hver dag de sidste seks år.

Han spidsede ører og stoppede sine lette hop, da han hørte skridt bag sig. Han lod armene falde ned langs siderne og vendte sig om. Så smilede han bredt og varmt, da han fik øje på Imogen der nærmede sig ad stien længere fremme. Han løftede hånden sekundet efter hun havde gjort det samme, og besvarede hendes hilsen, mens hun nåede helt op til ham. Han nikkede let til hendes spørgsmål og sendte hende et spørgende blik ”Altid! Dig? Sovet godt?” han gjorde et kast med hovedet mod den velkendte sti der løb langs søen og sendte hende et opfordrende og let utålmodigt blik ”Løb og tal...” han begyndte at lunte baglæns, mens hans smil blev drillende, før han så vendte sig om og begyndte at løbe i et roligt, afmålt tempo.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words) :: 266 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]


Når vejret var koldt udenfor, på samme måde som det var denne vintermorgen, var det noget mere besværligt at trække vejret korrekt. Luften var smertefuld at få ned i lungerne først, men tilvænnelsen skete hurtigt. Søens blanke vand stirrede op imod hende, som et tomt, sort gab, og tanken om hvad der gemte sig i dybet fik det til at løbe Imogen koldt ned af ryggen. For ikke at distrahere sine tanker med det, rettede hun blikket imod Grævlingen der blot stod få skridt fremme.

Hun trak på skuldrende, med et smil. ”Alt er relativt.” Faktisk havde hun sovet meget uroligt lige siden hun havde taget en smasher med hovedet og havde været på Hospitalsfløjen med kraniebrud, under kampen imod Gryffindor i december. Det havde været noget af et syn, havde hun fået fortalt (Imogen selv kunne intet huske) og hun kunne ikke forestille sig det kunne have været specielt godt når både hendes storebror Aiden og storesøster Rachel også var på banen samtidig.

Hun rystede en enkelt gang på hovedet af Eric, men begyndte også selv at bevæge sig i et roligt tempo. ”En dag bliver du jordet for at være så overfrisk. Det kan godt blive for meget.” hun lo kortvarigt, med et fnys.
[/blockquote][/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric gengældte varmt Imogens smil og lagde hovedet lidt på skrå, mens han rettede på sin hue en sidste gang. Den ville ikke helt blive på plads hvor den skulle være på grund af håret og han overvejede endnu engang om det var på tide at blive klippet. Han skød dog hurtigt tanken fra sig og nikkede let ”Du er pokkers filosofisk så tidigt...” han blinkede drilsk til hende, før han satte i let lunte-trav ud af stien, efter at have sikret sig Imogen fulgte med.

Han grinede smørret over hendes påstand og så til siden på hende mens de løb ”Jordet ligefrem?” han tyggede lidt på ordene, men det smørrede grin blev hængende på hans læber, før han igen skævede til hende ”Af dig og hvilken hær?” han vippede den ene albue ud mod hende og puffede til hendes arm, uden at stoppe eller på anden måde lade sig distrahere fra sit løb. Både benene og kroppen kørte en smule på automatpilot når han først kom i gang, en rutine der kom efter års træning ”Ville du foretrække at jeg bed hovedet af folk indtil uret passerede middag?” han fnøs muntert og rystede let på hovedet, mens han på sin egen særegne måde, nød de taktfaste, synkrone slag af deres fødder mod gruset under dem.

Han løb i tavshed nogle minutter, før et spørgsmål meldte sig i hans hovede og han igen drejede det og så lettere spørgende på hende ”Hvordan har du det?” han nikkede sigende mod hende hovede ”Er du ovenpå igen, eller mærker du stadig noget til det?” hendes uheld nogle måneder før, havde fået alle op fra bænkene, inklusiv ham selv og han vidste af erfaring, at selv med magiens hjælp, tog det tid for kroppen at komme sig.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 367 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---[/justify][/center][/blockquote]

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Nok burde Eric og Imogen nærmest være ærkefjender, i og med begge var anfører for hinandens rivaliserende Quidditchhold. Men det var langt fra tilfældet. Faktisk havde de to formået at blive udmærkede venner, trods alt. ”Nogen skal jo være det” erklærede hun og slog ud med armene, før hun greb fat om sin vrist og strakte lårmusklen ud, før hun ligeledes satte i gang og kom op på siden af Eric ved at øge farten en lille smule, før hun faldt ind i hans tempo. ”Kampen er kun få dage væk, min ven. Du vil ikke vide hvad ramte dig.” svarede hun, og slog protesterende til den arm han puffede til hende med og sendte ham et vindende smil. Hufflepuff og Ravenclaw var de næste der skulle møde hinanden, og det var lige oppe over. Imogen selv piskede i hvert fald sit hold rundt på banen time efter time. Konkurrencemenneske var hun bestemt. Og som anfører en hård nød. Det kunne i hvert fald ikke påstås, at hun ikke fik et par mugne kommentarer med sig efter en omgang hård træning. Men nederlaget til Gryffindor havde kastet dem ufatteligt langt bagud i turneringen, og de var på de sidste to kampe de måtte vinde point.

Hendes fødder knasede i takt med hans imod den grusede jord, og hun lod den rolige rytme fylde sin krop, og koncenterede sig i noget tid bare om at trække vejret korrekt og lade sig indhylle i den fred som løb bragte hende. ”Ordkløver.” var det eneste hun svarede, med et strengt blik og bredt smil. Igen benyttede hun stilheden til at opfange naturen omkring dem. Vindens susen, duften af noget der mindede om forår der med hastige skridt nærmede sig og søens dybe vand der brusede saligt imod jorden. Hans spørgsmål fik hende til at dreje hovedet imod ham, med et lidt mere seriøst ansigtsudtryk. ”Jeg troede i hvert fald ikke jeg ville være klar til kampen.” svarede hun ærligt, og tøvede så for at trække vejret dybt et par gange. ”Men det er bedre. Hovedpinen er i hvert fald ikke kronisk længere.” Hun skar en lille grimasse. Imogen kunne ikke huske andet end en smerte værre end noget andet hun havde oplevet. Dagen efter var hun vågnet på Hospitalsfløjen, rygende tosset over at have misset størstedelen af kampen.
[/blockquote][/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric smilede igen bredt mens hans blik var fokuseret fremefter og han faldt ind i samme rytme som Imogen ved siden af sig ”Og den nogen har du bestemt skal være dig?” han drejede hovedet et øjeblik igen da hun slog halvhjertet ud efter ham og for et kort øjeblik, øgede han afstanden mellem dem, før han fandt op på siden af hende igen og smilede ligeså bredt som hende, under et udfordrende hævet øjenbryn ”Var det en trussel, Miss Ivory?” han rystede hurtigt på hovedet og så frem igen ”Men jeg ville nu gætte på en at det var en tromler eller en smasher hvis noget skulle ramme mig...” han så hurtigt på hende igen og puffede endnu engang til hende med albuen i drenget drilleri ”Men du har måske tænkt sig at lave et frontalt sammenstød og gøre alvor af den der trussel med at jorde mig?” han grinede og koncentrerede sig om sin rytme igen.

Hans smil svandt ind, men forsvandt aldrig helt. Han slappede af sammen med Imogen og havde gjort det fra de mødtes første gang. Som han lagde hun ikke megen vægt på hvad andre dømte rigtigt eller forkert, og på trods af den logiske konkurrence mellem dem, havde ingen af dem ladet det, at de begge var anførere for hvert sit hold, komme på tværs af et godt venskab. At andre måske mente det var konkurrencestridigt ragede ham en høstblomst. Hvis noget talte var det Imogens mening, og den kendte han allerede. Hans mundvige trak igen op i et bredt grin ved hendes ene ord, som han besvarede prompte, men uden at se på hende igen ”Lommefilosof...”

Han fortsatte i stilhed og nød at mærke sine muskler varme op og begynde at arbejde for alvor. Intet fik ham til at vågne bedre og nogle minutter lod han blot tankerne vandre, indtil de ramte et emne han var nødt til at spørge ind til. Han fangede hendes blik kort da hun svarede og nikkede let med et tilsvarende alvorligt udtryk. Det havde ikke været noget særlig behageligt syn at se smasheren ramme hende og han skar en grimasse ved tanken om tumulten der bagefter havde vanskeliggjort det en hel del, at nå ned på plænen. Han så hurtigt på hende igen, og smilede svagt, men varmt ”Godt at høre... Og med fare for at tale imod mit eget hold, så er jeg nu glad for du er ovenpå igen.” han så frem endnu engang mens han fortsatte lettere drillende ”Men jeg håber ikke du forventer særbehandling i overmorgen...” han puffede til hende for tredie gang, før han satte så farten lidt op og nåede nogle skridt foran hende.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 512 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---[/center][/justify][/blockquote]

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Der gik en rum tid før hun svarede, ikke fordi hun havde svært ved at finde de rigtige ord, men blot for ikke at opbruge for store mængder energi på samtale på én gang. ”Selvfølgelig. Hvem ville være bedre?” svarede hun langt om længe i et selvtilfredst tonefald, og slog teatralsk ud med armene for at understrege pointen. Det fik hende dog til at slingre en anelse i sit løb, men det gik ikke lang tid før hun kom ind på rette spor igen med en lavmælt latter. Et udfordrende øjenbryn hævede sig. ”Jeg ville ryste i bukserne hvis jeg var dig, Wolfe” efterabede hun hans tone, på en ikke særlig god eller charmerende måde (grundet det mærkelige ansigtsudtryk det gav hende). Hans ord fik hende dog til at le normalt, og hun rystede på hovedet. ”Tak for idéen. Det vil jeg overveje.” Hun pausede kort, for at koncentrere sig at komme sikkert over en række trærødder der stak op fra jorden. ”Men på den anden side, vil jeg egentlig heller ikke risikere at ridse min kost.”

De bevægede sig relativt hurtigt, og en god bid af den strækning de normalt fulgte var allerede bag dem, og det behagede Imogen hvordan det hver eneste dag blev nemmere og nemmere at følge ruten. Hans ene ord fik hende til at fnyse en latter ud, men dog lade den ligge der.

Det mere seriøse emne, gjorde dog at også hun formåede ikke at lade som ingenting, men rent faktisk svare ordentligt. Det kunne dog ikke vare ved, da Erics ord fik hende til at klukke let igen, udmærket tilfreds med den humoristiske indgangsvinkel. ”Tak.” Hun skævede op imod ham, for hurtigt at lade øjnene vende tilbage til stien, så hun ikke kom til at snuble over noget. ”… Og den dag du giver nogen særbehandling på banen, bliver den dag Merlin stiger op fra de døde…” halvråbte hun efter ham, som han gjorde afstanden større. På samme måde satte hun efter, og slog til hans arm da hun nåede hans side.
[/blockquote][/blockquote][/justify]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric nøjedes med at smile skævt til Imogens svar og se sigende på hende et øjeblik, før han fortsatte i tavshed ved siden af hende. Smilet blev til et hørligt grin da hun talte igen og han så hurtigt på hende igen med et udfordrende hævet øjenbryn ”Det gør jeg da allerede. Kan du ikke se det, eller trænger du også til nye briller?” han fnøs muntert og løb uden om trærødderne i stedet for over dem som hun ”Nej, guderne forbyde at kosten skulle komme noget til, men skidt med mig.” han rystede grinende på hovedet.

Nogen tid fortsatte de bare ad stien mod deres mål, et gammelt egetræ der stod ved stien noget længere fremme. Han smilede skævt igen over hendes kluklatter. Galgenhumor var i hans bog klart at foretrække fremfor dyb alvor, selvom det på ingen måde betød, at hans bekymring for hendes helbred var var ligegyldigt eller oprigtig. Han så hurtigt på hende med et varmt smil ”Så lidt... skulle det være en anden gang.” han grinede ved hendes næste ord mens hun indhentede ham igen og undlod denne gang at daske ud efter hende igen ”Godt. Jeg skulle bare lige være sikker på du ikke havde sat næsen op efter det.”

Han tav igen nogle minutter, før han løftede hovedet og så på hende som om han var kommet i tanke om noget ”Hey, jeg kom i tanke om noget. Skal du med til Julie og Alex's fest i vinterferien?” han veg udenom en større sten på stien og så afventende på hende et øjeblik, før han endnu engang rettede blikket fremefter mens han ventede på hendes svar.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 328 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---[/center][/justify][/blockquote]

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Imogen lo højt, på en lettere åndeløs måde, grundet løbet. ”Åbenbart. Så det er derfor vi tabte mod Gryffindor! … Fordi målmanden manglede briller… Intet under, hun slet ikke så den smasher komme.” Hun blinkede til ham med det ene øje, stadig småklukkende, og lod armene falde ned i løbeposition igen. Hans ord fik hende til at trække spontant på skuldrende. ”Du ved hvad de siger… Sticks before dicks!” hun så på ham med et udfordrende blik og satte farten en smule op, med et smørret smil.

Luften havde kølet hendes kinder så meget ned, at det var blevet helt ubehageligt og hun snøftede en enkelt gang for at hindre næsen i at begynde at løbe. ”Klart, Eric!” svarede hun ironisk, og smilede uden at se på ham, som træet kom nærmere og nærmere. Hendes hænder trak trøjen lidt ned over hofterne igen, efterhånden som den havde bevæget sig op grundet bevægelserne, og rev handskerne af hænderne, som var noget varme efterhånden.

Netop som hun stoppede dem i lommen på trøjen, spurgte Eric om noget, og hun lyttede tavst, uden at se på ham. Et smil bredte sig derefter over hendes ansigts. ”Selvfølgelig skal jeg med. Julie ville slå mig ihjel hvis jeg ikke kom!” sagde hun dramatisk, og så mod træet der ikke kunne være mere end ti minutters tid væk.

[/blockquote][/justify][/blockquote]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric smilede bredt, men tillod ikke sig selv at bruge luft på at grine for alvor. Løbet var begyndt at kunne mærkes, uden at han på nogen måde var træt, men luften var bedre brugt i lungerne, end presset ud og spildt på et grin. Han så hurtigt på hende og nikkede med et drillende blik ”Jeg er glad for du selv indrømmer det så jeg slipper for at påpege det åbenlyse.” han kom alligevel til at grine kort og tog en hurtig, ekstra dyb indånding mens de fortsatte. Hendes næste ord fik ham dog til at stirre åbenlyst overrasket på hende, før han brød ud i en høj latter og i flere sekunder komplet tabte grebet om den rytme benene var kommet ind i. Han endte med at trække vejret i små halvkvalte gisp, mens han genfandt sin rytme for både ben og åndedrag og så anklagende på hende, med et smørret grin ”Du er sgu for viderekommende, Ivory...”

Smilet blev siddende på hans ansigt og nægtede at forsvinde som de nærmede sig deres mål. Han fnøs muntert over hendes ironiske tonefald, men lod det blive ved det, uden at køre videre i emnet. Nogle minutter løb de blot i tavshed og han nød at mærke hele kroppen arbejde og være varm i skarp kontrast til den kolde vind der bed i kinderne.

Så smilede han igen og nikkede let, før han så kort på hendes igen ”Selvfølgelig... hvor dum var jeg at spørge?” han smilede skælmsk ”Julie på krigsstien er ikke ti lat spøge med.” han smilede skævt, før han så spørgende på Imogen igen ”Og hvem har fået æren af dit selskab? Jeg mangler en støttepædagog, hvis ikke du har andre planer.” han så afventende på hende, uden at der tilsyneladende lå andet i hans tilbud, end et venskabeligt tilbud.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 366 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---[/center][/justify][/blockquote]

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Hun lod være med at svare, og slog i stedet bare sigende ud med armene og lod den ende ved det. Det var en spøg de kunne fortsætte med at køre tynd i evigheder, hvilket også ville være fint nok, hvis ikke det var fordi de var midt i en løbetur. Imogen spærrede overrasket øjnene op over at hendes kommentar gik rent igennem, og selv kom hun også til at grine (mest af Eric), og slog nakken en lille smule tilbage mens hun gjorde det, med hænderne på maven, og havde dermed besvær ved at løbe. ”Det er medfødt… Jeg frasiger mig al ansvar,” fik hun til sidst fremmumlet, og havde svært ved at falde tilbage ind i rytmen.

”Ret dum vil jeg sige, men du kan jo ikke gøre for det…” Hun viftede lidt med en hånd, stadig løbende i et ujævnt tempo, men med et smørret smil. Da han spurgte så hun op på ham, og kom til at slingre lidt på grund af den ujævne jord. ”Jeg kunne da aldrig drømme om at sende dig af sted uden. Du er ikke kun til fare for dig selv, men også andre, uden én til at holde øje med dig! Heldigvis betragter jeg mig selv om egnet…” Hun så op imod himlen med et selvtilfreds smil, før hun puffede til Eric med sin albue. ”Nej, seriøst. Jeg vil gerne med.”
[/blockquote][/justify][/blockquote]

[Eric Wolfe]

Well run till we drop, baby well never go back
.. .. .. .. .. .. .. .. will you walk with me out on the wire?

Eric fortsatte med at små-grine et stykke endnu, men fandt hurtigere tilbage i sin rytme end Imogen, der tilsyneladende ikke havde regnet med den reaktion hendes trukket fra ham. Han rystede let på hovedet mens han tvang latteren ind til et bredt smil og så på hende igen, mens hun løb ujævnt med hænderne på maven. Han hævede et øjenbryn sigende ”Så det er dine forældre jeg skal klage til? Tjek...” han fnøs muntert igen og fortsatte med samme brede smil på ansigtet.

Han skar en grimasse og så advarende på hende, med et blik der spillede drilsk, og daskede så til hendes arm igen ”Nu ikke så kæphøj, Ms Ivory. Det vender lige rundt og bider dig i den der yndige popo når du mindst venter det.” han smilede bredt igen, ude af stand til ikke at lade sig smitte af stemningen ”Nej, præcis. Jeg er til fare for mine omgivelser og ikke til at have med nogen steder hen.” han smilede, men et sekund vendte han sine egne ord i hovedet til en helt anden betydning og han så hurtigt frem igen, indtil hun puffede til ham igen og han så afventende på hende indtil hun svarede. Så smilede han varmt og nikkede mens han så frem igen ”Dejligt... Det vil jeg se frem til. Man kunne jo ikke vide hvor mange andre handyr du havde stående i venteposition.” han så frem og så træet komme nærmere, og begyndte at sænke farten gradvist.

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

(Words)

[/color] :: 284 ~ (Tag) :: Imogen Ivory ~ (Outfit) :: Here ~ (Time) :: Morgen ~ (Notes) :: ---[/justify][/blockquote]

[Imogen Ivory]

tag:

[/color] eric wolfe - outfit[/size][/font][/right]
Hun nikkede bekræftende. ”Skrålere modtages i tidsrummet ti morgen til tretten eftermiddag” Med et smil og en hovedrysten, koncentrerede Imogen sig i et øjeblik om at løbe stille og roligt så hun kunne komme tilbage ind i den mere behagelige og vante rytme. Hendes tanker vandrede frit og hvis ikke Eric havde sagt noget hurtigt igen, ville hun sandsynligvis have glemt hvad det var de var i færd med at diskutere.

Hun klukkede let, og tog sig til sit bagparti. ”Det kan vi ikke have” sagde hun med et bekræftende ansigtsudtryk, og lod armene falde om foran igen. Hun rystede en anelse på hovedet (for guderne måtte vide hvilken gang) og satte farten op da de sidste meter skulle tilbagelægges før de nåede træet. ”Men det er jo det jeg siger. Godt du har mig, Eric.” sagde hun selvhøjtideligt og satte farten yderligere op, med et udfordrende blik imod Eric. ”Der er altid åbent for dig…” var den sidste kommentar hun smed, før hun gav det sidste hun havde og løb foran ham. En evig intern konkurrence om at nå træet først.

Efter nogen tids udstrækninger ved slutpunktet og fortsatte samtaler, fortsatte løbeturen som den altid gjorde, lige indtil det øjeblik hvor begge elever trætte, men glade tumlede ind på slottet igen, veloplagte til dagens strabadser.

OUT

[/blockquote][/justify][/blockquote]