Winter snapshots...

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel tilføjede ikke selv mere om kameraet og de specielle funktioner det havde, men slap ham i stedet for at træde et enkelt skridt ned. Få øjeblikke senere havde hun igen krydset afstanden og ladet sine arme glide omkring ham under kappen, uden egentlig at tænke over det.

Da han løftede armene med kappen og lagde dem omkring hende, smilede hun varmt og utvetydigt op til ham. Annabel elskede at være tæt på ham og det var blot bedre når der ikke var en hel opholdsstue i baggrunden. Hendes øjenbryn gled lidt op over hans spørgsmål og hun så automatisk skælmsk på ham. "Måske."

Hun skuttede sig velbehageligt under kappen og lod hovedet falde lidt på skrå, mens hun stadig lidt tøvende tyggede ned på sin underlæbe. "Jeg skrev til min bedstemor for at fortælle at jeg havde planer om at komme hjem i ferien," begyndte hun og tegnede åndsfraværende mønstre imod hans ryg med sine fingerspidser. "Jeg fik brev tilbage med Divina i dag. Hun regner ikke med at være hjemme hele ugen overhovedet." Annabel tyggede ned i sin læbe igen før hun fortsatte, om end smilet stadig var tydeligt i de mørke øjne der var vendt mod ham. "Så jeg tænkte, hvis du har lyst kunne du jo komme forbi et par dage."


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt slap ikke kanterne af sin kappe efter at have trukket den sammen omkring Annabel også, men vedblev at holde fast i den, så den ikke gled væk igen. Det trak endnu engang lidt op i hans ene mundvig over hendes drillende svar, der ikke gjorde ham ret meget klogere, men dog forsikrede ham om, at det ikek var noget ubehageligt hun ville spørge om.

Han trak hende lidt tættere ind til sig da hun skuttede sig og holdt blikket afventende på hendes ansigt mens hun begyndte at tale igen. Han nikkede svagt til hendes første information, blot for at vise han lyttede, men sagde ikke noget selv. I stedet smilede han lidt igen, over den behagelige følelse af hendes fingre mod sin ryg og rynkede brynene svagt spørgende som hun fortsætte, uden helt at kunne regne ud hvor hun ville hen.

Han forholdt sig stadig tavs og mærkede så sine øjenbryn ryge i modsatte retning da hun kom frem til pointen. Et øjeblik så han overrasket på hende, mens et prøvende smil trak hans mundvige opefter og han nikkede langsomt en enkelt gang "Meget gerne.." begyndte han og slog blikket ned et sekund, mens smilet trak endnu længere op og han så spørgende på hende igen "Hvis det er i orden med din bedstemor altså.." han stivnede lidt og skar så en momentær grimasse "Og jeg får lov af de gamle." han så spekulativ ud et øjebli, for så igen at komme til at smile og se søgende på hende "Men det vil jeg virkelig gerne. Jeg kan sende en ugle hjem i dag for at spørge." han daskede mentalt adskillige sommerfugle alene ved tanken om at være alene med hende, i flere dage, og følte sig på samme tid varm i hele kroppen over invitationen i sig selv.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel smilede lidt bredere da Matt trak hende en anelse tættere på, alt imens hun begyndte at indvie ham i den overvejelse hun havde gjort sig siden hun havde fået svar fra sin bedstemor. Hun var ikke specielt nervøs over selve tanken om at være alene med ham, nærmere tværtimod, men hun var lidt nervøs for om han ville synes hendes idé var dum og forhastet.

Så da han hurtigt svarede, afslørede hun tænderne i et bredt smil og mærkede en enkelt sommerfugl sætte på vingerne trods alt. "Hun vil ikke have noget imod det," forsikrede hun ham uden at tvivle på sandheden i sine egne ord, om end hun ikke reelt havde spurgt endnu. Eller havde planer om ligefrem at gøre det, velvidende om at hun næppe behøvede at få lov til det. Modsat Matt. "Det ville være dejligt," svarede hun oprigtigt. "Husalfer er ikke det bedste selskab i længden."

Annabel var ikke i tvivl om at hun faktisk allerede glædede sig lidt på en behageligt spændt måde. "Uanset er du helt velkommen," tilføjede hun og smilede bredt op til ham igen, før hun benyttede sig af øjeblikket de havde for sig selv og på trods af kappen, strakte sig op på tåspidserne for at kunne nå hans læber igen.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt behøvede ingen betænkningstid før han svarede på Annabels spørgsmål. Svaret lå ligefor og kom uden tøven ud mellem hans læber, akkompagneret af et varmt smil, der fik de små smilerynker ved hans øjne til at stå tydeligt frem. Han rynkede dog brynene svagt tænktsomt et sekund over hendes skråsikre forsikring om, at hendes bedstemor ikke ville have noget imod det og understregede så i stedet selv sine bekræftende ord med et nyt smil.

Han nikkede en enkelt gang igen som hun fortsatte og slap sømmen på kappen med den ene hånd, for at kunne stryge hende over ryggen under den "Meget dejligt.." gav han hende ret med et lille uudgrundeligt smil og følte sig allerede spændt alene ved tanken om at have hende helt for sig selv uden det halve af kollegiet som ufrivillige tilskuere. Han slap en lille munter lyd og hævede brynene drillende "Så længe du ikke regner med jeg overtager dens arbejde, så er jeg rolig."

Han tav og bare så hende i øjnene et øjeblik før hun talte igen og igen trak et varmt smil frem på hans læber "Tak.." svarede han lavmælt og fulgte så uden protester hendes initiativ og bøjede hovedet for at møde hende på halvejen da hun strakte sig op mod ham. Følelsen af hendes læber mod hans, fik det til stadighed til at krible behageligt i kroppen på ham og det var modviligt han trak sig lidt væk for at få vejret igen.

På samme tid slog en tanke ned i ham og han så spekulativt på hende et øjeblik før han med let rynkede bryn talte igen "Det gælder forresten begge veje.." startede han tøvende og fulgte så sin indskydelse og fortsatte "Hvis.. altså der er langt til Skotland igen efter den fest der. Jeg er sikker på det ville være i orden hvis du overnattede hos os.. mig.." han stoppede et øjeblik og sparkede sig selv mentalt for at lyde som en stammende tosse, men fortsatte alligevel "Så kunne vi måske følges tilbage hertil.." han tav igen og så afventende på hende for en reaktion på sit forslag.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel smilede som han strøg hende over ryggen og fortsatte selv med at tegne åndsfraværende mønstre imod hans ryg med sine fingerspidser. Hun var glad for at han bestemt ikke var negativt stemt over for hendes forslag og det gjorde hende bare endnu mere opstemt og spændt på tanken om at få lov til at have ham for sig selv for første gang.

Et drillende smil gled over hendes læber over hans ord og hun gav uvilkårligt et muntert fnys fra sig, synkront med at øjenbrynene hævede sig en anelse. "Pokkers. Nu havde jeg ellers lige lovet ham ferie," spøgte hun og vippede en enkelt gang med øjenbrynene, før hun kort tid efter havde strakt sig op for at nå hans læber.

Det kriblede hele vejen ned i hendes tæer ved fornemmelsen og det var dvælende og lettere modvilligt hun slap ham igen og sank tilbage ned på flad fod igen. Hun betragtede spørgende det spekulative ansigtsudtryk han satte op. Da han fortsatte satte endnu flere sommerfugle dog af sted i hendes mave, pludselig mere spændt over den formulering Matt havde lavet end hun havde været af de tanker hun selv havde haft og Annabel afslørede tænderne i et varmt smil. "Det ville helt sikkert være det nemmeste at overnatte ved dig," begyndte hun og smilede lidt mere. "Det kunne jeg godt tænke mig." Hun fangede underlæben igen og legede ubevidst lidt med stoffet på hans trøje med fingrene.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt hævede brynene lidt mere da Annabel fnøs og lod så sine tænder blive synlige i endnu et bredt smil, mens han rystede drillende på hovedet "Tro om igen, Ms. Baker. Selv en af dine sokker fik mig ikke til at tage den tjans." han vippede hovedet lidt fra side til side med en påtaget spekulativ mine "Men så igen, hvis ikke en af dine skulle kunne overtale mig, så ved jeg ikke hvad der skulle." han så drillende på hende, uden helt selv at kunne forestille sig at have en husalf helt privat. På Hogwarts hørte de bare til, men tanken om at have en hjemme i rækkehuset i Wales, var lidt for surrealistisk.

Han var ikke helt selv klar over hvor hans eget forslag kom fra, og endda uden at han havde vendt det med autoriteterne derhjemme før han inviterede. Ikke at han nogensinde havde haft en pige med hjemme før og han fik en svag nervøs knude i maven ved tanken om at skulle spørge om lige det og dermed også indrømme helt, at brevene i juleferien var blevet andet og mere end bare breve. Ikke at det gjorde noget, men privat som han var, havde han allerede adskillige pinlige scenarier i hovedet om, hvordan resten af familien kunne gøre og sige ting, han måske ikke selv ville synes var så fantastiske.

Det fik ham dog ikke til at fortryde sit tilbud og den svage nervøsitet blev effektivt erstattet af nye flagrende sommerfugle, da Annabel uden tøven slog til og sendte ham et smil der fik det til at kildre behageligt i hans mellemgulv. Han smilede skævt og rømmede sig lidt for så at nikke "Det.. kunne jeg også godt." han slap impulsivt en lille munter lyd "Nu er der jo virkelig længe til den ferie." han tav igen og så uudgrundeligt på hende, mens han igen prøvede at forestille sig, hvordan det ville være at falde i søvn med næsen i hendes krøller og vågne op med hende lige ved siden af, en tanke der havde meldt sig en hel del gange på det sidste og som på én gang var ufatteligt tiltrækkende og en lille smule skræmmende "Jeg sender den ugle så snart vi kommer op på slottet igen." slog han temmelig overflødigt fast og bøjede sig så efter et øjeblik ned igen og fangede hendes varme læber med sine egne.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabels smil var fortsat skævt og drillende da Matt fortsatte og hun kom til at le lavmælt over hans ord. Hun klemte kortvarigt fingrene på den ene hånd lidt sammen imod hans ryg. "Bare vent og se, jeg skal nok få dig overtalt," advarede hun muntert og strøg den ene hånd en enkelt gang op og ned langs hans ryg under kappen. "Kvindelist og alt sådan noget."

Det gibbede behageligt i hendes mellemgulv ved tanken om at have ham helt for sig selv i flere dage af gangen og hun kunne ikke lade være med at synes at det var den bedste idé der var kommet op i meget lang tid. Hun så op på ham igen med et tydeligt forelsket smil og vildt flagrende sommerfugle ved tanken om have ham med hjem, besøge ham, de to alene og det at dele en seng med ham. Annabel blottede sine tænder i et tenderende smørret smil og nikkede en enkelt gang.

"Jeg er helt enig" svarede hun lavmælt og smilede blot lidt bredere da han slog fast at han havde tænkt sig at sende en ugle med det samme, før hun strakte halsen og mødte hans læber på halvvejen. Automatisk gled hendes øjenlåg i og hun krummede uden at tænke over det, fingrene let sammen imod hans ryg, ganske uvillig til at bryde væk. Da det dog blev en nødvendighed, rykkede hun sig ikke mere end et lille stykke væk fra hans ansigt, fortsat oppe på tæer, og så på ham igen. "Vi burde måske egentlig også overveje at gå tilbage..."

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt hævede begge øjenbryn i drillende udfordring da Annabel gav igen på hans eget drilleri og fnøs muntert mens han gav hende et lille klem som svar på det hun gav ham "Du kan prøve. Der er ingen garanti for succes." han smilede skævt og løftede det ene bryn lidt mere end det andet da hun fortsatte "Kvindelist ligefrem. Nú bliver jeg nervøs." han så dog ikke synderligt nervøs ud, men snarere underholdt.

Nogle øjeblikke var de begge tavse og Matt var næsten klar over, at mange tanker lignende dem han stod og gjorde sig, også fór rundt i hovedet på Annabel. Hendes smil fik det for guderne måtte vide det hvilken gang, til at kildre behageligt i hans mave og trak automatisk hans mundvige endnu længere op mens han nikkede langsomt en enkelt gang "Kan vi skrue tiden frem tror du?" svarede han ligeså lavmælt og bøjede sig så for at kræve hendes læber igen.

Han blev stående let foroverbøjet selv da der igen var luft imellem deres ansigter og nikkede så igen til hendes ord "Mhmm.." lagde han ud, uden dog at trække sig yderligere væk "Jeg ville godt nå i bad inden aftensmad og lektier." han plantede et overfladisk kys mere på hendes læber og rettede sig så helt op, mens han kastede et blik på sin kost der stadig stod lænet mod bænken og derefter fandt hendes blik igen "Vil du have et lift?" han så spørgende på hende og tilføjede så med et nyt smil "Du kunne få nogle billeder oppefra så."

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel så på ham med et blik der på samme tid var både skælmsk og underholdt. Hun blottede tænderne i et drillende smil, mens hun vippede en enkelt gang med øjenbrynene. "Det burde du være," advarede hun ham og smilede hemmelighedsfuldt og kunne ikke hindre et muntert fnys i at slippe ud over hendes læber lige efterfølgende.

Det gibbede i hende igen over hans ord og smilet der i forvejen lå der blev blot lidt bredere, som hendes blik faldt til hans læber. "Hvis vi er heldige," kom det lige inden hun fangede selv samme med hendes og i nogle øjeblikke lod sig fortabe der.

Det var ikke fordi hun havde travlt med at komme væk fra ham at hun foreslog at de muligvis burde sætte kursen tilbage imod slottet, men der var alligevel en fornuftens stemme der skinnede igennem engang i mellem. Hun nikkede lidt til hans ord, så godt som det kunne lade sig gøre uden at skulle trække hovedet væk, før hun løftede hagen lidt og mødte hans ene, overfladiske kys med smilet lurende i mundvigene.

Hun fulgte hans blik over imod kosten og hævede et enkelt øjenbryn over hans spørgsmål, lettere overrasket. Annabel overvejede kort og trak så på skuldrene. "Selvfølgelig," svarede hun og smilede skævt, med det sædvandlige skælmske glimt i de brune øjne. "Det ville jo være tåbeligt ikke at gribe den mulighed," svarede hun og blottede tænderne igen, før hun lod armene glide langsomt fra sin position omkring ham.

[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt blottede tænderne i et tenderende flabet grin, mens han ihærdigt forsøgte at se bare nogenlunde alvorlig ud "Det er jeg skam også. Helt vildt faktisk." han nikkede for at understrege sine egne ord, med et blik der spillede forrædderisk "Se selv. Jeg ryster." han slap hende med den ene hånd for en kort bemærkning og holdt hånden frem hvor hun kunne se den, mens han vippede lidt med lillefingeren. Han undertrykte en lille munter lyd og smilede så varmt igen "Men før vi finder ud af hvordan, så er vi nok nået derhen alligevel." konkluderede han lettere snusfornuftigt og lod så uden mindste protest emnet falde, da hun strakte sig og hendes læber mod hans blev højeste prioritet.

Han tog en dyb indånding og smilede endnu engang varmt og et smil der var helt og holdent forbeholdt hende, uden at han var egentligt bevidst om det og fangede så hendes læber for en kort bemærkning igen før hans blik gled hen på kosten et sekund. Hans forslag kom efter et øjebliks tøven, men var ment ganske oprigtigt, siden hendes glæde ved kameraet havde været tydelig og han smilede igen mens følelsen af hendes arme omkring ham forsvandt "Ja, ikke?" spurgte han lettere retorisk og så spekulativt på hende.

Så rakte han op og hægtede den grønne kappe op, og trak den med en hurtig bevægelse fri af sine egne skuldre og lagde den omkring Annabels i stedet med et lille smil "Der er en del koldere deroppe." forklarede han en smule overflødigt og rakte så ud efter den polstrede hjelm og trak samtidig sin tryllestav frem fra den dertil indrettede lomme i sine bukser. Med et lavmælt Reducio svandt hjelmen ind til en nydelig miniature-udgave af sig selv, som han stoppede i lommen med et tilfredst smil og derefter stak tryllestaven tilbage på plads og rakte ud efter sin kost.

Han satte det ene ben over det blanke træ på den tydeligt ikke særlig gamle kost, og rakte så en hånd opfordrende frem mod hende "Frøkenens karet.." spøgte han med et lille smil og vendtede til han var sikker på hun var klar, før han fik kosten til at hæve sig fra tribunen med dem begge to, og satte mere fart på ud over Quidditchbanen.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel rynkede lidt på øjenbrynene over Matts ord, dog uden at smilet falmede på noget tidspunkt. Endnu et fnys undslap hende og hun blottede tænderne helt i et grin, men undlod at kommentere mere på det end med hvad de let hævede øjenbryn sagde i sig selv. I stedet var hun optaget af at han lænede sig ned imod hende og hun kom med et lavmælt "mmmh," lige før hun nåede hans læber.

Som hun brød væk igen, startede sommerfuglene i en nærmest vant følelse, over det smil der hvilede på hans læber og hun gengældte det uden at tøve. Annabel nikkede svagt en enkelt gang og tilføjede et lettere overflødigt "Jo," inden hun slap ham og så kortvarigt undrende til da han rakte op og løsnede kappen.

Smilet vendte dog tifoldigt tilbage igen da hans intention blev klar og hun så op på ham med et underfundigt blik som han lod kappen glide omkring hendes skuldre og hun lod hurtigt armene glide ind i de dertil indrettede ærmer. Annabel kastede et kort blik ned af sig selv, som hun stod i den meget for store kappe og løftede så et øjenbryn da hun så tilbage på Matt igen med spillende øjne. "Jeg ligner jo næsten en del af holdet nu," sagde hun muntert og satte den ene hånd i hoften i en posering for at understrege sin pointe.

Så undslap en munter lyd hende, før hun tog det ene skridt hen til Matt og kosten og lukkede sin lille hånd om hans, mens den anden krøllede sig let sammen om stoffet på både kappe og kjole og hev lidt op i dem, så hun kunne træde over skaftet med det ene ben. Annas hånd lukkede sig automatisk om selv samme og hendes blik var rettet imod landskabet foran dem, fanget af den tydelige ændring i at se det fra jorden i forhold til at se det i luften.

Nærmest med det samme kunne hun dog forstå hvad han mente med at det var betragteligt koldere så snart man kom i luften og selv under Matts kappe skuttede hun sig en anelse. I blind tiltro til at Matt havde styr på det hele, løsrev hun blikket fra naturen foran dem og drejede ansigtet lidt for at se på ham så godt som det nu kunne lade sig gøre, dog stadig med den ene hånd lukket fast om kosten. "Og du lader mig ikke falde nogen steder?" spurgte hun afventende med et lille smil og løsnede sit greb om kosteskaftet lidt, uden at give helt slip endnu. Annabel var ikke nogen dårlig flyver selv, men det var måske også lige at presse citronen at give slip med begge hænder og rette sin fulde opmærksomhed mod en kameralinse, uden at have et sikkerhedsnet, så at sige.


[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt greb ud efter sin kost og betragtede diskret Annabel mens hun trak hans kappe ordentligt på og rettede i mens selv på sine handsker og ønskede et øjeblik, at han havde haft et halstørklæde med sig. Han havde stadig den svage, men behagelige fornemmelse af hendes læber mod sine da han sekundet efter kom til at grine spontant, men varmt, over hendes påstand.

Han gik et halvt skridt tilbage med kosten i hånden og så påtaget skeptisk på hende, mens han lod et inspicerende blik løbe ned over hende "Næsten ja.." han rystede på hovedet med et muntert smil og rakte så ud med den frie hånd, lagde den bag hendes nakke og plantede et hurtigt kys på hendes pande "Du kan jo gøre min søster kunsten efter. Der bliver mindst én ledig plads på vores hold næste år." han slap hende igen og satte selv det ene ben over kosten, før han rakte den ene hånd frem mod hende og drillende tilføjede "Enten det, eller vi har fået den kønneste maskot."

Han ventede tålmodigt til hun havde fundet på plads, og lænede sig så ind mod hendes ryg for at lukke begge hænder om kosteskaftet lige foran hendes. Da de først var i luften, lagde han hagen let mod hendes skulder og rystede på hovedet med et lille smil til hendes ord "Aldrig.." han slap kosten med den ene hånd og lagde i stedet armen fast omkring livet på hende, mens han holdt kosten roligt svævende i luften adskillige meter over græsset og nød kombinationen af den fantastiske udsigt over både slottet, søen, det skotske landskab og duften af hendes hår mens det slog legesygt mod hans ansigt i vinden.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Anna vippede en enkelt gang med øjenbrynene da han lo og smilede muntert da han lod blikket glide ned over hende. En ligeledes munter lyd undslap hende da han lagde hånden bag hendes nakke og placerede et kys imod hendes pande og hun nød diskret følelsen af hans varme læber imod hendes hud. I et kort øjeblik gled hendes øjne i, inden hun slog dem op igen og tog imod hans fremstrakte hånd.

Hun så lettere skeptisk ud ved hans ord, men smilede ikke desto mindre. "Med sporadiske syn er det næppe en god idé," pointerede hun. "Og en farlig ting at foreslå hende der ind i mellem tager en tur ned af trapperne," hun smilede drillende, før hun ligesom ham slog det ene ben over kosten og tilføjede før han lettede, med en enkelt flagrende sommerfugl i maven over komplimenten i hans ord: "Men maskot var måske ingen dårlig tanke."

Kort efter var de i luften og Annabel lod drømmende blikket glide rundt over naturen og nød udsigten til fulde, samt fornemmelsen af Matt imod hendes ryg og hans hage imod hendes skulder. Det fik hende til at dreje ansigtet lige frem igen efter hun havde stillet et opfordrende spørgsmål og smilede varmt da hun mærkede hans arm glide omkring hendes liv. "Godt," kommenterede hun overflødigt, før hun også gav slip med den anden hånd og udelukkende havde støtte i den arm Matt havde om hende.

Annabel lænede sig en lille smule tilbage ind imod ham, så hun kunne komme til at stikke hånden ind under kappen og finde kameraet i lommen på sin egen jakke. Hun lukkede momentært hånden om den arm han havde omkring hende for ikke at miste balancen og smilede så igen før hun løftede kameraet, så beregnende igennem linsen i et langt øjeblik og fangede så konturen af det store slot og landskabet omkring dem. Hun lod kortvarigt hænderne falde igen, uden at slække på sit sikre greb om det lille apparatur, og drejede hovedet halvt imod Matt. "Det her er fantastisk," kommenterede hun lavmælt og mærkede sine læber trække opefter i et lille smil igen.



[/blockquote][/justify]

[Matt Taylor Blythe]

A photograph takes an instant out of time
...altering life by holding it still...

▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬

Tag; Annabel Baker Wearing; This

Matt trak på skuldrene stadig med et muntert smil på læberne, mens han rakte hånden opfordrende frem mod Annabel, efter selv at have sat det ene ben over kosten "Nej, jeg tror du har ret. Ingen grund til at tage unødige risici." han satte den ene fod i bøjlen til formålet og fik kosten til at løfte sig fra tribunen, mens han rystede smilende på hovedet "Niks.. så mangler du bare et par farvestrålende pompomer i grønt og sølv, så er den hjemme."

Han tav mens de steg opefter og ud over quidditchbanen, før han standsede midt i luften og nød både udsigten og hendes nærhed. Hendes spørgende ord var nemme at svare på, omend hans svar var en anelse tvetydigt. Han havde ingen intentioner om at slippe hende dog. Hverken nu eller senere og understregede sin forsinkring, ved at give hende et lille klem, med den arm der nu lå omkring hendes liv.

Han holdt dem så stille han kunne i luften og holdt hende sikkert fast ind mod sig selv da hun slap med begge hænder og fandt sit kamera frem igen. Han lod fortsat hagen hvile mod hendes skulder, mens han med blikket fulgte samme retning som hun pegede kameraet og så smilede mildt da hun drejede hovedet om mod ham "Jeg er ikke uenig.." han drejede selv hovedet lidt og plantede et kys mod hendes hals lige under øret før han rettede blikket ud over landskabet igen "Hvor vil du hen?" spurgte han og rettede igen blikket mod hendes ansigt så godt det nu kunne lade sig gøre, ikke sikker på hvad hun ville have lyst til at tage billeder af næst.

[Annabel Baker]

bringing back the artistry and
the nature of polaroid

[/size]

Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center]

Annabel smilede skævt over hans ord og spidsede læberne lidt i et underfundigt smil. Et enkelt øjenbryn skød op igen og hun sendte ham et skælmsk blik, inden hun trådte over kosten. Hun drejede hovedet en anelse imod ham før han satte fra. "Det er hermed taget op til overvejelse," informerede hun og lænede sig så lidt frem for at lukke hænderne om skaftet.

Annabel tav ligeledes så snart de var i luften og var i stedet fanget af den meget anderledes oplevelse det var at se områderne fra luften, fremfor fra jorden eller et af slottets tårne. Helt uden at tænke over det lænede hun sig lidt ind imod ham, uden først at give slip. Det gjorde hun først helt da han havde lagt en arm omkring livet på hende og hun kunne ikke lade være med at smile da han gav hende et forsikrende klem.

Annabel følte sig komplet sikker på kosten, ikke i tvivl om at Matt vidste lige nøjagtigt hvad han lavede og hun turde uden problemer rette sin fulde opmærksomhed imod kameraet og motivet hun så igennem linsen. Øjeblikke senere sænkede hun det igen og drejede hovedet lidt imod ham for at sige en enkelt sætning.

Hans svar fik hende til at smile og hun lod kortvarigt øjnene falde i da han placerede et kys imod den sarte hud lige under øret og bød adskillige kuldegysninger, der intet havde med blæsten at gøre, velkommen. Anna drejede hovedet lidt mere og slap kameraet med den ene hånd, for at ligge den over Matts arm omkring hendes liv. "Hvorend du tager mig," svarede hun og smilede underfundigt igen, ganske tilfreds med at lade ham styre.

CLOSED

[/blockquote][/justify]