|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 8, 2012 2:09:47 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt rettede sig lidt op på kosten foran målringene og skuttede sig svagt i den kolde vind der kun blev endnu mere mærkbar fordi han hang stille og ikke bevægede sig. Han rynkede panden og så utålmodigt ned mod sine holdkammerater der tonsede rundt et stykke længere inde over banen og ventede på de kom tilbage i hans retning som aftalen var. De var i gang med at teste nye finter, der måske kunne kunne give dem sejren over Ravenclaw i deres sidste kamp det skoleår. At pokalen allerede var udenfor rækkevidde hjalp ikke just på stemningen, men det forhindrede dog ikke at gøre et ihærdigt forsøg på ikke at havne på bundplacering.
Han afbrød sin egen tankerække da feltet satte i bevægelse og han så Murdoch komme susende lige imod sig. Han lænede sig frem over kosteskaftet med et både udfordrende og oplagt grin og kastede sin kost, og dermed sig selv skarpt til højre, trak kosten hårdt opefter og parerede den indkommende Tromler og sende den tilbage til holdkammeraten der kvitterede med en opadvendt tommeltot og igen fløj ned over banen mens Matt flyttede opmærksomheden til Aiken der nu kom susende frem mod ham som den næste.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 8, 2012 12:04:56 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel skuttede sig lidt under den ellers varme jakke og fortrød halvt om halvt allerede at hun ikke havde valgt at tage den lange kappe på i stedet for, men hun gad samtidig ikke gå hele vejen tilbage til slottet for at skifte, når det betød at hun måske ikke engang ville nå tilbage igen før holdet var færdige med at træne. Hun kunne allerede se dem i luften et stykke før hun nåede helt ned til banen. Af samme grund stoppede hun kortvarigt op og fiskede sit kamera op af den dybe lomme, før hun koncentreret løftede den til det ene øje og klikkede et enkelt billede. Nogle minutter senere var hun på vej op af trapperne bag tilskuerrækkerne, i den ende der var tættest på den målring holdet blev ved med at vende tilbage til. Et underfundigt smil hvilede helt naturligt over hendes læber og selvom hun ikke kunne se banen fuldt ud endnu fulgte hun allerede interesseret med. Først da hun nåede op for enden havde hun frit udsyn og tog ganske naturligt et par ekstra skridt for at stå i læ ved et af de tårne der bar de karakteristiske sølv og grønne farver som hørte til Slytherinkollegiet. Samtidig gjorde dækket fra tårnet også at den smule sol der var ikke ramte direkte ind imod hendes linse, på en måde der passede Anna ganske fint. I nogle øjeblikke stod hun blot og så på de grønklædte spillere der skød frem og tilbage, særligt dvælende ved den skikkelse der bevægede sig imellem målringene. Tøvende og let beregnende løftede hun kameraet igen og trykkede efter grundig overvejelse afløseren i bund, bare for at gøre det samme igen øjeblikket efter. En svag, rumsterende lyd kom fra den lille, sorte kasse, som bestemt ikke lød som noget der kunne komme fra et helt normalt mugglerkamera. Hun drejede det i hænderne for at åbne klappen bagpå, før hun bagefter hev handsken på samme hånd af med tænderne og fiskede de tre små miniaturebilleder ud, som på daværende tidspunkt ikke var meget større end hendes tommelfingernegl. Det ændrede sig dog i det sekund de forlod kammeret og nærmest som var de levende, vred billederne sig lidt og voksede til størrelsen på et almindeligt polaroidfoto. Annabel kastede et hurtigt blik på dem, smilede lidt og stak dem så i lommen, før hun igen lukkede klappen og vendte blikket imod banen igen. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 8, 2012 13:44:43 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt var klar da Aiken sendte sin Tromler afsted mod ham og vred denne gang kosten hårdt til venstre, mens han rejste sig let i kostens fod-bøjler og slap skaftet med den ene hånd for at afværge Tromleren med den anden. Igen lykkedes det efter hensigten og han vendte en opadvendt tommelfinger mod holdkammeraten, før han igen faldt tilbage i venteposition
Han betragtede opmærksomt sine holdkammerater indtil et lysglimt fangede hans opmærksomhed ud af den ene øjenkrog. Han ignorerede det, men da det gentog sig lige efter igen, drejede han alligevel hovedet og så søgende ud over tilskuerrækkerne for at finde ud af hvor lyset kom fra. Selvom han hang et godt stykke oppe og han ikke helt kunne se personen han fik øje på tydeligt, så var han alligevel slet ikke i tvivl om hvem det var, og et bredt smil trak begge hans mundvige opefter.
Han kastede et hurtigt blik længere ned ad banen for at sikre sig der ikke var nogen på vej og lod så blikket vende tilbage til tilskuerrækkerne, hvor den lille skikkelse stod i læ ved siden af Slytherin-tårnet. Han slap igen kosteskaftet med den ene hånd og løftede den for at vinke ned til hende mens han grublede over hvad der havde fået den ellers så kuldskære vejleder ud fra slottets varme og ned på Quidditchbanen.
Igen vendte han blikket tilbage på træningen, uden dog at kunne sige sig fri for at være mildt distraheret fordi han vidste Annabel var der og var ganske tilfreds da han hørte Scott erklære dagens træning overstået. Han løftede hånden til hilsen igen, denne gang mod sine medspillere, og blev så alligevel hængende i luften ved målringene, mens han betragtede de andre sætte kursen mod plænen og omklædningsrummene. Da han selv satte i gang, var det dog direkte mod tilskuerpladserne i stedet.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 8, 2012 16:44:03 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel havde overraskende nemt ved at tænke mindre over kulden når hun var optaget af at se igennem linsen på sit kamera og efterfølgende træningen. Efter hun havde stoppet de tre fotografier i lommen, hvoraf hun var særligt tilfreds med det sidste af dem, dvælede hendes blik igen ved den velkendte skikkelse omkring målringene. Det trak betragteligt op i hendes læber da han pludselig fik øje på hende og ganske naturligt løftede hun armen og vinkede tilbage efter hun havde stoppet handsken i lommen. Hun sænkede den igen og smilede stadig for sig selv, som hun betragtede ham vende opmærksomheden tilbage imod det han var i færd med og blev kort efter glad for at hun ikke havde bestemt sig for at gå tilbage efter kappen på slottet, da deres anfører erklærede træningen for overstået. Hendes blik fulgte de andre spillere som de en efter en landede på jorden og fandt så helt naturligt over imod ringene igen, for at se om Matt også var på vej ned. Da det ikke var tilfældet og hun i stedet så ham sætte kursen imod det sted hvor hun stod smilede hun igen. Hun tyggede koncentreret ned omkring sin underlæbe over smilet og løftede beregnende kameraet igen, og fandt ham igennem linsen som han kom nærmere og nærmere, inden hun til sidst trykkede udløseren i bund igen og fangede endnu et øjeblik. Så sænkede hun kameraet igen uden at gemme det væk og tog halvt ubevidst et enkelt skridt væk fra tårnet frem imod den retning han kom fra. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 8, 2012 18:08:07 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt var ganske tilfreds med at træningen blev erklæret færdig kort efter han havde fået øje på den velkendte skikkelse nede på bænkerækkerne omkring tårnet der bar Slytherins farver. På trods af kulden spredte alene tanken om hende, og endnu mere synet af hende, jo tættere han kom på, en varm fornemmelse i hele kroppen på ham. Han slap endnu engang kosteskaftet mens han nærmere sig og trak den polstrede hjelm af hovedet før han nåede ind over tribunen.
På nogenlunde samme tid gik det også op for ham, hvad det var der havde fanget sollyset og hans opmærksomhed og han rynkede brynene, en smule beklemt over at være åbenlyst mål for hendes kameralinse. Han tog farten mærkbart af og blev hængende over trappen ved siden af bænkerækkerne et øjeblik, før han dalede det sidste stykke ned og uproblematisk fandt fodfæste nogle trin fra hende. Han trak hurtigt kosten op i lodret position i den ene behandskede hånd og så på hende med et varmt smil og hovedet lidt på skrå "Der må være et eller andet ekstraordinært siden du bevæger dig ud i kulden?" drillede han spørgende og tog et enkelt skridt længere op mod hende.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 8, 2012 23:11:09 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel sænkede kameraet helt efter hun havde taget det ene billede og i en langsom bevægelse lod hun det glide ned i lommen igen, for i stedet at fiske sin handske med op og tage den på igen over de allerede frosne fingre. Hendes blik var rettet imod Matt der kom tættere og tættere på og helt uvilkårligt tog hun et par skridt langs tribunen i hans retning. Hendes læber trak op igen da han landede helt, tydeligvis øvet og hun fulgte hans eksempel og tog et trin ned imod ham efterfulgt af endnu et, så der kun var et enkelt tilbage i mellem dem. Hendes øjenbryn hævede sig let, om end hendes ansigt føltes så koldt at hun ikke rigtigt kunne mærke det. En munter lyd undslap hende over hans ord og på egen akkord afslørede hun de hvide tænder i et varmt smil. "Udover dig, mener du?" svarede hun til at starte med, med et tenderende skælmsk smil, som hun kort efter afbrød ved at fange underlæben let med sine fortænder igen med et overvejende ansigtsudtryk. Hendes blik røg op fra sin let nedslåede position i hans retning, så hun i stedet kunne se over hovedet på ham fra hvor hun stod og ud over den skotske natur bag ham. Så fandt hun hans ansigt igen og lod hovedet falde lidt på skrå. "Jeg kan komme på adskillige," svarede hun endelig lettere kryptisk og trådte ned på trinnet lige over det han stod på. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 8, 2012 23:43:06 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt tænkte ikke engang over smilet der brød frem på hans ansigt allerede før han havde fodfæste på trappen. Det var en helt naturlig reaktion så snart hun var i nærheden efterhånden, og han havde ikke det mindste imod den. Han tog et enkelt trin op mod hende, og stoppede så da hun samtidig gik ned mod ham mens han blev den første til at tale. Han måtte lægge nakken lidt tilbage for at se på hendes ansigt og det fik ham et øjeblik til at smile skævt. Det var ikke noget der skete så tit ellers.
Hendes ord fik ham til at slå blikket ned et øjeblik mens han trak på skuldrene og så så op igen "Hvis jeg er grund nok, så kan jeg ikke rigtigt tillade mig at være utilfreds, vel?" han blev stående og så afventende på hende, for så at bøje sig lidt til siden og lægge den polstrede hjelm fra sig på kanten af den nærmeste bænk og stille sin kost lænet op mod samme før han rettede sig op igen, lige som hun tog et trin mere ned mod ham og nåede ned hvor hun var lige i øjenhøjde.
Han rynkede brynene spørgende og så nysgerrigt på hende, mens han rakte ud og lagde hænderne på hendes hofter uden at tænke nærmere over det "Såsom?" spurgte han og lod blikket løbe diskret over hendes ansigt, lige fra de mørke lokker der bevægede sig let i vinden, til de frost-røde kinder og så tilbage til de brune øjne der stadig fik det til at kildre behageligt i maven på ham.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 9, 2012 0:45:12 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabels blik var kortvarigt vendt mod trinene efterhånden som hun trådte ned ad dem, men da hun svarede Matt første gang hvilede de brune øjne direkte på ham. Smilet trak op på hendes læber igen og hun løftede hagen en anelse, stadig med et skælmsk glimt i sit blik. "Nej," svarede hun simpelt, let konstaterende og afslørede rækken af hvide tænder igen inden hun tog det sidste skridt ned imod ham. Det var ikke fordi hun var vant til at være i øjenhøjde med ham, men det passede hende ganske glimrende at han kunne lægge hænderne imod hendes hofter samtidig med at hun uden at tænke specielt meget over det, kunne lægge armene omkring hans skuldre. Hendes blik faldt kortvarigt til hans læber da han stillede et spørgsmål til hendes ord, før det fandt tilbage op til hans øjne. Den ene mundvig trak sig let op igen og i stedet for at svare ham lige med det første lænede hun sig lidt frem for dvælende at fange hans læber i et kys der til stadighed fik en varm fornemmelse til at sprede sig igennem hele hendes krop og da hun brød væk igen lå smilet helt naturligt lige nøjagtigt hvor det hele tiden havde gjort. Hendes blik flakkede lidt imellem hans øjne, før hun endelig svarede på det spørgsmål han havde stillet før. "Motiver."Hendes arme gled væk fra hans skuldre igen, for at hun i stedet kunne stikke den ene hånd ned i lommen på den kappelignende jakke igen efter endnu engang at have fjernet en handske – denne gang på den modsatte hånd. Da hun trak den op igen, havde hun de tre fotografier hun for lidt siden havde puttet derned med sig, og hun så kortvarigt op på ham, før hun på få sekunder så dem igennem og dernæst puttede alle på nær en tilbage i lommen. Hun drejede det en enkelt gang imellem sine bare fingre, stadig smilende, og holdt det op så siden med selve billedet var vendt så han tydeligt kunne se sig selv redde Ionas tromler i lydløse bevægelser på troldmandsfotoet. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 9, 2012 1:47:42 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt fandt det, da han lige havde tænkt over det et øjeblik, ret behageligt at stå med Annabel i øjenhøjde og et sekund eller to, havde han lyst til at slå armene omkring hende og løfte hende op i vejret. Han nøjedes dog med at lægge en, stadig behandsket, hånd, på hver af hendes hofter og se varmt på hende med lige der blik, der fuldt ud var forbeholdt hende.
Da hun i stedet for at besvare hans spørgsmål med det samme, lagde armene om halsen på ham og lænede sig frem, smilede han skævt og lænede sig selv uden nogen protester, lidt frem og mødte hendes læber på halvvejen. Hendes næse var iskold mod hans kind, men hendes læber varme i en skarp kontrast, der kun satte en ekstra dimension på den altid behagelige oplevelse, mens deres ånde stod i en lille hvid dampsky mellem dem.
Han trak kun hovedet ganske lidt tilbage, og opdagede ikke engang, at han havde ladet armene glide helt omkring hende, mens han havde været optaget af hendes mund. Han rynkede panden spørgende endnu engang og lukkede armene lidt fastere omkring hende "Motiver?" gentog han hendes ord og tilføjede med et lille smil "Hvilke motiver var så fristende at du vover dig ud i sneen så?" han slækkede sig greb lidt da hun stak den ene hånd i lommen og fulgte nysgerrigt selvsamme hånd med blikket indtil hun stak to ud af tre fotografier tilbage i lommen og vendte det sidste mod ham.
Han så et øjeblik på hende med rynkede bryn, uden at det dog påvirkede smilet, og slap hende så med den ene arm og drejede siden lidt til hende, mens han med den nu frie hånd, tog billedet forsigtigt mellem to fingre og så nysgerrigt på det. Han skar en lille grimasse over at være blevet fanget i linsen på den måde, men smilet det stadig blev siddende, forrådte ethvert tegn på egentlig utilfredshed "Jeg vælger at se det som en fordel jeg rent faktisk tog den Tromler så du ikke endte med at bruge et billede på en nitte." han drejede hovedet med hende med et lydløst grin den blottede hans tænder og plantede så et flygtigt kys på hendes kolde kind, før han så på billedet igen og udstødte en lille munter lyd "Jeg glemmer lykkeligt hvor stor en klovn man ligner med den hjelm når jeg hænger deroppe."
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 9, 2012 12:02:31 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Hans læber var varme og behagelige imod hendes og sendte naturligt en lille kuldegysning ned langs hendes ryg og hun lænede sig automatisk lidt imod ham da hans arme gled omkring hendes krop. Hun blev stående der et øjeblik mens hun svarede ham med et enkelt ord. Som han svarede tilbage lod hun samtidig armene glide ned fra hans skuldre for at gå på jagt efter fotografierne. Hendes blik røg op imod hans ansigt igen og hun fnøs påtaget fornærmet over hans ord. "Vover, må jeg være fri," svarede hun uden at kunne lade være med at smile samtidig, alt imens hun så billederne igennem. "Jeres vinter er blot urimeligt kold."Hun slog blikket op igen og så på ham gennem sine øjnevipper som opfølgning på sine egne ord, uden at løfte hagen. Det gjorde hun først da hun øjeblikket efter vendte det udvalgte billede imod ham så han kunne se det. Uden protester lod hun ham tage det fra hendes fingre, før hun tog handsken på igen nu hendes hånd var fri. Hun rynkede selv lidt på brynene over hans ord med en underfundigt smil på læberne. "Det ville ikke have været afgørende," pointerede hun, som han placerede et kys imod hendes kind. Hans næste ord fik hende alligevel til at klukke muntert og hun drejede hovedet lidt så hun kunne se hans ansigt. "Så forfærdelig er den ikke."Annabel betragtede ham lidt. "Motiver..." hun smilede underfundigt igen og lod sin arm glide op over det af hans skulderblade der var længst væk fra hende, for at lade den glide tværs over hans kraveben, så hun endte med at stå ind imod hans ryg. Med den frie arm rakte hun ned i lommen og fiskede kameraet op igen, før den også smøg sig over hans anden skulder og hun kunne holde det lille apparatur ud foran ham. Linsen var vendt imod det landskab hun for et øjeblik siden havde betragtet og hun lænede hovedet lidt længere ned imod hans øre, som hun lavmælt fortsatte sin sætning: "Er lige så meget perfektion i imperfektion." Med det trykkede hun udløseren ned uden overhovedet at se igennem linsen og fangede et billede hun endnu ikke vidste hvordan ville udforme sig. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 9, 2012 18:30:36 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt slækkede kun lige sit greb nok til at give Annabel råderum nok til at stikke hånden i lommen. han så nysgerrigt på de tre fotografier hun trak op og kom til at grine smørret over hende indignerede respons på hans drillerier, uden helt at tænke over, at han netop følte sig afslappet nok sammen med hende, til netop at drille, uden at være nervøs for hun ville tage det forkert. Han trak lidt på skuldrene mens det smørrede grin blev erstattet af et varmt i steder og han gav hende et lille fast klem "Det er ikke engang slemt i år." kommenterede han med et sigende blik "Men måske er jeg bare født halvt isbjørn."
Hans opmærksomhed flyttede sig til billedet hun holdt frem og han slap hende med den ene arm for at kunne tage billedet fra hendes hånd og se nærmere på det. Han skævede kort til hendes og fnøs muntert over hendes ord, efter at have plantet et impulsivt kys på hendes kind "Måske ikke, men jeg foretrækker det her." han viftede lidt med billedet og trak så på skuldrene igen da hun fortsatte "Den er slem nok, men nødvendig."
Han tav igen og så nysgerrigt på hende, mens hun gentog det samme ord igen og samtidigt drejede sig, så han måtte give helt slip på hende. Han fulgte dog med hendes bevægelser og endte selv med ansigtet vendt mod udsigten over det vinterlige, skotske landskab og havde ikke en eneste protest, da hun lagde armene om hans skuldre igen og på samme tid lænede sig ind mod hans ryg med ansigtet tæt ved hans. I stedet fulgte han hendes bevægelser mens hun trak kameraet frem igen og fokuserede på det mens hun holdt det frem foran dem begge. Han nikkede svagt til hendes ord og kneb øjnene lidt sammen i et fejlet forsøg på at se gennem linsen og drejede så hovedet og så lidt overrasket på hende, da hun tog et billede uden at vide nøjagtigt hvad hun ville fange. Hendes ord havde dog overflødiggjort at spørge mere til det og i stedet så han igen spekulativt på selve kameraet "Det ligner et helt almindeligt muggler-kamera.." sagde han nysgerrigt, mens han løftede den ene hånd og lagde den let imod hendes arm, og nød den varme fornemmelse af hende mod sin ryg.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 10, 2012 1:55:41 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel rystede lidt på hovedet for sig selv over Matts svar og nøjedes med at fnyse muntert af det første, tydeligvis ikke ligefrem enig. Hun kunne dog ikke gøre andet end at smile bredt igen over hans efterfølgende ord. "Ser man det..." svarede hun i et let drillende tonefald og klukkede lidt over det mentale billede af Matt i forhold til en plysset isbjørn og mærkede stadig smilet hvile på sine læber som han rent faktisk fik billedet fra hende. Hendes kind brændte lidt igennem kulden der hvor han havde placeret et kys og hun lod blikket falde til fotografiet da han viftede med det. "Det ser også ganske glimrende ud," svarede hun og smilede lidt over hans efterfølgende ord om hjelmen, uden at svare yderligere på dem fordi hun i stedet hurtigt var optaget af at forsætte hvor hun tidligere var sluppet. Anna var dog også ganske tilfreds med måden hun endte med at stå på og umiddelbart efter hun havde taget et billede trak hun armene med kameraet lidt tilbage igen, så begge kunne hvile over hans kraveben. Hun bukkede nakken lidt for at plante et flygtigt kys imod hans hud lige omkring der hvor halsen til uniformen begyndte, før hun igen løftede hovedet lidt og så på kameraet i den ene af hendes hænder. "Det er det også," bekræftede hun hans undrende ord og lænede sig lidt tættere ind imod hans varme ryg, før hun fortsatte. "Eller var, ville nogen måske mene."[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 10, 2012 2:41:46 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt smilede lidt bredere og vippede et par gange med øjenbrynene hurtigt efter hinanden over Annabels klukken og nikkede så bekræftende "Mhm.. så kan du ikke komme og sige du ikke blev advaret." han gav hende endnu et lille klem og tog så billedet fra hendes hånd for at se nærmere på det.
På trods af sine afværgende kommentarer, der måske kunne opfattes som brok, kunne han ikke lade være at smile lidt for sig selv og se på billedet igen, med en egentlig meget tilfreds følelse, over øjeblikket der var foreviget på det. Han beholdt billedet i hånden uden at tænke over det da han naturligt fulgte hendes bevægelser, og endte med ryggen til hende og hendes ansigt lige ved siden af sit eget ved den ene skulder "Det må være fotografen mere end motivet." begyndte han halvhjertet, men gjorde ikke mere for at køre rundt i det samme emne.
I stedet rettede han nysgerrigt opmærksomheden mod kameraet i hendes hænder og gøs lidt, da hendes læber mod hans hals, fik en kuldegysning til at vandre hele vejen op langs hans rygsøjle og til sidst fik de små hår i hans nakke til at rejse sig. Hans øjne gled i et kort sekund, før han åbnede dem med et varmt smil på læberne og igen så, først på kameraet, så på hende, så godt det nu kunne lade sig gøre som de stod "Har du så selv fået det til 'ikke at være det' eller?" spurgte han stadig nysgerrigt, mens han løftede hånden der ikke stadig holdt billedet, lagde den på hendes modsatte arm og gav den et lille klem.
|
|
|
|
Post by Annabel Baker on Feb 10, 2012 23:14:56 GMT 1
bringing back the artistry and
the nature of polaroid
[/size] Tag: Matthew Blythe • Outfit: Here[/center] Annabel betragtede Matt lidt mens han så på billedet og smilede tilfreds og lettere smørret over hans ord, før hun drejede ham rundt og stillede sig imod hans ryg med blikket rettet imod landskabet. Der blev det ind til hun bøjede nakken for at plante et kys imod det nederste af hans hals, der var behageligt varm og hun følte sig i et øjeblik helt svimmel over duften af ham. Hun havde ikke rykket hovedet særligt langt væk igen og gjorde det først da han drejede sig i et forsøg på at se på hende. Et smil krusede hendes læber igen og hendes behandskede tommelfinger på den hånd der ikke holdt kameraet, strøg let over hans kraveben uden på uniformen i gentagne, blide bevægelser da han lagde sin hånd over hendes arm. "Mellem os to... Ja," svarede hun og ignorerede lidt at det i teorien var et brud på troldmandsloven at pille ved mugglerobjekter på den måde. Annabel gav Matt et klem med den ene arm, før hun langsomt løsnede sit greb omkring ham og lod armene falde ned langs siderne, efter på vejen at have puttet kameraet i lommen igen. Det var dog kun for at træde et halvt skridt til siden og et ned, så hun stod nede på det samme trin som ham i naturlig højde, der igen gjorde højdeforskellen tydelig. "Der var også en anden grund til at jeg kom herud, dog," informerede hun ham hemmelighedsfuldt og lettere tøvende, om end stadig med et smil på læberne og uden at tænke specielt meget over det krydsede hun naturligt afstanden igen og lod armene glide langsomt omkring hans liv under kappen, uden at lægge særligt meget skjul på at det også var fordi han var betragteligt varmere efter træningen end hun var efter at have stået i kulden uden at bevæge sig. [/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Feb 11, 2012 11:15:35 GMT 1
A photograph takes an instant out of time ...altering life by holding it still... ▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Tag; Annabel Baker Wearing; This Matt rynkede brynene lidt og gav Annabels arm endnu et klem uden at tænke over det, da hun så ud til at betænke sig lidt, før hun svarede på hans spørgsmål. Hendes indrømmelse fik ham dog kun til at trække let på skuldrene, uden at kunne se det harmdirrende farlige i, at et kamera var blevet tillagt nogle evner det ikke var skabt med, selvom han godt vidste det i realiteten var forbudt.
Han nikkede og så nysgerrigt på kameraet indtil hun løsnede sit greb omkring ham og trak det væk fra hans synsfelt for så at træde det sidste trin ned ved siden af ham. Han rynkede brynene svagt da hun talte igen og så opfordrende på hende "Ja..?" spurgte han og smilede varmt da hun smøg armene under hans kappe. I stedet for at lægge armene omkring hende med det samme, rakte han ned og tog fat i kappens kanter, for så at trække den med sig da han lagde armene omkring hende, så hun blev næsten dækket af den også "Det lyder alvorligt. Skal jeg være nervøs?" spurgte han svagt drillende, selvom der var et glimt af alvor bag det muntre i hans blik.
|
|
