|
Post by Christiane Wolf on Oct 22, 2011 17:26:58 GMT 1
Den kolde vind bed i Christianes ansigt, da hun fløj de sidste par meter og derefter landede. Hun udåndede tungt, da hun steg af kosten og strøg et blond lok væk fra øjnene, hvorefter hun vendte sig om og lod blikket glide over Quidditchbanen en sidste gang. Det var allerede ved at blive mørkt, hvilket betød mere krævende træning, og selvom Christiane elskede Quidditch, glædede hun sig aldrig til disse kolde og mørke måneder.
Der var varmere og mere hyggeligt inde i omklædningsrummet takket være de andre spillere, der snakkede og grinede, og da hun trådte indenfor, gled et skævt smil over hendes læber. Hun blev aldrig træt af dette. Med et fornøjeligt og træt suk satte hun sin kost op ad væggen og begyndte at trække handskerne af hænderne. Mange af de andre var allerede på vej ud for at få stillet deres sult med noget varm aftensmad, der ville findes oppe i Storsalen, og Christane hilste på dem, mens hun selv glædede sig til at komme op i salen, der ville være endnu varmere end her.
TAG: JESSIE TAYLOR BLYTHE
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 23, 2011 0:57:21 GMT 1
TAG: CHRISTIANE WOLF
Jessie havde ikke været sit energiske selv i den foregående måned, men quidditchbanen var det ene sted, hvor hun kunne fortsætte som om intet var hændt, ignorere foregående episoder og et privatliv, der var blevet væltet noget så grusomt ud over det hele og bare spille. Hun var skide god og både hun, Mary og Garreth levede op til deres nye poster som Gryffindors angrebsspillere. Det var et frirum i hverdagen og en leg, som hun stadig elskede lige så meget som inden hun kom på holdet.
Imens hun klædte om, snurrede hendes tanker omkring en samtale med netop Garreth et par dage forinden. Hun sniksnakkede lystigt med sine medspillere, men selvom hun egentlig var færdig som en af de første, blev hun hængende, stadig i samtale med en af baskerne. Til sidst meldte han også sin afgang og Jess lænede sig op af ydervæggen, med blikket på holdets anfører og et skævt smil på læberne. ”Du Christiane,” begyndte hun prøvende, testende den andens sindsstemning, men alligevel fast besluttet på at få spurgt. ”Olsson-finten. Vi snakkede om at prøve den overfor Ivory og Llewellyn ved den forestående kamp. Jeg og Garreth har finpudset den ret effektivt...” Hun hævede begge øjenbryn, foregav at være helt overbevist om at få et ja og stak hænderne i lommerne på sine vidde bukser.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Oct 24, 2011 14:55:49 GMT 1
Da Christiane lagde kappen fra sig og lige skulle til at fortsætte med at tage spillerdragten af, opfangede hun sit navn siges et sted bag hende. Hun genkendte det røde hår øjeblikkeligt, da hun kiggede over skulderen. "Hey," hilste hun med en halvtræt tone, men stadig med det skæve smil hvilende på sine læber. Hun lyttede nøje, mens hun fortsatte sin afklædning, og trak let på skuldrene, da Jessie var færdig med at tale. "Jeg ved ikke, hvor mange øvedage vi har inden kampen," sagde hun og trak øjenbrynene en smule sammen. "Vi har allerede mistet en på grund af halloweenfesten," tilføjede hun mindre entusiastisk og vendte sig mod Jessie og betragtede hendes ansigt. "Jeg vil gerne have alle med på idéen," forklarede hun og strøg endnu en gang en hårlok væk, der var faldet ned foran hendes øjne. Den kommende kamp var årets første, og Christiane var stærkt opsat på, at de fik trænet alt det de kunne, så de ikke var det mindste nervøse. Selvom det var risikabelt, håbede hun meget på at vinde.
[/justify]
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 24, 2011 15:13:07 GMT 1
TAG: CHRISTIANE WOLF
Jess blev stående, afslappet lænet op af ydervæggen og betragtede sin anfører gennem let sammenklemte øjne. Hun trak lidt på skuldrene og smilede lige dele skævt og prøvende. ”Hvorfor egentlig? Kan vi ikke bare øve før festen lørdag? Det burde da ikke være en forhindring, at folk skal hoppe ned i deres kostumer bagefter, vel?” Hun lagde hovedet på skrå og strøg en rød lok om bag øret. Der var ikke meget tvivl om, at den entusiastiske femteårselev var med på snart sagt den værste. Ud over måske netop anføreren var der næppe nogen, der ønskede sejren lige så meget som hun gjorde. ”Desuden har Olsson-finten da ikke rigtig noget at gøre med andre end angriberne?” Hun rynkede panden en anelse, men smilede stadig. ”Jeg er sikker på at Mary også ville være frisk på at afprøve den. Vi vil bare sindssygt gerne vise ravnene at selvom vi er et nærmest nyt hold her i år, så kan vi sparke lige så meget røv som i gjorde sidste år,” erklærede hun, som hun skubbede sig fri af væggen igen. Hun gik over til det enlige spejl og samlede håret i en hestehale, uden at gøre nogen mine til at snuppe sit overtøj og smutte.
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Oct 24, 2011 15:41:11 GMT 1
Christiane smilede bredere over det, hun sagde. "Det er højst sandsynlig ikke alle, der gider det med hensyn til forberedelsen til festen," sagde hun og hævede øjenbrynene. Christiane brugte til forskel fra andre ikke hele dagen på at gøre sig klar, og hun kunne helt ærligt ikke forstå, hvordan man kunne bruge så meget tid på det. "Men hvis du får dem med på det, ved du, at jeg ikke vil afvise idéen," tilføjede hun og samlede sine handsker op fra bænken for at lægge dem på hendes sammenfoldede kappe.
"Det ved jeg," sagde hun og satte kurs mod noget slikpapir, nogen havde smidt fra sig. Hun lyttede til Jessie, mens hun med et lydløst suk samlede papiret op for at smide det ud. "Selvfølgelig!" udbrød hun, da hun smed slikpapiret i en skraldespand. "Det er bare vigtigt, at holdet kender til finten, så vi ikke risikerer store overraskelser blandt dem, der ikke er involverede i det," forklarede hun og strakte hele sin krop, da et pludseligt gab trængte sig på. "Men jeg vil gerne afprøve det, og hvis det går godt, er der mulighed for, at vi bruger det, da det, som du siger, kun omhandler angriberne og målmanden," tilføjede hun, da hun hang en kappe, der var faldet på gulvet, op på igen.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 24, 2011 16:18:32 GMT 1
TAG: CHRISTIANE WOLF
Jess trak på skuldrene igen og skar ansigt. ”Hvor længe kan de bruge på at få tøj på?” spurgte hun rent retorisk, velvidende af holdet, der primært bestod af piger, kunne bruge ufattelig lang tid på netop det. Tøj, makeup, hår. For dem, der virkelig gik op i den slags, var det en hel kunstart. Hun smilede skævt. ”Aye, aye, kaptajn. Jeg skal prøve.” Med et muntert fnys, kiggede hun lidt rundt i omklædningsrummet, før hun skubbede sig fri og i stedet gav sig til at få kontrol over noget så ligegyldigt som netop sit eget hår.
Hun samlede det i en løs knude og nikkede lidt af Christianes ord, imens hun brummede bekræftende. ”Klaaart,” udbrød hun selv. ”Klart, klart.” Hun smilede bredt og tilfredst og samlede kappe og halstørklæde op fra en bænk, før hun smed begge dele over skulderen og rundt om halsen. ”Ja altså... Deres målmand jo,” pointerede hun, med et djævelsk glimt i øjnene. ”Ivory kommer simpelthen ikke til at ane hvad der ramte hende.” Hun så morderligt selvtilfreds ud, som hun smed spillerkappen over den ene arm og vippede lidt tilbage på hælene. ”Du kan være helt velforvisset om, at vi nok skal give dem baghjul...”
|
|
|
Post by Christiane Wolf on Oct 24, 2011 17:00:07 GMT 1
Christiane betragtede Jessie med umærkeligt sammenknebne øjne. Det, hun sagde, fik Christiane til at lægge hovede en anelse på skrå, hvorefter hun krydsede sine arme foran brystet. "Men jeg gider ikke nogen straffe til Ravenclaw," sagde hun med oprigtig seriøsitet og granskede Jessies ansigt et øjeblik, før hun vendte sig om og lod blikket glide søgende gennem omklædningsrummet. Da hun ikke kunne se noget, der ikke skulle være der, gik hun tilbage til sine ting, der lå på bænken. Hun mistænkte mere og mere, at hun havde accepteret idéen lidt for hurtigt, men samtidig ville det ikke skade at prøve den til træningen. Der kunne hun altid afslå, hvis hun ville. "Jeg glæder mig til sejren!" sagde hun og genfandt smilet, hvorefter hun samlede tingene op. Christiane og Jessie snakkede ikke særlig meget udenfor Quidditch, og hvis de endelig gjorde, omhandlede det ofte sportsgrenen. Men Christiane havde ikke noget imod det, da Quidditch var en af hendes favoritinteresser.
"Du undveg desuden den basker rigtig flot," udbrød hun, da hun i dette øjeblik kom i tanke om det. Hun kiggede endnu en gang rundt i rummet, før hun vendte sig halvt mod Jessie og halvt mod udgangen, der førte ud til banen. "Skal vi gå ud?" spurgte hun og gestikulerede hen mod døren, mens hendes blik lå på Jessie.
|
|
|
Post by Jessie Taylor Blythe on Oct 25, 2011 15:28:25 GMT 1
TAG: CHRISTIANE WOLF
Jessie grinede bredt og flabet af Christianes ord. Hun strammede knolden i nakken en anelse og smilede skævt, før hun bukkede nakken i en kort accept. ”Selvfølgelig ikke,” sagde hun endelig, men modsagde sine egne forsikringer med den ballade, der spillede i hendes blik. ”Ingen straffe,” gentog hun anførerens ord. Hun virkede ikke ligefrem overbevisende, men så blot muntert på den anden, imens hun samlede både kappe og tørklæde lidt tættere omkring sin lille figur, overbevist om at vinden udenfor ville gå gennem marv og ben.
Smilet trak blot yderligere op, som Christiane kom med en enkelt sejrssikker erklæring. Jess stak den ene tommel i vejret og lukkede dernæst den modsatte hånd omkring kosteskaftet på sin firefly. Hun rankede sig en anelse og slugte rosen med yderste tilfredshed. ”Tak!” Med alting samlet, så hun også mod udgangen og nikkede så. ”Ja lad os det.”
Hun førte selv an udenfor, væk fra omklædningsrummene og op imod slottet, alt i mens hun udvekslede løse og faste kommentarer omkring quidditch med anføreren.
CLOSED
|
|