In between classes

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i'm looking for

Vejret var ikke noget at r?be hurra for, og det kedelige efter?r syntes at have indfundet sig for alvor. Tunge regnskyer hang truende henover Hogwarts omr?der, og luften var fugtig, men p? trods af faren for regn hvilket sekund det skulle v?re, havde de fleste elever bev?get sig ud i g?rden. Julie stod n?r indgangen til skolen og pr?vede at st?tte sin taske mod en mur, mens hun rodede rundt i dens indhold. Psyche var med hende, da de var fulgtes udenfor efter timen.

Det var fredag men desv?rre stadig skoletid. Julie havde lige v?ret til eliksirer og havde pakket sine ting s? rodet, at hun ikke kunne lukke sin taske ordentligt, fordi hun bare ville ud af krypten s? hurtigt som overhovedet muligt. Nu da hun var kommet udenfor, f?lte hun sig n?dsaget til at g?re et eller andet ved taskens indhold, fordi det allerede var ved at drive hende til vanvid, og hun bandede lavm?lt, mens hun trak sin kedel op ad tasken. "Hold lige denne her." sagde hun til veninden, rakte hende kedlen og l?ftede sit ene ben, s? hun kunne l?gge noget af taskens v?gt mod sit l?r. "Lortetaske..." mumlede hun surt og rykkede rundt p? b?gerne i tasken, hvorefter hun kiggede til siden p? den j?vnaldrende slange med et 'undskyld, jeg er snart f?rdig'-ansigtsudtryk.

outfit

[Psyche Hestia Guillotine]

Life doesn't have to be so complicated
A little magic can easily save your day

Med et skeptisk blik op mod skyerne på himlen, tog Psyche imod Julies keddel. Psyche havde ikke problemer med krypten, men havde alligevel skyndet sig, for at kunne følge med Julie. Heldigvis havde hun for længst løst problemet med pladsmangel i tasken, hvis ikke man kunne klare det på sit 7. år, hvad havde man så egentlig lært? Hun besluttede sig i underbevidstheden for at der ikke kom regn, og vendte blikket mod en af de få ravne, hun kom godt ud af det med. Den kære Julie, kunne vist godt bruge en hånd. Psyche stillede sin egen taske og kedlen på jorden, og tog fat i Julies taske, så hun kunne holde den for hende, og Julie kunne få hænderne fri til at arbejde. På den måde kom de sikkert også hurtigere videre.

Mens hun så på sin veninden asen og masen, blev hun enig med sig selv, om at dele ud af sin visdom. Julie havde tydeligvis brug for tippet. "Har du overvejet en udvidelsesbesværgelse? Eller at krympe dine ting?" Det skeptiske blik Psyche længe havde haft hvilende på tasken og alle de ting der skulle i den, vendtes nu op mod Julie. "Tror du snart det der lykkedes? Jeg fryser jo mere end en skaldet yeti herude" Sammen med sætningen kom et overbærende smil, selvom de skam var alvorligt nok, når hun sagde at hun gerne ville videre

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i'm looking for

Først kiggede Julie overrasket på Psyche, da hun tog tasken ud af hænderne på hende, men så dæmrede det for hende, at hun bare ville give en hjælpende hånd, og hun vendte sig blot mod veninden og fortsatte sit forsøg på at få bugt med sine ting. "Jo, altså..." begyndte hun og hev en bog op af sin taske, "... min gamle taske var magisk udvidet, men så fik jeg en ny. Og så droppede jeg at ordne den, fordi jeg alligevel bare proppede så mange ting i den, at jeg ikke kunne bære den." fortalte hun og trak en knækket fjerpen op, hvorefter hun placerede bogen mere strategisk i tasken. "Jeg er lige om hjørnet, din utålmodige møgunge." sagde hun med en mild undertone, der understregede, at hun overhovedet ikke mente det som en fornærmelse. Hun trak staven ud af ærmet, rettede den mod den knækkede fjerpen og mumlede "Evanesco!", hvorefter den forsvandt for øjnene af dem. "Sååådan." sagde hun og tog imod tasken fra Psyche igen. "Og til ære for dig," sagde hun og blinkede drilsk til hende, før hun rettede staven mod kedlen på jorden. "Reducio!" Kedlen skrumpede ind, og Julie bukkede sig forover for at samle den op og putte den ned i sin nu organiserede taske. "Det burde gøre tricket." sagde hun med et smil og svingede remmen over skulderen og skubbede staven op i ærmet igen med et smil.

outfit

[Psyche Hestia Guillotine]

Life doesn't have to be so complicated
A little magic can easily save your day

Psyche løftede et fint buet øjenbryn som reaktion på Julies forklaring "Så hellere bakse med pladsmangel? Og skulle pakke tasken om, når du bliver nødt til at flygte fra krypten fordi der er sååå uhyggeligt?" Ironien var nærmere en overtone end en undertone i Psyches stemme, men alt var hun sagde var kærligt ment, for hun brød sig faktisk ikke selv synderligt om krypten, og forstod sagtens Julies længsel mod at komme væk derfra efter timen i eliksirer. Eliksirer var heller ikke ligefrem Psyches yndlingsfag, så hendes længsel efter at forlade lokalet, opstod stort set når hun gik ind i det. At forsøge sig med eliksirer for anden gang, hvad været en dum beslutning.
Julie fik sin taske tilbage da hun var klar, og Psyche samlede sin egen op fra jorden, hvorefter hun med et kritisk blik børstede jord af den. Den havde sgu været for dyr, til at hun kunne lade den være beskidt i mere end 2 minutter af gangen. Da tasken så tilpas fejlfri ud, vendte Psyche igen sin opmærksom helt mod Julie, og blev glad for at se, at veniden nu var helt færdig med at omorganisere sin taske. "Så hvornår er din næste time? Tid til sladder og en snack, eller hvad?" Sandt nok havde de været i gang med året i et stykke tid nu, men Psyche havde udelukkede styr på sit eget skema, og selv det havde hun ikke helt styr på. I dag havde hun eliksirer til at starte med, og så havde hun fri helt til kl 15, fordi hun ikke havde valgt spådom, men derimod havde runer fra 15-17. Hvordan det så ud med Julies skema, havde hun ærligt talt ingen anelse om, selvom det ikke var første gange hun fulgtes med hende ud fra eliksirer.

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i'm looking for

Julie fnøs. "Ja, ellers render jeg rundt med en øm nakke resten af dagen!" svarede hun og ignorerede i første omgang den ironiske bemærkning om den skrækkelige krypt. "Og kom ikke og sig, at du ikke havde travlt ud af det lokale." bemærkede hun bagefter og så sigende på hende med smilet hvilende i sine øjenkroge.

Efter at have placeret den formindskede kedel sikkert i sin taske og lukket den, betragtede Julie kort Pysche, mens hun børstede sin taske ren. "Jeg har magiens historie klokken tolv, så jeg har i hvert fald tid til lige at hænge lidt." svarede hun og begyndte automatisk at gå, så de kunne komme indenfor hurtigst muligt. "Og jeg kunne virkelig også fråde noget." tilføjede hun og lagde per automatik en hånd på sin mave. "Jeg skal i hvert fald have noget energi, ellers kan jeg ikke holde mig vågen i en hel time med konstant notetagning." Hun himlede med øjnene ved tanken om sine timer med historie, der på en eller anden mystisk måde alligevel var hendes yndlingsfag. Om Psyche havde noget andet inden runer, som de tog sammen, vidste Julie ikke helt, men under alle omstændigheder havde de en del tid, for hun gik stærkt ud fra, at slangen ikke tog spådom.

outfit

[Psyche Hestia Guillotine]

Life doesn't have to be so complicated
A little magic can easily save your day

Psyche smilede af Julie, og nikkede erkendende "Jeg havde travlt, men kun fordi eliksirer er et vitterligt nedern fag, hende Garcia er sgu for underlig, og jeg prøvede at følge med dig.. Jeg er ikke bange for krypten, det ville være tosset" De fleste vidste vel efterhånden at krypten var slangernes domæne, Psyche var i hvert fald ikke særligt hemmelighedsfuld omkring det, så langt de fleste af hendes venner vidste det. Så vidt Psyche vidste, gik de andre slanger heller ikke vildt meget op i, at holde beliggenheden af kollegiet hemmeligt.

Gode nyheder var det næste der undslap Julie "Fedt, så lad os se om vi kan finde noget lækkert... Jeg har først undervisning igen kl 15.. Nogle af os er jo geniale nok til ikke at spilde tiden på spådom, magen til fjollet fag skal man lede længe efter" Psyche ville nok aldrig få en positiv holdning til spådom, hun syntes hele konceptet i faget var vitterligt fjollet. Magines historie derimod, dét kunne man forholde sig til! Det var lige faget for Psyche, som heldigvis ikke havde et lige så ambivalent forhold til det som Julie. "Måske kan vi finde en husalf og bestille nogle cupcakes, eller noget andet opkvikkende, så du ikke falder i søvn lige så snart professoren åbner munden" Psyche tvivlede på at der fandtes en eneste elev på 7. årgang, som kunne prale af at de aldrig var faldet i søvn i historie, men der var trods alt nogen som ikke sov hver gang.
Men de snakkede, nåede de tilbage til indgangen, som udgjorde en flaskehals af en større mængde elever der var på vej ind igen. Således kom de til at stå stille, og vente på at det blev deres tur til at komme igennem. Pscyhe himlede med øjnene og så på Julie "Er der ikke førsteret for de ældste elever i denne her situation? Vi kunne trods alt trylle de nye om til tudser, og så ville halvdelen af problemet her være løst.. Hvis vi fjernede mudderblodseleverne helt, ville der nok kun være en fjerdedel tilbage" Ved ordet "mudderblod", vendte en af de andre i mængden sig om og stirrede chokeret på Psyche. Det var tilsyneladende en yngre elev, for der skulle ikke mere end et arrigt blik til for at få den mindreårige til at vende opmærksomheden væk fra dem igen.

TAG: Julie Young
WORDS: 538
OUTFIT: Skoleuniformen
NOTES:

[Julie Aderyn Young]

sometimes things that you i g n o r e ,
are all the things i'm looking for

Julie kom til at grine, da Psyche omtalte deres eliksirprofessor som underlig. "Ja, ok." sagde hun smilende. Egentlig syntes Julie ikke, at hun var helt slem, men hun kunne ikke se nogen god grund til at forsvare hende. "Jeg tror, at jeg en dag dør af forgiftning fra dampene, der kommer fra alle de underlige eliksirer, folk får kogt sammen." sagde hun tænksomt. "Det var ikke den skarpeste kniv i skuffen, det placerede eliksirlokalet i krypten, hvor der ikke er nogen vinduer!" Julie vidste godt, at Slytherin-kollegiet lå i krypten. Det var i hvert fald derfra alle slanger syntes at komme, og hendes bror havde flere gang smidt bemærkninger, der ledte hende til samme konklusion. Men den præcise beliggenhed kendte hun ikke, ligesom enhver anden elev på skolen ikke anede, hvor de andre kollegie-indgange kunne findes. Hun havde flere gange overvejer, om der var kastet en eller anden besværgerlse, der forhindrede folk i at give informationen videre, men hun følte sig nu fri til at fortælle det til hvem det nu skulle være - men hun ville aldrig gøre det.

Som antaget havde Psyche ikke spådom, og Julie smilede selvtilfreds uden at tænke over det. "Så har du jo masser af tid!" udbrød hun og slog sine håndflader mod hinanden i et enkelt, entusiastisk klap. "Vi kan gå ned i køkkenet, der er i hvert fald husalfer nok." sagde hun og kiggede til siden på sin veninde for at se hendes reaktion på forslaget.

Da de endte med at stå i kø for at komme ind på slottet, slog Julie et utålmodigt smæld med tungen. "Helt ærligt, vi er jo lige gået ud derfra!" brokkede hun sig utilfredst og krydsede armene. Da de alligevel stod forholdsvis stille, vendte Julie sig en halv omgang mod Psyche, så de kune se på hinanden, mens de talte, og hun åbnede munden i et lydløst 'Ja!' til venindens forslag om at give de ældste elever førsteret. "Jeg havde i hvert fald forventet lidt flere frynsegoder her efter sommerferien." sagde hun. Til forskel fra de fleste andre af Julies egne veninder, bed hun slet ikke mærke i, at ordet mudderblod blev taget i brug, hvilket kun vidnede om, at hun ikke var helt uvant til at høre det rundt omkring derhjemme. Med det sagt brugte hun det aldrig selv, men det var ikke noget hun undlod at gøre bevidst.
Julie rynkede tænksomt panden. "Her ville bare være så tomt, hvis så mange af eleverne blev smidt ud." sagde hun og følte sig nærmest bar ved tanken om så få mennesker på Hogwarts.

outfit