|
|
Post by Feliks Bloodworth on May 16, 2012 16:10:24 GMT 1
Feliks lod let sine fingre glide ind i det lysegrønne græs og spandt det kærligt omkring sin pege- og mellemfinger imens han blik var rettet mod Anessa.
Hans blik var egentlig ikke helt rettet på Anessa men mere hendes hår der let bølgede i den klare forårsvind.
Der var solskind og flere af de unge studerende havde taget chancen og sat sig ud for at læse eller bare hygge sig.
Det var også det som Feliks egentlig gjorde lige nu, læste. Eller, Anessa læste op og ordene gik egentlig bare ind af det ene øre og ud af det andet imens han holdt sit blik stivnet mod hende.
Det var en opgave de havde for i Eliksirer, noget om polyjuice eliksirens egenskaber, eller noget i den stil.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 16, 2012 19:48:33 GMT 1
It's Spring again!the earth is like a child that knows poems by heart~ ~ ~ ~ ~Tag: Feliks Bloodworth - Outfit: Here Anessa bladrede i bogen der lå opslået hen over hendes korslagte ben, tog en dyb indånding og fortsatte så med at læse hvor hun slap ”Det er uhyre vigtigt at marehalmen der indgår i eliksiren er plukket ved fuldmåne, eller vil den være aldeles ubrugelig og eliksiren vil i bedste fald ingen virkning have. I værste fald kan der forekomme uønskede bivirkninger såsom halelignende udvækst, pletvise skæl..” hun løftede blikket lidt uden at stoppe med at læse, havende allerede memoreret de næste linier og betragtede i stedet Feliks overfor sig i græsset ”..sure opstød eller søvnløshed.” hun så hurtigt på vennen igen og smilede for sig selv.
Hendes blik fandt hurtigt den rigtige linie igen ”Efter man har tilsat noget fra personen man vil forvandles til, er det forskelligt hvilken farve eliksiren antager. I bund og grund kunne jeg fortsætte i nøjagtigt det her toneleje og fortælle dig om min grandtante Muriels genstridige tyktarm og du ville alligevel ikke høre en fis af hvad jeg lige havde sagt.” hun løftede hovedet og så med begge bryn hævede sigende på Feliks, mens hun på samme tid strakte det ene ben ud og puffede ublidt til ham med foden ”Har jeg ret eller har jeg ret, Drømmefyr?” hun blev siddende med et afventende blik hvilende på ham, uden helt at kunne skjule at hun morede sig lidt over hans manglende koncentration.
|
|
|
|
Post by Feliks Bloodworth on May 16, 2012 21:11:33 GMT 1
Et intelligent udtryk havde sneget sig henover Feliks ansigt som han havde læberne apatisk adskilt imens han kiggede på Anessa, med et tomt blik.
Han kom til at tænke på blæksprutten i søen, om den ikke snart kom op til overfladen for at sige halløj, det var længe siden han sidst havde set den. Også skulle han huske at gemme sin pakke med Berties Multismagsbønner af vejen før Aeron fandt dem, så var der ihvertfald ikke flere blåbær tilbage, men på den anden side, sidste gang han fandt en af de blå, havde den smagt af saltvand og han havde haft en blå tunge flere dage efter, hvilket også ku-...[/bi].
''Ja! Ja selvfølgelig! Fuldstændig enig!'', udbrød han da han mærkede puffet der fik ham til at ryge tilbage i den virkelige verden fra hans fuldkomne drømmetrance. Han satte straks sit uskyldige smil op samtidig med en arm i græsset for at støtte sig så han ikke skvattede tilbage. ''Det var noget om noget måneskin og så noget.... Wilie hår? Wilier er altså virkelig smukke'', kommenterede han bredt idet han puffede sit notepapir væk fra sit skød. |
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 16, 2012 21:50:26 GMT 1
It's Spring again!the earth is like a child that knows poems by heart~ ~ ~ ~ ~Tag: Feliks Bloodworth - Outfit: Here Anessa himlede åbenlyst med øjnene da Feliks igen blev nærværende og betragtede ham indgående ”Virkelig? Så du er enig med mig i, at min grandtantes irriterede tyktarm er en vigtig ingrediens i Polyjuice-eliksir?” hun så sigende på ham og fnøs, på én gang muntert og svagt irriteret ”Vi snakkede ikke om Willier. De indgår heller ikke.” hun sukkede opgivende og lagde hovedet lidt på sned ”Seriøst, Feliks! Fortæl mig lige hvorfor jeg skal sidde og læse det her op når du ikke hører efter?” hun så svagt anklagende på ham, uden helt at kunne lade være at smile.
Hun så indgående på ham et langt øjeblik endnu, klappede så bogen sammen og lod sig falde baglæns ned i græsset ”Væk mig når du rent faktisk gider at lytte, okay?” hun lukkede øjnene, trak benene op mod sig selv og lod bogen ligge på maven ”Jeg tager lige en lur imens du drømmer færdig om de der willier og min grandtantes tyktarm.” fortsatte hun med en drillende undertone i stemmen.
|
|
|
|
Post by Feliks Bloodworth on May 17, 2012 11:18:16 GMT 1
En let rødmen fandt vej over hans kinder. ''Det kunne jo godt være at man gerne vil være din grandtantes irriterede tyktarm, hvis der altså er hår på sådan en?''. Han hævede drilskt øjenbrynene og vippede dem mod hende, med sit for evigt muntre udtryk.
Han dumpede ned ved siden af hende og tiltede sit hovede til siden så han kunne betragte hende fra sine isblå øjne. ''Undskyld, men det er bare så kedeligt... Jeg har jo aldrig tænkt mig at forvandle mig til en anden, eller jo det kunne være sjovt at være en anden for en dag, men vi må jo ikke lave den eliksir så hvorfor skal man overhovedet vide at den eksistere?'', han så spørgene ud, selvom han allerede nu godt vidste hvad svaret var, at det var almindelig viden og blablalba.
Endnu engang forudsagede Feliks manglende koncentrationsevne at hans blik faldt på en gruppe yngre gryffindor piger der sad og fniste lidt derfra og snakkede om muggler dingenoter og himstergimser.
|
|
|
|
Post by Anessa Llewellyn Yates on May 17, 2012 13:10:00 GMT 1
It's Spring again!the earth is like a child that knows poems by heart~ ~ ~ ~ ~Tag: Feliks Bloodworth - Outfit: Here Anessas øjenbryn røg kun yderligere i vejret over Feliks's flabede svar og hun løftede en hånd afværgende mod ham ”Dine sære tendenser holder du bare for dig selv. Det er mere end selv jeg vil vide om både dig og min tantes potentielt behårede tyktarm.” hun fnøs med et skævt smil mens hun lod sig dumpe ned at ligge og rystede på hovedet for sig selv efter at have skudt ham nogle halvhjertede anklager i skoene.
Hun blev liggende med lukkede øjne mens han fortsatte, men en svag rynke sned sig ind mellem hendes bryn.Da han tav slog hun øjnene op, sukkede dybt og drejede så hovedet til siden og mødte hans blik med øjne der var ligeså blå som hans ”Behøver jeg virkelig svare på det?” hun så sigende på ham mens hun fortsatte ”Det er en del af pensum for at du kan gå herfra med et eksamensbevis du kan bruge i fremtiden, okay. Det ved du godt og desuden så ér det spændende.” slog hun overbevisende fast og lukkede træt øjnene igen uden at uddybe at der var adskillige andre grunde til, at hun hellere end gerne begravede sig i skolearbejde.
|
|
