|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Sept 29, 2011 17:24:19 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt bøjede sig ned og lagde sin kost fra sig i græsset, før han rettede sig op igen, og så sig omkring på den store plæne bag slottet, som måske nærmere kunne kaldes en eng. En stor, åben mark med vildtvoksende græs og vilde blomster i skøn forening. Blomster var der dog ikke så mange af mere, nu kalenderen havde skiftet til september og efteråret for alvor nærmere sig.
De gullige blade på de omkransende træer talte deres eget sprog om netop efterårets komme og han smilede lidt for sig selv. Efterår havde altid været hans favorit blandt de fire årstider og han så frem til når omgivelserne for alvor eksploderede i en farvelade af rødt, gult og gyldent. Han vendte ansigtet mod slottet igen og spejdede mod det, så så på uret på sit håndled og tilbage mod slottet, før han tilsidst endte med at lade sig synke ned i græsset ved siden af kosten og bare nyde at være helt for sig selv en kort stund.
Efter nogle minutter at have siddet og stirret mod slottet, så han sig hurtigt omkring, og lod sig så falde tilbage så han endte liggende på ryggen i det kølige græs, med hænderne under hovedet og så op i den klare, blå septemberhimmel.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Sept 30, 2011 17:42:01 GMT 1
En mindre brise bevægede sig igennem gårdspladsen og videre ud mod arealerne bagved Hogwarts. Den trak de blade med sig, der allerede var faldet af træerne, og skabte en raslen på grund af den tørre stand de var i. Aisling nød lyden af dem, da hun trådte på dem og de knasede under hendes støvler. Hun havde tømt hele sin garderobe for noget der lignede noget der kunne være praktisk, og det var hvad hun havde fundet. Aislings hår sad i en hestehale, og hun havde et bånd rundt om håret, så hun ikke skulle få et par pandehårstotter ned i øjnene.
Aisling var gået fra opholdsstuen ned mod baggårdspladsen, hvor det var nemmest at komme hen til engen, som hun havde aftalt med Matt at mødes på. Hun ville helst ikke indrømme det, men hun havde en mindre klump i halsen. Det her var langt sværere end at mødes med ham sådan helt tilfældigt. Hun havde gået hele dagen og gruet over det.
Solen skar lidt i hendes øjne mens hun satte fødderne i det første stykke jord med græs på i stedet for gårdsten. Det var ikke fugtigt, siden solen havde varmet det hele dagen, men dog heller ikke helt tørt, der var stadig en anelse af noget væske over det.
Aisling gik bare stille og roligt videre, og mens hun gik, vandrede hendes øjne hen over marken for at finde den skikkelse der passede til Matts kropsbygning. Der var dog intet at se, Aisling undrede sig en smule og blev i starten lidt nervøs over om han mon nu ikke var kommet. Det kunne hun dog ikke forestille sig. Matt var ikke den type, der blev væk fra sine aftaler, ikke så vidt hun huskede i hvert fald. Måske var det en hævntogt? Tænkte hun kort. Aisling gik lidt i sine egne tanker, stadig med øjnene svævende efter noget bekendt.
Aisling gik forvirret rundt i noget der føltes som flere timer, og hun blev mere og mere frustreret over at han ikke var dukket op. Nervøst gik hun rundt og bed sig i læben og da hun ikke troede det kunne blive være, gik hun ind i et eller andet lettere blødt og faldt så lang hun var på næsen, uden at have tid til at støtte med hænderne. Aisling bemærkede ret hurtigt, at hendes ben lå på noget, der i bredte og form mindede om et par menneskeben, og hun kiggede undrende bagved sig og fik øje på Matt. Der var ikke sket hende så meget, hun havde fået lidt jord i hovedet, måske et par hudafskrabninger på hænderne og der sad et par græs i hendes hår og klistret fast til hendes kinder og pande. Bortset fra det havde hun det fint nok.
”Der var du.. ” Sagde hun lettere fortumlet og fik først nu rykket på sig. ”Jeg kunne ikke se dig.. På grund af det høje græs.. ” Sagde hun og strøg fingrene over kinderne, for at fjerne græsset der klistrede til hendes hud.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Sept 30, 2011 20:06:47 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt slappede helt af mens han lå i græsset og til sidst gled hans øjenlåg ned. Han sov ikke, slappede bare af med et lille smil på læberne, mens det gik op for ham, at han ikke helt kunne huske at have følt sig så afslappet siden starten på skoleåret. Der var sket så meget. En lavine af begivenheder der bare hobede sig op ovenpå hinanden og vaklede faretruende.
Han hørte ikke de lette skridt eller lyden af græsset der blev strøget tilbage for hvert skridt. Først da en skygge faldt over hans ansigt og noget stødte mod hans ben, slog han øjnene op med et overrasket udbrud. Han satte sig hurtigt op, og nåede lige at se en hvirvel af lyst hår der faldt mod jorden og efterlod personen håret sad fast på, liggende halvt hen over hans egne ben. Han så stadig overrumplet på hende mens hun tydeligt fortumlet forsøgte at komme op igen "Ehm ja... er du okay?" han rakte instinktivt ud og tog let fat om hendes ene arm for at hjælpe hende op, uden at han selv gjorde anstalter til at rejse sig.
Hans ansigt skiftede til en brødebetynget grimasse mens hun forsøgte at fjerne løst græs fra ansigtet, men han kunne alligevel ikke lade være at smile selvom han prøvede hårdt at lade være, bange for at hun ville tage det forkert "Undskyld... jeg var vist lige væk." han smilede igen, denne gang fordi hun rent faktisk var kommet og han havde set frem til både flyveturen og selskabet "Men du kom... er du klar så?" han kom hurtigt op at stå og rakte den ene hånd ned mod hende for at hjælpe hende op.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 2, 2011 12:13:37 GMT 1
Aisling kiggede lidt på et af bladene hun lige havde fjernet fra sin kind, og vendte så blikket hen mod ham igen. Hun smilede let til ham og nikkede kort til ham, hun havde det fint, nu når hun var kommet sig lidt over chokket.
”Det går nok” Sagde hun og kom også til at smile af hele situationen og rystede lidt på hovedet.
”Jeg kunne jo også bare se hvor jeg går.. ” Sagde hun og bed sig forsigtig i læben. Aisling blev siddende lidt uden rigtig at vide hvor hun skulle gøre af sig selv, hun hørte sin storebrors rasende stemme i baghovedet, de gange han havde været efter hende, da hun havde været sammen med Matt, men ignorerede den blankt. Der var jo ingen måde han kunne finde ud af det på, var der? En lille rynke i panden var det eneste der afslørede hendes bekymringer.
”Orv.. Du har sørme travlt, er der noget vi skal nå?” Spurgte hun og tog imod hans hånd mens hun kom op at stå igen. Hun smilede lidt skævt til ham og stod og vippede lidt på fødderne uden rigtig at vide hvad hun skulle gøre af sig selv. Hendes blik gik skiftevist fra hans kost og op til hans øjne og tilbage igen, hun kunne godt mærke på sig selv at hun ikke var helt glad ved situationen.
”Mhm.. Det er jeg.. ” Sagde hun og pressede læberne sammen mens hun tog et skridt tættere på ham, stadig en smule akavet, da hun stort set ikke havde fløjet på en kost siden hun havde Flyvning.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 3, 2011 11:09:47 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt smilede skævt og lagde hovedet lidt på skrå mens hun fjernede et blad fra sin kind "Det ville måske virke.." spørgte han forsigtigt drillende før han rejste sig og rakte en hånd ned for at hjælpe hende op "Undskyld alligevel." han slap hendes hånd igen og rømmede sig let, mens han så på hende med et lille smil "Jeg var ikke sikker på du kom.." hans bryn trak sig lidt nedefter ved den svage rynke i hendes pande, men han sagde ingenting mens en smule af den tidligere akavethed igen sneg sig ind.
Han skiftede hurtigt emnet og smilede igen, denne gang lidt bredere og han så på hende med et glimt i øjnene "Måske.." han bøjede sig ned og samlede sin kost op fra græsset hvor den var blevet efterladt "Søen rundt fem gange.. mindst.." han rettede sig op igen og så på hende med drillende hævede øjenbryn "Inden aftensmaden vel at mærke.." han lod blikket løbe vurderende ned og hende for så at vende spørgende tilbage til hendes ansigt "Kan du holde varmen i det der når vi kommer højere op?" han vippede kosten lidt og svang det ene ben over den før han gjorde et opfordrende kast med hovedet og rakte en hånd frem mod hende "Du er Kaptajnen i dag.. jeg degraderer mig selv til co-pilot."
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 4, 2011 18:04:21 GMT 1
Aisling trak først sin hånd væk da han gav slip på den, og strakte fingrene en smule da den igen hang ned ved siden af hendes hofte. Hun skyndte sig at smile til ham, da han udtrykte en smule af hvad han havde troet før hun dukkede op og sagde derefter:
”Selvfølgelig! Altså.. det med kosten gjorde mig en smule nervøs.” Hun sendte ham et skævt smil og kiggede lidt på ham, men flyttede så opmærksomheden ned på den kost han skulle til at samle op.
”Søen? Hvad hvis vi falder ned i vandet?” Spurgte hun og man kunne for første gang ane den lettere skræmte tone i hendes stemme. Aisling ville nok aldrig have gjort det her, hvis ikke det var for Matthews søde smil og opmuntrende tonefald. Hun kunne ikke klare at skulle skuffe ham. Det ville simpelthen være for synd for ham, tænkte hun og bed sig igen i læben.
”Det regner jeg med.. Altså.. Tænkte ikke så meget over det..” Sagde hun men blev selv lidt i tvivl. Hun havde jo ikke fløjet i længere tid og havde helt glemt at det kunne blive koldere når hun kom længere op.
Aisling så en smule tvivlsom ud men lagde alligevel en hånd på skaftet og gav den anden til Matt. På en eller anden lettere kluntet måde fik hun sat benet over på den anden side, og kiggede ret hurtigt over sin skulder på Matt og sagde:
”Hvad gør jeg så nu?” Inden hun var færdig med at tale begyndte kosten dog langsomt og svæve opad og ved den bevægelse undslap der sig et mindre hvin fra hendes hals og hun strammede grebet om kosteskaftet, hvilket kun gjorde at den begyndte at svæve opad hurtigere, da hun ubevidst trak kosteskaftet lettere opad.
Aisling lukkede øjnene og åbnede dem kun en lille smule. Hun håbede virkelig de ikke ville kunne flyve ud over søen. Hun hadede vand, og hvis der var noget hun ikke havde brug for så var det at skræmme Matt med hendes hysteriske anfald.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 5, 2011 18:18:03 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt rynkede panden lidt over Aislings svar, mens han trak hende op at stå igen "Nervøs, men.." han tav et øjeblik før han lagde hovedet lidt på skrå og så undersøgende på hende "Vi skal altså ikke hvis du ikke vil, Ais. Det ved du godt, ikke?" han så afventende på hende et øjeblik, før han bukkede sig ned efter kosten, og stadig forsøgte at holde blikket på hende.
Han smilede først over hendes reaktion på hans udtalelse om søen. Så rynkede han panden igen da noget lurede om hende og vand i hans hukommelse. Han rystede let på hovedet og smilede beroligende igen "Det gør vi ikke... det lover jeg.." han svang det ene ben over kosten og fortsatte mens han rakte den ene hånd frem mod hende i en opfordrende gestus "jeg har allerede været i bad i dag, så ingen svømmeture i søen."
Han lod hånden falde da hun kom nærmere og lænede sig lidt tilbage mens hun fandt på plads foran ham. Han smilede skævt over hendes spørgsmål og åbnede munden for at svare, men det blev i stedet til et lille overrasket udbrud, da hun uforvarende fik kosten til at hæve sig fra jorden. Han greb hurtigt fat om kosten lige bag hendes hænder og lænede sig derved frem mod hendes ryg og fulgte blot med det lette træk opefter. Først da de hang adskillige meter over jorden pressede han kosten lidt nedad og fik den til at hænge stille i luften, mens han smilede mod hendes nakke "Bare slap af og ingen hurtigt bevægelser... stille og roligt..." han tav igen og lod dem blive svævende hvor de var, og ventede på hendes næste træk.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 6, 2011 16:36:40 GMT 1
Aisling prøvede virkelig at slappe af, men ej hvor havde hun svært ved det. Det hjalp så heller ikke at Matt var der. Hun anede ikke hvad hun skulle være mest nervøs for, at falde ned eller den kendsgerning at han sad lige bag ved hende og hun kunne mærke hans knæ imod hendes lår. Og at hun kunne.. Aisling stoppede sin egen tankegang, hun måtte virkelig fokusere på at flyve nu.. og ikke på.. andre ting. Hun bed sig forsigtig i læben og kiggede over skulderen igen, hvorved hun blev overrasket over hvor tæt hans ansigt var på hendes og hun fik hurtigt rykket sin næse i en anden vinkel.
”Det kan du sagtens sige du er jo vandt til at flyve rundt på en pind” Sagde hun, ikke fordømmende men mere et udtryk for hendes følelser i dette sekund.
Aisling bevægede fingrene lidt rundt om kosteskaftet og gav sig så til at vende det en anelse, meget forsigtig, nedad, hvilket fik kosten til at lave en let bue ned mod jorden, men da det gik forholdsvist langsomt kunne hun godt kapere at finde ud af at få den til at flyve mere ligeud. Det gik stadig ret stille og roligt, og hun begyndte at slappe lidt mere af, men hun var stadig ikke helt tryg ved situationen.
”Uhm.. hvad nu? Hvor skal vi flyve hen?” Spurgte hun ham og kiggede let over skulderen, bare sådan så de ikke skulle ende op med at ha næse mod næse igen. Aisling prøvede bare at holde dem i området bag Hogwarts og ikke så tæt på den forbudte skov. Det kunne jo nok godt gå så. Ikke så mange problemer der, tænkte hun og fugtigede læberne let.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 6, 2011 20:44:46 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt tænkte ikke noget videre over lige med det første, hvor tæt de endte med at sidde sammen, ikke mindst da han lænede sig frem mod hendes ryg, for selv at kunne få et ordentligt greb om kosten. Alligevel noterede han sig uden at tænke over det, at hendes hår duftede svagt af en ubestemt blomsterduft han ikke kunne definere. Om den kom fra græsset hun uforvarende havde rodet rundt i, den shampoo hun brugte eller noget helt tredie vidste han ikke, men den var på ingen måde ubehagelig.
Han grinede lydløst over hendes kommentar da hun drejede hovedet lidt og smilede skævt og en smule forlegent "Måske... men det bringer mig bare tilbage til den påstand der om træning. Der er ikke rigtigt andre måder at blive vant til det på, vel?" han flyttede lidt på sine hænder da hendes uoverlagt ramte hans. Han rynkede brynene lidt over det, men sagde ingenting.
I stedet koncentrerede han sig om at følge de forsigtige buer Aisling fik kosten til at bevæge sig rundt i. Han smilede ind mod hendes nakke, selvom hun ikke ville kunne se det, og nød at kosten, selv med en ekstra passager, reagerede så prompte som den gjorde og han smilede kun lidt bredere, da han mærkede netop passageren langsomt slappe lidt mere af. Så trak han lidt på skuldrene over hendes spørgsmål "Til månen og tilbage igen?" drillede han forsigtigt og fortsatte med det samme "Men, vi kunne starte med at tag een tur rundt om slottet? Søen gemmer vi til en anden god gang." han tav igen og ventede tålmodigt på hendes beslutning.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 9, 2011 15:12:56 GMT 1
Aisling kiggede bare lidt på ham, uden at vide hvad hun skulle sige, hun ville jo gerne benægte det, men det var lidt svært når han havde brug hendes egne ord til at bekræfte sin egen teori. Desuden, vidste hun jo egentlig godt at han havde ret, hun var bare ikke særlig tryg ved at flyve så hun havde altid undskyldt sig selv med at det var fordi det ikke lå i hendes gener.
”Månen? Det tager jeg som en udfordring.” Sagde hun bestemt og smilede drillende til ham.
”Så bliver det slottet.” Sagde hun og hev opad i kosteskaftet så kosten fløj afsted mod deres højt elskede skole. Det gik okay hurtigt, men ikke værre end hun lige præcis kunne holde styr på det. Pludselig kom der dog en fugl flyvende i hendes retning og de fløj ind i hinanden og kosten styrede direkte mod en af tårnenes tykke mure og Aisling måtte hurtigt trække kosten skarpt til højre for at undgå at blive smadret mod en stenmur. Det gjorde så også at farten tog ordentlig fat, og de susede videre rundt mellem tårnene, Aisling blev nærmest helt svimmel af alle de ottetaller der pludselig opstod og hun kunne ikke finde hoved og hale i det. Vinduer, spir, og mursten fløj forbi for øjnene af hende og så pludselig var de på vej lodret nedad mod et af de større tage og Aisling skreg højt i panik, fordi hun helt havde mistet grebet.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 10, 2011 16:05:24 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matts smil voksede betydeligt da Aisling tydeligvis ikke tog ham hans forsigtige drillerier ilde op. Han så små-forlegent væk fra hende igen og rettede blikket fremad, da hun accepterede hans forslag "Jeg tror jeg skal ud af se efter en ny kost, hvis vi skal til månen..." han var lige ved at komme til at grine, men tog sig i det, som Aisling satte kosten i bevægelse igen.
De nærmere sig hurtigt slottet og de knejsende tårne. Selvom Matt lod Aisling styre, så beholdt hanselv et fast greb om kosteskaftet lige bag hendes hænger, så han både kunne hjælpe hende med at styre, men også gribe ind og overtage, hvis det skulle blive nødvendigt. Det skabte en næsten konstant,men diskret kontakt mellem deres hænder, som han, efter lidt betænkning, egentligt ikke havde det store imod.
Han faldt hurtigt hen i tavshed mens Aislings manøvrer blev både mere halsbrækkende og mindre og mindre kontrollerede. Hans greb blev strammerede om kosten og en rynke sneg sig ind på hans pande. Farten generede ham ikke og heller ikke de skarpe sving. Til gengæld generede det ham, at Aisling virkede mere og mere desperat og utryg veddet hele, hvilket havde været nøjagtigt det modsatte af hvad han havde ønsker. At hun komplet havde mistet kontrollen fik han kun bekræftet, da de kort efter endte på direkte kollisionskurs med et stykke af taget.
Matt skar en grimasse og bandede uden at tænke over det lavmælt, før han slap kosten med den ene hånd og lagde den fast om livet på Aisling, for så at vride kosten hårdt til den ene side og opefter og med nød og næppe undgik sammenstødet med taget. Efter endnu nogle sekunder havde han styr på situationen igen og lod kosten og dermed dem, dale roligt nedefter, før han satte kursen tilbage mod engen. Han havde ikke sluppet grebet om hende og rynken sad stadig fast i panden på ham mens de fløj "Erdu okay?" spurgte han tydeligt bekymret og forsøgte at få et glimt af hendes ansigt.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 12, 2011 14:15:48 GMT 1
Aisling sad og pustede og stønnede på kosten, hun hev efter vejret og prøvede at berolige sig selv lidt. Hun havde slet ikke lagt mærke til hvor Matts hånd befandt sig, men der gik ikke lang tid før hun lagde mærke til det, og dog rykkede hun sig ikke, da der var en tryghed i det sikkerhedsbælte hans arm fungerede som i øjeblikket, og ja, måske var der også lidt andre gode ting ved det, tænkte hun stille og bed sig let i læben.
Aisling vendte ansigtet om mod ham så meget hun nu kunne og smilede lidt, hendes hår så virkelig smadret ud, og hendes kinder havde fået en lettere rød farve, men ellers så hun fin ud.
”Jeg skal nok overleve.” Sagde hun og smilede skævt til ham.
”Det var bare den åndssvage måge.” Sagde hun og rynkede øjenbrynene en smule. Aisling havde ikke gjort det bevidst, men hendes nakke havde så småt bevæget sig ned på hans skulder, og hun slappede lidt af mens de fløj videre ned mod engen og satte forsigtigt tåen ned i græsset da de var kommet ned til engen igen.
”Sikke en tur.” Sagde hun og pustede lidt på sine hænder for at varme dem lidt. Aisling smilede lidt til ham, og ventede til han havde givet slip på hende til hun steg af.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 13, 2011 17:59:33 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt satte kosten ned på jorden igen med bløde, rutinerede bevægelser og hans egne fødder ramte jorden sekunder før Aislings. Han blev stående med den ene hånd om kosteskaftet og den anden omkring livet på hende, og rørte sig ikke før hun svarede på hans bekymrede spørgsmål. Han smilede svagt, men bekymringen sad stadig i hans blik "Godt..."
Smilet blev lidt bredere ved hendes næste ord og på samme tid blev han bevidst om armen han stadig havde omkring hende. Han slap hurtigt og mærkede sine kinder blive varme på trods af den kølige vind "Bare giv den stakkels fugl skylden..." han blev stående med et ben på hver side af kosten da hun steg af og så en anelse slukøret på hende, uden helt at kunne skjule sin skuffelse "Ja..." fik han lettere drævende frem, før han lagde hovedet lidt på skrå og så spørgende på hende "Men jeg tager det at du synes det er nok for i dag?" han havde stadig ikke flyttet sig, og fortalte alene med det, at han ikke var helt enig.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Oct 22, 2011 12:18:15 GMT 1
Aislings kinder blev ligeledes lettere rosafarvede da han trak armen til sig igen, på en hurtig måde, der blot gjorde hun lagde mere mærke til at den havde været der. Da hun igen stod med begge ben på jorden, lagde hun den ene hånd på albuen og lod som om hun frøs, selvom hun havde det ret varmt efter den flyvetur.
"Det var fuglens skyld!" Svarede hun lettere stædigt og rynkede det ene øjenbryn let. Hun bed sig forsigtig i læben og kiggede ned på græstråene der bevægede sig med vinden.
Aisling kiggede op på ham igen og lagde hovedet lidt på skrå.
"Kan du da godt blive ved?" Spurgte hun undrende, hun havde slet ikke overvejet at de kunne tage en tur til, da hun følte at det blot havde understreget hendes manglende talenter.
"Men du så jo hvordan det gik.. Jeg må hellere stoppe nu" Sagde hun og grinede lidt mens hun rystede på hovedet.
|
|
|
|
Post by Matt Taylor Blythe on Oct 25, 2011 15:59:50 GMT 1
I fly because it releases my mind
...from the tyranny of petty things... Matt nåede ikke at forhindre et skævt smil i at trække hans mundvige opefter da Aisling igen gav den uheldige måge skylden for den lettere halsbrækkende tur de lige havde haft. Han skævede hurtigt til hende mens han tog sin kost op i den ene hånd og forsøgte så ihærdigt at tvinge en mere alvorlig mine frem "Selvfølgelig... fuglen..."
Han flyttede lidt ubeslutsomt på fødderne og så vurderende på hende da hun fortsatte, før han nikkede let "Altid, men det er helt ok.. vi siger det er nok for i dag.." han smilede svagt igen da hun grinede og trak på skuldrene "Jeg fastholder min påstand om at øvelse gør mester." han tav igen nogle sekunder og så ubeslutsomt på hende, før han busede ud med den tanke der havde kørt i hovedet på ham siden deres møde på gangen et par dage forinden "Jeg tænkte på..." han gik i stå et øjeblik igen, men fortsatte hurtigt "...hvis ikke du havde andre planer, om du ville følges med mig til Halloween-festen?" han kløede sig lidt i nakken og mærkede mod sin vilje sit blik flakke mellem hendes ansigt og græsset ved hans egne fødder.
▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬▬Wearing; This
Tag; Aisling Delaney
Notes; --- |
|
