We are the face of a new generation...
Oct 28, 2011 16:31:31 GMT 1
Post by Anessa Llewellyn Yates on Oct 28, 2011 16:31:31 GMT 1
[/justify]
Anessa er grundlæggende optimist, meget direkte i både ord og handling og det kan kræve lidt at acceptere hendes meget kontante væsen. Fra hende får man råt for usødet, uden candyfloss. Hun er videbegærlig og lærenem og elsker at lære nyt og fordybe sig i det. Hun er social og har nemt ved at få nye venner, ligesom hun ikke skelner eller dømmer over ligegyldige ting som blodstatus, kollegium eller andet i samme spor.
På den romantiske front finder hun hunkøn lige så interessant som hankøn. Det betyder dog ikke, at hun ikke som alle andre har venner af begge køn og hun går bestemt ikke rundt og lægger an på alle sine veninder.
Hun elsker fest og farver og kan snildt være den man ser stående på et bord og huje med en øl i hånden til den næste fest.
Hun kan slet ikke acceptere fordømmende eller voldelig adfærd mod andre mennesker. Hun vil til hver en tid gå til forsvar for de svagere individer, uden at tænke på konsekvenserne det kan have for hende selv eller den anden part. Mennesker der søger at hævde sig selv på andres bekostning, blærer sig åbenlyst eller bare er provokerende dumsmarte, kan også sagtens få et par skarpe kommentarer med på vejen.
- 17 år – (kommende) 7. årgang – Hufflepuff – (forhåbenligt) Basker – Halvblod -
Aeron er en rimelig simpel personlighed. Han er nem at tale med og han har ikke de store forbehold eller fordomme. Han er optimistisk og smilende, hælder til den flabede side og har brudt sin andel af regler, uden at komme i knibe for alvor.
Han kommer fra en familie hvis efternavn er velkendt i den magiske verden, nemlig Owens der ejer Wychwood Brewery i Oxfordshire. Familien er derudover bund-musikalske, hvilket i særdeleshed også indbefatter Aeron. Han brænder for sin musik og fordyber sig i den så snart han har muligheden.
Han er endnu ikke aktivt i spil, men han dukker op ved starten af det nye skoleår om ikke så længe!
17 år – (kommende) 7. årgang – Ravenclaw – (kommende) leder for Riddlers – Fuldblod -
Giovanni er som navnet tydeligt afslører, ikke helt igennem britisk. Han er søn af Hogwarts' spådoms-professor – Dulcibella Purcell og har en italiensk far. Af flere personlige grunde, er han vokset op hovedsageligt i Italien med sin far og dennes nye kone, mens han har så godt som intet forhold til sin mor.
Giovanni er kandidat til næste skoleårs lederpost hos Riddlerne og han er på mange måder indbegrebet af en fuldblodsfacist, men modsat flere andre af slagsen, sætter han gerne handling bag sine ord, frem for blot at vælte fordomme af sig. Han er beregnende, temperamentsfuld og skyr ingen midler for at opnå sine mål. Han er lynende intelligent, hvilket også er hovedsagen til, at fordelingshatten i sidste ende placerede ham på Ravenclaw.
Han er som Aeron ikke aktivt i spil endnu, men det skal ikke forhindre mig i at aftale plots med ham allerede.