Emrys Gawain Cadwallader

[Emrys Cadwallader]

FULDE NAVN Emrys Gawain Cadwallader
ALDER 16 år
FØDSELSDAG 27. november 2065
KØN Ung mand
LOYALITET Ligesom hos en del medlemmer af Llwellyn-slægten ligger Emrys politiske troskab fast forankret hos Dumbledore-Grindelwald-tilhængerne i The Hallows. Han er umådelig passioneret omkring sin politiske overbevisning, hvilket også afspejler sig i hans kritiske holdning til den negative arv omkring dødsgardister, udøvere af mørk magi og ”de skidte medlemmer af det magiske samfund” der igennem tiden har rodfæstet sig i hans kollegiums århundredegamle historie. Hans mening bliver også gerne ytret, når som helst der er mulighed for det, hvad end han taler for døve øren eller ej. Han mener ikke, at man bare kan sidde og se passivt til når der er uretfærdighed til stede i verden – vel og mærke den slags uretfærdighed, man kan rette op på og som er i The Hallows’ ånd! Og Emrys er mere end villig til at tage det første skridt mod fremskridtet, så længe det ikke strider mod gruppens (eller hans egne) overbevisninger.
NATIONALITET Walisisk
BLOD Fuldblodstroldmand af slægterne Llewellyn (mødrene side) og Cadwallader (fædrene side)
(Hans far har relationer til slægten Abbey)
RACE Magiker

TRYLLESTAV En mørkegrå 15,2” stav af skandinavisk lindetræ med håndtaget skåret ind i træet og filet grundigt til. Kernen består af kombineret doxyvinge og gespenststøv. Det er en utrolig robust aldrende stav, der til trods for dens skrøbelige udseende har været umulig for Emrys at få knækket, uanset hvor mange gange den er blevet udsat for hårdhændet håndtering. Det er således stadig hans første stav. Den har ingen konkrete forcer, men spænder alment over det store felt; den virker på den måde ikke som nogen exceptionel stav, men i en kyndig magikers hænder kan den udnyttes til det allersidste, som Emrys gør.
KÆLEDYR Egentlig var Emrys på ingen måde indstillet på at holde kæledyr på skolen, indtil at han under et besøg i sommerferien i Diagonalstræde gik med en ven ind i Det Magiske Menageri. Derinde kunne han på ingen måde stå for en lille hvid hunspurveugle som han har kaldt Elphaba – med venner der er mugglere, har den ikke-magiske verden et vist bid i ham, og han har intet imod at nørde indenfor dens mange facetter, deriblandt også hans yndlingsfilm såsom Wizard of Oz, som han fik navnet fra. Grunden til at den blev opkaldt efter den grønne Wicked Witch of the West, er at den har grønne øjne matchende farven som heksens hud er. Den kære fugl er kendt for at kvidre helt ustandseligt i Ugleriet, og for at elske at snappe efter fjerpenne for sjov. Man kan heller ikke vide sig sikker, hvis man har guf i lommen oppe i ugleriet – den lille fugl er kendt for at tage hvad den vil, hvis den fornemmer at der er guf.
KOST Emrys fik ved skolestart foræret sin onkels gamle Sølvpil, der nærmest burde kaldes Kulpil, så gammel og beskidt den var blevet i det kosteskab den var blevet glemt i; skidtet på den har han forsøgt at få pudset af med Kostepudsemiddel, men på mærkværdigste vis har det bare gjort skidtet på den endnu sortere. Om end den er en smule sløv i vendingen og ikke just ser elegant ud, har han stor fornøjelse af at spille for sjov med sine venner på solskinsdage. Flyvning nyder han. Quidditchholdet har aldrig sagt ham noget – han ønsker at have blikket fokuseret alene på sin politik, og have Quidditch som tidsfordriv.
KOLLEGIUM Slytherin – på sit 1. år var Fordelingshatten nær ved at placere ham i Gryffindor-kollegiet, men alene det at han i tankerne fortalte den at han ikke havde noget behov for at skilte med størrelsen af hans mod, fik den til at skifte mening og putte ham over hos slangerne, hvor han har det udmærket, til trods for hvor tit han bliver skåret over en kam, som han bestemt ikke har det godt med
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. årgang – (jeg planlægger at lade ham søge stillingen som næstkommanderende i The Hallows’ gruppe på Hogwarts)
PATRONUS Det minde, som Emrys formoder har den stærkeste positive værdi for ham, var nok dengang han trådte ind i gruppen der støtter The Hallows på Hogwarts og endelig blev accepteret som en støtte for det, han ønsker at kæmpe for. Selvom Emrys endnu ikke har fremkaldt den, vil den antage form af en stor sort edderkop med et sølvfarvet stænk på ryggen. Årsagen til at den antager form af en stor edderkop ligger begravet i Emrys’ personlighed – hvad end det er i hans politiske liv eller livet udenfor den politiske scene, spinder han spind op på godt og ondt, og med et spind af ord kan han fange sine politiske fjender i en hvilken som helst situation. Desuden er han også lettere berygtet for at kunne opnå en fart som en på otte ben, hvis han skal snige sig ud efter mørkets frembrud på slottet. Han er ret nysgerrig omkring den, og kunne godt finde på at forsøge at frembringe den, bare for at se hvad skikkelse den antager.
BOGGART Et ur der er gået i stå på slaget 8 – for Emrys siger det alt for klart, at der er ting han ikke har nået og at hans eget ur (livet) er gået i stå inden han fik nået til slaget 12, og det er netop hvad han frygter; at han ikke kommer til at udrette de ting, han har drømt om at sætte i verden. Han er alt for ambitiøs til at lade sig dø uden at udrette sit mål. At det er tallet 8 er heller ingen tilfældighed – 8 er jo 2/3 af 12, og han har indtil videre udrettet 2/3 af sit mål.. han må ikke – han kan ikke – stoppe nu!
DEMENTOR Billedet af ham siddende i Storsalen med brevet fra hans tidligere kæreste, der fortalte ham at hun ville gå over imod den mørke side og blive hans fjende en dag – en ubehagelig følelse af at være forrådt, misbrugt, kastet til side samt en følelse af at være afmægtig vælder op i ham ved synet (se Veritaserum, 1. minde)
DRØMMESPEJLET Emrys’ projektion i spejlbilledet har ændret sig igennem tiden uden hans vidende derom. Før han blev meget engageret i The Hallows, var billedet ham hængende allerbagerst i et maleri hængende på Ministeriet for Magis lange gange med portrætter af ministrene, men selvom han stadig drømmer om at blive Minister engang, har et andet billede overtrumfet og viser nu et ønske, der ligger dybere end det umiddelbare, men som er stærkere: ham selv stående forrest foran et stort stenmonument i midten af Diagonalstræde, hvor der indgraveret i stenen står en meget sløret dato, samt teksten: På denne dag blev verden befriet fra en dekade af ondskab nedtvunget af Den Mørke Herre og dennes støtter. Emrys er dog ikke selv klar over at han faktisk ønsker at få elimineret ondskaben til fordel for alle borgere i den magiske verden i højere grad end at han ønsker at blive Minister, som fortrinsvis er en selvisk handling, men som senere vil gavne folket – skulle han selv svare, ville han uden tøve sige at billedet ville være ham som Minister.
AMORTENTIA
• Duften der opstår lige efter at vægen på et stearinlys er blevet pustet ud – hans far er mildest talt besat af lys og havde tændt dem alle vegne i huset, hvorefter lille Emrys listede rundt og pustede dem ud. Den duft er bare indbefattet af hjemlig tryghed og velkendthed, og hænger dejligt ved i tøjet.
• Duften af lakridsrod
• Duften af kamfer, der hænger i hans gudfars apotek
• Duften af varme vafler – han kan ikke komme på noget bedre på grå kedelige regnvejrsdage, end at smutte ned til den gamle vaffelmand nede ved hjørnet i hans barndomsby og købe sig en enorm vaffel glaseret i sukker; selvom hans favoritspise bestemt ikke ligger i det søde hjørne, har han en svaghed for netop disse vafler og den lille vogn de bliver solgt fra – det er ligesom om at den gamle mand og hans vafler er et fast holdepunkt i en foranderlig verden. Den har altid været der, lige fra da Emrys allerstørste bekymring i verden var hvordan han undgik at spise kartoflerne ved aftensmaden, til nu hvor hans bekymringer har ændret karakter til at bekymre sig om at få sikret retfærdigheden til dem, der selv har ageret retfærdigt. At høste frugterne, som ærlige mennesker har sået. Han selv har forandret sig fysisk og psykisk – men det har vaflerne ikke. Det er måske derfor de har den særlige indvirkning på ham, som de har.
VERITASERUM
• Igennem sommerferien op til 4. år havde Emrys i sommerferien, som han tilbragte i Cardiff, en flirt med en meget smuk heks fra Durmstrang, der udviklede sig til mere end ren flirt. Men han brød alle bånd med hende, da hun skrev til ham i julemåneden og fortalte at hun havde fået interesse for mørk magi og ville studere mørkets besværgelser intenst, men håbede på at hans følelser for hende ville være stærkere end hans politiske interesser. Hvilket han har overbevist sig selv om, at de ikke var og afbrød al kontakt til hende. Følelsen af at være blevet grusomt stukket i ryggen af en han lukkede så tæt ind på livet er stadig noget han kan mærke, men skammen over at have nedværdiget sig til at have bundet bånd med fjenden har gjort at han ikke har turdet fortælle nogen hvem hun var, eller hvad hendes politiske overbevisning faktisk var. Desuden kan han heller ikke acceptere, at fjenden (dødsgardisterne og deres tilhængere i Riddlers og de kommende dødsgardister) kan være besnærende mennesker – og at de under deres politiske kappe kan være så interessante, at man kan forelske sig i dem.
• Selvom det ikke er noget man råber højt omkring, ligger Spådom som fag oppe i top 3 hos Emrys. Han mener ikke at det nødvendigvis er sort snak det hele, bare man tager det med et gran salt – han kunne dog aldrig finde på at bygge sin fremtid på et syn. Ej heller vil han lade sig få falske forhåbninger af syn. Han mener dog ikke at man bare skal kalde kræfter højere end en selv for overtro og nonsens.
• Emrys elsker hatte. Især de gammeldags sager med en bred skygge, der dufter af møl og som man ikke kan træde ind i en bus med uden at man skal holde på skyggen. Og han kender etiketten for at gå med høj hat fra ende til anden – den har han læst sig ind i. Folk ved godt han kan lide de små modehatte, men de helt store gammeldags fyre ligger godt gemt i hans kuffert – og kommer kun frem til specielle lejligheder. Eller når drengene på sovesalen opdager dem og begynder at gå catwalk med dem, eller hænger dem op på sengestolperne. Hans politiske fjender skal under ingen omstændigheder se en høj hat!

FACECLAIM Benedict Cumberbatch
UDSEENDE Det der først springer i øjnene ved Emrys er hans orangerøde hår, der er holdt i sin naturlige nuance. Det er arvet efter hans mor (og vist også hans oldemor, der skulle være rødhåret, og eftersigende var der også et par rødhårede medlemmer i hans fars familie) og har en farve lig ferskner, blot en tand mørkere. På den gyldne mellemvej mellem ferskner og gulerødder. Det har tendens til at krølle en smule nu og da, men krøllerne er mere slangekrøllede end de er proptrækkerkrøllede. Han er meget pertentlig omkring netop hårets længde, idet han føler sig mest sig selv (og mandhaftig) med kort hår, men plejen af det er han mere forsømmelig med. Han vasker det, friserer det og retter på det et par gange om dagen, men mere gør han sig ikke i hårpleje. Igennem tiden har det undergået en del forskellige frisureformer, men den han har båret de sidste år har håret været klippet væk fra ansigtet, holdt i korte krøllede lokker og ellers passet sig selv. Netop den frisure fremhæver hans skarpe ansigtskonturer, der formildes af et par overfladiske grå øjne, som altid har et mere blødt blik over sig, selvom de som oftest mest ses med en glød i dem som følge af en politisk brandtale eller hvis han har en god plan. Vipperne over dem er lyse, tynde og uanseelige; og øjenbrynene er mest af alt en flad let pjusket streg, men som han trods deres måske simple fremtoning kan bevæge, bøje og få til at være med på alle mulige mærkelige faconer. Han er ikke typen, der gestikulerer vildt; til gengæld har han en meget bevægelig ansigtsmimik. Han har et ansigt, der som helhed godt vil kunne betragtes som nydeligt, dog ikke perfekt. Øjnene udser sig gerne mål, såsom en bog eller en yndig kvinde. Takket være det røde hår er huden, nærmest stereotypisk, en smule blegere og mere solsky end den typiske engelske blege hud, men det har bare givet ham en rejerød kulør, når han ’glemmer’ at tage solcreme på eller at kaste en solafvisende besværgelse. Han er en smule over middelhøjde (1,86) og bruger skostørrelse 44. Når ikke han er iført skolekappen, går han for det meste rundt i løse skjorter, lærredsbukser, lædersko (eller sutsko, hvor man end er henne) og tilpasser tøjet efter vejret. Der kommer også fra tid til anden lidt jakker, tørklæder og slips ind over. Og så de elskede hatte. Hans garderobe er udstyret i de klassiske mørke farver, men når hans mor vælger at strikke sweatre, er det set at han får farve og spræl ind imellem de støvede klude. Ifølge Emrys er det vigtigt for en politiker at iføre sig autoritært tøj, men han befinder sig nu også godt i det mere afslappede fra tid til anden. Hans tøjsmag kan afhænge meget af humøret, og hvem/hvad han klæder sig på for. Af smykker ejer han ikke ret meget, men han har dog altid sin tynde lædersnor med en meget lille krystalkugle hængende på. Den er dog altid gemt under skjorten.

INTERESSER
• Politiske debatter
(og politik helt generelt)
• At promovere The Hallows og dennes foretagende
• Bøger
• Mugglerskak
(han elsker at flytte brikkerne selv og er ikke konverteret til troldmandsskak – almindelig skak giver ham en følelse af magt i trækkene)
• Mugglernes fodbold
(han har et par venner fra byen, han spiller med fra tid til anden)
• Quidditch
• Hatte
• Venne- og venindekredsen
• Diverse mindre lovlige togter på skolen
(og udenfor dennes område fra tid til anden)
• At observere mennesker og lære om disse
(eller lære af dem, afhængig af situationen)
• Magiker- og mugglerhistorie
• Mysticisme og den usikkerhed den er indhyllet i

YNDLINGSFAG
• Spådom
• Magiens Historie (at lære af fortiden og bruge den til at skabe fremtiden – fantastisk, ifølge Emrys)
• Forsvar Mod Mørkets Kræfter (man lærer jo at forsvare sig mod fjenden!)

HADEFAG Selvom alle fag er nyttige og man ikke må underprioritere nogen, hvor kedelige de end må være, har Emrys har altid funderet over hvad nytte Talmagi dog kan være til, hvilket også var grunden til at han åndede lettet op, da han ikke behøvede at vælge det og på den måde være nødt til at fordybe sig i det. Han er generelt på fin fod med de obligatoriske fag, måske bortset fra at efter sin allersidste FUT på sidste år har han svoret at han meget nødigt vil brygge flere eliksirer, med mindre det er helt akut nødvendigt – han føler ikke man udretter noget ved at stirre ned i et kogekar, måske bortset fra at slå tiden (og en masse orme) ihjel. Men Eliksir er et fag, man skal bruge på højt niveau ude i verden. Nu hvor han bare skal have det i to år mere, har han det bedre at skulle forholde til at brygge eliksirer i sin fremtid.
PERSONLIGHED
Emrys er idealistisk helt ud til det allersidste fingerled. En idealist, der tillader sig at drømme stort, men ikke lader drømmene forblive i deres skrøbelige materiale. Og under hans idealistiske dække hviler der samtidig også en garvet spiller på livets store skakbræt, der med sans for at udnytte hvert eneste øjeblik flytter brikken. Han har en formidabel evne til at øjne smutveje, at vende et kort og sørge for at resultatet er til hans fordel. Han er en observatør, der nyder at lære af at se på andre mennesker, og ikke nødvendigvis belære andre mennesker om hvem han er. Han vil hellere lede end han vil lære fra sig. Han ønsker at sætte permanente mærker i verden, og ikke have en fremtid så usikker som kridt på en grøn skoletavle. Hans store drømme er forskanset i hans politik; han er dybt svoren til det eneste formål der hedder at skabe en fremtid i The Hallows’ billede. Og hans meget fokuserede blik, han på ingen måde kan fjerne fra et mål, hans ambitiøsitet, der ikke kender nogen grænser (andet end de moralske få han sætter op for sig selv), og han undlader at binde tætte bånd for ikke at lade for mange mennesker holde dolkene, de kan stikke i ryggen på ham. Han tror på at der er mere end hvad øjet kan se, men han tror også samtidig på at enhver kan skabe mere end man umiddelbart kan se. Han er velkendt for at være en mand af Hallows’ politik, men hvem han selv er, er svært at sætte fingeren på. På mange måder lader han til at bære masker: fra tid til anden kan han være visionær, med store ord og taler gennemsyret af entusiasme, på andre dage sniger han sig ud til Søen ved midnatstide og plukker marehalm, og på helt tredje dage ligger han henslænget i grønt græs på skolen med sine venner og slås for sjov med dem om hvem der henter den næste pakke multismagsbønner. Han kan være meget ensporet i sin tankegang, men har han en passion, kan ilden for den ikke slukkes, uanset hvor meget vand man kaster på den. Andre flammer – deriblandt hunkønnet – er ikke næppe at tænde, men får man tændt dem, går de sjældent let ud igen. Som sin Patronus edderkoppen spinder han et spind af farverige ord op i sin politik, spinder et stærkt net under sine venskaber, spinder et flygtigt net til sine bekendtskaber, og spinder sig igennem livet med en tråd farvet af alle disse ting, imens han husker at kigge sig over skulderen for at se om nogen truer hans spind med en saks.
Men måske er det nemmere at se Emrys’ personlighed i det store billede, hvis man ser den i bidder. Herunder er der listet en række iøjnefaldende træk fra hans samlede personlighed op som sigende sætninger i en sammenhæng– måske kan de uddybe et enkelt punkt bedre end en sætning kan. Men de er akkompagneret med sammenhængende tekst. På mange måder er sådanne sætninger helt i Emrys’ ånd – ord i sig selv er intetsigende og en kombination af bogstaver, men det er netop den betydning de bliver ladet med, som giver dem deres relevans.

• Nærer et meget stærkt fjendskab og mistillid til dødsgardister og mennesker, der sniger sig den vej
Det har igennem tiden givet ham et lidt ambivalent forhold til hans kollegium og de, der går på det. Det er ikke alle, der er lige begejstret for Emrys og de ting han siger i den grønne stue. Selvom det langtfra er alle på Slytherin, der higer efter at beskæftige sig med mørk magi (det er Emrys i hvert fald ikke) er der nogle stykker, og dem er han tydeligvis meget lidt begejstret for – det stammer primært fra hans politiske engagement i Hallows. Sagaen om at Slytherin har været springbræt for mørk magi igennem århundrederne er heller ikke gået den unge mand blindt forbi, og når han taler om sit kollegium, anerkender han denne saga – men han ændrer det altid til at være at ”der har været mørke magikere” i stedet for at ”der er altid mørke magikere” på Slytherin. Det passer jo bestemt ikke. Men de er der – og de er bestemt ikke velkomne!
• Forbeholden med tillid og selektiv med respekt – det lægges der ikke skjul på
Han ønsker ikke at lade for mange mennesker have det våben i hånden, der kan såre ham mest: nemlig at de ved for meget om ham. Han har aldrig fra naturens side været fuldkommen åben overfor mennesker, men han har dage hvor han overvinder sin mistillid til mennesker bedre end andre. Hvad angår respekten, er han efter at have observeret mennesker blevet overbevist om, at det ikke just er alle mennesker, man skal lyde – det skal være dem, der fortjener det. Det betyder ikke at han er taktløs overfor folk – respekt i sin fulde forstand indbegrebet af lydighed og følgeskab er bare ikke en selvfølge. Naturligvis opfører man sig pænt.
• Ynder dog at være sammen med dem, der har vundet tilliden
• Kan være umådelig selvopofrende overfor de ovenstående – men det har en pris..
Der er aldrig noget hos Emrys, der ikke gøres med ham selv i 1. position. Man skal være en meget nær ven, hvis han skal være grænseløst opofrende og ikke se hvad konsekvensen kan være for ham selv. Men naturligvis ved han også, at de fleste betaler en tjeneste tilbage med en tjeneste – og det husker han.
• Kan på ingen måde holde mund, hvis det drejer sig om politik – især ikke når det er oppositionen der taler imod hans parti
• Velformuleret, forstår at tale sin sag og holder gode taler
Det er dog ikke det eneste, som hans verbale evner er gode for. Foruden at han formulerer gode stile, kan han komme med nogle muntre bemærkninger i vennekredsen eller rundt omkring, og selvom velformuleret i Emrys’ hoved bestemt ikke er det samme som ’undvigende’ ligger det ikke bånd på hans ligefremhed i visse situationer. Han kan også lyde umådelig klog til tider, eller lege med ordene når han føler sig inspireret.
• Tager livet som et spil kort og spiller kortene efter eget hoved – og spiller nogen gange kort ud for sjov
• Ganske hurtig til at danne sig et førstehåndsindtryk, og et stykke tid om at ændre dem
• Uafhængig og bryder sig ikke om at blive frarøvet for meget frihed
• Denne uafhængighed afspejler sig også i kærlighedslivet
Det er et velkendt faktum på skolen, at Emrys meget sjældent spiller på kærlighedens lyserøde roulette. De allerfleste piger på skolen har ingen interesse for ham; mange af dem virker på ham ikke som andet end store pigebørn, han på ingen måde er interesseret i og ikke ser noget i, da han selv er af den mening, at pigebørn er små vakkelvorne væsner, der skal bruge en mandhaftig skulder til at støtte sig op af – og den skulder har han på ingen måde lyst til at stille op, hvor smuk hun end måtte være. De kan sagtens være veninder for ham, hvis de har noget til fælles med ham, men opfører de sig som ovenstående eksempel, kan han på ingen måde forlige sig med dem i hjerteanliggender. Lige på det punkt forstår han på ingen måde sine venner og hvorfor de slæber rundt på småpiger. Hvad der virkelig ville kunne fastholde Emrys’ opmærksomhed rent romantisk set, ville være en selvstændig og selvsikker kvinde, mentalt stærk, som værdsætter sin uafhængighed og kan trække ligeså meget rundt med Emrys, som han ville med hende; men de skal også have andet og mere i forholdet end rene ky. Der skal være indhold og substans ifølge Emrys, hun skal være som en ligeværdig partner – var der det, ville det være et forhold, hvor det ikke ville føles som en kvælende løkke om hans hals, men som en behagelig halskæde for dem begge. Hun må gerne have en selvstændig tankegang og kunne give ham lidt modspil, som han kan spille tilbage til hende. Skulle han møde en sådan kvinde og han kastede et blik på hende og blev betaget af hvad han så, vil Emrys bestemt ikke være bleg for at sætte jagten ind – og han vil gerne kæmpe for byttet! Der kan ligge ret så stærke følelser i en betagelse hos ham.
• Har mange masker og ifører sig dem i forskellige omgangskredse
Det er naturligvis ikke i ordets mest bogstaveligste forstand, men læner sig op af de forskellige ansigter, han sætter udadtil i humør og person. Han har som en skuespiller mange roller på slottet, som alle sammen er en del af ham selv, og nogen roller portrætterer enkelte sider af ham bedre end andre. Når han er i sin politiske skikkelse, kommer handlekraftigheden, idealismen og frem i lys lue, imens at der når han er Emrys iblandt gutterne bliver grinet, gjort små usmarte ting og bliver drillet lidt imellem. I skolen er han opmærksom og tager altid sine noter, bevidst om at viden er magt og at han skal bruge gode karakterer for at komme videre, selvom han til tider, når det hele bliver for kedeligt, kan være svær at fange. Han gør det skam ikke for sin fornøjelses skyld, men i det lange løb betaler alle de skoletimer sig. Han kan være en grinende, munter, vittig og drenget fyr iblandt sine venner det ene øjeblik, og det andet øjeblik står han med et køligt hævet blik og forsvarer sine meninger overfor en Riddler. Han er facetteret nok i sin personlighed, til at hans liv er ligeså.
• Idealistisk
Hvilken aspirerende politiker som Emrys har ikke sine store visioner om en bedre sag, der skal kæmpe for, eller et ideal der skal leves ud? Og disse idealer har Emrys en del af, alle sammen i sin gruppes ånd. Han er ikke bange for at ytre dem og kæmpe for dem, og han kan altid se en forbedring i sager, der allerede er etableret. Denne idealisme kan man også sagtens spore, når han ikke står med politisk ild i øjnene; den kan sprede sig til visionen om at en dag skal alle kunne nå æblerne på æbletræet til at en dag skal det være lovligt at gå på madrov i køkkenet hos husalferne ved nattetide – idealer er der i al fald masser af!
• Handlekraftig
Ifølge Emrys hænger idealet meget tæt sammen med handlingen; har man en drøm, må man leve den ud. Og når man kan se alle de idealer han har, er det klart at der bliver nødt til at være en masse handleoverskud. Heldigvis har Emrys en tilpas stor æresfølelse, at han ser det som sin pligt som politiker ikke bare at tale, men også at agere – og derfor kan man tit se ham selv tage affære i de ting, han står for. Han anerkender altid konsekvenserne af denne handlekraftighed, men vælger at se de lykkedes forsøgs udbytte i stedet for de mislykkedes forsøgs konsekvenser som hans primære drivkraft. Sætter han sig en ting i hovedet, så gør han det og bliver hårdnakket ved – skal en af hans venner i søen, så kommer de det!
• Stærk æresfølelse
• Ambitiøs, ekstremt målrettet og nyder at blive betroet ansvar
Emrys kan kun se en vej i livet, og det er opad. Og han er ikke veget en tomme fra sin beslutning siden den dag han fik den. Men han er omvendt også bevidst om de krav det stiller, hvis man vil skubbe sig frem, og netop derfor holder han hovedet i bøgerne, ikke fordi han synes det er sjovt (noget af det er fedt, det andet er støvet). Da han i de spæde teenageår stiftede bekendtskab med en verden, der krævede forandring, og The Hallows som ønskede at skabe denne forandring, var hans troskab hamret fast med nagler. I dag ser han sin fremtid som primært noget med politik og at kæmpe for de ting, han så hårdnakket står for – en meget betroet position i Hallows’ hovedsæde ville han bestemt ikke takke nej til. Han er så dybt passioneret, at han umiddelbart ikke kan se en anden vej i fremtiden end politikken, måske i form af at udvide blikket og gå efter en post som Minister for Magi i fremtiden.
• Beregnende og har et motiv bag alle handlinger
Der er ingen handling hos Emrys, der bare bliver gjort på impuls. Han har altid tænkt over, hvad der appellerer til hans egen fordel, og at alt har en grund. Det kan dog være mere eller mindre ubevidst til tider; når han er iblandt venner, er det ikke tankerne der dominerer hans handlinger, men de er dog kontrollerede. Man fornemmer dog bedst hans beregnende sindelag, når man for eksempel kan tage det i et valg han foretager; skal han gøre noget for en ven, tænker han altid på hvad udfaldet bliver af den tjeneste for både ham og vennen, inden han gør det. Kan det sætte ham selv i en ugunstig position, skal du betyde noget for ham, før han gør det. Ellers får han snoet sig udenom eller finder en løsning. Undtagelsen forekommer, hvis det er Hallows. Men selv der har hans opofringer en grænse; der er tilfælde, hvor han bare trækker linjen op med kridt.
• Modig – dog på ingen måde dumdristig
Skulle Emrys selv nævne et punkt, hvorpå han adskiller sig markant fra de løver som Fordelingshatten var ved at blande ham sammen med, så er det udstrækningen af hans mod. Jovist, han mangler bestemt ikke mandsmod, men det er ikke noget han vajer som en vimpel eller reklamerer åbenlyst med. Små heroiske dyder på almindelige skoledage er langt fra hans kop the, men alligevel har han en vis standard i sin opdragelse til at agere som en gentleman i visse situationer. Det kommer mere til udtryk i de situationer, hvor han vælger at tage ordet op i en politisk debat og urokkeligt stå ved sine meninger, eller hvis han skal dække over en ven (der er meget han vil gøre på den konto, hvis han stoler tilstrækkeligt nok på dig – han er ikke bare selvopofrende for ingenting og er det ikke uden at vide at tilliden er gengældt). Og hans mod er på ingen måde heller ikke i en sådan udstrækning, at han kaster sig ud i en hvilken som helst redningssituation uden at tænke sagerne igennem og se på, hvem det er han redder. Han er heller ikke på nogen måde dumdristig eller forjaget, hvad angår at sætte modet i lys lue. Det er et velkendt faktum, at til trods for at han vil gøre alt for Hallows, har han visse grænser; og som han plejer at sige, er en dødsgardist mindre i verden at foretrække – men desværre har han hjerne nok til at indse, at det ikke er værd at sidde 13 år i Azkaban for at myrde sådan en. Han vil på ingen måde lade en dødsgardist vinde over ham i det lange løb og frarøve ham sin frihed i Azkaban, bare for en kortfristet sejr og fornøjelsen af at dræbe ham.

FAR Bedwyr Cadwallader, 47 år, fuldblodstroldmand – han er ikke skrap til at holde et arbejde længe af gangen før han begynder at gå sur i rutinen og trivialiteterne (der skal gerne ske noget på arbejdet, og han elsker især rejselivet; det var dog ikke så praktisk efter Emrys fødsel og trækfuglen måtte stække sine vinger) men lige siden Emrys 10. år har Bedwyr arbejdet som Quidditchjournalist for Profettidende og er altid ude for at følge med i de store kampe og viderebringe resultaterne i avisen. Og han stortrives stadig efter 6 år med et arbejde, hvor der altid er noget nyt at skrive om! En glemsom mand og et uforligneligt rodehoved der glemmer sine briller alle mulige mærkelige steder, en lykkelig familiefar som er gladest når alle dage er i forskellige nuancer og ikke består af de samme ensformige gøremål hver dag. I sin tid gik han ligesom sin kone Anwen på Ravenclawkollegiet – det var en sand overraskelse for mange, idet der vist ikke var en eneste bog på Hogwarts’ bibliotek der kunne fastholde hans interesse. Hovedet har der dog aldrig været noget i vejen med, han har bare haft brug for noget der fascinerede ham for at folde sig ud (Quidditch var for eksempel en af de ting – botanik og alkymi er to andre eksempler, han har forsøgt at leve af)
MOR Anwen Cadwallader [nee: Llewellyn], 41 år, fuldblodsheks – til hverdag arbejder hun som højsædedommer indenfor Ministeriet for Magis dømmende lovsektor. En respekteret kvinde, der sørger for at retfærdigheden sker fyldest og sætter en ære i at se tingene fra flere forskellige sider i hendes familieliv, inden hun fælder en endelig dom over sin mand eller søn. Hun værdsætter orden i sit liv, men hun tager det sjældent højtideligt, og bestemt ikke når hun er gift med en mand som Bedwyr, der giver ordet ”rodet” nye dimensioner og ordet ”glemsom” en hel anden betydning.
Hun er selv efter næsten 20 år som gift kvinde stadigvæk lige forgabt i hendes mands sære vaner, hukommelsen der er ligeså hullet som en ost, og mangel på orden. Og tålmodighed har hun i spandevis til både den ældre og unge herre i hendes hus. Hun driller fra tid til anden Emrys med at hun aldrig ville have kunnet holde styr på to rodehoveder under et tag. I sin tid på Hogwarts gik hun på Ravenclawkollegiet.
GUDFAR Lurchan Cedric Fepours, indehaver af apoteket Grønne Gevækster (fiktiv, engelsk: Seeding Sprouts) – hans fars bedste ven, som bruger det meste af sin energi på at give Emrys’ mor komplimenter, overtale Bedwyr til at få en kat han kan fodre med katteurt han selv dyrker i apoteket, og rejser med Emrys rundt i landet, når de keder sig, eller går ud for at plukke æbler i tilfældige menneskers haver.
SØSKENDE Emrys er enebarn, hvilket han faktisk har ærgret sig en del over igennem tiden, men som han aldrig har fortalt nogen eller på nogen måde ytret i sin opførsel; da han var barn, var det kun en bonus at have sine forældre for sig selv, men som han blev ældre var det en smule problematisk for ham kun enten at have sig selv eller sine forældre at gå til med små og store problemer – han har dog på den konto udviklet gode forhold til hans venner, der nærmest fungerer som hans brødre og spidsede ører på Hogwarts. Det er også derfor at han forlanger en del mere af sine venner end bare de overfladiske kram og små løse samtaler. Han har dog senere lært sig, at årsagen til at han er enebarn ikke skyldes at hans forældre var tilfredse med en enkelt lille magiker – de ønskede sig ligeså brændende som ham selv tilføjelser til familien, men efter et par spontane aborter mistede Anwen evnen til at bære flere børn. Og til al held har han, foruden sin lille ’familie’ af venner, hans mors familie, hvor et par af dem også går på Hogwarts, og hans fars mugglerfamilie, som han anser for ligeså gode.
FØDSELSSTED Cardiff, Sydwales
HJEMBY Havnebyen Moelfre på øen Anglesey (Môn), Nordwales
FAMILIEKÆLEDYR Familien Cadwallader har stadig fornøjelsen af at have Emrys’ fars gamle røde slørugle, Kelvin, boende – den blev i sin tid døbt Kelvin efter Kelvin-skalaen, da den altid har formået at virke iskold når man bandt et brev om dens fod, selvom den var kernesund. Den kommer fra tid til anden forbi slottet med et brev til Emrys, hjemmekogte bolsjer og en sweater fra hans mor, samt en eller anden skør lille artefakt, som hans far tænkte at hans søn måske havde brug for. Det kan være alt fra en selvlysende kuglepen til en lille regnbuefarvet flaske kakao, som hans far sender med. Det der undrer Emrys mest er ikke hvorfor han får tingene, men hvor i alverden hans far får alle de pudsige ting fra.
HUSALF Selvom det sikkert ville være en umådelig hjælp for Emrys’ rodehoved af en far, har familien Cadwallader ingen husalf. Hans mor er hårdnakket modstander af at sætte magiske væsner i trældom, selvom hun voksede op i et hjem med alf til at varetage rengøringen, og Emrys er af nogenlunde samme støbning som sin mor omkring alferne. Til gengæld har hans mor ansat en ung munter dommerlærling ved navn Ianto, der er et par år ældre end Emrys, til at gøre rent i deres hus i dagtimerne, når forældrene er ude, som han både bliver betalt for og får husly hos dommer Cadwallader og hendes mand, nu hvor Emrys kun spøger i huset, når der er ferie. I de tre år Ianto har været ansat hos familien Cadwallader, har han på mange måder fungeret som den storebror, Emrys altid har ønsket sig.

HISTORIE

De allerfleste historier tager deres begyndelse ved begyndelsen. Men i Emrys’ tilfælde vil vi bladre et enkelt kapitel længere tilbage; til dem, der kom til at skrive hans kapitel, nemlig hans mor Anwen og hans far Bedwyr. For det ville da være synd og skam at sige at Emrys’ forældre er som to sko i samme størrelse til det samme par fødder. De færreste af deres daværende klassekammerater ville have troet, at netop de to skulle finde sammen efter skolen og sætte en rødhåret søn i verden. Men det er ikke desto mindre hvad de har gjort. Og de to menneskers lettere usædvanlige og stærke forhold til hinanden har skam nok også smittet en smule af på Emrys og hans opfattelse af hans forældre og hans liv udenfor skolen i det rummelige hus i byen Moelfre, hvad end han vil indrømme det eller ej.

Man siger jo at modsætninger tiltrækkes af hinanden, men i det her tilfælde kan man undre sig over at der endda kunne opstå nogen form for tiltrækning imellem Anwen Llewellyn og Bedwyr Cadwallader, to unge ravne fra samme kollegium, der på hver sin måde befandt sig godt i Hogwarts’ rede for vidensfugle og mennesker, som gerne fløj væk i bøger eller bare besad et vist intellekt. Den glemsomme, lettere distræte drømmer Bedwyr, der altid glemte sine briller overalt på slottet, og den retfærdige og uselviske Anwen, der altid bragte dem tilbage til opholdsstuen og reparerede dem for ham. Historien om hvordan de fandt sammen efter Hogwarts er knudret og ganske facetteret, men det endte med at den 6-år ældre Bedwyr giftede sig med den unge dommer, og snart efter deres bryllup ventede de sig en tilføjelse til familien. Denne tilføjelse blev Emrys Gawain Cadwallader. Et alt for heroisk navn ifølge hans eget hoved (det skriger næsten Gryffindor på walisisk) men han kan nu godt lide det.

Grobunden var lagt for en dejlig tryg og fredfyldt opvækst i Moelfre for Emrys, langt væk fra byens uhygge og bekymringernes skarpe kløer med et par forældre med masser af karakter, to voksne der var ligeså glade for ham som de var for hinanden. Og skal Emrys selv sige det, kunne han ikke have ønsket sig bedre barndomsminder end dem han har. Der blev aldrig tilføjet andre børn til familien, selvom begge hans forældre ønskede dem inderligt, men det at have en Emrys med masser af krudt og magiske evner i fuld flor gav dem alligevel suppe nok på bordet. Hans mor Anwen stoppede aldrig med at være den dedikerede retfærdighedskæmper på hendes dommerpiedestal som hun altid har været, og formåede at kombinere familieliv med det at sikre retfærdighed i Ministeriet – og også på hjemmefronten. Anwens dedikation til hendes arbejde har smittet noget af på familielivet for den lidt ældre Emrys, der har været vant til at hans forældre arbejder flittigt det meste af sommerferien, men de har det princip at arbejde er arbejde, men hjemme holder man fri. Og hans mors indstilling til arbejde er han vist også selv blevet farvet lidt af. Med sine stærke meninger har hun altid stået som lidt af et ideal for sin søn, og han søger fra tid til anden hendes råd om politiske anliggender og hvordan man bedst griber dem an, når han er i tvivl. Hans gudfar Lurchan nyder stadig at fortælle nostalgiske historier om Emrys i en ung alder. Historier såsom den om hvordan Emrys i en alder af 2 år ved et uheld, da han legede med en lille model af en basker på kost fra hans fars tid på Hogwarts, fik en gryde med tomatsuppe til at flyve igennem køkkenet og ommale den pæne hvide væg til en farve der kunne ligne ketchupkunst, bliver stadig fortalt hver eneste gang hans gudfar kommer på visit og føler at der bliver for kedeligt i den store og velorganiserede stue. Men ellers var Emrys i de tidlige år et medgørligt og muntert barn, der elskede at lege med sin far, gå på opdagelse i hus og have og vælte bøger ned fra reolerne i stuen.

I en lille by kan børn sjældent undgå at komme til at blive hinandens legekammerater på et eller andet tidspunkt. Ellers begynder de at kede sig. For Emrys vedkommende blev hans første møde med de andre Moelfre-ynglinger i en alder af 5 år, hvor han i en sommerferie blev passet af hans gudfar i byen og var smuttet ud foran trappetrinnet for at plukke pærer fra det lille halvgamle pæretræ, der altid bar den samme lille symbolske pære hvert eneste år. Udenfor husets lille have på fortovet stod en flok drenge på hans alder og spillede fodbold på fortovet, hvor de brugte en åben kælderdør til huset overfor som mål; den yngste var en smule ældre end ham, og de ældste knap et par år ældre. De så ud til at have det eventyrligt sjovt, og Emrys misundte deres liv udenfor hegnet. Hans mor mente altid, at han da nok ikke ville bryde sig om de voldsomme beskidte drenge nede fra havnen, imens at hans far altid påpegede at det da nok ikke ville skade ham at lege lidt, men hans ord vejede aldrig rigtig noget. Sådan er det stadig i dag; overfor hans kones argumenter bliver hans som smør fra ham af ren og skær hengivenhed for hende, og han følger princippet at ”hvad konen gør er altid rigtigt”. Men ud kom hans gudfar med et stort grin og spurgte drengene nede fra havnen, om ikke de ville ind og have lidt kakao og et par boller, for at de derefter skulle forsøge at score imens han stod på mål. Fuldkommen modsat alt hvad Anwen havde sagt om at holde huset rent og ikke invitere folk indenfor. Men 10 håndaftryk på de hvide vægge og en masse tomme kakaokrus senere havde Emrys fået sig sine første venner; venner, hvoraf nogle af drengene i dag går på Hogwarts med ham og fra tid til anden skyder en fodbold i hovedet på ham, og andre af dem som ikke er magikere, er taget til Cardiff eller arbejder i havnen.

For en politisk passioneret ung mand som Emrys kan det være fordelagtigt at huske på, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med det, der skulle blive hans hjertebarn i tiden på Hogwarts. Det var i en alder af 7 år, hvor han efter at have gået et år i en ordinær almindelig engelsk grundskole, for første gang mødte resten af familien Llewellyn. Som han føler sig en del af.
Over en af de gode middage for familien, hvor børnene blev siddende og spiste deres is, begyndte de voksne interesserede at tale om The Hallows. Han anede overhovedet ikke hvad det var, og snart endte det med at lille Emrys sad og stillede spørgsmål under debatten til sin far, som smughviskede fakta til ham. Dengang synes han at det var noget af det mest kedelige, at de voksne bare sad ved et bord og snakkede. I dag kan han på ingen måde forstå, hvorfor han ikke har indset det fantastiske i politiske debatter lidt før.

At leve med magien i så lang tid uden at kunne bruge den, men velvidende om at det var der, har både givet Emrys et godt forhold til den ikke-magiske verden, hvor han har leget og leet med rigtig mange mugglere (det er delvist derfor han ikke valgte Mugglerstudier på skolen; så mange mugglere som han kender, kunne han ikke tænke sig at lære om dem i en bog) kunne gøre en dreng som Emrys utålmodig. Og det var da ikke med så lidt stolthed og glæde, at han fandt brevet fra Hogwarts på hans 11. års fødselsdag, som hans far havde glemt i brødristeren i køkkenet. Den følelse af overekstase det frembragte, da han læste brevet op over morgenbordet, der var spækket med boller, kakao og toast, varede ved helt ind til sommerferien, hvor han blev udstyret med en magikers effekter af sine forældre – deriblandt sin tryllestav – og trådte op på Hogwartsekspressen på Perron 9 ¾. På vej imod et magisk liv med magiske dage på et magisk slot.

1. år
At Hogwarts både var en skole hvor man lærte magi, og en skole for magiske hændelser, fandt Emrys meget hurtigt ud af. Ved ankomsten blev han kaldt op til Fordelingshatten, hvor han nervøst satte sig på den lille skammel og fik trukket den kæmpemæssige hat ned over hovedet. Og pludselig banede en stemme sig frem, som om den kom fra hatten selv! Jamen dog, ser man det. En lille politikerspire med drømmene på plads, drømme som han vil handle for. Modig og vil tage det første skridt i alle sammenhænge. Men praleri er jo ikke noget, der falder dig let. Det er du alt for udspekuleret til. Nej, skakspil og planlægning hører mere dig til, når man kommer under den handlekraftige og storttalende ydre Emrys.. ambitiøs som din mor. Fuldkommen fokuseret på hvad du vil. Villig til at gå langt for et mål, men husker samtidig på prisen af det. Nuvel.. Men inden den nåede at tænke, fik Emrys forsøgt at tænke. Det var egentlig en stille bøn i hovedet, men den blev på en eller anden underlig måde hørt. Løverne er højtråbende og ønsker at reklamere med deres mod, at skilte med det. Det er ikke min kop the, bemærker jeg blot. Hatten lo. Se, det kan jeg lide. Det er en udtalelse, der kommer fra en.. Slytherin!

Det var nu ikke just ren urtethe at komme i slangereden fra første færd. Et kollegium med en ret farvet historie omkring mørk magi, udøvere af denne og en stolthed ved fuldblodsfamilier. Fra første dag betød prestige noget. Og præget dengang af meget stærke meninger fra hans mor og sin egen verdensopfattelse, var han stolt af at stå ved at familien Llewellyn ikke havde nogen negativ magiarv bundet op – og det gav allerede dengang en smule misbilligelse fra kollegiefolkets side. Men samtidig var der også enkelte rigtige venner, der støttede op omkring ham. Hans fjendskab fra sit eget kollegium gjorde at han også søgte over mod andre kollegier, hvor han faldt godt i spænd med ravnene, folkene fra hans forældres gamle kollegium. Men som året skred frem, lærte han at han personlighedsmæssigt havde meget til fælles med de andre, hvilket formildede de blideste slanger – og når han kunne lukke øjnene for den grumme fortid, trivedes han der faktisk. Det var ikke noget han dengang tænkte meget over, andet end at han ikke ville bryde sig om at have en familiearv som andre slanger, og ikke så mord som noget man bare talte højt op omkring. Det havde hans mor lært ham, at man ikke bare gjorde. Skolemæssigt var det hele nyt og spændende – eller, det meste af det var spændende. Emrys gik velforberedt til timerne i højt humør, nysgerrig på at lære at blive en god magiker, der ikke behøvede at skulle slå folk ihjel for at være en god troldmand. Det ville han vise dem.

2. år
Det var svært at holde sin første sommerferie som magiker uden at savne det fantastiske slot en smule. Det havde hans forældre godt bemærket, den sommer hvor de rejste en tur til Irland og holdt ferie i højlandet.
Men tilbage på skolen kom han – og det var ikke just blevet bedre, hans forhold til sit kollegiums historie. Hans forældre havde accepteret at hatten havde sat ham på Slytherin og kunne udmærket godt se hvorfor; de var dog lettede over, at Emrys ikke sådan uden videre lod sig hjernevaske til at tro, at det var godt at slå folk ihjel. Det var stadig ikke med milde øjne, de andre slanger så på ham, men han begyndte så småt at ignorere det og hænge ud med de slanger, der accepterede ham fuldt ud, og hvor det første år havde været utrolig sammenstrikket med lektier og meget lidt tid til vennerne, vendte han nu spillebrættet om. Der blev brugt mest tid ved søen med en fodbold eller på at kaste venlige magiske besværgelser mod hinanden, men det var endnu ikke på det intellektuelle plan, hvor det blev forbundet med kløgtige handlinger. Han fortsatte med at møde mennesker på tværs af kollegierne, som kom til at betyde meget for ham, men på 2. år begyndte han så småt at kategorisere mennesker og fandt ud af, at der faktisk kun var ganske få af disse mennesker, som han betragtede som ægte venner. Den slags der ville gøre alt for en – og som han selv ville gøre meget for. Det var mest hygge og driveri med tiden. Men dengang gjorde han en god indsats i alle fag og havde endnu ikke ambivalente følelser overfor det ene eller andet fag. Det år blev dog betydningsfuldt på den måde, at han var blevet venner med en ældre Slange af forholdsvis samme overbevisning omkring kollegiets mørke historie, så han blev halet med en tur til møde i gruppen for det politiske parti The Hallows. Emrys kunne sagtens huske sidst han havde overværet en politisk debat ved familiens spisebord, hvor det nærmere havde kedet ham frem for at interessere ham, men den dag ændredes hans holdning til politik gradvist. Han indså at hvad The Hallows stod for var i høj grad lig hans egne værdier, og fascineret af de ting der skete begyndte han at snige sig med til møderne og fordybe sig i politikken. Snart blev det klart for ham, at det appellerede til ham, at kunne forme fremtiden efter gyldne idealer. Og ved slutningen af 2. år lå hans sindelag fast; det skulle ikke være Quidditch-holdet han søgte ind på efter sommerferien – han ville melde sig ind i The Hallows’ gruppe på skolen!

3. år
Og som sagt, så gjort. Emrys Cadwallader gik nu officielt ind i den politik, der gennemsyrede Hogwarts’ korridorer. Og han gik ind i den med hud og hår. Så meget, at de fag han fandt mest irrelevante for et år blev værdiget meget lidt opmærksomhed. De timer blev brugt på at forsøge at udarbejde interessante debatemner, skrive sedler til opslagstavlen og stille spørgsmålstegn ved Mørkets Herres styre. Han kom ikke kun til at kende Hallows og deres forkæmpere meget godt – han kom også til at kende sine egne ståpunkter bedre. Enkelte af dem blev reviderede til fordel for Hallows, men andre er forblevet intakte. Og snart fik han sig et lille image som det fremtrædende medlem af Hallows, der gjorde ting uopfordret eller efter ordre af næstkommanderende og lederen. Emrys havde allerede fra starten selv udset sig målet – en dag at blive leder over gruppen. Og så måtte han sætte sig i karakter og vise, at han både som organisator og politiker var uundværlig.
Mange nye folk fra Hallows blev kærkomne tilføjelser til bekendtskabskredsen. Nogen af dem kom endda op på vennestadiet. Tiden blev pludselig en dyrebar vare, og Emrys fik mest travlt med dem der stod ham nær og aktiviteter han begyndte at synes godt om – mugglerskakspil, hvori han som en sand politiker kunne rykke brikkerne selv i stedet for at kommandere dem i et troldmandsskakspil, at læse bøger om magisk historie og lade det tage udgangspunkt for politiske idealer og udspil, og også hunkønnet kom til at blive en faktor der talte. Men ingen af dem fangede på nogen måde hans interesse. Hans veninder var såmænd fantastiske, men ikke på den måde, som hans venner synes de var det. Han konkluderede lidt efter lidt, at han nok søgte noget mere specielt end pigen, der gav op for let og lod tårerne falde. Han var en trøstende skulder til de piger der betød noget for ham rent venskabeligt, men hans hjerte var ikke en åben dør for dem. Politikeren Emrys begyndte lidt efter lidt at være det billede, som hele skolen havde af ham. Slangen Emrys var irrelevant.

4. år
Sommeren op til det fjerde år blev det år, hvor Emrys fandt det han søgte. En ung kvinde, der betog hans hjerte fuldkommen og som han følte var hans hjertes anden halvdel. Bogstaveligt talt. Men ligeså meget som hun betød for ham, kom hun til at såre ham i starten af året, da hun skrev at hun ville begynde at studere den mørke magi på Durmstrang, og hun håbede ikke at det ville ændre noget for hende hos Emrys: han holdte af hende helt oprigtigt, men han kunne ikke vende ryggen til sig selv. Han skammede sig virkelig over ikke at have kunne se at han var kærester med en kommende dødsgardist, og han brød alle bånd med hende. Han kunne ikke stå som politiker og prædike moralsk, hvis han begyndte at se fjenden. Han forstod den dag, at linjen imellem ven og fjende kunne viskes ud så lidt som ingenting med et lyserødt viskelæder. Han måtte passe på. Og fra den dag af indskrænkede han mængden af mennesker, der kunne dolke ham i ryggen og såre ham med venskabets gift. Det var ikke noget man mærkede til, men hans forbeholdenhed blev tydeligere imod nye folk og hans engagement i politik blev større. Nu hvor han ikke længere gav folk mulighed for at kunne kende ham personligt, måtte de kende hans politik. Veletableret og respekteret i politikken ville han begynde at samle sine studier op igen – og han havde også øjnet en mulighed for, at han måske snart ville kunne søge en lederstilling i Hallows. Det gjaldt om at tage sig ud fra sin bedste side. Han vendte derfor tilbage til skolepulten og sørgede for at få sine karakterer godt på vej, imens han lavede ballade i drengeflokken og fra tid til anden blev nuppet for det. Mange triste regnvejrsstunder blev brugt nede hos eliksirmesteren med at skure kedler med en af hans andre venner, bare fordi de på valentinsdage tryllede samtlige roser i Storsalen regnbuefarvede. Til skoleballerne kom han som oftest alene, men dansede med de udkårne, som hans venner havde inviteret med, og op til flere gange blev han forsøgt at blive sat sammen med adskillige piger. Forsøgene mislykkedes dog hver eneste gang, og hans venner måtte erkende, at politik og kærlighed i en og samme suppeskål nok ikke lige appellerede til deres ven. I juleferien holdt han jul med en af sine venner i London og tog til mugglerfodboldkamp med ham – det var fantastisk at se den rigtige fodbold på West Hams hjemmebane! Ved årets slutning var han endnu ved godt mod, opmærksom, og frem for alt indstillet på en ting: den lederstilling skulle tilfalde ham. Koste hvad han ville. Han ville klæde den stilling. Han tør tage yderpunkterne op, selvom han står midt i deres grobund – naturligvis skal der ikke være dødsgardister. Men hvordan man lige arrangerer dén del, må man lige finde ud af..

5. år
Året startede ikke helt ud som forventet. For det første var stillingen ikke umiddelbart så nem at få fat i, som han havde forventet. Men hans blik fangede næstkommanderendepositionen, og den ville det være muligt for ham at søge i starten af det 6. år. Politikken begyndte at spænde ud over det rent politiske plan og også påvirke hans personlige forhold i højere grad end det havde gjort før – en del politiske fjender nu er ikke kun fjender, når de står imod hinanden i kollegierne. En del slanger har også gjort det klart at de ser Emrys som en blodsforræder, imens at en ligeså stor del af dem betragter ham som en slange, måske bare med en forkert ham. Man vælger jo ikke selv. Men ambitionerne og målrettetheden samt stædigheden er bestemt ting, som har fået Emrys i den helt rette rede. U.G.L.erne gik udmærket og han arbejdede godt for dem. Han har allerede nu taget stilling til, hvad han vil tage F.U.T. i – Spådom, Magiens Historie, Forsvar Mod Mørkets Kræfter, Astronomi, Botanik, og Besværgelser. På 5. år blev også det år, hvor politikken fik sat et par dueller i gang, som Emrys i allerhøjeste grad var involveret i. Dueller, hvor lærerne ingenting vidste. Han fik slag og sår, men bortforklarede dem med, at de var opstået under flyveture og slåskampe hans venner og ham imellem. Mærkværdigt nok blev der enten set igennem fingre med det – eller også vidste lærerne det slet ikke. Han undrer sig stadig en del over det. Forhold havde han ingen haft af, selvom der var en del interesserede – der var ikke interesse fra hans side. Han venter blot på at få den interesse efter en pige, som gør at han vil sætte jagten ind efter hende. Men i al fald – en plads i The Hallows venter forude, tid med vennerne, flere U.G.L. og en lys politisk fremtid! 6. år skal nok blive spændende.

C-BOX NAVN Emrys (bliver formodentligt ændret når min ’hovedkarakter’ James Mowett finder vej herind grundet et meget nært slægtskab med andre navne i boksen samt at der er gamle folk der vist kender mig under Mowett, men jeg skal nok informere om det og gøre det klart for enhver når skiftet er foretaget!)
ALDER 25 år
KONTAKT Hovedsaligt består kommunikationsruten af PMs, men også MSN, når denne til tider vælger at lystre! Jeg modtager dog også flaskepost.
ANDET Ogemry'en spiller ukulele i c-nøgle! Og jeg ved at begrænsning er en dyd (og det giver jer mindre arbejde) så jeg sværger ved blækkets magt og Oehlenschlägers og Baggesens knækkede fjerpenne at det næste I ser fra mig bliver meget kortere! =)

[Night]

accepteret !
tillykke! du er blevet accepteret,
og kan nu starte dit spil på


jobs ,
som elev på skolen, kan du få forskellige autoritære jobs.
kunne du tænke dig at være quidditchspiller,
medlem af en politisk gruppe eller vejleder?
så send din ansøgning til en administrator.
ansøgningsskemaer kan findes HER