Bianca Evangeline Lombarski
Feb 21, 2012 15:49:04 GMT 1
Post by Bianca Eve Lombarski on Feb 21, 2012 15:49:04 GMT 1
THE HEART OF THE MATTER
FULDE NAVN Bianca Evangeline Lombarski
ALDER 16 år
FØDSELSDAG 10. November
KØN pige
LOYALITET I starten af sin skoletid, lå Biancas loyalitet hos Burning Day, men med hendes personlighedsudvikling, blev Bianca mere og mere hevet over til The Hallows, og da Caroline Abbey så indtog pladsen som leder, blev den politiske gruppe ét og alt for løvinden, der altid havde været meget passioneret omkring politik og evnen til at få gjort en forskel. Bianca går meget op i det og lægger ikke skjul på sin negative holdning omkring fuldblodsmanien og udøvelsen af mørk magi, der ligger hos Riddlere. For hende er der lighedstegn mellem retfærdighed & lighed og The Hallows.
NATIONALITET Engelsk, italienske rødder
BLOD Mugglerfødt
RACE -
THE MAN IN THE MIRROR
TRYLLESTAV Rød kastanie, 10 tommer med kerne af Skrækflagermusevinge, fremstillet af Ollivander. Den er slank og temmelig skrøbelig af udseende, men ude af stand til at knække, selvom man tit kan blive nervøs grundet dens fleksibilitet.
KÆLEDYR Siden hun var helt lille, har Bianca altid haft en svaghed for mus, der har været hendes bedste venner igennem en temmelig ensom barndom. Hun har derfor altid en lille, hvid mus på sig, der også hedder Bianca. Den har dog været udskiftet 2 gange i løbet af hendes tid på Hogwarts, og det er Bianca den tredje hun render rundt med nu.
KOST For et par år siden forærede Biancas mor hende en brugt Sølvpil, men da den er alt for ustabil til at løvinden rent faktisk tør bruge den. Udover det har Quidditch heller aldrig fanget hendes interesse, og hun er meget mere tiltrukket af et friskt spil fodbold end at skulle op i flere meters højde for at spille bold der, og Sølvpilen står nu egentlig mest og samler støv bag hendes seng på sovesalen.
KOLLEGIUM Gryffindor - Selvom fordelingshatten var meget tæt på at placere Bianca på Slytherin, var hendes mod og til tider dumdristighed det, der trak stærkest og hun er faldet godt til rette blandt løverne.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE 6. Årgang
PATRONUS Biancas bedste minde er, da hendes mor, Melissa, satte hende af på toget til Hogwarts. Siden faderen forlod dem, havde Bianca og Melissa klaret sig alene, og selvom moderen prøvede alt, der lå i hendes magt, var det eneste, Bianca ville, at komme væk fra der, hvor de var og til et magisk sted, hvor hun ikke ville blive udstødt og bare ville blive accepteret. Da hun så, et par dage efter sin fødselsdag, modtog brevet fra Hogwarts var det som en drøm, der gik i opfyldelse, men moderens angst for at være alene og blive forladt af datteren gjorde, at hun forbød Bianca at tage af sted. Dette gjorde at hun sank i dyb depression, og en måned efter endte moderen alligevel med at lade hende tage af sted til skolen, og fulgte hende afsted til perronnen, hvor den fantastiske Hogwarts-Express ventede. Patronussen tager form som en girafunge.
BOGGART Når Bianca møder en Boggart, tager den form som Daniel McCarringthon, der gik klassen over hende i mugglerskolen. Han var alles værste mareridt, og havde det med at gå specielt efter hende, når det kom til mobning, da hun udover at være forladt af sin far, også var anderledes end de andre, da ingen jo vidste hun var magiker.
DEMENTOR Selvom selve mindet er meget sløret for Bianca, husker hun tydeligt følelserne, der fyldte hende. Lyden af forældrene, der endnu engang skændtes højlydt inde ved siden af og det høje brag, da noget af glas ramlede mod væggen. Selv var Bianca ikke meget mere end tre år gammel, men det var ikke svært at forstå, da faren rasende bevægede sig gennem lokalet og fandt de sidste ting, der i en arrig bevægelse blev kastet ned i tasken og moren kom til syne i dørkarmen med spor af tårer ned ad kinderne med et underligt, magtesløst udtryk i øjnene, stod forstenet og stirrede tomt ud i luften. Det var først da det høje brag fra døren, der smækkede i og barnegråden, der fyldte lokalet, at hun flyttede sig, tog Bianca op på armen og kastede et tomt blik ud af vinduet, hvor mandes silhuet forsvandt om hjørnet på boligblokken.
DRØMMESPEJLET Billedet i drømmespejlet har ændret sig meget gennem tiden for Bianca, og selvom hun uden tøven ville svare, at hendes reflektion i drømmespejlet ville vise hende selv som professionel skuespiller og en masse fans omkring sig, men i virkeligheden er det hende med en mand ved sin side omgivet af familie og et barn i armene, som hun kan give en bedre opvækst end den hun selv havde.
AMORTENTIA
- Duften af en slukket tændstik - Den har altid givet hende tryghed, selvom Bianca ikke aner hvorfor.
- Duften af vafler - Hjemme hos hendes mor hænger der altid en duft af vafler i luften, da det næsten var det eneste, de spiste derhjemme og det indhyller hende i dyb tryghed, når hun lugter vafler.
- Pigernes sovesal - der er altid en underlig duft af parfume og lummerhed i pigernes sovesal, og selvom den ikke just er behagelig, er der noget beroligende over den friske og samtidig tunge luft inde på pigernes sovesal.
VERITASERUM
- En overgang, hvor Bianca var så rasende på alle mugglere, der havde behandlet hende dårligt igennem sin tid før Hogwarts, fordi hun var unormal og anderledes end dem, overvejede hun kraftigt at slutte sig til Riddlers og hemmelighholde sin blodstatus, da hun ønskede hævn over alle de, der havde ødelagt hendes barndom. Det er dog en sort plet, når man ser på hendes passion for Hallows nu, og hun vil gøre alt for at skjule hendes tidligere mugglehad, da hun ikke betragter sig selv som muggler.
- Troldmandsskak er en af Biancas helt store passioner, selvom hun aldrig skilter med det, da det er nørdet og aldrig ville være blevet accepteret i hendes gamle mugglerkreds.
THE LIFE IN THE BONES
FACECLAIM Anonym
UDSEENDE Der er egentlig ikke noget, der springer rigtigt i øjnene ved Bianca. Hendes hår er mørkebrunt, næsten sort af og til og tykt som en hests, hvilket også er en af grundende at det er lykkedes hende at holde det i en længde til midt på ryggen, selvom hårpleje egentlig ikke er hendes største prioritet. Pandehåret er klippet skråt og dækker for halvdelen af det hjerteformede ansigt, der heller ikke bærer på nogen synderligt skarpe træk eller andre former for unikke fremhævelser. Læberne er tynde og øjnene mandelformede og mørkebrune, næsten sorte, hvilket alt sammen passer sammen med hendes hudfarve, der er en god blanding af oliven og gylden fra hendes italienske far. Højden er ikke noget at prale af, da hun aldrig er kommet over de 1.69, men da hun hverken er langlemmet eller af kraftig knoglebygning, ser det ikke på nogen måde underligt ud.
Når ikke Bianca går i den normale skoleuniform, trækker hun næsten altid bare i et par stramme, sorte bukser eller shorts og en top med en læderjakke eller hættetrøje udover, hvis det skulle blive koldt. Skulle der mangle et prik over i'et, sætter hun håret op i hestehale eller binder et tørklæde i det mørke hår, og så ellers videre i trafikken. Det afhænger dog også lidt af situationen og en eventuel person, hun klæder sig på til, og så kan det godt svinge lidt mere. Smykker er dog heller ikke noget stort hos Bianca, og man ser hende næsten aldrig med nogen smykker, da hun mest er til at udsmykke sig med tattoveringer. Dem har hun to af; ordene 'it goes on' på håndledet og en svale i nakken.
THE HOW AND WHY OF IT
INTERESSER
- Politik og politiske debatter
- Venner og veninder
- Troldmandsskak
- Mere eller mindre lovlige udflugter og balladetogter på skolen
YNDLINGSFAG
- Magiens Historie - selvom det kan virke tørt på nogle, elsker Bianca faget, hvor man får lov til at komme ind bag om historien på, hvordan samfundet blev, som det er.
- Forsvar mod Mørkets Kræfter - fordi der sker noget. Der er gang i den og man får lov til at udfolde sig og forsvare sig mod andre.
- Spådom - på grund af Annabel har Bianca altid interesseret sig lidt mere, end hun ellers ville have gjort, for det fag, selvom hun er fuldkommen håbløs til det.
PERSONLIGHED
Det er ret tydeligt på Bianca, at hendes liv ikke har været en dans på roser. Ser man hende kun udefra, vil man se en pige, der er alt for hurtig til at bide fra sig med en skarp replik og smøgen i hånden eller læderjakken om de spinkle skuldre hjælper heller ikke på den tydelig 'verden kan rende mig'-attitude, hun har.
Men bag den tykke skal af afvisning og overlevelses-instinkter, er der en helt anden pige at finde. Der er en åbentsindet, fordomsfri Bianca, der passioneret går ind for at male himlen blå og gøre verden til et bedre sted for alle parter. Af natur er hun meget handlekraftig og temperamentsfuld og hun er mere til at tale før hun tænker end den anden vej rundt, da hun mener det er lidt som at gå i bad, før man skal ud og rulle sig i mudder - fuldkommen formålsløst. Hun er meget emotionelt styret og lytter hellere til sin mavefornemmelse og den primitive 'ja/nej'-følelse end hjernens mange, smukke ord, der kunne argumentere for begge sider af sagen.
Med hensyn til politik, ville Bianca nok passe bedst som slange, og har man først set hende i hed debat med en Riddler, vil man sagtens kunne se hvorfor, for hun bruger alle kneb for at få sin stemme frem i lyset og ambitionsniveauet er skyhøjt, når hun først kaster sig ud på slagsmarken. Ser man hende dog udenfor alle de stridigheder, i trygge omgivelser hos venner og veninder, skinner løven klart frem i den højtråbende, stolte løvinde, der en anelse dumdristigt og overmodigt maser sig gennem hverdagen, og hun befinder sig vel tilpas med andre højtråbende eller pudsige mennesker.
På trods af alle brølene og ambitionsniveauerne, har Bianca dog alligevel formået at være nogenlunde jordnær, og flyver tankerne lidt for hurtigt afsted, er hun god til at tage sig selv i nakken og plante mindst én fod solidt på jorden.
THE NOTHING YOU'LL MISS
FAR Paolo Lombarski, 36, muggler, arbejdsløs, stak af da Bianca var tre
MOR Melissa Anne Jones, 33, muggler, kunstner
SØSKENDE -
FØDSELSSTED Matera i regionen Basilicata, sydlige Italien
HJEMBY I en lille lejlighed lidt uden for Liverpool i et faldefærdigt lejlighedskompleks.
FAMILIEKÆLEDYR De må ikke have kæledyr for udlejeren, så der er kun Biancas mus.
HUSALF -
HISTORIE
Der er egentlig ikke noget videre interessant over mødet mellem Melissa og Paolo. Det er den gode, gamle klasikker om to alt for unge mennesker, der faldt alt for hurtigt for hinanden. Melissa var den dybt romantiske, excentriske kunstnerinde, sytten år og med hele livet foran sig - godt på vej til Italien for at lade penslen give hende brød på bordet, og få sit livs eventyr. Paolo var den typiske helt til den slags eventyr. Han var den ligeså dybt romantiske tjener, der serverede brødet for kvinden, kun tyve år og ligeså klar til at få sit livs største eventyr med denne excentriske unge kvinde, der var kommet vandrende ind i hans liv. Det var næsten for nemt, da de to flyttede sammen ind i en lille lejlighed i Matera og ventede en lille pige.
Det blev dog snart sværere. Da den lille pige endelig kom til verdenen, ville Melissa vende tilbage til England, og selvom Paolo var meget imod det, endte det med at parret drog sammen til Liverpool. Der gik det dog for alvor galt. Nu da den romantiske italienske stemning var hevet ud af billedet og de to unge så hinandens sider i skarpt lys, blev skænderierne konstant mere og mere talrige, for ikke at tale om voldsomme. Det kunne ikke have endt på anden måde end det gjorde, da Paolo tog sine ting og forsvandt.
Dagene blev til uger, der blev til måneder, og disse blev til år. Melissas liv blev til en kamp om at kunne forsørge Bianca, og den lille pige så næsten aldrig sin mor, der måtte passe et café-job og et rengøringsjob udover det at skaffe kunder til sin kunst. Det var der Mary og Daniel kom ind i hendes liv. Begge seks år ældre end Bianca, der på det tidspunkt gik i fjerde klasse, kun lige fyldt ti år. De to ældre begyndte at vise interesse for hende - noget, hun aldrig havde prøvet før - og inden længe, havde hun rent faktisk en gruppe at være sammen med.
Igen tydede det næsten på, at historien skulle til at få en lykkelig slutning, men det var kun lige indtil man lærte Daniel og Mary ordentligt at kende. På skolen spredte de frygt og de små, grå mus, som Bianca havde været blev hevet med i gruppen og fik illusionen af, at gøre noget rigtigt. Hurtigere end man kunne tælle til ti, var Bianca en af dem med alt det indebar. De stjal, røg, og løj overfor alt og alle, og lille Bianca fulgte blindt med.
Selvfølgelig kræver alle disse ting en øjenåbner, og da den tiårige pige en dag blev bedt om at stjæle fra sin mor, var det hun for første gang sagde fra - en farlig handling. Fra den dag af var hun ikke med i gruppen, men hovedmålet. Det var derfor en lettelse, da brevet fra Hogwarts kom, og hun kunne komme væk fra sit noget væltede liv.
De første år på Hogwarts var en drøm. Alt var blevet væltet rundt og det, at kunne magi var ikke længere noget underligt, som blev skubbet ud fra sammenholdet, men noget, der bandt sammen. For første gang i sit liv fik Bianca venner og dermed blev slottet mere hendes hjem, end noget andet nogensinde havde været for hende før.
THE DUES YOU MUST PAY
C-BOX NAVN Rachel
ALDER seksten
KONTAKT som man råber i boxen, får man svar. jeg lurer altid i skyggerne og er en sjælden gang imellem til at lokke på moren.
ANDET chimpansen stoppede for længe siden med banjoen.