|
|
Post by Kathleen Kennith on Jul 12, 2012 22:11:44 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤
Kathleen sendte veninderne et muntert blik, før hun drejede rundt om sig selv for at fremvise den mørkelilla kjole hun havde på. En metallisk klirren lød fra hendes gyldne armbånd som hun strakte den ene arm i vejret og indtog en dansers positur, skubbede en fod frem og skydende hoften en smule til siden. Så lod hun armen falde, selv faldende ind i den hjertelige latter der havde mødt hendes dansende svar og nejende for de to andre med latteren stadig på læberne og i de mørke øjne. Hun havde ikke været sikker på valget som hun havde taget kjolen på, men den var behagelige og samtidig ikke værst af udseende, så hun havde ikke helt fortrudt den.
Efter endnu en varm latter delt med de to andre over et eller andet tilfældigt, trak hun sig væk, som de begyndte at diskutere kærester og deres manglende lyst til at danse, og gik på jagt efter to ting. Noget at drikke og Rhiannon - i hvad end der kom først som rækkefølge. Skønt salen var af ganske imponerende størrelse, var antallet af elever forsamlet i den heller ikke uanseeligt. Dog ikke flere end at hun relativt hurtigt fik øje på den jævnaldrende grævling og løftede en hånd til vinken og hilsen. Adræt og ubesværet af de høje hæle, zigzag'ede hun udenom og imellem tre snakkende gruppe. "Så kom du! Jeg var ved at tro du sad fast i feltdugen derhjemme... igen!" Hun gav veninden et uforbeholdent knus og et drillende grin.
Så trak hun sig lidt tilbage og lod blikket glide beundrende over den anden. "Wauw! Der er godt nok nogen her der er klædt på til at til sjov.... eller er det jagt?" Hun mødte Rhiannons blik sigende og med et drillende, løftet øjenbryn. "Hvem er den heldigt udsete i aften?" Hun regnede med der måtte være en. Det var trods alt Rhia hun talte med og den anden havde et evigt behov for at lære nye mennesker at kende - på alle de måder det kan forstås - som Kathleen havde fuld forståelse for. Hendes eget var en del mindre og ikke helt så altomfattende. Så lod hun ansigtet vippe let på skrå og tilføjede med påtaget vantro til egne ord og den mulighed hun fremsagde. "Eller er han her ikke?"
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Jul 13, 2012 0:23:55 GMT 1
all eyes on me in the
CENTER OF THE RING
[/size] Tag: Kathleen • Outfit: Here[/center][/size] Rhiannon var bestemt ikke helt appelsinfri og i et herligt humør. Pakken med cigaretter og den glimmerfyldte, blå lighter var stoppet sikkert tilbage ned i den ene side af kavalergangen og hun bevægede sig med dansende, vuggende skridt tilbage ind over græsplænen, hvor musikken brølede ud igennem den brede og vidtåbne terrassedør. Da en temmelig fuld femteårs var ved at vakle ind i hende, lige da hun nåede døren og af samme grund spildte sin drink hele vejen ned af Rhiannons sorte kjole, reagerede hun heller ikke ved at blive vred, efter dog naturligt at have sluppet et overrasket udbrud.
Tværtimod slap en munter latter fra hende og hun så op på den høje, ranglede starut, der så temmelig fåret ud. "Næste gang, kan du bare byde mig på en drink i stedet!" erklærede hun muntert, klappede ham solidt på skulderen og fortsatte så forbi, med fingre der behændigt gik efter at løsne tryllestaven fra det skjulte strømpebånd under kjolen. Efter et kort ophold var både væske og plet væk og fortsat i glimrende humør, fortsatte hun helt ind i festsalen, uden at kunne lade være med at bevæge sig svagt til musikken samtidig.
Søgende gled hendes blik kort ud over mængden, nynnende let til musikken med et smil på læben, inden hun opdagede en velkendt brunette med kurs lige imod sig. Uvilkårligt voksede smilet med adskillige takker og hun trådte veninden i møde, blot for at slå armene om hende i et tæt kram. En munter lyd gled over hendes læber og hun trak sig tilbage igen, stadig med hænderne hvilende mod Kates overarme. "Du får mig altid til at fortryde, at jeg har fortalt dig om den ene gang!" erklærede hun, uden dog at virke som om hun mente det.
Hun gav først slip ved Kates næste ord og satte begge hænder i siderne, for at dreje overkroppen en halv omgang, så veninden fik hele synet med. Samtidig så Rhiannon på hende med et spillende blik og spøgefuldt smil. "Eller begge," pointerede hun og rettede sig op igen. "Men jeg er vist heller ikke alene!" tilføjede hun og gav tydeligt Kate elevatorblikket, med et sigende udtryk. Blikket fortsatte ud over mængden ved den andens næste spørgmål og et skælmsk smil trak sig frem på hendes læber, inden de brune øjne vendte tilbage til Kate. "Hvis han er her, forventer jeg, han kan dukke op hvornår det skal være. Forhåbentlig for at feje benene væk under mig." En lavmælt latter der ikke havde andet grundlag end den gode stemning og selskabet der var det samme, boblede fra hende. "Og det indebærer ikke at tømme en kop tequila ned i min kavalergang, kan jeg vist godt tilføje."
[/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jul 13, 2012 8:18:23 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤
Kathleen lod sit ene velformede øjenbryn glide spottende i vejret, som Rhia kom med sin vanlige erklæring over at blive mindet om den omtalte episode. "Men den gav sådan et yndigt billede af dig liggende der, som vender tilbage hver gang jeg husker på den! Og du må da indrømme den er oplagt - om man ved det er sket eller ej!" Ved det sidste gav hun den andens sider et klem sammen med et varmt og ikke så lidt muntert smil. Af de historier de havde delt var feltdug-nederlaget ikke tilnærmelsesvis blandt de værste eller mest kiksede. "Desuden har du jo set min evne til at finde barduner - med fødderne!" Hun lo dæmpet. Kun hendes smidighed og adræthed havde reddet hende fra at gå på næsen der.
Hun slap Rhia som denne slap hende og trådte et halvt skridt tilbage, så hun bedre kunne se fremvisningen af kjole og krop. Intet dårligt syn, hvilket et øjekast mod omgivelserne også afslørede andre var enige i. Så var hendes mørke øjne tilbage ved Rhias tilsvarende og mødte dem leende. "Klart begge! Andet ville da være for kedeligt!" Endnu engang snorede hun let rundt om sig selv, så kjolens skørt kom til sin ret med de overlappende lag af let stof. Som en danser stoppede Kate med en yndefuld bevægelse, der blev ødelagt som hun vrikkede muntert med brynene af den anden og undlod at svare ved selv at være hurtigere med et spørgsmål.
"Åh det er prinsen på den hvide hest, du spejder efter... Mister Right and Perfekt!" Kathleen lod blikket søge ud bag Rhia tagende den del af rummet ind, før hun trådte det halve skridt frem igen og sænkede stemme fortroligt og ikke så lidt skælmsk. "Eller var det luftkaptajnen på den sorte kost? var der ikke noget der... i hvert fald vil nummer to have lettere ved det med ben-væk-fejningen..." Hun blinkede drillende til anden anden, mens mistanken om at hun måske alligevel havde fået sådan cirka nok at drikke strejfede hende. ikke at det gjorde noget eller fratog hende ideen om mere af et eller andet. Dog ikke lige sådan! Hun hævede spørgende et øjenbryn af Rhia. "Kom igen? Eller mente han din udskæring var bedre at drikke fra end koppen? ... og er det ikke noget andet der skal derned ved tequila?" Et delvist forvirret og delvist eftertænksomt udtryk gled ind over Kates træk, mens hun så fra Rhias øjne til hendes barm og tilbage igen.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Jul 20, 2012 13:18:51 GMT 1
all eyes on me in the
CENTER OF THE RING
[/size] Tag: Kathleen • Outfit: Here[/center][/size]
Rhiannon fnøs, men kunne samtidig ikke lade være med at smile over mindet om episoden, uden overhovedet at gøre et forsøg. "Sytten år og et enkelt fald. Alligevel er det lige netop det, der huskes fremfor alt andet," kommenterede hun muntert, selvom tallet dog var større i realiteten. Hun slap langsomt Kate og klukkede over venindens egen anekdote, med en let hovedrysten. "Det er sandt. Det griner akrobaterne stadig af," svarede hun drillende og vippede en enkelt gang med øjenbrynene.
Øjeblikket efter havde hun sluppet Kate helt, for i stedet at sætte hænderne mod hofterne og dreje overkroppen for at lade veninden få hele synet med. At der var andre omkring der også kiggede med, bemærkede Rhiannon ikke, men rettede sig i stedet fuldt igen og slap en lavmælt, munter lyd, da Kate snurrede omkring sig, blot for at løfte en hånd og øjeblikket efter pifte sigende af venindens fremtoning. Rhiannon var ikke den eneste der fik et par stykker til at dreje hovedet og se med, men endnu engang bed hun ikke mærke i det.
"Giv mig dem begge og et par stykker til," svarede hun. "Hvor meget sjov er der i, at nøjes med prinsen alene?" Hun så sigende på veninden og sendte hende et skælmsk smil, mens hun i samme omgæring rakte ud efter Kates arm og snoede sin egen ind i den. Med et bestemt træk, satte hun igang og ledte dem begge i retning af et bord med drikkevarer, uden at stoppe den påbegyndte fortælling. "Hvis bare det havde været det," hun sukkede lidende, men brød så ud i et smil, der smadrede alle former for alvor. "Den stakkels knægt så, så forskrækket ud, at man skulle tro han havde rykket kjolen helt af mig i stedet," hun smilede sigende og bevægede dem begge udenom et dansende par. "Men nu du siger det, jo. Frisk på en udfordring?"
[/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Jul 20, 2012 21:46:30 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤
"Et enkelt fald? Næh, den hopper jeg stadig ikke på, smukke! Jeg har set dig på en kost, husker du nok!" Kathleen blinkede drillende, før hun lod sin latter klinge frit, skønt dæmpet mellem dem. Mindre blev den ikke af Rhiannons næste kommentar, men blev fulgt af en let hovedrysten. "Ak ja - kan jeg ikke andet, så kan jeg da altid få folk til at le..." Det kom næsten teatralsk ud, men også kun næsten. I stedet for at holde fast i det beundrede hun veninden og sendte hende et grin, som denne gengældte anerkendelsen af påklædningen. Hvad andre tænkte havde hun for en stund ikke blik for, men nød bare at være glad og fri... og en smule fuld, hvis hun skulle være ærlig omkring det.
Så hævede hun sigende et øjenbryn, mens det træk afslørende i hendes mundvige. Rhia var og blev Rhia og hun elskede hende for at være så meget sig selv. "For dig? Ikke nær så meget som der kunne være! For mig? Så ville prinsen bestemt være sjov nok... eller kaptajnen... eller bare en eller anden..." Hun smilede tilbage til den anden, som deres arme blev viklet sammen og hun naturligt kom tæt nok på Rhia til at kunne bumpe hendes hofte med sin egen. Så det gjorde hun! Der kom ikke den fjerneste protest fra hende af at blive ledt mod bordet, hun selv havde ville finde som et af de to punkter, tværtimod brød hun ud i latter endnu engang. "Åh han ønsker sikkert det var det han gjorde! .. men frygtede du ville rive hovedet af ham, som så mange andre af tøserne ville ved tanken om en ødelagt kjole!"
Kathleen svingede med uden om parret og stoppede så op, hivende Rhia ind til sig, før hun hævede et øjenbryn i et stille utvetydigt svar. "Er jeg ikke altid det? Hvad har du i tankerne?" Hun drejede tilbage ud så de atter havde kurs mod bordet med drikkevarer side om side, men hendes blik forlod ikke venindens ansigt.
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Aug 9, 2012 13:30:56 GMT 1
all eyes on me in the
CENTER OF THE RING
[/size] Tag: Kathleen • Outfit: Here[/center][/size] Et indigneret fnys gled ud mellem Rhiannons læber, men smilet på hendes læber afslørede at det ikke var værre end som så. "Og hvad skal det så lige betyde?" Hun hævede øjenbrynene opfordrende. "At mine evner på en kost er lige så fantastisk gode, som min balanceevne er? I så fald har du ret." Hun blottede tænderne i et drillende smil, slap en munter lyd over venindens efterfølgende ord, inden en fremvisning af begge pigers kjoler fulgte.
Som det naturligste i verden, fangede Rhiannon Kates arm og tøvede ikke med at lede dem begge to i retning af et bord med drikkevarer. "Én er så begrænsende. Det bliver alt for hurtigt kedeligt," bedyrede hun, uden rigtigt at bide mærke i at veninden mente én var mere end rigeligt. "Ligesom han var," fortsatte hun med et sigende blik. "Hvad skal man med en, der ikke tør tage sådan en chance?" Hun vippede en enkelt gang med øjenbrynene og lod en lavmælt, hæs latter fare.
Der var ikke langt fra terassedøren til bordet med drikkevarer, som de snart nåede frem til. Rhiannon slap Kates arm, for i stedet at snuppe to, små plasticglas og give det ene til veninden. "Det er simpelt nok," forklarede hun med et skælmsk smil. "Tequila, salt og citron - og en frivillig. Gerne en med en overkrop der er værd at se på," hun kastede et enkelt blik ud i rummet og rynkede på næsen. "Selvom det sidste muligvis er en mangelvare."
[/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 9, 2012 19:03:45 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤
Kathleen så til siden på veninden med latteren glimtende uhindret i de mørke øjne og et drillende smil på læberne. "På en kost... med en kost..." Hun blinkede til den anden uden at uddybe yderligere i hvad hun mente og ikke mente. Ikke at hun ville kunne i sammenhæng eller uden at modsige sig selv, men det var også uden betydning for den lette stemning imellem dem. I stedet gav hun Rhiannons arm et klem og lagde hovedet let på skrå.
"Uden tvivl, uden mindste tvivl.... hvis den rette ikke findes og er den.." På forhold og fyre så de temmeligt forskelligt, men det havde aldrig givet problemer. Lidt accept, lidt ignorance og ikke så lidt overbærenhed og intet kom imellem dem. Kathleen grinede igen og rystede på hovedet så det mørke hår svingede let omkring hovedet på hende. "Udnytte det og tage første skridt? Der er nu noget ved det overraskede udtryk det efterlader..." sagde hun med et hævet øjenbryn. Ikke at hun selv havde prøvet det, men hun havde set det gjort til den sidste fest. Ideen havde dog muligheder.
Det havde bordet med drikkevarer også. Kate så dog noget tvivlende ud, da Rhia af alt på bordet fandt to af de mindste glas frem og stak hende det ene. Hun løftede blikket fra glasset som hendes øjenbryn gled spørgende og temmeligt sigende op også. "Uddyb, tak! Hvad skal vi med de tre ting..." Hun viftede lidt med glasset til et snigende smil overtog tvivlen og hun holdt det frem for at få det fyldt op. "... men vigtigst! Hvad skal vi med den frivillige....s overkrop?" Hun tvivlede på de skulle se på den... selvom det altid var en mulighed. Så fnøs hun. "Siden hvornår? - Eller er det frivilligheden og ledigheden du taler om?"
|
|
Rhiannon Maddox
At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv.
|
Post by Rhiannon Maddox on Aug 24, 2012 8:04:52 GMT 1
all eyes on me in the
center of the ring just like a circus
[/size] Tag: Kathleen • Outfit: Here[/center][/size] Rhiannon vrikkede provokerende med øjenbrynene en enkelt gang, ganske klar over undertonerne i samtalen og uden at have det fjerneste problem med det. At hun kunne have kommet med adskillige flere kommentarer, lod hun for en gangs skyld ligge. Hun fnøs skeptisk, men med et bredt smil på læberne. "Jeg tror det når jeg ser det. Eller ham. Men det er vel næsten også sådan det virker." Rhiannon var langt fra helt afvisende overfor tanken om at holde sig til en enkelt person - det skulle bare ikke være nu eller de næste ti år.
Et skælmsk glimt sneg sig ind i hendes øjne. "Det er alt for nemt at tage første skridt," bedyrede hun selvsikkert og hævede sigende de mørke øjenbryn. "Det er en langt større udfordring, at få dem til at tage initiativet," hun overhørte for en stund komplet Kates spørgsmål til de tre ting, men fortsatte bare med at gribe ud efter en tung glasflaske og gav sig efterfølgende til at fylde først Kates, så sit eget glas. "Du kan måske gå hen og kysse... Lad os sige Jack Arrington, og hvis du er heldig, slippe væk i et stykke, men det er en anden sag - Pointen er, at det straks ville være sværere at få ham til at gøre det først." Hun så sigende ud og satte flasken for i stedet at tage en saltbøsse fra bordet, andre måtte have fundet frem tidligere til samme formål. "En frivillig overkrop venter vi lidt med. Det her smager grimmere end varm skeletofix og det ville tage effekten lidt af det, hvis du kom til at hoste det hele ud over ham igen." At hun personligt mente, der manglede udvalg og de fleste efterhånden var gamle nyheder - ikke fordi hun havde udforsket alle, men fordi det nye og spændende ved et nyt menneske ikke gjaldt på samme måde med en klassekammerat gennem seks år - uddybede hun ikke, men så blot på veninden med et skælmsk smil.
[/justify] |
|
|
|
Post by Kathleen Kennith on Aug 26, 2012 21:10:29 GMT 1
Are we really happy here
With this lonely game we play
Looking for words to say?¤ Rhiannon Maddox ¤ Outfit ¤
"Det siges det ganske rigtig ja, men ingen siger vi skal sidde stille og vente på det - eller ham!" Svarede Kathleen med en skælmsk blinken og lod derefter emnet falde. Hvad end hendes romantiske ideer var for fremtiden, var det tvivlsomt de ville blive til virkelighed i aften, hvis nogensinde og i aften var hun også ligeglad. Hun var kommet for at have det sjovt og det var hvad hun ville have det!
Hun hævede et øjenbryn spørgende som Rhiannon tog tråden op og lod det så falde igen, som et drillende smil indtog hendes læber. "Åh?" Hendes stemme var mere end skeptisk overfor den udtalelse, men hun sagde ikke mere, men lod veninden fortsætte med sin uddybning og hælde væske i hendes glas. Som et navn blev smidt på banen rystede hun opgivende på hovedet, men det påvirkede på ingen måde hendes smil. "Så du mener det er for let? Jeg vil give dig ret i at med Jack ville det måske være det... Måske! Men hvad med Caelan Gairden? Ingen pige har da endnu fanget ham nok til at fra-nuppe ham et kys. Ville han være mere af en udfordring for dig?" Hun smilede udfordrende til Rhia, før hun vrikkede med øjenbrynene og tilføjede. "Det ville jo også være lidt af en måde at fange deres opmærksomhed, før dit forslag...?" Hun tog det ikke rigtig seriøst og hendes opmærksomhed var da også vandret delvist videre til saltbøssen der blev fundet frem.
"Seriøst? Vel, hvor intet vover..." Kathleen så tvivlende veninden og så ned på glasset. Hun hævede det op og snusede undersøgende til det, satte det for læberne og sænkede det så igen. "Du sagde ikke hvad salten og citronen skulle til for.... eller hænger de uløseligt sammen med overkroppen?" Det sidste ville ikke være dårligt, men hvem i alverden ville finde på noget sådan? Hendes nysgerrighed var i den grad blevet vækket til dåd.
|
|
