|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Jul 8, 2012 20:13:54 GMT 1
Strike up the band and make the fireflies dance [/size][/i] TAG - TIMWORDS - 318OUTFIT[/center] Aisling havde gået rundt den sidste time og ledt efter Sarah, som hun slet ikke kunne finde nogen steder. Hun overvejede faktisk et øjeblik om hun var endt ude i en busk med en eller anden, indtil hun så hende sammen med Aeron og derefter faldt lidt til ro igen. Det havde ikke været helt nemt at lede efter hende og samtidig undgå alt der havde noget at gøre med Matt. Hun havde endda undgået øjenkontakt med drengen, og det virkede som om han havde det på samme måde. Hun var godt klar over at hun ikke var den mest ønskede gæst blandt værtinderne, så hun foretræk at holde lav profil og ikke lave så meget ballade til denne fest.
Af ren kedsomhed havde hun fundet sig endnu en drink, og selvom hun ikke var stangrende stiv, kunne man godt beskrive hende med det engelske ord tipsy. Aisling var i godt humør på trods af alle hendes mindre problemer, og hun følte sig optimistisk, hvilket ikke var så ofte det skete efterhånden. Det havde virkelig været hyggeligt at følges med Sarah og Emilia til festen, og hun var lykkelig over hun havde fundet sig en ven udenfor riddler kredsen, der ikke så skævt til hende på nogen måde. Aisling tog den sidste slurk af væsken og satte glasset på det nærmeste bord, hvorefter hun vendte næsen mod dansegulvet for at se om der var en gruppe unge mennesker hun kunne tillade sig at danse sammen med.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 11, 2012 11:15:22 GMT 1
have the foresight to know WHERE YOU ARE GOING
[/size] Tag: Aisling • Outfit: Here[/center] Tim var på vej igennem den dansende mængde, uden problemer med at bevæge sig svagt til musikkens rytme samtidig, fordi det faldt ham uendeligt naturligt. Han var ikke fuld, men heller ikke helt appelsinfri og humøret var højt, for der var fest og glade dage omkring ham, sammen med alle de skolekammerater, det snart var slut med at se hver eneste dag.
Han var egentlig på vej i retning af et bord med drikkevarer, men blev hvert andet øjeblik distraheret af en eller anden der greb fat i ham og lige hurtigt skulle sige noget eller bare ville danse. Det gjorde ham dog heller ikke det mindste og han var lige sluppet væk igen, da han fik øje på en køn, lyshåret heks, der så søgende ud over mængden.
Han vidste hvem hun var, primært fordi der på et eller andet plan, altid havde været gnidninger mellem hende og Matt, hvilket Tim havde hørt om gennem vennen. Ikke desto mindre, tog han sig dog ikke det fjerneste af det og satte kursen mod Aisling. Han stoppde op foran hende og stak tommelfingrene indenfor kanten på lommerne i sine bukser, mens han så spørgende på hende, med et evigt charmerende smil på læberne og lænede sig automatisk lidt frem, for at overdøve musikken. "Leder du efter nogen?"
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Jul 11, 2012 11:42:24 GMT 1
Strike up the band and make the fireflies dance [/size][/i] TAG - TIMWORDS - 229OUTFIT[/center] Det var tydeligt for hende at folk enten havde for travlt med at snave med hinanden eller ikke ville danse med hende. Det var derfor ikke helt så nemt for hende at finde nogen af interesse at danse med og hun var derfor lige ved at give op da Tim dukkede op foran hende.
En følelse af elektricitet gik igennem hende og hun mærkede de fine hår på hendes arme rejse sig da han kom nærmere. Hun måtte straks finde Sarah bagefter og fortælle hende dette. "Jeg.. Havde bare lyst til at danse." Sagde hun og havde ingen ide om hvad hun skulle sige. Hun plejede ellers ikke at være så sløv, men alkoholen og varmen i lokalet, samt Tims tilstedeværelse fjernede hendes ellers skarpe tunge. "Det er sørme tætpakket.." Sagde hun og blev skubbet tættere på ham da der var en tumpe der dansede ind i hende bagfra.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 21, 2012 13:18:40 GMT 1
have the foresight to know WHERE YOU ARE GOING
[/size] Tag: Aisling • Outfit: Here[/center] Da først Tims blik faldt på Aisling, var der ikke langt fra tanke til handling og inden længe havde han krydset afstanden i mellem dem, for til sidst at ende foran hende. Det vanlige, charmerende smil hvilede på hans læber, uden han var helt bevidst om det, og han så spørgende på hende. Tim havde altid haft en evne til at kunne snakke med hvem som helst, hvor som helst, uden selv at have nogen fornemmelse af hvorvidt det var ønsket eller ej. Lige i dette tilfælde, virkede det dog heller ikke til Aisling havde nogen protester.
Hans blik hvilede på hende og ventede på hun svarede på hans spørgsmål. Da svaret kom, nikkede han en enkelt gang og blottede tænderne. Han havde halvt en kommentar på tungen, men nåede aldrig komme med den, da nogen ramlede ind i Aisling bagfra og instinktivt rakte han i stedet ud og lukkede hånden om hendes arm, for at hjælpe hende med at genvinde balancen. Han måtte bøje nakken lidt mere for at se ned på hende, nu hun var kommet betragteligt tætttere på. "Det er der," svarede han med et lille nik. "Men mere kan man vel heller ikke forvente, når man står på dansegulvet."
Han blottede tænderne igen og slap langsomt hendes arm igen, blot for i stedet at tilbyde hende sin hånd. "Bekæmp ild med ild, siger man," tilføjede han og nikkede i retning af den dansende mængde, uden at der kunne være tvivl om hans intention. Tålmodigt ventede han til hun enten tog imod hans udstrakte hånd eller afslog hans forslag. Personligt håbede han mest af alt på den første og sendte hende et skævt, drenget smil. Hun var vældig køn, bemærkede han, og instinktivt søgte hans blik hendes, i et forsøg på at lure hvad der lå bag det kønne ydre.
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Jul 21, 2012 18:34:32 GMT 1
Strike up the band and make the fireflies dance [/size][/i] TAG - TIMWORDS - 386OUTFIT[/center] Da hun pludselig blev skubbet ind i Tim, var hun temmelig glad for den noget dunkle belysning, da han så sikkert ikke kunne se hendes kinder blive røde. Hun bed sig forsigtig i læben og så hurtigt væk, inden hun mødte hans øjne der reflekterede den smule lys der var i lokalet. Hun måtte bøje nakken ret meget tilbage for at se hans ansigt, men hun var så beruset hun ikke fandt det særlig belastende. Den ældre løve var desuden vældig tiltalende, hvilket også hjalp på den akavede position. "Nej, så ville der ikke være meget dansegulv over det." Sagde hun og trådte et halvt skridt væk fra ham, da det alligevel virkede en smule grænseoverskridende at stå så tæt på ham at hun kunne mærke hans overkrop mod sin.
Den blonde piges hjerte sprang over et slag da han rakte hånden ud mod hende og hun tog imod den lige efter hun endnu en gang spejdede efter Sarah, bare for at hun kunne se hendes triumf. Desværre var hun ikke nogen steder at se, så hun tog hans hånd med noget der skulle være et selvsikkert smil og svarede: "Det er da det vi må så" Aisling mærkede varmen fra hans hånd da hun lagde sin i hans, og bemærkede at Tims hænder var en smule mere ru end hendes, dog ikke på en utiltrækkende facon. Hun flyttede dog ikke blikket fra den ældre fyrs øjne da hun bevægede sig tættere på ham, men sendte ham oveni det et mindre, tillokkende smil. "Musikken er desuden ikke ringe.. Så det burde endda blive let at bevæge os til de her svingende rytmer." Bemærkede hun med et glimt i øjet, hvorefter hun forsatte med ham ud på dansegulvet.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Aug 8, 2012 17:14:24 GMT 1
have the foresight to know where you are going
[/size][/i] Tag: Aisling • Outfit: Here[/center] Timothy så på Aisling med et underholdt udtryk i de ravfarvede øjne, efter han havde rakt frem for at sikre sig at hun ikke mistede balancen. Der var et eller andet ved hendes opførsel, der gav ham en mistanke om at der var noget han ikke forstod, men i sin berusede tilstand, var det snart glemt igen og han valgte i stedet at følge en pludselig indskydelse. Det virkede en anelse formelt, men alligevel kom tilbuddet uendeligt naturligt og uden at tøve, rakte han hånden frem imod hende i en klar invitation.
Et tilfreds smil trak hans læber op, da hun accepterede og han lukkede hånden om hendes noget mindre, for at kunne lede dem i retning af den mere befolkede del af dansegulvet og ikke miste hende på vejen. Han kunne ikke påstå, at han ikke fandt det lille, selvsikre smil på hendes læber tiltalende og gengældte det uden problemer selv, mens han løftede den ene arm, og dermed også hendes, og trådte et skridt til siden for at lade en beruset skolekammerat passere. "Den kunne være værre," svarede han hende, uden dog at regne den ensartede popmusik for særligt meget.
"Så længe de ikke bevæger sig ud i Zwei Tanzende Trolle, er jeg tilfreds," tilføjede han med en lavmælt, hæs latter og trak med et let, men bestemt træk, i Aislings hånd for at vende hende mod sig selv igen. Han vippede en enkelt gang med øjnebrynene og var allerede ubevidst begyndt at bevæge sig til musikken med alverdens lethed, der fulgte af en i forvejen musisk livsstil. Hånden havde han naturligt nok sluppet igen, men det skabte ikke nødvendigvis mere afstand imellem dem på det tætpakkede dansegulv.
[/justify]
|
|
|
Post by Aisling Ériaan Delaney on Aug 8, 2012 19:39:58 GMT 1
Strike up the band and make the fireflies dance [/size][/i] TAG - TIMWORDS - 325OUTFIT[/center] Aisling lod bevidst sit smil blive på sine læber, så længe hun kunne præstere det uden det blev falsk og fulgte med ham ud på dansegulvet med nøje skridt. Hun snoede sig elegant rundt om en lettere fuld gryffindor elev, fra hendes årgang, men skænkede ham ikke et blik da hun kun havde øje for Tim. Hun kommenterede musikken bare for at snakke om et eller andet, men lod emnet ligge da han det første øjeblik ikke så ud til at finde det interessant.
Hun lod ham føre hende indtil de havde fundet deres pladser på dansegulvet og smilede skævt over hans kommentar om musikken. ”Åh ja, eller Gonzales the Golden, det er sådan noget min mor lytter til” Svarede hun leende og himlede med øjnene. Hun trak sin hånd til sig, da han havde sluppet den og hun dansede, en smule mere akavet end ham, til musikken. Hun havde godt nok sans for rytme, men hvis hun skulle finde sig mere tilpas på et dansegulv skulle der desværre en del mere alkohol til. ”Det er ellers et imponerende hus” Bemærkede hun, mens hun hævede sig lidt op mod hans ene kind. De stod ret tæt, men musikken var høj og hun ville ikke risikere at ende med at skulle gentage sig fire gange. Heldigvis havde musikken en svingende rytme, så der var ingen akavet stilledans og hun kunne vrikke lidt med hofterne og føle sig attraktiv på den måde.
|
|