|
|
Post by Sarah Bones on Jul 7, 2012 23:29:57 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah havde fået halvanden øl indenbords siden hun var udvandret fra en kortvarig samtale med en af sine klassekammerater, fordi hun ganske enkelt ikke kunne holde op med at grine. Selvom hun efterhånden var en smule beruset, var hun stadig godt klar over at det ikke var særlig pænt at opføre sig sådan og da hun så Aeron gå udenfor, så hun sit snit til at følge efter. Hun placerede den tømte flaske på et fremspring og satte lidt fart bag hælene, så hun kunne indhendte ham inden han forsvandt i mængden.
Der var mange mennesker udenfor, plaprende, grinende, kyssende og drikkende, men hun lokaliserede sit mål et stykke væk og helt for sig selv. Det i sig selv undrede hende kortvarigt, men var ikke noget hun hang sig i. Hun brød blot igennem flokken på vejen og smilede forsøgsvis, som hun nærmede sig. ”Hey, Owens,” lagde hun ud, før hun skævede lidt til siden og tøvede i et sekund eller to. Hun havde aldrig været den bedste til undskyldninger. ”Det var ikke dig jeg grinede af.” Med de grå øjne fæstnet på ham prøvede hun igen med et smil og forsøgte at modstå fristelsen til at trække på de svage tråde af magi, der ville gøre alting så meget lettere og mere overskueligt. ”... Det var bare en dårlig joke fra tidligere. Ikke engang en joke. Bare... Ja. Ikke noget, der havde noget med dig at gøre. Så... Er vi ok?”
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 8, 2012 0:22:00 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron havde genvundet det meste af sit humør igen efter en snak og et par øl mere, plus det løse. Alligevel var det ganske bevidst han satte kursen mod de store døre ud til haven, og fortsatte helt ud på græsset fri for det største mylder og tog en dyb indånding kølig luft mens han stoppede hænderne i bukselommerne.
Han stod med halvt lukkede øjne og nød at hvile ørerne, da en stemme afbrød hans tanker og uden ret meget tvivl henvendte sig til ham. Han drejede i overkroppen og rynkede brynene lidt da han fik øje på den der havde talt "Hej.." nøjedes han med kort at svare, før han så lige frem, mens en snert af irritationen fra tidligere meldte sig igen. Han spændte ubevidst lidt i kæben da hun fortsatte og rynkede brynene endnu mere, uden at se på hende igen.
Han fortrød et øjeblik ikke at have taget en øl med ud, så han havde noget at gøre med sine hænder og beholdt dem i stedet i lommerne og forblev tavs da klassekammeraten fortsatte med flere forklarende ord. Størstedelen af hans irritation var punkteret mens hun talte og han så ned for så at dreje hovedet og se på hende med antydningen af et smil "Du kunne have narret mig til at tro det modsatte.." svarede han tørt og tog sit blik i at vandre et stykke ned over den sorte kjole, før han blev bevidst om det, rømmede sig og hurtigt så væk med en svag nikken "Vi er ok, Bones." det trak igen lidt i hans mundvige og han skævede en smule undrende over på hende igen.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 8, 2012 17:24:32 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah så en kende brødbetynget ud, da Aeron tydeligvis stadig var halvfornærmet. Hun kunne dog egentlig godt forstå ham, selvom hun måske lidt mente at han burde kunne forstå, at det var et hændeligt uheld. Nærmende sig en undskyldning, uden rent faktisk at sige de helt rigtige ord, forsøgte hun sig med et smil og et sæt store øjne, der plejede at have en rimelig ønskelig effekt. Hun overspillede ikke, men holdt sig indenfor det naturlige, selvom hun definitivt skruede op for den ikke-magiske charme. Frem for at svare på hans tørre konstatering blev hun bare ved at se på ham og bed kort ned i sin underlæbe med let rynkede bryn.
Hun noterede sig hans vandrende blik, tvang sig selv til ikke at give et lille ryk i sin bedstemors gener og så i stedet sin reelle beklagelse gøre lykke. Et lettet smil trak op i hendes mundvige og hun tog en enkelt dyb indånding. ”Godt! Det er også så træls at rende rundt og se skævt til hinanden.” I et øjeblik så hun overvejende på ham, før hun skævede ind imod huset igen og lagde hovedet lidt på skrå. Hun kneb de blågrå øjne lidt sammen, før hun instinktivt rakte ud og greb fat i hans arm. ”Kom. Det er meningen at man danser til en fest.” Uden at tage sig af eventuelle protester halede hun ham insisterende igennem samme menneskemængde, som hun lige var trådt ud igennem. Målet var dansegulvet og musikken var høj. Allerede på vej derhen vippede Sarah i takt og smilede skævt. Hun var ikke vandt til at blive afvist og forventede heller ikke, at det ville ske nu. Dertil havde klassekammeratens blik ned af hende været alt for sigende. Ganske vidst var han stadig Rhiannons ekskæreste, men det var jo også bare en dans.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 8, 2012 20:04:35 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron havde i forvejen aldrig været god til at bære nag eller være fornærmet særlig længe ad gangen. Nu var ingen undtagelse og at det lige var Sarah, gjorde uden mindste tvivl, at han slap sin sårede stolhed hurtigere end han måske ellers ville. Det trak igen tydeligt i hans mundvige og han drejede hovedet mod hende igen med et lille nik "Det ville være både en dårlig slutning på i år og en dårlig start på næste år i hvert fald." hans læber trak lidt længere op og endte med at gøre hans tænder synlige i en kort smil.
Så blev smilet erstattet af et overrasket udtryk, da Sarahs hånd lukkede sig om hans arm og han sekundet efter blev trukket med op mod huset igen. Han havde i processen taget begge hænder op af lommerne igen og genvandt hurtigt fatningen nok til at smile skævt "Virkelig? Det havde jeg aldrig gættet. Jeg sørger som regel bare for musikken." fortsatte han, og forsøgte at ignorere den insisterende kildren i mellemgulvet, der opstod som direkte konsekvens af hendes intention.
Han spændte ubevidst lidt i armen hun havde fat i og sneg sig til diskret at betragte hende mens de gik op til huset igen. Han følte sig pludseligt mere beruset end han egentligt mente han burde være, men tanken flagrede væk lige så hurtigt som den var opstået og et ganske tilfreds smil fandt tilbage på hans læber, mens han rankede sig let og ikke havde nogen problemer ved at gå sammen med hende, nærmere tværtimod.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 8, 2012 22:46:45 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah smilede med et enkelt nik. ”Lige præcis,” kommenterede hun, før hendes opmærksomhed i et øjeblik virkede som om den forlod ham. Sandheden var dog nærmere, at hun overvejede til og fra, før hun tog en beslutning og handlede på den. En enkelt munter lyd forlod hende over hans ironiske bemærkning og hun rystede lidt på hovedet uden at svare. I stedet førte hun ham blot op imod huset med rytmen installeret i sine bevægelser allerede inden hun trådte over dørtrinnet. Da først de var indenfor og midt i endnu et menneskemylder, slap hun hans arm for blot at dreje sig med front imod ham med et skævt smil på læberne. Hun bevægede sig naturligt til musikken, uden at gøre diverse udfald, som andre af deres klassekammerater tilsyneladende betegnede som dans.
I stedet snoede hun sig i en simpel cirkel omkring sig selv, vendte tilbage til udgangspunktet og betragtede sin udvalgte dansepartner med et delvist udfordrende og delvist drillende blik, imens hun nød det komplet simple i at spille op til ham igennem dansen, uden at der fra hendes side lå noget som helst andet end nærmest venskabelig flirt i det. Hvad hun helt reelt ikke var opmærksom på var, at dansen af sig selv satte visse ting i gang. Som hun koncentrerede sig om at bevæge sig til musikken, løsnedes båndene omkring den magi hun ellers relativt sjældent gjorde bevidst brug af. Hun havde ingen intentioner om at charmere Aeron, men det dukkede op og bevægede sig frem, snoede sig rundt om hendes fingre og fik et oplagt smil frem på hendes læber, uden at hun tænkte over hvad der egentlig foregik. Der var intet lys omkring hende, ingen gnister eller andre fysiske tegn på hvad der skete, men han ville mærke det, se det.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 9, 2012 13:34:11 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron fik en lettere nervøs fornemmelse i mellemgulvet så snart Sarah greb hans arm, men genvandt hurtigt mælet over den uventede kontakt og fulgte efter hende op mod huset uden nogen reel protest. Han formåede at virke mere afslappet og upåvirket udadtil, end han reelt følte sig og noterede sig med en hvis tilfredshed, at have fået hende til næsten at le.
En momentær ærgrelse strøg over hans ansigt da hun slap hans arm igen, men blev hurtigt erstattet af et betaget blik, da hun begyndte at bevæge sig til musikken der fyldte rummet. Han gjorde selv det samme uden rigtigt at tænke over det og uden at være nød til det. Han manglede ikke rytme og havde aldrig gjort det, hvilket var en fordel i en situation som den nuværende.
Det gav ham nemlig rigelig lejlighed for at se på den unge kvinde foran sig, med et lettere forgabt udtryk, uden at han var egentligt bevidst om det. Han blinkede langsomt et par gange, uden at hans blik på noget tidspunkt forlod Sarah. Han var ikke engang sikker på han kunne tage blikket væk fra hende og kunne egentligt heller ikke se hvorfor han skulle.
I stedet ville han meget hellere tættere på hende. Behovet for det sad overraskende stærkt i ham, som var der opstået en usynlig snor mellem pigen og ham selv og han tog et enkelt skridt tættere på hende, mens han besvarede hendes smil, der om muligt kun gjorde hende endnu kønnere at se på i hans optik, og samtidigt løftede den ene hånd lidt frem mod hende.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 10, 2012 16:50:03 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah havde fået nok alkohol indenbords til at føle sig lettere svævende, men hun var selvfølgelig også begyndt tidligt sammen med Aisling. Da først hendes fødder fandt ind i rytmen fra musikken gik der derfor ikke længe inden båndene gik op. De havde allerede været temmelig løse og uden at sanse det havde hun fået mere end et lidt vel interesseret blik på vejen. Det var dog egentlig ikke ligefrem noget videre nyt og hun var tilpas vandt til opmærksomhed fra det modsatte køn til at hun ikke lagde mærke til det. Heller ikke forandringen hos Aeron registrerede sig umiddelbart hos hende, da først hun stod med front imod ham. Hun smilede blot oplagt, drejede i en cirkel og betragtede ham med strålende øjne, der kom af glæden ved at danse, glæden ved musikken, folk omkring hende, alholen i hendes blod, knægten foran hende...
Lige pludselig var han meget tæt på hende og hun tog hans hånd, kun for at træde bagud og træde under deres samlede arme med et let grin. Hun slap ham igen, så sig kort rundt og stivnede. Hendes mund formede et lille o, før hun bed ned i sin egen underlæbe og tog en dyb indånding. Det krævede ikke ligefrem en doktorgrad at regne ud hvad der var sket, men til gengæld noget andet end en willie at lade være med at lege med situationen, der stod så tydeligt og præsenterede sig selv som underholdende. Hun drejede hovedet imod Aeron igen og smilede skævt, som hun gav sig til at bevæge sig til musikken igen og lod sine instinkter føre sig. Det var ikke hendes intention at gøre ham til grin, og hvis det var, så ville han tage en pæn portion af knægtene tilstede med sig, eftersom han ikke var den eneste, der kiggede på hende. Hun så derimod kun på ham, i hvert fald lige i det øjeblik. Der var noget alt for smigrende ved at kunne fremkalde den slags forgabelse og selvom hun godt vidste at det ikke var hende, men hendes bedstemors gener, så var hun alt for styret af selvsamme gener til at lade være med at nyde det bare en lille smule. Eller en kende mere end det.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 11, 2012 1:34:20 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron endte uden helt at lægge mærke til det, med at gå lidt i stå og ende med blot at stå med fødderne fast plantet i gulvet og svaje til musikken helt per automatik. Han havde så travlt med at holde blikket på hendes ansigt, for ikke at gå glip af hendes smil, at han først blev klar over hvor tæt han var endt med at stå på hende, da hun rakte ud og tog hans hånd.
Et sekund eller to havde han det som om han fik stød over den egentligt uskyldige berøring. Så løftede han hånden og fulgte hende intenst med blikket mens hun drejede under hans arm og smilede tenderende fjoget, mens den elektriske impuls vandrede op langs hans arm, fik de små hår i hans nakke til at rejse sig og fortsatte ned langs hans rygrad.
Smilet blev siddende som hun vendte tilbage til udgangspunktet og igen slap hans hånd. Han rakte halvt ud efter hendes igen, før han alligevel lod den falde med et blik der flakkede et øjeblik. Så var han igen fanget af hendes smil og alle andre i rummet var ualmindeligt ligegyldige. Den eneste der var værd at lægge mærke til var Sarah og han betragtede hende åbenlyst, hele tiden med en dominerende trang til at gribe ud efter hende for ikke at give slip igen, når han først havde fat omkring hende.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 11, 2012 2:05:06 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Det var en leg Sarah havde leget før og det blev aldrig rigtig kedeligt at se sine evner udspille sig så fuldstændig naturligt. Som om det var helt rigtigt. Hun kunne trods alt heller ikke gøre for at de bånd hun ellers lagde på sig selv røg fløjten så snart hun gav slip på et dansegulv. Det var ikke retfærdigt at hun skulle begrænse sig, bare fordi hankønnet ikke kunne finde ud af at smække kæberne sammen og lade være med at stirre sig blinde. Sådan retfærdiggjorde hun sig engang når hun stod med konsekvenser eller selvbebrejdelse. Lige i sekundet tænkte hun bare på at det var sjovt og musikken fulgtes med hendes fødder, som hun bevægede sig uden omtanke eller refleksion.
Hun lukkede øjnene, som hun drejede rundt om sig selv og endte med front imod Aeron igen. Endnu et grin spredte sig over hendes træk og hun blev fanget af den måde han betragtede hende på. Ligesom alle de andre. Han var egentlig sød og selvom hans storebror uden tvivl havde fået en større andel af det helt åbenlyse dametække, så var der nu alligevel noget der... Om ikke andet, så var det fascinerende at blive set på med de øjne, uanset at det kun var magien, der gjorde det. Som sædvanlig.
At det var Rhiannon ekskæreste røg i et øjeblik fløjten og hun fulgte hans hånd med blikket, da han var ved at række ud efter hende, før han ombestemte sig. Hun smilede skævt og krydsede den begrænsede afstand imellem dem, kun for at trykke sine læber imod hans uden tøven. Det var en fest. Hun var beruset, han var beruset, alle andre var det samme. Sekunder senere trak hun sig væk igen og begik en halvvejs piruette med et oplagt grin.
Tag: Aeron Owens ~ Outfit:
[/color] [/size] Click
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 11, 2012 21:02:17 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron havde lidt fornemmelsen af, at hele rummet snurrede rundt sammen med Sarah. At hun på en eller anden magisk måde, styrede alle med sine bevægelser. På samme tid havde han stadig følelsen af, at være helt alene i rummet med hende hver gang hun mødte hans blik og hver gang sendte illinger ned over hans ryg.
Han bevægede sig stadig til musikken, men var ikke bevidst om det. Hans blik forlod ikke hendes ansigt på noget tidspunkt mere og selv hvis han havde villet, var han ikke sikker på han havde kunnet se væk. Han kunne dog heller ikke finde en eneste god grund til hvorfor han skulle gøre lige det og fortsatte derfor med at se forgabt på hende. Den tiltrækning han allerede følte omkring hende, var tidoblet siden de havde bevæget sig ind på dansegulvet og han måtte tage gevaldigt fat i sig selv, for ikke blot at overskride den sidste rest af privatsfære og indfange hende med begge arme.
Det blev dog ikke ham der overskred samme grænse, men Sarah selv. Aeron nåede et splitsekund at registrere hendes ansigt der kom tættere på. Så var hendes læber mod hans og han spærrede øjnene vidt op, for på samme tid at gå fuldkomment i stå. Hans øjne gled halvt i og han lænede sig frem da hun alt for hurtigt trak sig væk igen, blot for at ende med at stå og stirre himmelfaldent på hende, med let adskilte læber og blinke langsomt flere gange efter hinanden, uden at ane hvor han skulle gøre af sig selv. Det eneste han var sikker på var, at uanset hvad hun kunne finde på at bede ham om lige i det øjeblik, ville han havde gjort uden en eneste protest.
|
|
|
|
Post by Sarah Bones on Jul 12, 2012 23:26:26 GMT 1
...Tell me, what is it you plan to do
with your one wild and precious life?
Sarah grinede, som hun trak sig væk fra Aeron og drejede rundt om sig selv. Hun forventede at han ville gøre noget lignende. Eller i det mindste smile. Da hun i stedet blev mødt med en komplet tåbelig stirren, der uden tvivl var et biprodukt af hele fortryllelsen, himlede hun med øjnene. Hendes hænder havnede i siderne og hun tog en dyb indånding, imens hun forsøgte at få tøjlet hele willie-gøglet. Det hjalp at hun ikke dansede, selvom folk omkring hende stadig gjorde. Faktisk virkede det som om flere af drengene først rigtig gik i gang igen, da hun standsede for at se direkte på den jævnaldrende klassekammerat.
Hun rystede lidt på hovedet af ham, strøg fingrene igennem håret og skulle lige til at tage hans hånd igen, for at hale ham med i mere dans, da nummeret standsede og blev erstattet af mere med en ny rytme og en anden forsanger. ”Tak,” sagde hun simpelt før hun rakte frem, purrede lidt op i hans korte hår og sendte ham et enkelt, skævt smil. Øjeblikket efter var hun drejet om på hælen og bevægede sig ind imod spisestuen, hvor både mere alkohol og flere mennesker ventede på hendes fremragende selskab. I mellemtiden kunne hun notere sig at den yngste af Owens-drengene i hvert fald kyssede udmærket og at hun burde undersøge om hans storebror også gjorde, inden det var for sent.
Tag: Aeron Owens ~ Status:
[/color] [/size] OUT
[/center][/blockquote] |
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 13, 2012 0:46:51 GMT 1
If there is something to be changedin this world, then it can onlyhappen through musicTagged: Sarah Bones -- Dressed like: This Aeron var ikke selv bevidst om at være gået i stå midt imellem alle de andre dansende unge mennesker. Sarah var stadig det eneste vigtige i hans tanker og efter den alt for flygtige kontakt med hendes læber, var han helt og aldeles tabt for omverdenen. Han sendte hende et bredt, lettere fjoget smil, som han selv var overbevist om var meget charmerende.
Han svajede stadig svagt til musikken, lige indtil den stoppede. Det samme gjorde han selv og bemærkede først der, at Sarah også var stoppet. Han blinkede nogle gange hurtigt efter hinanden og så forvirret på hende, uden at nå at reagere for alvor, da hun rakte frem og purrede op i hans hår "For hvad?" kvækkede han og rømmedesig hurtigt, mens han nogle sekunder havde en glimrende lighed med en der lige var vågnet.
Han så stadig forvirret på hende, da hun vendte ryggen til og forlod både ham, dansegulvet og rummet, mens hans kinder føltes betydeligt varmere end normalt. HVor længe han stod og så efter hende var han ikke klar over, men han reagerede først, da en klassekammerat puffede til ham på vej forbi med en pige fra Ravenclaw. Han så undskyldende på kammeraten og fortrak så med mørke kinder ud på terrassen efter at have snuppet en øl på et bord på vej forbi.
C L O S E D |
|
