|
Post by Aeron Owens on Jul 5, 2012 3:13:32 GMT 1
My brother and my friendwhat fun we have the time we sharebrothers 'til the endTagged: Timothy Owens -- Dressed like: This Aeron havde slået sig ned på en stol hverken lidt midt i dele, eller helt udenfor. Som de fleste andre havde han en flaske i den ene hånd og betragtede sine skolekammerater med et interesseret blik, mens de mingelrede rundt mellem hinanden i det store rum. At nogen kunne bo sådan et sted var lidt surrealistisk, men ikke desto mindre var det åbenbart der, hans jævnaldrende klassekammerat fra Slytherin kaldte hjem.
Han tog en mundfuld mere af flaskens velkendte indhold og smilede skævt for sig selv, da han fandt først sin storebror med blikket, travlt optaget af at charmere sig ind på en køn, mørkhåret pige og derefter sin lillesøster, der havde indtaget dansegulvet med en mindre flok veninder. Hans blik gled videre og standsede nogle diskrete minutter ved en høj, krølhåret pige, før han, da hun drejede hovedet, hurtigt så væk.
Han rejste sig og holdt stædigt blikket væk fra netop samme pige, og satte i stedet kursen mod sin bror, smilede halvt undskyldende til pigen han havde talt med og slog satte sig på det yderste af bordet lige ved siden af "Fem segl på at ham den lille fra Ravenclaw ender med at gå under bordet indenfor en halv time." han vippede halsen af sin ølflaske i den givne retning og så på Tim med et oplagt smil.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Jul 10, 2012 13:52:24 GMT 1
have the foresight to know WHERE YOU ARE GOING
[/size] Tag: Aeron • Outfit: Here[/center] Tim lænede sig lidt længere tilbage mod bordet og lyttede med oprtigtig interesse til hvad pigen, han havde gået i klasse med de sidste syv år, havde at fortælle og slap en munter latter. Hun var køn, men mere en venskabelig bekendt end noget andet (selvom han havde en svag mistanke om, at hun ikke var enig på det punkt) og han rystede lidt på hovedet, mens han tog en tår af øllen i den hånd, der ikke hvilede over brunettens skuldre. Hun var samtidig allerede fortsat på en ny historie og Tim så underholdt til, uden at have synderligt travlt med at slippe væk igen. Der var tid og interesse til alle og Tim havde ikke været på udkig efter nyt selskab.
Alligevel løftede han hovedet, da han ud af øjenkrogen fornemmede nogen bevæge sig i retning af dem og blottede tænderne ved synet af sin lillebror. "Jamen, er det ikke Romeo der kommer der?" Armen han havde haft om brunetten faldt, for at han kunne skifte øllen over til den anden hånd og give Aeron et enkelt klap på skulderen med den anden. På den anden side af ham, bemærkede han ikke det skuffede ansigtsudtryk, men rynkede alligevel kort på panden, da han drejede hovedet for at se hendes ryg på vej væk.
Det var dog næsten med det samme glemt igen og hans opmærksomhed tilbage på Aeron, mens han skubbede sig helt op at sidde på kanten af bordet. Naturligt nok gled hans blik i retning af eleven Aeron pegede ud og så i nogle øjeblikke overvejende ud, med et tvivlende ansigtsudtryk. "Tre og en øl, så har vi en aftale," svarede han med en munter lyd og pegede diskret i retning af en anden knægt der nærmede sig den første, med samme hånd der holdt ølflasken. "Jeg er rimelig sikker på, det er whiskey ham der har fået fat i og hvis først det når dertil, er det helt andre odds."
[/justify]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Jul 11, 2012 0:28:21 GMT 1
My brother and my friendwhat fun we have the time we sharebrothers 'til the endTagged: Timothy Owens -- Dressed like: This Aeron slap en halvfornærmet lyd over den hilsen han blev mødt af, da han nåede op til sin storebror. Han lænede sig dog afslappet op mod bordet den anden stod ved og lænede sig til siden for at give hans skulder et hård puf "Romeo i egen høje person, Don Juan." svarede han igen uden tøven og lænede sig så tilbage mod bordet ligesom Tim, mens han lagde armene over kors og nikkede mod skolekammeraten lidt derfra og fremsatte muligheden for et væddemål, uden egentligt at forvente der kom sølvsegl på bordet.
Han flyttede blikket fra samme knægt og betragtede sin bror med et skævt smil lurende i mundvigene. Så fnøs han muntert og så påtaget overvejende ud "Du er hård at forhandle med.." han fulgte den retning Tim pegede og skar en lille grimasse "Det ændrer oddsene en hel del, ja." han rystede lidt på hovedet "Vi kunne også bare lade være at vædde og se hvem af dem der går først under." han lod blikket glide videre, tydeligt søgende efter noget og så så på sin bror igen, uden at have fundet det "Hvad har Tornerose gang i?" han så igen ud på de dansende og nikkede tydeligt i retning af lillesøsteren.
|
|
|
Post by Timothy Owens on Aug 9, 2012 15:34:04 GMT 1
have the foresight to know WHERE YOU ARE GOING
[/size] Tag: Aeron • Outfit: Here[/center] Tim tog sig ikke engang i et øjeblik af Aerons fornærmede lyd. Tværtimod trak det et lavmælt, hæst grin frem, samtidig med Aeron puffede hårdt til hans skulder. Tim lod sig dog ikke mærke med det heller, men vippede i stedet en enkelt gang med øjenbrynene som svar, inden han vendte sin opmærksomhed mod de noget spinkle knægte, Tim dømte måtte være femteårselever. Han foldede armene tværs over brystet, så overvejende ud i et øjeblik og kom så med sit eget tilbud.
Svaret fik ham til at blotte tænderne igen med et muntert fnys. "Eller vædde om dét," pointerede han, uden at tage blikket fra drengene. Tim så vurderende fra den ene til den anden. "Uanset kommer de begge til at ligge og brydes om et toilet inden længe," han trak på skuldrene og så tilbage på Aeron, bare for at finde sin lillebrors blik rettet søgende ud over lokalet i stedet. Hvad det lige var Aeron søgte, var Tim ikke rigtigt i tvivl om, men nåede ikke kommentere det, før Aeron i stedet rettede opmærksomheden mod deres lillesøster.
Det tog nogle sekunder før Tim også lokaliserede hende og slap en munter lyd, med et skuldertræk. "Jeg ved det ikke, men nogen må nok snart hellere rende efter en modgift. Det ligner en eller anden form for anfald," han så sigende på Aeron og tog en slurk af den øl han sad med i hånden. "Gemmer hun sig for dig, eller hvad?" spurgte han så snart han lod flasken falde igen og snakkede denne gang på ingen måde om deres lillesøster.
[/justify]
|
|
|
Post by Aeron Owens on Aug 10, 2012 3:28:21 GMT 1
My brother and my friendwhat fun we have the time we sharebrothers 'til the endTagged: Timothy Owens -- Dressed like: This Aeron vendte øjne over Tims vippende øjenbryn og så ud over mængden af mennesker med et lidt for bredt smil til at kunne opretholde illusionen om, at han rent faktisk var reelt fornærmet. Hans blik fandt tilbage til de to yngre elever snakken var faldet på og han rynkede spekulativt brynene før han drejede lidt i overkroppen og rakte den ene hånd frem mod sin bror med endnu et bredt smil "Top." han nikkede mod drukkenboltene igen og fortsatte "Jeg holder stadig på Ravenclaw."
Da først væddemålet var på plads, søgte hans blik videre og fandt Henrietta før det andet hunkøn han rent faktisk havde spejdet, knap så diskret, efter. Han slap en munter lyd uden at slippe søsteren med blikket og rystede på hovedet "Det er sgu for sent. Hun er fortabt. Vi må bare prøve at få det bedste ud af det, eller lukke hende inde i kælderen." han løftede sin egen ølflaske til læberne og tog en mundfuld, for så at skære en lille grimasse og uvægerligt mærke sine ører blive en smule varmere, da han blev taget på fersk gerning "Det må nærmere være omvendt, ikke." han så ned med et skævt smil, før han trak på skuldrene og så kort på sin storebror "Hun filrer vist rundt med hende Yates fra Ravenclaw for tiden."
|
|