|
|
Post by Charlie Springfield on Aug 28, 2011 16:23:52 GMT 1
Children, wake up!
[/size] {HOLD YOUR MISTAKE UP BEFORE THEY TURN THE SUMMER INTO DUST}[/center] Tag: Betrys[/size] Sommeren havde forløbet uden nogle hændelser, der var mærkeligere end sædvanligt for Charlie Springfield. Hans fars band, The Death Metal Eaters havde været på tour det meste af ferien, og spillet ved alskens festivaler Storbritannien rundt, både for et magisk og ikke-magisk publikum. Et af højdepunkterne var, da trommeslageren i bandet uheldigvis brækkede fingeren inden de skulle på scenen. En simpel Episkey-besværgelse kunne have fixet det, men alle var på det tidspunkt alt for snaldrede til at være i stand til at udføre den ordenligt. Det førte til, at Charlie måtte træde til og bemande trommesættet på scenen; han ville ikke glemme det kick han fik, de næste par år. Et par uger var også blevet tilbragt på sin mormos palæ i South Wales, hvor han ikke helt friviligt var blevet tvunget til at hjælpe hende med at plante forskellige agressive planter i baghaven. Han sportede nu et stort blåt mærke på venstre overarm efter en diskussion med en muteret slyngplante. Al den udendørs aktivitet havde ført til, at Chaz nu havde en dyb solbrun farve i ansigtet og på armene.
For at få et pusterum fra sin mormors evindelige havearbejde, var han idag rejst med susepulver til Den Utætte Kedel, for at besøge Diagonalstræde. Han havde allerede erhvervet sig de nye bøger, de skulle bruge på 6. Årgang, men ingen troldmand eller heks i hele England blev vist nogensinde træt af, at besøge denne fantastiske del af London.
Iført en sort tshirt med afrevede ærmer, et ar røde, hullede cowboybukser og slidte læderstøvler gik Charlie nu ned ad Diagonalstræde, med kurs mod Weasley's Tricks og Fiduser. Hans ultimative yndlingsbutik i hele London. Måske endda hele verden, tilføjede han mentalt, og kastede et blik på sig selv i et vindue. Han var helt sikkert vokset adskillige centimeter i højden i løbet af sommeren.
[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Aug 28, 2011 17:09:25 GMT 1
there will never be a dawn
• that breaks the spell surrounding us • En stor, violet plakat dækkede noget af butiksvinduet til Weasley's tricks og fiduser. Hvis ikke farven fangede ens opmærksomhed, så gjorde de blinkende bogstaver nok, og Betrys blev rundtosset, inden hun overhovedet nåede at læse sætningen på plakaten færdig. Hun gik derfra overbevist om, at hun nok skulle indvies i, hvad det var, lige så snart skolen startede, for Weasley's nye produkter havde det med at dukke op i hendes opholdsstue, lige så snart roen havde lagt sig over eleverne. Hun vidste ikke helt, om hun skulle smile eller himle med øjnene. Der var ikke voldsomt meget at foretage sig på Diagonalstrædet, fordi Betrys kun få dage inden havde været der med sin bror. Desuden havde hun købt alle sine skolesager, så det var svært ikke at komme til at købe en masse små unødvendige ting som pergamentholdere og blåt blæk. En udstilling af påfuglefjerpenne fangede Betrys' opmærksomhed, men inden hun nåede at se nærmere på dem, fik hun øje på en meget velkendt person, der var på vej forbi. "Chaz?" kaldte hun og drejede automatisk en halv omgang rundt, så hun stod med fronten til ham. Som en naturlig reaktion smilede hun til ham, men dette blev hurtigt erstattet af en let måben, mens hendes øjenbryn fløj i vejret. "Du er blevet høj." konstaterede hun efter at have taget hele hans person i øjensyn.
|
|
|
|
Post by Charlie Springfield on Aug 28, 2011 18:17:47 GMT 1
Children, wake up!
[/size] {HOLD YOUR MISTAKE UP BEFORE THEY TURN THE SUMMER INTO DUST}[/center]
Da han kunne skimte Weasley's Tricks og Fiduser længere rundt om hjørnet, satte Chaz ubevidst tempoet lidt op. Det kriblede helt i ham som om han var 10 år og det var juleaften, når hans tanker faldt på alt det nye, geniale stuff som Weasley'ernes efterkommere havde tryllet frem i løbet af sommeren. Udenfor butikken fik en velkendt skikkelse dog hans opmærksomhed afledt i et par sekunder.
"Oi! Griffith!" råbte han til hendes ryg, mens han med et stort smil omkring læberne småløb et par skridt hen mod hende. Hun var den første person fra skolen han så siden sommerafslutningen, og siden han betragtede Hogwarts som sit hjem, måtte han indrømme, at det var rart at se hvem som helst, der mindede ham om det.
Da hendes smil forsvandt efter hun sagde hans navn, og hun istedet gav sig til at kigge måbende på ham, rynkede han panden og tørrede sig af refleks omkring munden, fordi hans første tanke var, at han havde rester siddende fra den dobbelte chokoladeis han havde kværnet på iscaféen for lidt siden.
Hans mistanke blev afkræftet, da hun istedet kommenterede hans højde. Siden hendes udtalelse var neutral, kunne det både være positivt eller negativt ment, men selvfølgelig tog Chaz det som noget positivt, og rettede sig synligt lidt mere op ved hendes ord. "Synes du? Betty, Betty. Du gør mig helt forlegen når du bemærker sådan noget!" lød det fra ham, men det passede ikke helt sammen med det selvtilfredse udtryk der lige nu prydede hans definerede ansigtstræk. Han trådte udspekuleret helt hen til hende, og smøg sin arm rundt om hendes skuldre. "Men nu til spørgsmålet, der er en hel del vigtigere: Kan du lide det?" spurgte han hurtigt, og grinede så ned til hende.
[/blockquote][/justify] |
|
|
|
Post by Betrys Morgan Griffith on Aug 31, 2011 17:02:19 GMT 1
there will never be a dawn
• that breaks the spell surrounding us • Det var ikke sådan, at Betrys havde glemt, hvordan Charlie var over ferien, men hans næste ord mindede hende bare om det i sådan en grad, at hun med det samme fortrød sine ord. "Virkelig?" spurgte hun og hævede et skeptisk øjenbryn - men smilet sitrede i hendes mundvige. Da Chaz lagde armen om hendes skuldre gjorde hun ingen anstalter til at vride sig ud af hans greb. I et kort øjeblik overvejede Betrys at spille 'interesseret men kostbar', men hun holdt simpelthen for meget af at nedgøre ham til at skifte taktik. Desuden havde hans spørgsmål nær fået hende til at grine, og det var kun med nød og næppe, at hun hindrede sig selv i at give ham den tilfredsstillelse. "Hvis du nu var i stand til at holde din mund, ville du sikkert være meget tiltrækkende." svarede hun igen, men det lykkedes hende ikke helt at holde fast i det seriøse tonefald. "Faktisk er det helt klart et af dine bedste fortrin, for jo længere væk det selvtilfredse smil er fra mig, jo bedre." tilføjede hun og skar en af sine sjældne grimasser ad ham, hvorefter hun stak en albue i siden på ham, for at få ham til at fjerne armen. På nuværende tidspunkt havde Betrys glemt alt om sin irrationelle trang til at shoppe unødvendige ting, og hun havde derfor ikke længere øje for udstillingen af fjerpenne. I et forsøg på at være afvisende, krydsede hun armene henover brystet og lagde vægten over på det ene ben, men et venligt glimt spillede i hendes øjne, og alt i alt var det kun et halvhjertet forsøg.
|
|
